Indlæg

BIG LITTLE LIES: Et forrygende cast i ny HBO-mini-serie

Sorthumoristisk drama på Blu-ray: Okay, prøv lige at hør her. Vi kender HBO for i særdeleshed forrygende serier så som ‘Game of Thrones’, ‘Curb Your Enthusiasm’ og ‘True Detective’ – bare for at nævne et par stykker. HBO har nu samlet et forrygende cast til deres mini-serie ‘Big Little Lies’, der byder på syv episoder.

Her finder man nemlig blandt andre Nicole Kidman, Laura Dern og Alexander Skarsgård videre til Reese Witherspoon og ikke mindst Shailene Woodley på rollelisten i det sorthumoristiske drama, der handler om “både mord og ondskab og undersøger samfundets stræben efter perfektion, og hvad der gemmer sig under den opstillede facade.”

Big Little Lies blu-ray 01

Hele serien er er instrueret af den Oscarnominerede Jean-Marc Vallée, der blandt andet også står bag det forrygende drama ‘Dallas Buyers Club’, mens serien er skrevet af Emmyvinderen David E. Kelly, der blandt andet har Ally McBeal på sit CV. Det er med andre ord stærke kræfter, der står bag miniserien, der da også modtog hele 16 Emmy-nomineringer og tog intet mindre end 8 med hjem – blandt andet for “Outstanding Limited Series”, mens både Nicole Kidman, Laura Dern og Alexander Skarsgård vandt priser i deres individuelle kategorier. Stærkt!

Udover selve miniseriens syv afsnit, så finder man også en omgang ekstramateriale på Blu-ray-udgivensen. Her kan man gå på opdagelse i blandt andet en behind-the-scenes-featurette med interviews med cast og crew, videre til et kig på episoderne med Jean-Marc Vallée og David E. Kelly som guider. Så hvis du som jeg ikke kan stå for HBO og et stærkt hold, så bør du måske tjekke ‘Big Little Lies’ ud.

– ‘Big Little Lies’ udkommer på Blu-ray den 28. september.
Big Little Lies blu-ray cover

WILD: Reese Witherspoon tager på en smuk og gribende vandretur tilbage til livet

Blu-ray-anbefaling: Du kan roligt finde vandrestøvlerne frem, for ja, du vil bestemt gerne ud at hike med Reese Witherspoon i det både smukke og gribende drama Wild. Filmen er netop udkommet på Blu-ray her i landet og er instrueret af Jean-Marc Vallée. Han er manden, der stod bag den fremragende Oscar-vinder Dallas Buyers Club med Matthew McConaughey.

Det er igen en film baseret på rigtige begivenheder og rigtige personers historie, som Jean-Marc Vallée her har kastet sig over – og igen med det både stærke og nærværende persondrama i centrum for fortællingen. Filmen er nemlig baseret på virkelighedens Cheryl Strayeds utrolige historie og hendes bog Wild: From Lost to Found on the Pacific Crest Trail fra 2012.

Wild-blu-ray-01

I Wild spilles Cheryl Strayed af en fremragende Reese Witherspoon. Filmen foregår tilbage i 1995, hvor Cheryl tager ud på en 1700 kilometer lang vandretur fra den varme Mojaveørkenen til Pacific Northwest i en jagt på at finde sig selv igen efter at være faret vild i livet med både skilsmisse og stofmisbrug i rygsækken.

Udover en både skøn, skrøbelig og stærk Reese Witherspoon i hovedrollen finder man også en altid seværdig Laura Dern i rollen som Strayeds mor. De modtog da også begge Oscar-nomineringer for deres præstationer i filmen. Sammen med filmens medrivende billedside, den fascinerende historie og de gribende skuespilspræstationer får Wild hermed en varm anbefaling.

Wild-blu-ray-02

Filmen gør sig desuden virkelig godt på Blu-ray, hvor den flotte natur gengives både indtagende og gribende, mens den detaljerige lydside ligeledes er med til at bringe en med ud på den lange vandretur og tæt ind på livet af Cheryl Strayed.

– Wild er udkommet på dvd og Blu-ray den 23. juli 2015. [tabgroup][tab title=”Wild | Blu-ray”]
Wild-cover
Originaltitel: Wild, 2015
Release: den 23. juli 2015
Instruktion: Jean-Marc Vallée
Medvirkende: Reese Witherspoon, Laura Dern, Gaby Hoffmann m.fl.
Spilletid: 115 min.
Udgiver:
Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Elefant hjælper Robert Pattinson med kærligheden

Ja, Robert Pattinson både charmerer og er god mod dyr i cirkus-romancen Water for Elephants. Men det er Christoph Waltz som diabolsk og humørsyg cirkusdirektør, der stjæler rampelyset, mens historien om umulig kærlighed snor sig om elefantsnabler i 1930’erns USA – nå ja, det er Reese Witherspoon, som er den søde ’love interest’.

Efter skæbnen spiller den unge Jacob et grumt puds, ender han hos et omrejsende cirkus. Her møder og falder han for cirkusprinsessen Marlena, der desværre er den temperamentsfulde direktørs kone. Et farligt trekantsdrama er lagt på skinner, mens cirkusset bumler sig gennem landskabet og en elefant hives ind i manegen for at fylde cirkusteltet og den tomme pengekasse op.

Historien er med andre ord velkendt – og forudsigelig, I might add. Men det farverige miljø danner en flot kulisse for romancen, hvor der er plads til de store følelser og et liv på kanten. For selvfølgelig har cirkuset også en bagside, hvilket man bl.a. får at se i skikkelse af den iltre cirkusdirektør, der på trods af sine usympatiske træk udgør filmens mest forførende selskab i hænderne på en veloplagt Waltz.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere