Indlæg

Klik her, hvis du giver en fuck for Bodil-vinderne 2013

I går uddelte de danske filmkritikere årets Bodil-priser i Bremen Teater. Her var selvfølgelig priser til både Thomas Vinterbergs overvurderede Jagten, mens også lumre Lars’ bollefest, Nymphomaniac, hev en enkelt statuette hjem. Jagten blev således tildelt hovedprisen for årets bedste danske film, det foran blandt andet Nymphomaniac og Norvest. Herudover modtog Susse Wold prisen for bedste kvindelige birolle (uden bh) og Mads Mikkelsen for bedste mandlige hovedrolle i pædofiljagten Jagten.

Prisen for bedste mandlige birolle gik fortjent til Roland Møller for sin rolle som gangster i Nordvest, det foran prominente navne og værdige modstandere så som Lars Ranthe og Thomas Bo Larsen, begge nomineret for deres roller i Jagten. Charlotte Gainsbourg modtog en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for Nymphomaniac, foran ellers fremragende Stacy Martin i samme film, mens jeg dog godt forstår, at Sofie Gråbøl ikke vandt for sin rolle i den jammerlige I lossens time – hvilken lortefilm.

Bodil-statuetten for bedste ikke-amerikanske film gik til det lesbiske, franske drama Adèles liv, foran blandt andet Den store skønhed og Smagen af rust og ben. Prisen for bedste amerikanske film gik til Hushpuppy – her havde jeg givet den til en af de andre nominerede: Before Midnight, Django Unchained, Frances Ha eller Gravity. Bedste dokumentar gik til Ai Weiwei – The Fake Case, mens Cph:Dox modtog en Sær-Bodil og Jesper Langberg fik en velfortjent Æres-Bodil.

– Læs også: Robert vindere 2013 HER.
– Læs mine anmeldelser af både vindere og nominerede: Nymphomaniac | NordvestKvinden i buret | Only God Forgives | I lossens time | Adèles liv | Smagen af rust og ben | Django Unchained | Frances Ha | Gravity
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

BODIL-VINDERE 2013

Danske film
Jagten
Nymphomaniac
Sorg og glæde
Nordvest
Kvinden i buret

Dokumentar
Ai Weiwei – The Fake Case

Blodets bånd
Sepideh – Drømmen om stjernerne

Kvindelig birolle
Susse Wold (Jagten)

Anne-Louise Hassing (Jagten)
Kristin Scott Thomas (Only God Forgives)
Uma Thurman (Nymphomaniac)
Sonja Richter (Kvinden i buret)

Mandlig birolle
Roland Møller (Nordvest)

Lars Ranthe (Jagten)
Thomas Bo Larsen (Jagten)
Jaime Bell (Nymphomaniac)
Fares Fares (Kvinden i buret)

Kvindelig hovedrolle
Charlotte Gainsbourg (Nymphomaniac)

Sofie Gråbøl (I lossens time)
Stacy Martin (Nymphomaniac)
Helle Fagralid (Sorg og glæde)

Mandlig hovedrolle
Mads Mikkelsen (Jagten)

Jacob Cedergren (Sorg og glæde)
Nicolas Bro (Spies & Glistrup)
Gustav Dyekær Giese (Nordvest)
Stellan Skarsgård (Nymphomaniac)

Ikke-amerikanske film
Adeles liv – kapitel 1 & 2

Paradis-trilogien
(Paradis: Kærlighed, Paradis: Tro, Paradis: Håb)
Broken Circle Breakdown
Den store skønhed
Smagen af rust og ben

Amerikanske film
Hushpuppy

Before Midnight
Django Unchained
Frances Ha
Gravity

Bedste fotograf
Charlotte Bruus Christensen (Jagten)

Sær-Bodil
Cph:Dox

Æres-Bodil:
Jesper Langberg

Henning Bahs Prisen
Rasmus Thjellesen (Kvinden i buret)

Jagten er til ingens overraskelse årets store Robert-vinder

I går blev de danske Robert-priser uddelt og til ingens overraskelse ledte Thomas  Vinterberg an i prisfesten med Jagten. Filmen høstede hele syv Robert-priser – blandt andet for årets danske spillefilm, årets instruktør, årets manuskript og årets hovedrolle, der gik til Mads Mikkelsen samt årets kvindelige birolle, der gik til Susse Wold.

Spies & Glistrup hev fire hjem, blandt andet Nicolas Bro for bedste mandlige birolle som Mogens Gilistrup – selvom det virker en smule underligt at den rolle er at finde blandt de birolle-nominerede. Nicolas Windeing Refns meditative og fremragende Only God Forgives blev belønnet med tre priser, blandt andet for årets score af Cliff Martinez. Herudover var der blandt andet også en Robert til superheltefilmen Antboy for årets børne- og ungdomsfilm.

Hvorfor var der ingen priser til Lars von Triers Nymphomaniac, spørger du. Det var den ikke, da Zentropa ikke har indstillet til den, da de venter til næste år, når Lars von Triers egen version på fem en halv time har haft premiere.

ROBERT-VINDERE 2014:

– Årets danske spillefilm: Jagten

Årets børne- og ungdomsfilm:
Antboy

Årets instruktør: Thomas Vinterberg, Jagten

Årets manuskript: Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm, Jagten

Årets mandlige hovedrolle: Mads Mikkelsen, Jagten

Årets kvindelige hovedrolle: Helle Fagralid, Sorg og glæde

Årets mandlige birolle: Nicolas Bro, Spies & Glistrup

Årets kvindelige birolle: Susse Wold, Jagten

Årets scenograf: Thomas Greve, Spies & Glistrup

Årets fotograf: Larry Smith, Only God Forgives

Årets kostumier: Manon Rasmussen, Spies & Glistrup

Årets sminkør: Thomas Foldberg, Morten Jacobsen og Lone Bidstrup Knudsen, Spies & Glistrup

Årets klipper: Anne Østerud og Janus Billeskov Jansen, Jagten

Årets sounddesigner: Kristian Selin Eidnes Andersen, Only God Forgives

Årets score: Cliff Martinez, Only God Forgives

Årets visuelle effekter: Hummer Højmark, Rikke Gjerløv Hansen, Thomas Øehlenslager og Jeppe Nygaard Christensen, Antboy

Årets dokumentarfilm: Drømmen om en familie

Årets korte fiktion/animation: 2 piger en kage

Årets lange fiktion/animation: Weekendfar

Årets korte dokumentarfilm: Tal R: The Virgin

Årets amerikanske film: Gravity

Årets ikke-amerikanske film: Adèles liv – kapitel 1 & 2

Årets korte tv-serie: Rytteriet II

Årets danske tv-serie: Borgen III

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie: Sofia Helin, Broen II

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie: Kim Bodnia, Broen II

Årets kvindelige birolle – tv-serie: Camilla Bendix, Broen II

Årets mandlige birolle – tv-serie: Christian Tafdrup, Borgen III

YouSee Publikumsprisen – drama: Jagten

YouSee Publikumsprisen – komedie: Alle for to

Årets Æres-Robert: Karen Bentzon, lineproducer

ONLY GOD FORGIVES: Fængslende drøm af vold, hævn og skønhed

Det er som at træde ind i en drøm med Nicolas Winding Refn ordknappe hævnfilm, Only God Forgives. Her foldes den knugende fortælling ud i et fængslende Bangkok, hvor nedslag af brutal vold får adrenalinen i omdrejninger. En intens film, der ikke lefler for sit publikum, men går egne snoede veje i sit blodrøde univers af vold, moderbindinger og hævn.

Ryan Gosling indtager rollen som den mutte Julian, der lever et lyssky liv i Bangkoks kriminelle underverden. Hans liv tager dog en uventet drejning, da hans bror myrdes. Snart tropper hans dominerende mor nemlig op – en herligt bitchy Kristin Scott Thomas. Hun beordrer Julian til at hævne sin bror, som herved kommer til at krydse veje med en egenrådig betjent, der udøver sin egen form for blodig retfærdighed.

only god forgives 02

Her er tale om et simpelt setup, men i hænderne på Refn løftes plottet ind i en anden virkelighed, hvor en drømmelignede logik langsomt tager over og herved skaber en bro ind i publikums underbevidsthed. Her tages gerne omveje for at forløse foruroligende forudanelser eller svøbe karaktererne i et lag af mystik, så de bliver til mere og andet end mennesker af kød og blod.

Særligt emmer den sværdsvingende betjent af en overjordiskhed som han slentrer uforfærdet rundt i natten, for i næste nu at forsvinde ud i det bare ingenting for næsen af Julian. Han spilles af Vithaya Pansringarm, der har et ansigt, det er svært at tage øjnene fra. Karismatisk og tvetydig. Imens går Gosling rundt som en stoisk søvngænger, der skubbes hypnotisk fra scene til scene – og jeg fulgte opslugt med.

only god forgives 03

En aldeles forførende rejse i billede og lyd, hvilket man blandt andet kan takke filmens fotograf Larry Smith for. Han smyger både de brutale voldsfantasier og natlige ture rundt i Bangkoks gader i smukke billeder, der ikke kan andet end at forføre. Man kommer heller ikke uden om Cliff Martinez’ både intense og foruroligende score, der elegant omfavner Refns vision.

Refn har med andre ord skabt en kompromisløs og dyster skønhed, der krydret med Thai-boksning, karaoke og et forskruet mor-og-søn-forhold får vold, poesi og skæbner på kollisionskurs til at smelte fængslende sammen. En film, der ikke giver ved dørene og nærmest hermetisk lukker sig om sig selv. Men indfanges man som jeg af det besnærende univers, slipper man ikke ud igen. Jeg er stadig i Bangkok.

Only God Forgives 5/6: 5_6 - stars_LILLE

only god forgives 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens smukke og forførende billedside gør sig virkelig godt på Blu-ray med et veldefineret og detaljerigt billede, hvor de mættede farver står nuancerede og med solid kontrast. Lydsporet spiller ligeledes dynamisk og velbalanceret, hvor også Cliff Martinez’ score kommer til sin ret. Desuden medfølger et fint ekstramateriale.

Her får man 12 korte indblik i filmens tilblivelse, hvor man blandt andet kommer med på settet, hvor Nicolas Winding Refn instruerer diverse scener. Et cool og tæt kig ind bag kulisserne (i alt ca. 25 min.). Herudover er der to korte, men gode interviews, hvor Nicolas taler om diverse aspekter ved filmen (i alt 12 min.). Slutteligt får man også et både informativt og engagerende kommentarspor med Nicolas og en moderator, der holder et fint flow i samtalen. Det er værd at bruge tid på.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Only God Forgives | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 5/6:
5_6 - stars
only god forgives cover
Originaltitel: Only God Forgives, Frankrig | Thailand | USA | Sverige, 2013
Premiere: d. 3. oktober 2013
Instruktion: Nicolas Winding Refn
Medvirkende: Ryan Gosling, Vithaya Pansringarm, Yayaying Rhatha Phongam, Kristin Scott Thomas m.fl.
Spilletid: 90 min.
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

ONLY GOD FORGIVES: En fængslende drøm af vold, hævn og skønhed

Det er som at træde ind i en drøm med Nicolas Winding Refn ordknappe hævnfilm Only God Forgives. Her foldes den knugende fortælling ud i et fængslende Bangkok, hvor nedslag af brutal vold får adrenalinen i omdrejninger. En intens film, der ikke lefler for sit publikum, men går egne snoede veje i sit blodrøde univers af vold, moderbindinger og hævn.

Ryan Gosling indtager rollen som den mutte Julian, der lever et lyssky liv i Bangkoks kriminelle underverden. Hans liv tager dog en uventet drejning, da hans bror myrdes. Snart tropper hans dominerende mor nemlig op – en herligt bitchy Kristin Scott Thomas. Hun beordrer Julian til at hævne sin bror, der herved kommer til at krydse veje med en egenrådig betjent, der udøver sin egen form for blodig retfærdighed.

only god forgives 02

Her er tale om et simpelt setup, men i hænderne på Refn løftes plottet ind i en anden virkelighed, hvor en drømmelignede logik langsomt tager over og nedbryder realiteter og skaber en bro ind i publikums underbevidsthed. Her tages gerne omveje for at forløse foruroligende forudanelser eller svøbe karaktererne i et lag af mystik, så de bliver til mere og andet end mennesker af kød og blod.

Særligt emmer den sværdsvingende betjent af en overjordiskhed som han slentrer uforfærdet rundt i natten, for i næste nu at forsvinde ud i det bare ingenting for næsen af Julian. Han spilles af Vithaya Pansringarm, der har et ansigt, det er svært at tage øjnene fra. Karismatisk og tvetydig. Imens går Gosling rundt som en stoisk søvngænger, der skubbes hypnotisk fra scene til scene – og jeg fulgte opslugt med.

only god forgives 01

En aldeles forførende rejse i billede og lyd, hvilket man blandt andet kan takke filmens fotograf Larry Smith for. Han smyger både de brutale voldsfantasier og natlige ture rundt i Bangkoks gader i smukke billeder, der ikke kan andet end at forføre. Man kommer heller ikke uden om Cliff Martinez’ både intense og foruroligende score, der elegant omfavner Refns vision.

Refn har med andre ord skabt en kompromisløs og dyster skønhed, der krydret med Thai-boksning, thailandsk karaoke og et forskruet mor-og-søn-forhold får vold, poesi og skæbner på kollisionskurs til at smelte fængslende sammen. En film, der ikke giver ved dørene og nærmest hermetisk lukker sig om sig selv. Men indfanges man som jeg af det besnærende univers, slipper man ikke ud igen. Ja, jeg er stadig i Bangkok. [tabgroup][tab title=”Only God Forgives | Biografanmeldelse”] Vurdering: 5/6
5_6 - stars

only god forgives poster
Originaltitel: Only God Forgives, Frankrig| Thailand | USA | Sverige, 2013
Premiere: d. 30. maj
Instruktion: Nicolas Winding Refn
Medvirkende: Ryan Gosling, Vithaya Pansringarm, Kristin Scott Thomas, Yayaying Rhatha Phongam m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: Scanbox[/tab][/tabgroup]