Indlæg

[REC]³ GÉNESIS: blodig bryllupsfest går monsteramok

Den står på medrivende blodsprøjt og cool motorsavs-action, når den spanske [REC]³ Génesis går amok. En både veloplagt og herligt splattet opfølger til de håndholdte [REC]-film. I denne ombæring går et bryllup helt i hundene, da den dæmonlignende virus spreder sig blandt gæsterne, der således forvandles til frådende monstre.

Godt tyve minutter inde i den blodige bryllupsmassakre droppes den håndholdte ’found footage’-stil, der ellers kendetegner de første film i serien. Det ændrede imidlertid ikke på, at her er tale om en intens omgang sjov og ballade, der holder sig et blodopkastende fint tempo.

rec3 01

Man kunne dog for min skyld godt have skruet en tand ned for den fjollede humor, der løber en smule af sporet i filmens sidste del. Men heldigvis skrues der ikke ned for nedslagtningerne og så holdes den nervepirrende stemning ganske fermt ved lige i takt med, at flere og flere af gæsterne bliver smittet med den glubske virus.

Det er desuden en helt rørende kærlighedshistorie, der udfoldes mellem brud og brudgom, hvilket giver god dramatisk dynamik i forhold til den blodsjaskende gru. Nå ja, og så er Leticia Doleras i brudekjole og med en stor motorsav altså en super cool heltinde. Hende hepper man ganske enkelt på hele vejen.

rec3 02

Med sine små 80 minutter er [REC]³ Génesis ganske enkelt en herlig hidsig og blodspruttende lille sag, der potent leverer klam splat og medrivende horroraction fra start til slut. Samtidig tages serien i en stilistisk ny og medrivende retning, der fint gøder jorden for forhåbentlig flere kapitler i den spanske franchise.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
De blodige løjer gør sig desuden virkelig godt på Blu-ray, hvor både nedslatninger og skyggefuld gru gengives med solid kontrast og flot farvemæthed. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse og giver ekstra bid til de vamle drab med god bund og medrivende rum. Desværre begrænser ekstramaterialet sig til et kort diasshow med stills fra filmen.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”REC³ Génesis | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

rec3 cover
Originaltitel: [REC]³ Génesis, Spanien, 2012
Udgivelse: d. 12. marts 2013
Instruktion:
Paco Plaza
Medvirkende: Leticia Dolera, Diego Martín, Ismael Martínez m.fl.
Spilletid: 80 min
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 4: Træt kannibal, spansk splat, forskruet familie og varulve

DAG 4: I går var sidste dag på den nye filmfestival Blodig Weekend. Fire dage med både grufulde, smukke og medrivende film sluttede med manér, hvor jeg bl.a. løb ind i glubske varulve og poetiske teenager-traumer. Først stod den dog på en kannibalistisk søvngænger med Eddie: The Sleepwalking Cannibal.

Her spiller Thure Lindhardt kunstneren Lars, der er gået kreativt i stå og derfor flytter til en lille canadisk flække for at undervise på en kunstskole. En dag vender hans inspiration dog uventet tilbage i forbindelse med den stumme Eddies blodige søvngængeri og snart opsøger Lars det brutale natteroderi for at få gang i sit udtørrede kunstnersind. Ja, en herlig bizar præmis med sort humor og kunstner-klichéer.

Desværre går filmen en smule død undervejs. Historien afvikles noget statisk, mens forholdet mellem Lars og Eddie ikke helt får dramatisk bund nok til at holde mig fast – og ja, så kunne jeg også godt have undværet den overflødige romance. Til gengæld var filmen flot med sine stemningsfulde nattebilleder og kolde snelandskab. Den tørre humor sad dog ofte lige i skabet, bl.a. takket være Lindhardts underpillede tone – men helt vellykket var den altså ikke.

Inden filmen var der desuden en kort, men interessant debat om genrefilm (som fx gys, science fiction og fantasy), hvor bl.a. disse films trange kår i Danmark og begrænsede tildeling af filmstøtte-kroner blev diskuteret. Super fint med sådanne debatter på festivalen – og så stod den ellers på medrivende blodsprøjt med den spanske [REC]³ Génesis. Her går et bryllup helt i hundene, da en dæmon-lignende virus spreder sig blandt gæsterne, som en efter en forvandles til frådende monstre.

Godt tyve minutter inde i bryllupsmassakren droppes den håndholdte ’found footage’-stil, der ellers kendetegner de første film i serien. Det ændrede dog ikke på intensiteten og det blodopkastende tempo. Man kunne dog for min skyld godt have skruet ned for humoren i filmens anden halvdel. Men den faktisk helt rørende kærlighedshistorie mellem brud og brudgom gik godt i spænd med gruen og så var Leticia Doleras i brudekjole og med en stor motorsav en super cool heltinde.

Herefter ventede den både kradse og smukke Excision – endnu et højdepunkt på festivalen. Med surrealistiske mareridt og et ondt familiefordærv gik den i kødet på teenageren Pauline og hendes problemer med drenge, forældre og seksualitet. Et atypisk familiedrama og teenageoprør, der både var uhyre velskrevet og spillet. Bl.a. imponerede AnnaLynne McCord i hovedrollen som Pauline, der psykisk går i opløsning. Tragisk, men hele tiden med en sympati for Paulines pinsler.

Der blev desuden heller ikke lagt fingre imellem, når de eksplicitte mareridt foldede sig både blodigt og poetisk ud. En æstetisk nydelse og et i gribende portræt. Ja, ganske enkelt en forrygende og original filmoplevelse, der medrivende formåede at balancere tunge temaer som psykisk sygdom, religion og sex – det uden, at den sorte humor ødelagde det forskruede ubehag og den grundlæggende alvor i dramaet.

Tonen blev noget lystigere med den spanske horror-komedie Game of Werewolves. Her blev der serveret heftig varulve-action i en lille indspist landsby, som Tomás tager til for at skrive en bog. Forfatteriet erstattes dog snart af en flugt fra bidske varulve, der desuden var lavet med flotte, praktiske effekter. Herligt old school og med solidt spark i både brøl og brutal varulvevold. En sjov film, uden at blive ren komedie og som for alvor kom op i gear i sin sidste hæsblæsende halvdel.

Jeg nåede at se 15 titler under denne første omgang af Blodig Weekend, der udover at byde på fremragende film også beviste, at horror-genren kan være meget mere end blot blodig og brutal. En genre, der kan rumme både relevante og rørende fortællinger samt spænde fra krads alvor til herlig løssluppen splat. Jeg håber bestemt, at festivalen vender tilbage næste år – hvilket den gør, hvis man kan tro de umiddelbare meldingerne fra arrangørerne. Jeg ser i hvert fald allerede frem til endnu en omgang film, der både udfordrer filmmediet og sit publikum.

– Find mere om Blodig Weekend HER.
– Læs om min DAG 1, DAG 2 og DAG 3.

Læs også om disse relaterede film:
Kill List: Sprælsk skrækfilm er forrygende ond
Maniac Cop: Morderisk betjent amok i New York
Rabies: Israelsk galskab smitter ikke skræknerven
Hobo with a Shotgun: Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!