Indlæg

READY PLAYER ONE: Steven Spielbergs nørdefest-bonanza

Biografanmeldelse: Så kan du godt spænde hjelmen, for den legendariske filmskaber Steven Spielberg er tilbage i nørdet legeland med sin science fiction-film ‘Ready Player One’. Han lukker her publikum ind i en virtuel verden af alverdens populærkulturelle referencer, blandt andet til ‘RoboCop’, ‘Back to the Future’ og ‘Akira’, videre til egne film så som ‘Jurassic Park’.

Vi ankommer nemlig til år 2045, hvor verden er ved at falde fra hinanden. Folk har kort fortalt brug for virkelighedsflugt. Den får de i spillet og den virtuelle platform OASIS, hvor de kan være præcis den, de vil være. Spillets skaber Halliday er imidlertid død, men han efterlod sin enorme formue og spillets ejerskab i OASIS til den første, der finder hans tre gemte nøgler.

Ready Player One biograf 02

Således går den vilde skattejagt ind i den sprudlende virtuelle verden. En af de ivrige jægere i konkurrencen er den unge Wade Watts, der snart hvirvles ind i den actionfyldte og spruttende CGI-virkelighed. Desværre leverer ‘Ready Player One’ bare ikke den medrivende skattejagt, der ellers energisk sigtes efter med vilde actionscener og svimlende kamerature ind og ud af OASIS.

Historien er ganske enkelt ikke interessant nok forløst, hvor tematikker som kærlighed, venskab og virkelighed står noget unuanceret hen, mens Steven Spielberg synes at forgabe sig lige lovlig meget i de muligheder, de computer-genererede eskapader tilbyder. Desuden er filmens 2 timer og 20 minutter lange spilletid også lige 45 minutter for lang for fortællingens eget bedste.

Ready Player One biograf 03

Blandt andet går der en rum tid før, filmens menneskelige drama kommer bare nogenlunde i spil og fortællingens kamp mellem venner og fjender bliver givet lidt liv. Karaktererne ender derfor også groft sagt med at blive efterladt lidt for meget i slipstrømmens af CGI-bulder, brag og populærkulturelle referencer. Tye Sheridan har ellers godt med drenget naturlighed som Wade.

Videre finder man blandt andre også Olivia Cooke som den kække Art3mis, Ben Mendelsohn gør karismatisk figur som überskurk, mens Mark Rylance er dejlig excentrisk som Halliday. Desværre drukner de ellers gode anslag og i udgangspunktet fine karakterer undervejs i CGI-rabalder og en rodet afviklet fortælling, der rundes af med en finale, der mangler medrivende spænding og ikke mindst den følelsesmæssige tyngde, der tydeligvis var håbet på.

– ‘Ready Player One’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Ready Player One’ får biografpremiere den 29. marts.

SPIONERNES BRO: Tom Hanks, Steven Spielberg og den kolde krig er en god kombination

Blu-ray-anmeldelse: Selvom det ikke just er filmiske milepæle, Steven Spielberg banker i jorden mere, ser jeg absolut stadig frem til hver ny film af manden bag nogle af filmhistoriens bedste titler – og flere af mine favoritter. Ja ja, han kan stadig nå at levere milepæle, men det bliver dog ikke med hans nyeste. Men bare rolig, for selvom Spionernes Bro ikke er en milepæl, er kombinationen af Steven Spielberg, Tom Hanks og den kolde krig bestemt god.

Stemningen er trykket mellem USA og Sovjetunionen – den kolde krig, du ved. Og stemningen bliver ikke just bedre af, at FBI i 1960’erne arresterer den sovjetiske spion Rudolf Abel på amerikansk jord. Men selvom man er en russisk KGB-spion i USA, skal man jo have en ordentlig rettergang og en ordentlig advokat – ind kommer en sympatisk Tom Hanks som advokaten Donavan.

spionernes-bro-bridge-of-spies-biograf-07

Steven Spielberg får således elegant menneskeliggjort og sat de politiske spændinger samt dilemmaer i spil – i form af forholdet mellem Donavan og Abel. Du ved, USA kontra Rusland. Situationen (og det grotesk komiske i den) spidser yderlige til, da en amerikansk pilot ender i et sovjetisk fængsel. Nu må Donavan nemlig til Østberlin for at forhandle med russerne om at bytte Abel for piloten.

Jeg sympatiserer lynhurtigt med altid sympatiske Tom Hanks, der er endt i noget af en koldkrigs-knibe. Den klassiske ’en-almindelig-mand-i-en-ualmindelig-situation-rolle’, som Tom Hanks spiller til perfektion. Det gør han også her. Afdæmpet, tilbageholdende stædig og menneskelig til benet. Godt understøttet af familiens varme skød og hans ubrydelige moral.

spionernes-bro-bridge-of-spies-biograf-01

Mark Rylance er ligeledes forrygende som den enigmatiske Abel, der samtidig udgør en god dramatisk modvægt til Donovans varme væsen med sin rationelle og indadvendte facon. Eksempelvis som når Donavan spørger, om ikke han er nervøs (du ved, med udsigt til dødstraf), hvortil han blot tørt svarer: ”Would it help?”. Det er en fornøjelse at være vidne til deres afdæmpede drama og det umage venskab, der opstår på ryggen af de store politiske spændinger.

Udover den engagerende duo, der bringer det velskrevne, vittige og skarpe manuskript af Matt Charman samt ikke mindst Ethan og Joel Coen til live, bringer Spielberg ligeledes koldkrigsstemningen dragende til live med regnvåde og tyst belyste miljøer befolket af mænd i tunge jakkesæt og iklædt hat. Nå ja, og så er det også bare en helt grundlæggende fascinerende og dødspændende historie, der utroligt nok er baseret på virkelige begivenheder.

Filmen – Spionernes bro 4/6:4_6 - stars_LILLE

spionernes-bro-bridge-of-spies-biograf-02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens regntunge og intense stemning kommer flot til sin ret på Blu-ray. Billedet står farvemætte, skarpt og med indtagende kontrast filmen igennem, hvor alt fra Berlins våde gader til Tom Hanks milde ansigt gengives overbevisende. Det dynamiske lydspor er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og fine detaljer.

Ekstramaterialet består af fire featuretter, der giver et ok indblik i filmens tilblivelse og historiske baggrund. Man får med arkivmateriale og interviews af blandt andre cast, crew og historikere et kig på begivenhederne, filmen er baseret på (18 min.), hvordan man optog og genskabte Berlin (12 min.), filmens brug af originale U-2 spionfly og effekterne (9 min.) og slutteligt, hvordan filmens klimaks blev til (6 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars

[tabgroup][tab title=”Spionernes bro | Blu-ray-anmeldelse”]

Spionernes-Bro-bridge-of-spies-BD---cover

Originaltitel: Bridge of Spies, USA, 2015
Udgivelse: den 7. april 2016
Instruktion: Steven Spielberg
Medvirkende: Tom Hanks, Mark Rylance m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

SPIONERS BRO: Steven Spielberg, Tom Hanks og den kolde krig er en god kombination

Biografanmeldelse: Selvom det ikke just er filmiske milepæle, Steven Spielberg banker i jorden mere, ser jeg absolut stadig frem til hver ny film af manden bag nogle af filmhistoriens bedste titler. Og flere af mine favoritter. Ja ja, han kan stadig nå at levere milepæle. Det bliver dog ikke med hans nyeste. Men bare rolig, for selvom Spionernes Bro ikke er en milepæl, er kombinationen af Steven Spielberg, Tom Hanks og den kolde krig bestemt god.

Stemningen er lidt trykket mellem USA og Sovjetunionen – den kolde krig, du ved. Og stemningen bliver ikke just bedre af, at FBI i 1960’erne arresterer den sovjetiske spion Rudolf Abel på amerikansk jord. Men selvom man er en russisk KGB-spion i USA, skal man jo have en ordentlig rettergang og en ordentlig advokat – ind kommer en sympatisk Tom Hanks som advokaten Donavan.

spionernes-bro-bridge-of-spies-biograf-04

Steven Spielberg får således elegant menneskeliggjort og sat de politiske spændinger samt dilemmaer i spil – i form af forholdet mellem Donavan og Abel. Du ved, USA kontra Rusland. Situationen (og det grotesk komiske i den) spidser yderlige til, da en amerikansk pilot ender i et sovjetisk fængsel. Nu må Donavan nemlig til Østberlin for at forhandle med russerne om at bytte Abel for piloten.

Jeg sympatiserer lynhurtigt med altid sympatiske Tom Hanks, der er endt i noget af en koldkrigs-knibe. Den klassiske ’en-almindelig-mand-i-en-ualmindelig-situation-rolle’, som Tom Hanks spiller til perfektion. Det gør han også her. Afdæmpet, tilbageholdende stædig og menneskelig til benet. Godt understøttet af familiens varme skød og hans ubrydelige moral.

spionernes-bro-bridge-of-spies-biograf-01

Mark Rylance er ligeledes forrygende som den enigmatiske Abel, der samtidig udgør en god dramatisk modvægt til Donovans varme væsen med sin rationelle og indadvendte facon, som eksempelvis når Donavan spørger, om ikke han er nervøs (du ved, med udsigt til dødstraf), hvortil han blot tørt svarer: ”Would it help?”. Det er en fornøjelse at være vidne til deres afdæmpede drama og det umage venskab, der opstår på ryggen af de store politiske spændinger.

Udover den engagerende duo, der bringer det velskrevne, vittige og skarpe manuskript af Matt Charman samt ikke mindst Ethan og Joel Coen til live, bringer Spielberg ligeledes koldkrigsstemningen dragende til live med regnvåde og tyst belyste miljøer befolket af mænd i tunge jakkesæt og iklædt hat. Nå ja, og så er det også bare en helt grundlæggende fascinerende og dødspændende historie, der utroligt nok er baseret på virkelige begivenheder.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Spionernes Bro | Biografanmeldelse”]
Spionernes_Bro-brige-of-spies-poster
Originaltitel: Bridge of Spies, USA, 2015
Premiere: den 26. november 2015
Instruktion: Steven Spielberg
Medvirkende: Tom Hanks, Mark Rylance m.fl.
Spilletid: 141 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]