Indlæg

THE DARK TOWER: McConaughey og Elba går head to head i halvflad Stephen King-filmatisering

Biografanmeldelse: Idris Elba og Matthew McConaughey går head to head som henholdvis god gunslinger og ond mørkemand i Stephen King-filmatiseringen ‘The Dark Tower’. Men selv med to så besnærende ansigter, bliver denne dystre fortælling om det gode mod det onde desværre ikke til meget mere end en meh-oplevelse, hvor verden går roligt videre, når rulleteksterne først ruller.

Elba og McConaughey er dog ikke ene på skansen, for den unge knægt Jake – spillet helt ok drenget af Tom Taylor – bliver fanget mellem de to kamphaners kamp. Han er nemlig nøglen, der kan få ondskaben til at vinde over det gode, da hans unikke sind kan bruges til at vælte The Dark Tower (!), som ellers holder universet sammen og ondskaben ude (!).

The Dark Tower biograf 01

Ja, plottet sådan helt kort ridset op. For der bydes da også på blandt andet brusende rejser gennem forskellige verdener (for dem er der nemlig flere af), grumme monstre (sådan nogle er der også) og hidsige skuddueller (ja, naturligvis). Men selvom elementerne til en omgang heftig og mystisk kamp mellem godt og ond er tilstede, så falder det hele bare lidt fladt på maven.

Det gør det blandt andet fordi, det aldrig lykkedes at gøre nogle af karaktererne videre mindeværdige. End ikke en god omgang fader-traumer kan rette op på dette – både hos Jake og hos den rolige gunslinger. Jeg føler ganske enkelt ikke med nogen af dem. Det suger selvsagt noget af spændingen ud af løjerne, mens der også gås en kende i ring i plottet.

The Dark Tower biograf 02

For i stedet for at blive udviklet på, så gentages pointerne blot filmen igennem, så selv dem på bagerne række kan være med. Her får det ellers mystiske mørke tårn aldrig et nærvær, hvilket også kan siges om kemien blandt de medvirkende, hvor der er mere afvikling over fortællingen end reel udvikling. Spilletiden på 95 kunne med andre ord være brugt bedre – eller måske endda have nydt godt af en smule mere spilletid.

Jeg har ikke læst nogen af Stephen King-bøgerne, som filmen er baseret på. Jeg kan derfor kun forholde mig til, at som film, der ender den i udgangspunktet ellers fint stramme fortælling med blot at være sådan en ‘in the middle of the road’-agtig film, jeg har glemt hurtigt. Instruktør Nikolaj Arcel lykkedes aldrig med at få løftet den fantastiske fortælling eller sine karakterer op på et mere medrivende niveau, end at han lige får afviklet det hele fermt nok til at lande på middelkarakteren.

– ‘The Dark Tower’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘The Dark Tower’ får biografpremiere den 17. August 2017.

The Dark Tower poster

’Kapringen’ kaprer hovedprisen ved årets Robert-uddeling

I aftes hyldede filmbranchen sig selv, da Danmarks Film Akademi uddelte årets Robert-priser. Det blev favoritterne Kapringen og En kongelig affære, der løb med de tunge priser, mens Forbrydelsen 3 tog sig af priserne i tv-serie-kategorierne.

Jeg er hverken videre begejstret for Tobias Lindholms sørøverfilm eller Nikolaj Arcels kostumedrama. Begge leverer bestemt gode skuespilspræstationer, men blandt andet forbliver spændingen moderat i førstnævnte, mens kærlighedsdramaet mangler nærvær og troværdighed i sidstnævnte. Bum. Men hey, tillykke og alt det der.

kapringen robert

Kapringen fik således prisen for bedste film, bedste manuskript og bedste mandlige hovedrolle gik til Søren Malling (fortjent), mens En kongelig affære modtog priser for bedste instruktør, bedste mandlige birolle til Mikkel Boe Følsgaard og bedste kvindelige birolle til Trine Dyrholm.

Dyrholm nappede desuden også prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i Den skaldede frisørmad props. En pris, hun delte med Bodil Jørgensen for Hvidsten Gruppen – en film, der også løb med publikumsprisen for bedste filmdrama.

en kongelug affære robert

Bedste komedie blev Susanne Biers Den skaldede frisør, der også fik publikumsprisen for bedste komedie. Den mangler jeg stadig at få set, men nu er jeg ikke så begejstret for Biers film, så jeg vil ikke stresse med det. Bedste børne- og ungdomsfilm blev You & Me Forever og The Act of Killing blev bedste dokumentarfilm.

Ben Afflecks ’udmærkede-men-så-er-den-altså-heller-ikke-bedre’ Operation Argo fik prisen for bedste amerikanske film, og som forventet blev det Michael Hanekes forrygende Amour, der fik prisen for bedste ikke-amerikanske film. Forbrydelsen 3 løb som sagt også med en række priser, blandt andet for bedste danske tv-serie.

Alle Robert-vinderne

  • Bedste film: Kapringen
  • Bedste instruktør: Nikolaj Arcel (En kongelig affære)
  • Bedste manuskript: Tobias Lindholm Kapringen)
  • Bedste mandlige hovedrolle (film): Søren Malling (Kapringen)
  • Bedste mandlige birolle (film): Mikkel Boe Følsgaard (En kongelig affære)
  • Bedste kvindelige hovedrolle (film): Trine Dyrholm (Den skaldede frisør) og Bodil Jørgensen (Hvidsten Gruppen)
  • Bedste kvindelige birolle (film): Trine Dyrholm (En kongelig affære)
  • Bedste komedie (publikumspris): Den skaldede frisør
  • Bedste børne- og ungdomsfilm: You & Me Forever
  • Bedste børne- og ungdomsfilm (publikumspris): Max Pinlig på Roskilde
  • Bedste filmdrama (publikumspris): Hvidsten Gruppen
  • Bedste dokumentarfilm: The Act of Killing
  • Bedste amerikanske film: Operation Argo
  • Bedste ikke-amerikanske film: Amour
  • Bedste danske tv-serie: Forbrydelsen 3
  • Bedste danske tv-serie (publikumspris): Forbrydelsen 3
  • Bedste mandlige hovedrolle (tv): Nikolaj Lie Kaas (Forbrydelsen 3)
  • Bedste mandlige birolle (tv):Olaf Johannesen (Forbrydelsen 3)
  • Bedste kvindelige hovedrolle (tv): Sofie Gråbøl (Forbrydelsen 3)
  • Bedste kvindelige birolle (tv):Birthe Neumann (Julestjerner)
  • Bedste udenlandske tv-serie: Homeland, sæson 2
  • Æresrobert 2013: Ghita Nørby
  • Årets Ib Tardini-pris: Ronnie Fridthjof

 

"Frygtelig Lykkelig" får amerikansk overhaling

Det er sgu ved at være en smule trættende, at stort set alle nyheder og rygter handler om remakes og reboots. Men dette remake har nok lidt ekstra interesse for et dansk publikum. Det er nemlig Henrik Ruben Gents Frygtelig lykkelig, som står til at blive kørt en tur gennem remake-maskinen. Det bliver Ruben Gents selv, som skal instruere den amerikanske version, der sandsynligvis bliver med en ny vinkel på materialet.

Jeg er ikke videre begejstret for filmen, der bl.a. kan siges at bære et vist slægtskab med Coen brødrenes Blood Simple og No Country For Old Men. Det var der til gengæld andre der var. Filmen modtog således priser for bl.a. bedste danske film, bedste kvindelige og mandlige hovedrolle ved Bodil-uddeling 2009. Filmen var også det danske bud på en Oscar-kandidat til prisen for bedste ikke-engelsksprogede film i år. Den kom dog ikke med blandt de nominerede.

Senest har Susanne Biers Brødre også fået et amerikansk remake. Den danske gyser Midsommer har også fået en amerikansk overhaling og Nikolaj Arcels skal genindspille sin egen De Fortabte sjæles ø i USA. ja, og Ole Bornedal genindspillede sin egen Nattevagten i USA tilbage i 1997 og forude venter også remakes af hans Vikaren og Kærlighed på film. Go go USA…!