Indlæg

BLEED FOR THIS: Miles Teller i hårdtslående boksefilm

Boksefilm på Blu-ray: Der er nu intet så medrivende som en god gammeldags underdog-historie i sportens verden på film. Sådan en er netop boksedramaet med den rammende titel Bleed for This – for ja, her skal der både blødes samt svedes for at nå til tops. Og så er filmen oven i købet baseret på den sande historie om bokseren Vinny Pazienzas utrolige comeback i bokseringen.

I hovedrollen som bokseren Vinny Pazienza ses en noget mere muskuløs end vanligt Miles Teller videre til blandt andre en nu skaldet Aaron Eckhart som hans træner samt Katey Sagal, Ciarán Hinds og Ted Levine i mindre roller. For ja, dette er langt overvejende Miles Tellers film og Vinny Pazienzas inspirerende historie om at kæmpe for noget, der er større end en selv og opnå det. Hele vejen fra bunden og den lange vej til toppen.

Bleed for This Blu-ray 01

For ja, selvom man kender udfaldet på forhånd af de boksende strabadser, så er det altså ganske gribende at følge den hårde kamp for Vinny Pazienza, der efter en nærmest fatal ulykke for boksekarrieren nu må kæmpe sig indædt, stædigt og hårdt tilbage i ringen for at gøre det utrolige comeback, der venter forude for ham – hvis han da klarer den hårde opgave at genvinde sine evner udi at bokse.

Blu-ray-udgivelsen gør i den grad filmens billedside ære med sit både farvemættede, detaljerige og veldefinerede billede, mens også den dynamiske lydside sender både bokseslag og dialog samt øvrige elementer medrivende og velbalanceret gennem luften. En fornøjelse. Ekstramaterialet begrænser sig desværre til syv slettede scener. Men det skal nu ikke afholde dig fra at tage et smut i ringen med Miles Teller. Bam!

Bleed For This udkommer på Blu-ray og dvd den 29. maj 2017.
Bleed for This Blu-ray cover

WAR DOGS: Jonah Hill som manisk våbensmugler er hele filmen værd

Blu-ray-anmeldelse: Baseret på en sand historie, lyder det før filmen War Dogs ruller sig energisk i gang. I så fald er det en vild sand historie, der her er tale om. For man følger her Jonah Hill og Miles Teller i rollerne som våbenhandlere, der snart kommer på afveje og i samarbejde med lyssky personer. Sådan er det jo, når man bliver smågrådig i jagten på den næste store våbenhandel.

Men egentlig er Miles Teller som David Packouz blot en helt almindelig gut i 20’erne, der ikke rigtigt har fundet sin vej i livet, men lever fra dag til dag som massør for rige gamle mænd. Ikke just drømmejobbet. Så da hans ungdomsven dukker op – en sprudlende og lettere manisk Jonah Hill i rollen som Efraim Diveroli – ændrer Davids liv sig radikalt, både på jobfronten og ikke mindst økonomisk.

war-dogs-blu-ray-02© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Efraim har nemlig fundet en snedig måde at tjene penge på krigen i Irak. Det gør han ved at udnytte et mindre hul i den amerikanske regerings regler om salg af våben til militæret. Det betyder, at selv små foretagener som Efraims kan sælge store mængder af våben og ikke mindst tjene million-godt på det. Men de to spiller højt spil og pludselig er det med livet som indsats, at der sælges våben.

War Dogs er instrueret med sans for en tempofyldt, sjov og energisk afvikling af den vanvittige historie. Ja, han er manden bag blandt andet de tre The Hangover-film. Og stemningen er ikke ulig den uhæmmede og løsslupne af slangsen i de film – her ledt an af en forrygende Jonah Hill, der er hele filmen værd – selv når historien mister lidt af pusten, men forsøger at overleve på formen og et velvalgt soundtrack alene.

war-dogs-blu-ray-01© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Det lykkedes ikke helt, hvofor jeg da heller ikke just bliver vildt meget investeret i den umage duos vilde eventyr, hvor alvoren af situationen aldrig rigtigt får dramatisk tyngde, selvom der forsøges. Blandt andet ved Davids skræntende forhold til kæresten og deres nyfødte barn. Ikke destro mindre, så lander War Dogs nogenlunde på begge ben som en ok underholdende omgang satirisk krigskomedie, der underholder ok, så længe den står på, men ikke efterlader meget eftertanke, selvom historien bestemt har stof til det.

Blu-ray-udgivelsen leverer filmen med et flot, veldefineret og farvemættet billede, mens lydsporet spiller dynamisk og velbalanceret med alt fra skudalver til dialog og det medrivende soundtrack. Ekstramaterialet består af tre korte featuretter, der ser lidt på filmens locations, produktion samt Todd Phillips arbejde. Ikke det store at komme efter her, desværre.

War Dogs udkommer på dvd og Blu-ray den 15. december.
war-dogs-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=”War Dogs | Blu-ray”]
Titel: War Dogs, 2016
Release: den 15. december 2016
Instruktør: Todd Phillips
Medvirkende:
Miles Teller, Jonah Hill m.fl.
Spilletid: 114 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

FANTASTIC FOUR: Karakterdrevet fødsel af de fire helte – fra ung til voksen og fantastisk

Blu-ray-anmeldelse: Nej, ham der stenmanden har heller ikke i denne version en stenpik, men blot et bulet underliv. Mere voksen er dette nye forsøg på at bringe Fantastic Four til live heller ikke. Det er dog nedtonede farver og dramatisk alvor, som hersker mere end sprudlende farver og CGI-action. Her er det en karakterdrevet fødsel af de fire helte, vi får. Fra ung til voksen og fantastisk.

Og ja, der er faktisk en del spilletid, hvor de fire slet ikke er så fantastiske. For først sent i filmen bliver de udsat for det uheld på deres rejse til en anden dimension (!), der gør, at de får hver af deres unikke evner: At kunne forlænge kroppen som en gummimand, at kunne flyve rundt med ild i, at kunne gøre sig usynlig samt at være lavet af sten og være mega stærk.

fantastic-four-biograf-01

Det er relationerne og menneske bag de fantastiske evner, som bærer filmen. I hvert fald i den første fine halvdel, inden der bukkes under for superheltegenrens noget trættende og obligatoriske CGI-larm, hvor hele kloden skal reddes. Her forsvinder dramaet, nærværet og menneskeligheden til fordel for de brede penselstrøg fyldt med dommedagsaction og hult rabalder.

Nå, det er vist på tide, jeg nævner det fine cast, der består af nogle af de mest interessante nye skuespillere i gamet. Miles Teller er den nørdede og geniale videnskabsmand i front med et ungdomsakavet godt øje til sin kollega, Sue Storm – en bestemt og målrettet Kate Mara. Michael B. Jordan er fyr og flamme (tøhø) som flabet og rebelsk Johnny Storm, mens Jamie Bell er god og solid som mut ven og kommende stenmand.

fantastic-four-biograf-02

Dynamikken i og fortællingen om kvartetten er vellykket – takket være castet og fordi, filmen ikke haster sig igennem en præsentation af holdet for stakåndet at nå til den fantastiske forvandling. Her er det faderopgør, at føle sig udenfor og misforstået, at forelske sig og at blive afvist, der bærer fortællingen. Altså indtil, der går computergeneret tomgang i den. Dog flot computergeneret tomgang.

Desværre tynges filmen af lidt tynde personklichéer. Særligt i skurkens tilfælde. Victor (Toby Kebbell) er som Reed videnskabsmand, men brændt af verden og kærligheden. Så i stedet for at blive en helt, bliver han en skurk – den grumme Dr. Doom, som giver filmen sin uengagerende finale. En skam, at Fantastic Four i sidste ende ikke fastholder og formår at give karakterdramaet mere pondus. Men nu er de fantastisk fire ok vellykket på plads. Jeg vil gerne se en to’er.

Filmen – Fantastic Four 3/6:3_6 - stars_LILLE

fantastic-four-biograf-05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen har sine problemer, men Blu-ray-udgivelsen leverer superhelteeskapaderne solidt. Billedet står skarpt, farvemættet og med både god kontrast og fetaljegrad. Lydsporet går klart igennem med dynamiske panoreringer og god dybde i lydbilledet. Ekstramaterialet består af fire lidt ujævne featuretter og et kig på noget concept art.

Man får et kig på superkræfterne, deres tilblivelse og tankerne bag at bringe dem til live, hvor en videnskabelig tilgang har været i højsædet (20 min.), videre til maskinen, Quantum Gate, der bringer vor helte til den anden dimension (11 min.) og planten de ender på (8 min.) samt lidt om det fine score af Marco Beltrami og Philip Glass (5 min.). Slutteligt er der concept art af den anden dimension og Quantum Gate.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars

[tabgroup][tab title=”Fantastic Four | Blu-ray-anmeldelse”]
Fantastic-Four-cover
Originaltitel: Fantastic Four, USA, 2015
Release: den 10. december 2015
Instruktion: Josh Trank
Medvirkende: Miles Teller, Kate Mara, Michael B. Jordan, Jamie Bell, Toby Kebbell, Reg E. Cathey og Tim Blake Nelson m.fl.
Spilletid: 100 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

FANTASTIC FOUR: Karakterdrevet fødsel af de fire helte – fra ung til voksen og fantastisk

Biografanmeldelse: Nej, ham der stenmanden har heller ikke i denne version en stenpik, men blot et bulet underliv. Mere voksen er dette nye forsøg på at bringe Fantastic Four til live heller ikke. Det er dog nedtonede farver og dramatisk alvor, som hersker mere end sprudlende farver og CGI-action. Her er det en karakterdrevet fødsel af de fire helte, vi får. Fra ung til voksen og fantastisk.

Og ja, der er faktisk en del spilletid, hvor de fire slet ikke er så fantastiske. For først sent i filmen bliver de udsat for det der uheld på deres rejse til en anden dimension (!), der gør, at de får hver af deres unikke evner: At kunne forlænge kroppen som en gummimand, at kunne flyve rundt med ild i, at kunne gøre sig usynlig samt at være lavet af sten og være mega stærk.

fantastic-four-biograf-01

Det er relationerne og menneske bag de fantastiske evner, som bærer filmen. I hvert fald i den første fine halvdel, inden der bukkes under for superheltegenrens noget trættende og obligatoriske CGI-larm, hvor hele kloden skal reddes. Her forsvinder dramaet, nærværet og menneskeligheden til fordel for de brede penselstrøg fyldt med dommedagsaction og hult rabalder.

Well, så er det vist på tide, jeg nævner det fine cast, der består af nogle af de mest interessante nye skuespillere i gamet. Miles Teller er den nørdede og geniale videnskabsmand i front med et ungdomsakavet godt øje til sin kollega, Sue Storm – en bestemt og målrettet Kate Mara. Michael B. Jordan er fyr og flamme (tøhø) som flabet og rebelsk Johnny Storm, mens Jamie Bell er god og solid som mut ven og kommende stenmand.

fantastic-four-biograf-02

Dynamikken i og fortællingen om kvartetten er vellykket – takket være castet og fordi, filmen ikke haster sig igennem en præsentation af holdet for stakåndet at nå til den fantastiske forvandling. Her er det faderopgør, at føle sig udenfor og misforstået, at forelske sig og at blive afvist, der bærer fortællingen. Altså indtil, der går computergeneret tomgang i den. Men flot computergeneret tomgang.

Desværre tynges filmen af lidt tynde personklichéer. Særligt i skurkens tilfælde. Victor (Toby Kebbell) er som Reed videnskabsmand, men blot brændt af verden og kærligheden. Så i stedet for at blive en helt, bliver han en skurk – den grumme Dr. Doom, der giver filmen sin uengagerende finale. En skam, at Fantastic Four i sidste ende ikke fastholder og formår at give karakterdramaet mere pondus. Men nu er de fantastisk fire ok vellykket på plads. Jeg glæder mig til to’eren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Fantastic Four | Biografanmeldelse”]
fantastic-four-poster
Originaltitel: Fantastic Four, USA, 2015
Release: d. 6. august 2015
Instruktion: Josh Trank
Medvirkende: Miles Teller, Kate Mara, Michael B. Jordan, Jamie Bell, Toby Kebbell, Reg E. Cathey og Tim Blake Nelson m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

WHIPLASH: Dedikation, passion og en forrygende fuckfinger til middelmådigheden

Biografanmeldelse: Ja ja, ro på, anmeldertyper. Hvor forrygende god er det nu lige en film om en gut, der slår på tromme kan være? Virkelig fucking god. Som i fysisk, musikalsk og emotionelt medrivende god. Ja, så fucking god, at selv det at overvære filmens hårdprøvede trommeelev Andrew øve sig på sin lilletromme er intenst og vedkommende (anmelder-lingo in your face).

Den 19-årige Andrew vil nemlig være verdens bedste jazztrommeslager. Og hvis man vil være det, skal man øve sig. Rigtig meget. Det ved han og går da også på musikkonservatoriet. Hvor han øver sig. Rigtig meget. Men ikke nok og ikke hårdt nok. Det finder han ud, da han får den benhårde Terence Fletcher som lærermester. Andrew presses nu som var han en marinesoldat i træning.

whiplash biograf 02

En præmis, du har set mange gange før. Du ved, den hårde kamp for mod alle odds at nå sit mål – med en streng mentor på sidelinjen. Det er da heller ikke i historien, at mesterstykket består. Det finder man derimod blandt andet i måden historien fortælles på og hos hovedpersonerne. Miles Teller som den dedikerede trommeslager og J.K. Simmons som den kalkulerede og uforudsigelige Fletcher.

Så ja, fuck om historien er velkendt, for den fortælles med et emotionelt og rytmisk flair, der medrivende balancerer karaktererne med et intenst tempo – uden at tabe nogen af delene hult af hænde. For det kræver ensom dedikation at nå målet. Det ved Andrew og tager konsekvensen heraf tidligt. Han dropper den søde pige. For der er ikke tid til søde piger, når man skal være verdens bedste.

whiplash biograf 01

Netop det, at her er konsekvenser, overvinder også historiens banaliteter. Det er intenst, muskuløst og engagerende fortalt. Her er nemlig noget større på spil end trivialiteter som sårede kærester og menneskelige afsavn. Det her er liv og død. Og det mærker jeg, mens Andrew kæmper med stikkerne samt både imod og med indpiskeren Fletcher. De vil kunsten og musikken. Uanset omkostningerne.

Men filmen handler i grunden slet ikke om jazz eller trommer, men om besættelse, dedikation og passion. At ville noget så meget, at man vil dø i forsøget på at opnå det. Heri er dramaet og smerten samt ikke mindst rusen, når det lykkedes. Og Whiplash lykkedes. En blødende fuckfinger til middelmådigheden og et forrygende filmisk kick helt ind i hjertet. Og tak for det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Whiplash | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
56418_Whiplash_poster_685x1015.indd
Originaltitel: Whiplash, USA, 2014
Release: d. 17. februar 2014
Instruktion: Damien Chazelle
Medvirkende:
Miles Teller, J.K. Simmons m.fl.
Spilletid: 107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]