Indlæg

SPECTRE: Daniel Craig har det hårdt som Bond – på den der elegante og mandeagtige måde

Biografanmeldelse: Jeg er egentlig ret lige glad med, hvordan James Bond drikker sin Martini. Det blev han også mere eller mindre selv, da den legendariske agent blev genopfundet i skikkelse af Daniel Craig med Casino Royale i 2006. Med Spectre er det anden gang, Sam Mendes instruerer den brede brite som 007. Det gør han også her for fjerde gang både brutalt, elegant og Bond-agtigt. Naturligvis.

For Bond er stadig Bond(-agtig). Han nedlægger kvinder (i alle aldre), er god til at køre bil og drikker Martini. Alt sammen, mens han er velklædt og siger noget køligt. For ja, det er der selvfølgelig overskud til. Du ved, James Bond. Han står ellers over for den magtfulde/mega onde organisation Spectre, der altid synes at være et skridt foran ham. Desuden er MI6 ved at blive lukket ned.

Spectre-james-bond-biograf-01

Nej, det er ikke nemt at være Bond. Heldigvis. Det ville også hurtigt blive kedeligt at se Craig snave dramatisk med Monica Bellucci. Og det er akavet nok at se på som det er i Spectre. Det er godt, at der også er ting, som skal sprænges i luften og skurke, der skal tæves, mens Bond forsøger at få skovlen under den lyssky Spectre-bagmand, som trækker tråde til Bonds mystiske fortid.

Ja, her er også plads til mennesket James – og ikke kun agenten Bond. Smerten, traumerne og tomrummet, der dundrer inde bag smokingen. Den der barndom, som vist nok ikke var heeeeelt perfekt. Og noget med ikke at dvæle ved fortiden, men at – ja – leve i klichéen… sorry, nutiden. Men balancegangen mellem menneskeligt drama, tør humor og pittoreske actionscener fungerer godt.

Spectre-james-bond-biograf-02

Blandt andet er åbningsscenen i Mexico velkoreograferet katten-efter-musen-action med Bond i mut jagt på en skummel type, mens musikken banker i takt med ens hjerterytme. Ligeledes er en kombineret flyvemaskine-skilift-og-biljagt i sneklædte omgivelser elegant og brutal – præcis som Bond. Jeg glemmer her helt, om plottet overhovedet giver mening. Men det er også ok.

For lige der i midt i de smukt udfoldede strabadser med Craig ved rattet fungerer det. Og så er det kun plusser, at Christoph Waltz er tegneserie-diabolsk, at Léa Seydoux er god med både kjole og pistol, mens Jesper Christensen ejer alle sine scener og at Dave Bautista er farlig muskelmasse, Ben Whishaw charmerende som Q og Ralph Fiennes herligt tør Bond-chef. Ja, Spectre vinder mig komplet i nu’et og overvinder her sine ujævnheder.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Spectre | Biografanmeldelse”]
spectre-james-bond-poster
Originaltitel: Spectre, USA, 2015
Release: d. 30. oktober 2015
Instruktion: Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Christoph Waltz, Ralph Fiennes, Léa Seydoux, Monica Bellucci, Dave Bautista, Naomie Harris, Ben Whishaw, Jesper Christensen m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

Blu-ray-anmeldelse: Når Wes Anderson kommer med en ny film, så glæder man sig. For med film som The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr. Fox og Moonrise Kingdom under bæltet, kan man ikke andet. Det kan jeg i hvert fald ikke. Jeg kunne bestemt heller ikke andet end at glæde mig til at gense hans nyeste film The Grand Budapest Hotel. Det er nemlig en Wes Anderson i visuel og fortællermæssig storform.

Ralph Fiennes leder an som den omhyggelige concierge Gustave H på The Grand Budapest Hotel, mens den mere ukendte Tony Revolori spiller hans højre hånd og hotellets pligtopfyldende lobby boy. Sammen kommer de ud på et vildt eventyr, da de ender med vrede arvinger på nakken i striden om en enorm arv. På deres flugt fra de familiære forviklinger støder de således ind i filmens imponerende cast.

Grand Budapest Hotel biograf 01

Ja, jeg kan lige så godt liste dem op: Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban. Et alsidigt cast i mindst lige så alsidige roller. Fra psykopatisk lejemorder med underbid til sukkersød konditor.

Og det er ikke kun castet, der bobler legesygt, det gør filmens minutiøse og umiskendelige Wes Anderson-univers også. Lige fra det sirligt dekorerede hotel til de detaljerige kostumer samt nøje koreograferede kamerature og de velkendte symmetriske billedkompositioner. Det er med andre ord en yderst veloplagt Wes Anderson, der folder sig ud med visuelt overskud og medrivende fortælleglæde.

grand budapest hotel 04

Æstetikken er altså forventeligt i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. Historien om Gustave H og det ekstravagante hotel fortælles nemlig som et tilbageblik til storhedstiden i 1930’erne, mens hotellet sidenhen har mistet sin glans og nu udgør et kært minde for hotellets aldrende ejer, der varmt fortæller sin historie for publikum.

The Grand Budapest er ganske enkelt en sand fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. En film, jeg glæder mig til igen og igen at gå på opdagelse i. For at blive indhyllet i Wes Andersons nostalgiske, søde og charmerede univers, der befolkes af en lang række både karismatiske, excentriske og længselsfulde karakterer.

Filmen, The Grand Budapest, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Grand Budapest Hotel biograf 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en sand fornøjelse at træde ind i Wes Andersons detaljerede univers med denne Blu-ray-udgivelse. Billedet står veldefineret, skarpt, farvemættet og har solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske niveauer og velbalancerede elementer. Ekstramaterialet er desværre noget mindre ophidsende.

Her får man en kort, men fornøjelse tour af Bill Murray rundt i byen, hvor filmen blev skudt (4 min.) samt tre ligeledes fornøjelige ’vignettes’ om Kunstmuseum Zubrowka, filmens hemmelige Society of Crossed Keys og den hemmelige opskrift på filmens udsøgte Mendl’s-kager (i alt 9 min.). Slutteligt finder man en smule making of-indslag med interviews om blandt andet historien og at skabe hotellet (i alt 25 min.) samt et galleri med billeder fra diverse aspekter ved filmen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grand Budapest | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
The Grand Budapest Hotel BD cover
Originaltitel: The Grand Budapest Hotel, USA, 2014
Relase: d. 7. august 2014
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende:
Ralph Fiennes, Tony Revolori Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban m.fl.
Spilletid: 1 time 40 min
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

Biografanmeldelse: Når Wes Anderson er aktuel med en ny film, så glæder man sig. For med film som The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr. Fox og Moonrise Kingdom under bæltet, kan man ikke andet. Det kan jeg i hvert fald ikke. Ja, jeg kan allerede nu afsløre, at han med sin nye film, The Grand Budapest Hotel, er i visuel og fortællermæssig storform.

Ralph Fiennes leder an som den omhyggelige concierge Gustave H på The Grand Budapest Hotel, mens den mere ukendte Tony Revolori spiller hans højre hånd og hotellets pligtopfyldende lobby boy. Sammen kommer de ud på et vildt eventyr, da de ender med vrede arvinger på nakken i striden om en enorm arv. På deres flugt fra de familiære forviklinger støder de således ind i filmens imponerende cast.

Grand Budapest Hotel biograf 01

Ja, jeg kan lige så godt liste dem op: Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban. Et alsidigt cast i mindst lige så alsidige roller. Fra psykopatisk lejemorder med underbid til sukkersød konditor.

Det er ikke kun castet, der bobler legesygt, det gør filmens minutiøse og umiskendelige Wes Anderson-univers også. Lige fra det sirligt dekorerede hotel til de detaljerige kostumer samt nøje koreograferede kamerature og de velkendte symmetriske billedkompositioner. Det er med andre ord en yderst veloplagt Wes Anderson, der folder sig ud med visuelt overskud og medrivende fortælleglæde.

Grand Budapest Hotel biograf 02

Æstetikken er altså forventeligt i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. Historien om Gustave H og det ekstravagante hotel fortælles nemlig som et tilbageblik til storhedstiden i 1930’erne, mens det sidenhen har mistet sin glans og nu udgør et kært minde for hotellets aldrende ejer, der varmt fortæller sin historie for publikum.

The Grand Budapest er ganske enkelt en sand fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. En film, jeg glæder mig til at gå på opdagelse i igen og igen – at blive indhyllet i Wes Andersons nostalgiske, søde og charmerede univers, der befolkes af en lang række både karismatiske, excentriske og længselsfulde karakterer. Ja, du ved jo allerede godt, at du selvfølgelig skal se filmen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grand Budapest Hotel | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
grand budapest hotel poster
Originaltitel: The Grand Budapest Hotel, USA, 2014
Premiere: d. 27. marts 2014
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende:
Ralph Fiennes, Tony Revolori Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban m.fl.
Spilletid: 100 min
Distributør: Fox Searchlight Pictures[/tab][/tabgroup]

Først plakat til Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’

Okay, jeg ved det godt – det er ”bare” en plakat. Men come on, den er altså også virkelig flot. Det er Wes Anderson, der har sluppet den første af slagsen ud for sin kommende film, The Grand Budapest Hotel. Og man bør altid glæde sig til en ny film af hr. Anderson. Og selvom plakaten ikke byder på et nogle billeder af de medvirkende, kan man altså også glæde sig i denne omgang.

For ja, tjek lige det vilde cast. Det består blandt andet af – og lad mig lige tage en dyb indånding: Ralph Fiennes, Edward Norton, Owen Wilson, Jude Law, Bill Murray, Tilda Swinton, Adrien Brody, Jeff Goldblum, Willem Dafoe, Harvey Keitel, Jason Schwartzman, Saoirse Ronan, Mathieu Amalric, Tom Wilkinson, Bob Balaban, F. Murray Abraham og Tony Revolori. Holy shit, det lover godt.

– Læs også min anmeldelse af Wes Andersons Moonrise Kingdom HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se flere flotte filmplakater HER.

Grand Budapest Hotel teaser poster plakat– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

SKYFALL: James Bond genopstår i spektakulær agent-action

Der blev sparket tiltrængt nyt liv i James Bond, da den både robuste og nuttede Daniel Craig fik licens til at dræbe i 2006. Med Skyfall er det tredje gang, han indtager den ikoniske rolle – den hidtil bedste af hans ture i smokingen. Nu var jeg heller ikke specielt begejstret for Casino Royale eller Quantum of Solace, men lad nu det ligge og bered dig blot på spektakulær action og ikke mindst en herlig olm Bond-skurk.

Det starter vildt og voldsomt med Bond i hælene på en mand, der har nappet sårbare informationer om en række hemmelige agenter. Jep, den velklædte agent 007 når omkring både en biljagt, motorcykelræs samt en tur på toppen af et kørende tog – tilsat en gravko (?!) – og det allerede inden titelsangen dramatisk rammer lærredet. Veloplagt og medrivende, hvilket i øvrigt kendetegner resten af løjerne.

For selvom Bond har 50 år på bagen og Skyfall er film nummer 23, er der ikke noget antikvarisk over Daniel Craigs agent. Han mikser medrivende traditionen op med en brutal alvor, der i denne ombæring desuden balanceres fornemt med tør og underspillet humor. For godt nok er her liv og død på spil, men man må ikke glemme, at det trods alt er kulørt Hollywood-underholdning – i ordets mest positive forstand.

Instruktøren Sam Mendes er ny i Bond-regi, og med dramaer som American Beauty og Revolutionary Road på CV’et måske også et overraskende valg. Men han løfter potent arven. Både nævekampe, skududvekslinger og det intense drama iscenesættes på original og æstetisk indtagende vis – som bl.a. da Bond går i kødet på en bad guy blandt reflekterende glasvægge, mens blå lysreklamer drømmende indrammer scenen.

Man finder desuden en afbleget Javier Bardem som ækel überskurk. En både tragisk og diabolsk karakter, man aldrig helt ved, hvor man har – og som man ikke kan tage øjnene fra. Bestemt en værdig modstander til Bond og resten af MI6. Alfred Hitchcock har en gang sagt noget i retning af, at jo bedre skurken er, desto bedre er filmen. Det passer godt på Bond-universet – og Skyfall er bestemt ingen undtagelse.

Bonds psykologi får også nye dybder her, mens hans loyalitet overfor MI6-chefen M sættes på prøve. Hun spilles igen af en skøn og kontant Judi Dench – dynamikken mellem de to er forrygende. Ja, hun er nærmest filmens Bond-babe, da de yngre modeller mest spøger i kulissen. Måske endnu en filmens drilske og kærlige kommentarer til franchisens balancegang mellem tradition og fornyelse.

Desværre indfries potentialet i et ellers højspændt tredje akt ikke helt. Men det er bestemt til at leve med, for Sam Mendes puster æstetisk elegance ind i den aldrende franchise, mens de berusende eskapader vanen tro tager os jorden rundt – fra et støvet Istanbul til Londons regnvåde gader. Smukt og forførende hele vejen. Så ja, jeg sluger gerne et par plothuller undervejs – også den der omgang gravko-action.


Originaltitel: Skyfall, England/USA, 2012
Premiere: 26. oktober 2012
Instruktion:
Sam Mendes
Medvirkende: Daniel Craig, Javier Bardem, Ralph Fiennes, Berenice Marlohe, Naomie Harris, Ben Whishaw, Albert Finney, Judi Dench m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: SF Film

Græske guder og monstrøse mostre sprutter ild

De oldgræske guder og mytiske monstre spiller atter med de computergenererede muskler i denne ganske underholdende efterfølger til den træge Clash of the Titans. Jep, en 2’er, der overgår sin forgænger. Ikke at det siger så meget i dette tilfælde, men med Wrath of the Titans holdes både et fint tempo og så leveres der ikke mindst en god stak spektakulære slåskampe med brutalt brusende bæster.

Sam Worthington spiller igen Zeus’ søn, halvguden Perseus og skal denne gang redde menneskene og guderne fra den sikre død. For den magtfulde titan Kronos vil med sin tilbagevenden bringe undergangen med sig. Perseus slår sig derfor bl.a. sammen med en anden halvgud, en lidt for kæk Agenor samt den blonde krigertøs Andromeda. Sammen begiver de sig nu i kamp mod de mange monstrøse monstre. Sådan cirka…

For man skal ikke hænge sig for meget i historien. Det er først og fremmest pga. den heftige action, at denne omgang guddommelige underholdning fungerer. Der puttes dog en smule far-søn-komplekser på bæstet, men intet der for alvor griber en om hjertet eller giver filmen videre dramatisk tyngde – blot et skvæt mytisk melodrama.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

”The Hurt Locker” er sprængfarlig underholdning

I krig er grænsen mellem liv og død ofte hårfin. Det står klart i The Hurt Locker, hvor man følger en gruppe på tre bomberyddere i Irak. De forsøger på hver deres måde at forholde sig til de ekstreme omstændigheder krigen sætter dem i – og med seks uger tilbage af deres ophold, forsøges skinnet holdt på næsen. Det bliver dog seks intense, uforudsigelige og nervepirrende uger – præcis som filmen.


The Hurt Locker har været den helt store prissluger den seneste tid og er en af storfavoritterne til det kommende Oscarshow – og ikke uden grund. For det er en forrygende film Kathryn Bigelow har skruet sammen. Med et råt og nærmest dokumentarisk look, en konstant medrivende og uforudsigelig historie holdes filmen hele vejen igennem nærværende. Ikke mindst takket været filmens trekløver, de tre soldater spillet af Jeremy Renner, Anthony Mackie og Brian Geraghty.

Deres interne forhold og egne konflikter leveres stærkt hele vejen rundt. Det lige fra den adrenalinhungrende James, der hele tiden presser de i forvejen livsfarlige missioner til sit yderste, over den kontrollerende Sanbom til den mere uerfarne Eldrige. Man kommer ind på livet af de tre, uden persontegningerne bliver forcerede eller filmens intense demonteringer af bomber mister nerve og nærværd.


The Hurt Locker beskriver med succes og observerende tristesse det kaos, den uforudsigelige og ikke mindst håbløshed krig afstedkommer. Ikke på storpolitisk plan, men for de mennesker, som på den ene eller anden side, er den del krigen. En film, der udover at være uhyre underholdende også med ynde formår at sprænge sig vej ind under huden på sit publikum og blive siddende.

– Husk at du stadig kan nå at vinde filmen. Deltag i konkurrencen HER.


Ekstramateriale: Udover at filmen står uhyggeligt godt på Blu-ray og med et mindst ligeså medrivende lydspor, finder man også en lille Behind the scenes (12 min.). Den er ganske fermt strikket sammen, men desværre også for kort til for alvor at blive interessant. Hovedattraktionen her er altså afgjort kommentarsporet med instruktør Kathryn Bigelow og manusforfatter Mark Boel. Det er til gengæld også forrygende. Det er virkelig interessant at høre om deres oplevelser med bl.a. at optage i Mellemøsten og deres snak om hvad de bomber, som optræder i filmen kan gøre af skade i den virkelige verden. Bestemt et lyt værd.


Sam Worthington slagter Medusa

Der er nu blevet frigivet tre plakater for den kommende Clash of the Titans. Dem skal i da ikke snydes for, men jeg ved sgu ikke. Jeg kan godt lide at de er så dystre, men de ser nu også en kende billige ud – som om de er blevet klasket lidt for hurtigt sammen i photoshop. Den første korte trailer for filmen lover dog et actionpacked eventyr tilsat rigeligt med monstre. Men specielt fantastisk ser det nu ikke umiddelbart ud.

Clash of the Titans bygger på filmen af samme navn fra 1981 og handler om halvguden Perseus (Sam Worthington), som kaster sig ud i en kamp med Hades og på sin vej bl.a. møder Medusa og en stak farlige monstre. Filmens instrueres af Louis Leterrier, som bl.a. står bag de actionfyldte Transporter 2 og The Incredible Hulk. På rollelisten finder man bl.a. Liam Neeson som guden Zeus og Ralph Fiennes som den onde Hades, mens også Mads Mikkelsen har sneget sig med som krigeren Draco. Så rollebesætningen er da ret stærk – nu må vi se om filmen er ligeså hårdtslående, når den rammer de danske biografer til marts.