Indlæg

Fantastiske Meryl Streep redder vakkelvorn jernlady

For pokker hvor er Meryl Streep forrygende som den stålsatte Margaret Thatcher – Englands første kvindelige premierminister. Men desværre er Jernladyen ikke den medrivende biopic, banen ellers er kridtet op til. Den gode historie er der, men her famles for meget rundt i de samme pointer og filmen er til tider uden gribende retningssans. Men fik jeg sagt, at Meryl Streep er helt forrygende.

Thatchers livshistorie og hårde vej til ministerposten fortælles i tilbageblik med sit udgangspunkt i nutiden, hvor den nu pensionerede minister kæmper med både demens, ensomhed og sorgen over sin afdøde mand. Det er altså i høj grad historien om og skyggesiden af mennesket bag den målrettede politiker, der her er i centrum.

Det er bestemt også et ofte både rørende og gribende portræt, men der bliver lidt for meget af ’gammel-kone-kæmper-med-hukommelsen-mens-filmens-bagmænd-håber-på-Oscar-statuetter-drama’. Det gav da også pote, Meryl Streep hev guldmanden hjem for bedste kvindelige hovedrolle – og ikke et øje var tørt. Det er bestemt også en både smuk og smertelig præstation, hun leverer. Ingen tvivl om det.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere