Indlæg

Paranormal Activity 1-6: En skræmmende horror-serie

En uhyggelig Blu-ray-boks: Jeg er blevet skræmt godt og grundigt af Paranormal Activity-filmene lige siden, den første landende i de danske biografer i 2009. Siden da har det udviklet sig til en regulær horror-franchise med indtil videre seks film. Godt nok er filmene af svingende kvalitet, men uanset hvad, har de alle budt på mindst én eller flere isnende uhyggelige scener.

Nu er de seks film så samlet i en Blu-ray-boks, så du passende enten kan gense eller se dem alle back to back og få velfortjente søvnløse nætter. Men det hele startede med Oren Pelis første film, der er en vaskeægte lowbudget solstrålehistorie. Ja, selveste Steven Spielberg har udtalt, at han nær var død af skræk, da han så den. Det var jeg også. Men faktisk var det en hård fødsel for filmen, der i lang tid havde en usikker fremtid, da ingen distributører bed på.

Paranormal-Activity-The-Ultimate-Collection-Poster-01

Så folkene bag tog sagen i egen hånd med en kreativ trailer og ligeledes kreativ markedsføring, hvor man blandt andet i USA kunne ønske filmen til sin by. Der skulle dog gå to år fra filmen var færdig til den kom i bred distribution – and the rest is history, fristes jeg til at sige. For hvad der startede som en særdeles skrækindjagende omgang lowbudget-uhygge, er nu en som en af nyere tids mest succesfulde lowbudget-filmserier – i hvert fald økonomisk.

Den simple, men effektive historie, der fra den første film fortælles i håndholdt found footage-stil startede med det stakkes kærestepar Micah og Katie, der oplevede mystiske ting i deres hus, men har siden udvidet sig til et langt større univers og uhyggelig mytologi. Så ja, dette er boksen, du skal have fat i, hvis du trænger til at blive godt og grundigt skræmt – og det kan alle jo have brug for at blive af og til?

Paranormal Activity: The Complete Collection udkommer på Blu-ray og dvd den 21. marts 2016.

Paranormal-Activity-The-Ultimate-Collection-Poster-01[tabgroup][tab title=”Paranormal Activity – The Complete Collection”]

Paranormal-Activity-The-Ultimate-Collection-BD-cover
Titel: Paranormal Activity: The Complete Collection, 2007-2015
Release: den 21. marts 2016
Instruktion: Oren Peli m.fl.
Medvirkende: Katie Featherston, Micah Sloat m.fl.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Mere dæmonbesat hjemmevideo-uhygge, gisp!

Okay, jeg er en af dem, der blev skræmt godt og grundigt af dæmon-gyset Paranormal Activity – og opfølgeren havde også sin del af koldsved. Så jeg var spændt på om Paranormal Activity 3 kunne levere endnu en omgang neglebidende uhygge og samtidig bygge videre på det håndholdte-hjemmevideo-koncept.

I denne ombæring tages vi via gamle videooptagelser tilbage til 1988, hvor de to søstre, Katie og Kristi, første gang støder på den paranormale ondskab. Kristi har en usynlig ven, der dog snart viser sig at være knap så venlig – go figure, the demon is loose. Jep, præmissen er den samme – ting bevæger sig og døre smækker uden grund, så pigernes papfar sætter kameraer op for at indfange de mystiske hændelser…

Konceptet og opbygningen ligner altså de første film, men illusionen med at komme ind på livet af en families møde med det overnaturlige er fint fortalt. De medvirkende er naturlige og man holder hurtigt af både den charmerende papfar Daniel og den mere skeptiske mor Julie, mens de to piger er både søde og skræmmende. Nej, jeg har det sgu ikke godt med dæmon-besatte børn, hvilket taler til filmens fordel.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere