Indlæg

Intet andet end Christopher Walken, der danser

Alle elsker Christopher Walken. Det kan jeg godt forstå. Det gør jeg også. For han er et styk karismatisk cool cat, der stjæler alle scener, han er med i og løfter middelmådige film op af glemslens sump – og så kan han danse. Skulle du være i tvivl om, at det er tilfældet, så trykker du bare play på videoen her over.

For her finder du intet andet end Christopher Walken, der danser i sine film. Lige fra
The Deer Hunter, The Dead Zone og King of New York videre til Batman Returns, True Romance og Wayne’s World 2 samt Pulp Fiction, Sleepy Hollow og Hairspray.

– Se  også:
De danser en del på film
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Christopher Walken dancing dance

Alle transformationer i Michael Bays Transformers-film

Jeg er ikke den største fan af Michael Bays Transformers-film. Det er nogle historiemæssigt klodsede film, der ofte også er alt for kedelige og alt for lange. Ja, filmene halter mildt sagt, hvad historie og karakterer angår. Men effekterne – og her tænker jeg på de mægtige maskiner – er noget af det bedste ved filmene.

Så orker du heller ikke at spilde mere af din tid ved at spole frem til de der Transformers money shots, så er ovenstående video lige noget for dig. Her har en gut nemlig samlet samtlige transformationer af Transformers fra de indtil videre tre film. Det løber op i 10 minutters klink, klonk og transformerslir. Du hat vel trykket play?

– ‘Synes godt omø Filmskribenten på Facebook HER.

Transformers-Steel-Hard-Construction

’RoboCop’ sendes gennem remix-møllen og det holder

Der er som bekendt et remake af Paul Verhoevens RoboCop lige om hjørnet, men det er ikke genindspilningen det skal handle om nu, men derimod den udødelige sci fi-action-klassiker fra 1987. For uanset hvor dårlig (eller god) remaket er, vil originalen altid være en af mine absolutte favoritter.

Nu har de to gutter i Eclectic Method kastet deres remixende kærlighed på filmen og sammenklippet ovenstående remix af filmen. Ja, man kan også downloades tracket fra videoen her. Det er ret cool, men få nu bare genset filmen igen.

Se også disse musikalske filmmontager af Eclectic Method:
De griner ofte på film
Monstre i musikalsk mashup
Horror-remix fordi Halloween åbenbart er noget folk fejrer
Folk på film, der snakker om, ser og laver film i musikalsk remix

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

robocop shooting

En hyldest til Martin Scorsese

En af mine absolutte favoritinstruktører er Martin Scorsese – og han er helt sikkert også en af dine, ellers bør du straks få set hans film. Han står nemlig bag virkelig mange og virkelig fremragende film, hvilket denne filmmontage understreger.

Bare tænk på titler som Mean Streets, Taxi Driver, Raging Bull, Goodfellas, Casino, Gangs of New York, The Aviator og The Departed, samt præstationer af eksempelvis Harvey Keitel, Robert De Niro, Ray Liotta og Leonardo DiCaprio. Ja, jeg glæder mig vildt meget til The Wolf of Wall Street.

Se også disse filmmontager:
Montage med folk, der falder på film.
Super cool filmmontage af folk filmet bagfra.
-’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

leonardo dicaprion face

 

Filmmontage ser tilbage på 2013

Jeg sidder og er ved at lægge sidste hånd på dette års tilbageblik på filmåret 2013 – ja, det inkluderer også en top 10 med de bedste film fra 2013. Men mens nogle laver disse top 10-lister, laver andre filmmontager med film fra året, der er gået. Jeg har allerede bragt en af dem – den finder du her.

Nu er Gen Ip klar med sit årlige tilbageblik, og det er en virkelig cool montage, der på 7 minutter klipper omkring 300 af årets film sammen til et fascinerende tilbageblik. Her kædes de mange film fornemt sammen med sjove sammenhænge, så som folk, der bliver slået. Men tjek den selv i toppen – og ja, pludselig ser alle film gode ud.

– Se også: Forrygende filmmontage for 2013 HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

leonardo django unchained

De 100 bedste og mest ikoniske one-liners fra actionfilm

Selvfølgelig har både Arnold Schwarzenegger og Sylvester Stallone op til flere replikker med i denne samling af 100 punlines fra actionfilm. Blandt andet Arnies ”I’ll be back” fra The Terminator. Men der er bestemt også mange andre end de to muskelbøffer, der kan være med, når det gælder om at levere one-liners.

Man finder blandt andet Al Pacino som Scarface og hans udødelige ”Say hello to my little friend.”, mens Arnie i Predator har følgende ikoniske replik, ”If it bleeds, we can kill it”,og Samuel L. Jacksons replik fra Pulp Fuction ”Say ‘what’ again. Say ‘what’ again, I dare you, I double dare you motherfucker, say what one more Goddamn time!” og så er Sigourney Weaver som Ripley i Aliens selvfølgelig også med, ”Get away from her you bitch!”

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– se også: Folk på film, der snakker om, ser og laver film i musikalsk remix HER.

arnold kindergarden cop

Filmmontage med 85 års filmprojektion på strimmel

Ja, de ser også film på film – og gerne på rigtig film. Du ved, ikke noget digitaliseret pis. Her gælder det filmkiggeri på den gamle måde. I videoen, som du finder herover, er der således klip fra 46 forskellige film, der tager en med ind i projektionslokalet.

Lige fra Buster Keatons Sherlock, Jr. videre til Cinema Paradiso og op til Quentin Tarantinos Inglorious Basterds. Så ja, selvom filmstrimlen er blevet skiftet ud med digitalprojektion, er det altså noget særligt at se film på rigtig strimmel.

– Se flere filmmontager HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

cinema paradison biograf

Forrygende filmmontage for 2013

2013 synger på sidste vers og det betyder, at det er ved at være tid til at se tilbage på filmåret, der næsten er gået. Jeg venter dog lidt endnu med at offentliggøre min top 10 med de bedste film fra 2013, men indtil da kan du jo surfe nettet tyndt for top 10-lister – eller endnu bedre, se nogle af de film, du mangler fra 2013.

Men udover de obligatoriske top 10-lister, så er filmmontager med film fra året, der er gået blevet mindst ligeså obligatoriske. Der er allerede landet et par stykker på nettet, men ovenstående er den hidtil bedste, jeg er faldet over. Den formår både elegant og engagerende at sammenklippe hele 238 film fra 2013. Imponerende.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

pacific rim gif

Der er altså andre end Katniss, der skyder med bue og pil på film

Nej, det er ikke kun Katniss Everdeen fra The Hunger Games, der skyder med bue og pil på film. Langt fra. Hvis du skulle være i tvivl, så se lige den pileskydende filmmontage her i toppen. Her finder man klip fra mere end 35 film.

Man finder således klip med hvislende pileskud fra så forskellige film som The Hunger Games, Rambo: First Blood Part II og The Hobbit: An Unexpected Journey videre til Avatar, Brave Braveheart og House of Flying Daggers samt The Wolverine, The Avengers og Robin Hood.

– Læs min anmeldelse af The Hunger Games: Catching Fire.

Se også disse filmmontager:
Montage med folk, der falder på film
Super cool filmmontage af folk filmet bagfra
Dystopisk science fiction forenes i smuk filmmontage

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

robin hood arrow

Folk på film, der snakker om, ser og laver film i musikalsk remix

Ja, folk på film både snakker om, ser og laver film. Meta and shit, du ved. Nu har duoen Eclectic Method samplet en håndfuld af disse film i ovenstående filmmontage skråstreg remix. Good stuff.

Man finder blandt andet klip fra så forskellige film som Fight Club, The Life Aquatic with Steve Zissou og Ed Wood videre til The Shining, Tropic Thunder og The Godfather samt The Big Lebowski og A Clockwork Orange. Nå, men jeg skal ikke tage mere af din tid – så tryk du bare play og nyd et par musikalske minutter.

Se også disse musikalske filmmontager af Eclectic Method:
De griner ofte på film
Monstre i musikalsk mashup
Horror-remix fordi Halloween åbenbart er noget folk fejrer

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

fight club norton gif