Indlæg

’Prometheus’ er et flot og svulstigt rumeventyr

/i /af

En af mine filmfavoritter er Alien fra 1979. En skræmmende og klaustrofobisk science fiction-gyser med et fantastisk monster. Med den storladne og visuelt forførende Prometheus er Ridley Scott nu efter mere end 30 år tilbage med en forhistorie til sin egen milepæl. Men også en film i sin egen ret og måske starten på en ny saga langt ude i rummet, hvor ingen kan høre dig skrige.

For ja, vi skal atter ud i det uendelige verdensrum, hvor en jagt efter svar på menneskets oprindelse er sat ind, intet mindre! Ombord på rumskibet Prometheus har et hold forskere med eventyrlyst og overmod således sat kurs mod en fjern planet, der muligvis rummer svarene. Ekspeditionens sikkerhed bliver dog snart sat over styr, for selvfølgelig gemmer planeten på ubehagelige overraskelser…

Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indkapsles eventyret i forførende smukke og fængslende flotte billeder. Her kan den gamle Ridley Scott absolut sit kram. Desværre er historien ikke nær så sikkert leveret. De flotte løjer mister fokus og historien ender med for mange uforløste elementer i spil. Her forsøges ganske enkelt fortalt for meget på for kort tid.

Jeg føler, at hvis bare filmen havde været længere, så kunne historien og ikke mindst de medvirkende have fået mere tilfredsstillende spillerum. Mest interessant er Michael Fassbender som den gådefulde androide David, der tumbler med eksistentielle problemer. Men også Noomi Rapace og Charlize Theron gør god figur som henholdsvis cool heltinde og snerpet leder med hemmeligheder.

Men der er desværre for mange i castet, der aldrig får ordentligt fodfæste og blot ender som flade statister eller halvt forløste karakterer. Jeg ville fx gerne have set mere til Idris Elba i rollen som cigarrygende rumkaptajn – og hvorfor pokker har man ikke bare castet en gammel mand i rollen som oldingen Peter Weyland, i stedet for Guy Pearce iført utroværdig gammelmands-makeup.

Men altså, Prometheus er en både spektakulær og herlig ambitiøs film, der har nok pondus til at overvinde sine ujævnheder. Et forførende univers, der også sætter lidt lommefilosofisk sving i temaer som religion kontra videnskab og heldigvis heller ikke er bleg for at servere lidt klam og overgearet B-films-snask. Herligt. Så pokker i at finalen forjages en smule og logikken ikke hele vejen synes at have førsteprioritet.

Nej, Prometheus er ikke et nyt rummesterværk, men tempofyldt og fejende flot science fiction, der sender fine hilsner til filmen far 1979 og H.R. Gigers originale monster-design. Desuden bruges 3D-formatet behersket og skaber indtagende dybde i det store verdensrum. Ja, jeg ser bestemt frem til et gensyn og ikke mindst en forlænget udgave af denne actionfyldte og smukt buldrende drømmemaskine.

– Læs også: min anmeldelse af ‘Alien-Anthology’ på Blu-ray.

Originaltitel: Prometheus, USA, 2012
Premiere: 31.05.2012
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Noomi Rapace, Michael Fassbender, Charlize Theron, Idris Elba, Guy Pearce, Logan Marshall-Green, Rafe Spall m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: 20th Century Fox

Tragisk teenage-tilværelse er fantastisk

/i /af

Fish Tank er ærlig helt ind til benet. En øm og forførende skildring af nogle omtumlede og afgørende uger i den 15-årige Mias liv. Hun er blevet smidt ud af skolen og er nu i et socialt-ingenmandsland, hvor dagene formålsløst glider ind og ud af hinanden, mens hun drømmer om et bedre liv væk fra det trøstesløse betonbyggeri. Da Mias mor får en ny kæreste, vendes hendes liv på hovedet og hun øjner måske en vej ud og væk fra en ligegyldig hverdag.

Katie Jarvis er et scoop i rollen, som den følsomme og rapkæftede teenage-tøs Mia. Hun går rent ind og formår at indfange de mange frustrerende følelser, der suser igennem hendes spinkle krop. Det både når hun bander sin drikfældige mor og resten af verden langt væk og når hun ved sin blotte tilstedeværelse rammer den sårbarhed og usikkerhed, der konstant sitrer nuanceret bag hendes rå facade.

På trods af filmens depressive omgivelser og rå miljø, så bliver man vitterligt suget ind i og forført af Mias liv. Man vil ikke gå glip af et eneste sekund. Der er muligvis ikke meget poesi i hendes liv. Det er der til gengæld i filmens billedside, som subtilt og smukt fremtryller håbefulde billeder. Bl.a. et buldrende uvejrs vandring på himlen eller Mias frirum i et forladt boligkompleks, hvor hun forsøger at danse sig væk fra hverdagen og en udsigtsløs fremtid.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Sværd, sandaler og afhuggede lemmer

/i /af

Der er dømt blodsudgydelser og skarptslebne sværd, når instruktøren Neil Marshall sender en flok romerske krigere ind bag fjendens linjer i sin seneste film Centurion. Desværre holdes tempoet ikke ved lige hele vejen, selvom blodet sprøjter lystigt løs – og så savner man nogle mere mindeværdige karakterer.

Vi befinder os i Skotland år 117. Det Romerske Rige er godt i gang med at indtage verden, men der er problemer i Skotland, hvor en indfødt klan uden de store problemer nedslagter romerne. Derfor sendes den barske 9. legion ind, men snart er de også kun en lille gruppe tilbage. De forsøger nu at nå fri af fjendens linier, men vejen igennem det barske landskab er ikke let, slet ikke med de dødsensfarlige indfødte lige i hælene.

Marshall står for en af de absolut bedste skrækfilm i nyere tid, den blodige og klaustrofobiske grottegyser The Descent. Før den havde han begået den solide varulvegyser Dog Soldiers, mens han fulgte turen ned i grotterne op med det postapokalyptiske voldsridt Doomsday. Med Centurion prøver Marshall kræfter med ’sværd-og-sandal’-genren, hvilket han slipper nogenlunde helskindet fra.

– KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Cronenberg samler Knightley, Fassbender og Waltz

/i /af

Yes, endelig nyt om David Cronenbergs kommende film. For siden hans fremragende Eastern Promises i 2007 har der været en smule stille fra hans kant. Kun lidt rygter om mulige filmprojekter, heriblandt en mulig genindspilning af sit eget The Fly-remake. Cronenberg er en af mine absolut yndlings instruktører, så det er en kærkommen og ikke mindst interessant nyhed, der nu har ramt nettet. Cronenbergs næste film bliver nemlig The Talking Cure, som baseres på Christopher Hamptons teaterstykke fra 2002.

Det er dog ikke Viggo Mortensen, som Cronenberg igen hiver ind i manegen, men derimod Keira Knightley, Michael Fassbender og Christoph Waltz. Et interessant trekløver. Spændt på hvad han kan få ud af Michael Fassbender og Christoph Waltz, som bl.a. stod på samme rolleliste i Tarantinos Inglourious Basterds – og tror da også, at han nok skal få noget godt ud af piraten Knightley. Historien lyder i hvert fald potent. Her følger man nemlig psykoanalytikerne Carl Jung og Sigmund Freud og deres komplicerede forhold til den smukke patient Sabina Spielrein. For pokker – der er da vist linet op til det helt store mindfuck med maestro Cronenberg in control.