At Inglourious Basterds først blev annonceret, som et remake af italienske Enzo Castellaris fornøjelige krigsfilm The Inglorious Bastards fra 1978 er noget fejlskudt. Godt nok foregår Quentin Tarantinos film også i et nazi-besat land, men ellers er det stort set kun gennemhullede nazister og filmtitlen, der udgør lighederne. Historien er sin egen og her fortalt over 5 kapitler, som hver har eget setup, tone og handling. Kapitlerne føles dog aldrig løsrevne, men udgør en medrivende helhed.
Historien drejes om en gruppe soldater – The Basterds – der under 2. verdenskrig bliver sat ind bag fjendens linjer for at skabe skræk og rædsel blandt nazisterne – hvilket bl.a. gøres ved brutalt at nedslagte dem. Samtidig følger man Shosanna, der som lille så sin familie mejet ned af Jødejægeren Hans Landa. Hun planlægger nu en fæl hævn, hvilket fører The Basterds, Hans Landa og hendes livsbaner sammen i en fænomenal finale.
Ingen tvivl om at dette er en Tarantino-film. Igen leveres der velsmurte replikker og medrivende billeder, ligesom legen med filmmediet også er intakt. Det er bl.a. en fryd at se hvordan de skarpe replikker leveres, mens kameraet dynamisk leger med – eller når nazi-dræberen Stiglitz’ navn drilsk blæses op på lærredet. Vi er da også, vanen tro i et filmrefererende land, hvor Tarantino om nogen forstår at boltre sig. Referencerne stjæler heldigvis ikke filmens egen identitet. Hele herligheden bakkes op af et velklingende soundtrack, som ligeledes bærer en håndfuld referencer i sig, men som i filmens kontekst får nyt liv. Godt gået.
Tarantino forstår sgu at caste sine film – og Inglourious Basterds er ingen undtagelse. Det er dog – filmens store og spændende persongalleri til trods – i høj grad Christoph Waltz, som med sit portræt af den ordekvilibristiske SS officer Hans Landa skaber en instant classic i Tarantinos univers – og samtidig stjæler billedet for næsen af bl.a. Brad Pitt, som aldrig rigtig synes at finde sig til rette i filmen.
Filmen strækker sig toogenhalv time, men giver grueligt bonus hele vejen igennem. Bl.a. det at Tarantino lader scenerne strække sig – ikke mindst de replikfyldte – er en stor del af oplevelsen og charmen. Så sæt dig roligt til rette, for man skal være et skarn for ikke at lade sig skamløst underholde af filmnørden Tarantinos seneste og voldsomme værk.
Ekstramateriale: Det er ikke meget ekstramateriale, man finder på DVD-udgivelsen. Her er blot et par forlængede/alternative scener (12 min.), som trods alt er fine at få med. Fire forskellige trailere for filmen og filmen Nation’s Pride (6 min.), en fiktiv film som vises i filmen. Ret sjov lille propaganda-spoof, som er skudt af Eli Roth, jep, manden bag Cabin Fever og Hostel – og så er Eli by the way også übercool, som nazidræber i filmen.
Originaltitel: Inglourious Basterds, USA, Tyskland, 2009.
Instruktion: Quentin Tarantino.
Medvirkende: Brad Pitt, Christoph Waltz, Diane Kruger, Eli Roth, Mélanie Laurent, Daniel Brühl m.fl.
Spilletid: 2 timer 27 min.
Udgiver: Universal Pictures.
