Indlæg

HOUSE OF CARDS SÆSON 2: Kevin Spacey er stadig veloplagt, iskold og cool som Francis Underwood

EN SERIE DU SKAL SE: Det er på en gang skønt og helt forfærdeligt, når en serie efterlader en stakåndet efter mere. Sådan havde jeg det, da jeg havde set sidste afsnit af House of Cards. Heldigvis var det ikke det sidste, vi fik at se til Kevin Spacey i den iskolde og cool rolle som kongresmedlemmet Francis Underwood. Nu er anden sæson landet på Blu-ray. Den skal du se, hvis altså du skulle være i tvivl.

For her er han atter klar til at lede dig ind i en politisk verden af magt, manipulation og skjulte dagsordner. For som i første sæson kommer man igen med bag de lukkede døre i Washington, når der forhandles aftaler og politiske poster på plads, hvor alle vil have en bid af kagen, koste hvad det vil. Og ja, det koster ofte meget, når korruption, hævn og menneskeligt forfald er del af hverdagen i Washington.

house of cards 2 02

Kevin Spacey er igen yderst veloplagt og hele serien værd. Han er dog langt fra ene om, at turen ind bag magtens mure er et forrygende bekendtskab. Igen står Robin Wright ved Kevin Spaceys side som den målrettede hustru til Francis Underwood. David Fincher har dog ikke være inde over som instruktør som i første sæson, men seriens lækre look er intakt og komplimenterer koldt universet.

Det er intens og medrivende serie, der som en politisk thriller formår at holde momentun i sine 13 afsnit, der konstant befinder sig i moralske gråzoner og hvor ingen er fejlfri. Kevin Spacey og Robin Wright er et medrivende omdrejningspunkt for de både uhyrlige og overraskende drejninger fortællingen tager undervejs, hvor der konstant smedes rænker. Jeg glæder mig selv sagt til, at der forhåbetlig lander en sæson 3 – du bør gøre det samme.

house of cards 2 01

Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en håndfuld korte featuretter, der ser nærmere på blandt andet filmens temaer som magt og grådighed samt seriens tilblivelse og den originale britiske udgave af serien. Billed- og lydkvaliteten er forrygende og leverer fortællingen knivskarpt og indtagende, hvor de skarpe replikker går rent igennem.

House of Cards sæson 2 udkommer på dvd og Blu-ray den 6. juni 2014. 
[tabgroup][tab title=”En serie du skal se | House of Cards – sæson 2″]
house of cards 2 cover
Originaltitel: House of Cards – The Complete Second Season, USA, 2013
Release: d. 6. juni 2014
Instruktion: Carl Franklin m.fl.
Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Michael Kelly, Kate Mara, Molly Pakerm.fl.
Spilletid: 11 timer 3 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

HOUSE OF CARDS 1. SÆSON: Magt, manipulation og moralsk fordærv

Blu-ray-anmeldelse: Hvordan mon det egentligt foregår bag de lukkede døre, når der skal forhandles aftaler og politiske poster på plads i Washington? Hvis man skal tro 1. sæson af den på mange måder medrivende serie House of Cards, så spares der ingen midler for at bevare og tilrane sig mere magt. I hvert fald ikke for seriens hovedperson, kongresmedlemmet Francis Underwood – en veloplagt Kevin Spacey.

Underwood har spillet en afgørende rolle i at få valgt demokraten Garrett Walker til præsident. Belønningen skulle være posten som udenrigsminister, men Walker bryder sit løfte og nominerer i stedet Michael Kern, mens Underwood må forblive på sin plads. Mere end skuffet og fyldt med hævnlyst går Underwood nu benhårdt efter at få skovlen under Kern og forme Washingtons fremtid efter sit eget hoved. Iskoldt, kalkuleret og med en plan, det er pokkers medrivende at se blive udfoldet.

house of cards 1 01

Første afsnit lykkedes intenst med at etablere Underwood som en mand, man ikke ønsker at lægge sig ud med. En mand, der formår at manipulere og spille sine kort med både mod og menneskelig indsigt, mens han gerne skubber andre ud over kanten for selv at komme frem. Den dramatiske intensitet holdes desuden nærmest ved lige samtlige 13 afsnit, hvor man også får indsigt i journalisternes arbejde.

Man møder således den ambitiøse journalist Zoe Barnes – en energisk Kate Mara. Hun arbejder hos Washington Herald og indgår et lyssky forhold til Underwood, hvilket bringer hendes historier på forsiden af aviserne. Deres farlige forhold gøder effektivt jorden ekstra godt for dramaet og giver Underwoods allerede risikable kortspil flere facetter. At Underwood undervejs desuden bryder den fjerde væg ved at tale direkte til publikum er blot med til at involvere en yderligere.

house of cards 1 02

Som alle medvirkende er også Underwoods kone Claire (Robin Wright) et interessant bekendtskabt. Hun er med til at give Underwood et mere menneskeligt ansigt og viser også, at selv privaten tages i brug, når der skal smedes rænker, hvilket blandt andet kommer til at inkludere den alkoholiserede politiker Peter Russo (Corey Stoll). Nej, ingen i serien er fejlfri, hvor alle bevæger sig i moralske og etiske gråzoner.

Lige så fattig House of Cards er på rendyrkede sympatiske mennesker, lige så dragende og vanedannende er det også at følge det politiske spil, der nærmest som en thriller udfolder historien om korruption, hævn og menneskeligt forfald. Her er ganske enkelt tale om en både velskrevet, velspillet og veleksekveret serie, hvor det ene afsnit medrivende afløser det næste. Kom bare an med 2. sæson.

Sæsonen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

house of cards 1 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger desværre intet ekstramaterie, men til gengæld gør serien sig virkelig godt på Blu-ray. Billedsiden gengives veldefineret og med god detaljegrad, mens den nedtonede farveskala har fint liv. Lydsporet leverer også varen med klart afstemte niveauer, hvor den velsmurte dialog og det stemningsfulde score går dynamisk igennem.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”House of Cards 1. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

house of cards 1 cover
Originaltitel: House of Cards: The Complete First Season, USA, 2013
Udgivelse: d. 18. maj 2013
Instruktion: David Fincher m.fl.
Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Kate Mara, Corey Stoll, Michael Kelly, Sakina Jaffrey, Kristen Connolly, Constance Zimmer m.fl.
Spilletid: 11 timer 14 min.
Distributør: Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Sejlivede chefer og klodsede lejemord

Måske er det fordi mine forventninger var i bund eller også er det fordi, jeg forinden havde siddet fast i en elevator i syv dødkedelige timer. Uanset hvad, så fik jeg et skud underholdende Hollywood-komedie ud af den stjernespækkede Horrible Bosses. Ganske vist harmløs og ikke helt så fræk som den kunne have været, men bestemt både sjov, tosset og ikke mindst med god dynamik på rollelisten.

Løjerne dobbelt-teames af tre gutter, der alle er dødtrætte af deres respektive chefer. Jason Bateman er den underdanige papirnusser, der hundses med af en herlig sadistisk Kevin Spacey, mens skørtejægeren Jason Sudeikis må tumle med en hensynsløs og kokainmisbrugende Colin Farrell og den nuttede Charlie Day sexchikaneres af en intimiderende Jennifer Aniston. Så er sekskløveret vist på plads.

Well, der er selvfølgelig også lige en ikke specielt sjov Jamie Foxx i en birolle som kranie-tatoveret kriminel. Anyways. De tre gutter er ikke i tvivl om, at deres liv ville være meget bedre, hvis ikke det var for deres satans chefer. Så ja, de kommer frem til den mest logiske løsning, nemlig at slå dem ihjel. Herfra begynder mor(d)somhederne for alvor, mens forviklinger og kolde fødder spænder ben for planen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere