Indlæg

RED SPARROW: Forførende Jennifer Lawrence på koldkrigsmission

Biografanmeldelse: Der er kold luft mellem USA og Rusland i den afdæmpende, men momentvis herligt brutale spion-thriller ‘Red Sparrow’. Ned midt imellem de duellerende verdensmagter dumper en forførende Jennifer Lawrence som russisk spion, der skal få krammet på en amerikansk CIA-agent. Men naturligvis går intet efter planen og snart skal der improviseres.

Mere behøver du ikke at vide om filmens sirlige plot, hvor moderlandskærlighed, identitet og tillid væves sammen til et ganske engagerende, intenst og spændende tæppe. Her bæres filmen nemlig mere frem af sit bølgende plot end af de øjeblikke af action, der dog gøres plads til. Det fungerer. For stemningen er dejligt knugende og universet flot iscenesat.

Red Sparrow biograf 02

Således males blandt andet et koldt Budapest op i skiftevis indtagende tableauer af bastant arkitektur kontra små klaustrofobiske rum af levet liv. Filmen åbner sig ganske enkelt indtagende op med en billedside, der fornemt giver liv til både kold krig, spion-intriger samt action og vold, der gør fysisk ondt at overvære. Det er troværdigt og ubehageligt. Herligt.

Men egentlig er det lidt imod alle odds, at filmen er så overvejende vellykket en oplevelse som tilfældet er – i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har det nemlig en kende svært med Jennifer Lawrence. Men som manipulerende spion spiller hun sine kort, så det fungerer for mig. Afdæmpet, nærværende og råt. Ja, jeg skal godt nok lige sluge den påtagede russiske accent.

Red Sparrow biograf 03

Ganske vist er det Jennifer Lawrence, der står i front filmen igennem. Hun bakkes imidlertid op af fine folk på rollelisten. Her finder man blandt andre en dragende Joel Edgerton som dedikeret og mut CIA-agent, mens en ondt indsmigrende Matthias Schoenaerts ses som dæmonisk onkel. Endvidere nød jeg i fulde drag biroller af mestrene Charlotte Rampling og Jeremy Irons.

‘Red Sparrow’ har altså mange ting kørende for sig: Et indtagende koldkrigsunivers, et fintvævet plot af mistro og tillid samt en rolleliste, der trækker mig ind i spioneskapaderne. Spurven flyver dog desværre ikke helt op over den solide præstation – hertil mangler der blandt andet flere overraskelser, mens plottet sine steder bliver for postuleret og filmens flow sine steder træg.

– ‘Red Sparrow’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Red Sparrow’ får biografpremiere den 1. marts.

LOVING: Et gribende og kærlighedskæmpende drama



Kærlighed på Blu-ray: Jeg er er vild med instruktøren Jeff Nichols’ film – så som coming of age-dramet ‘Mud’, undergangsfilmen ‘Take Shelter’ og den overnaturlige ‘Midnight Special’. Derfor venter jeg da så absolut også i spænding på hver ny film, som han disker op med. Nu er hans senere film – kærlighedsdramaet med den passende titel ‘Loving’ – landet på Blu-ray, så du kan nyde den i hjemmebiografen.

Historien er baseret på virkelig begivenheder med parret Richard og Mildred Loving i hovedrollerne, der i 1960’ernes Virginia anholdes for deres såkaldte blandede ægteskab, da det dengang ikke alene var set skævt til, men også ulovligt. Deres ægtepagt bliver således også starten på en dramatisk retsag, som parret endda tager hele vejen til højesteret. For ja, man skal som bekendt tro på og ikke mindst kæmpe for kærligheden, selvom det ikke er nemt.

Loving Blu-ray 01

I de to hovedroller, som portrætterer virkelighedens Loving-par finder man de fine Ruth Negga samt Joel Edgerton. Mens man i andre og mindre roller finder skuespillere så som Marton Csokas, Nick Kroll og ikke mindst min personlige favorit og altid seværdige Michael Shannon. Så ja, du kan bestemt godt berede dig på et både intenst, gribende og stærkt drama med ‘Loving’, der blandt andet viser, at kærlighed både gør stærk og i den grad er værd at kæmpe for.

Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en omgang ekstramateriale, hvor man blandt andet finder en making of videre til et kig på filmens cast og Virginia som location. Hertil kommer ovenikøbet et kommentarspor med den forrygende instruktør Jeff Nichols, der sætter ord på filmens forskellige aspekter og arbejdet med historien.

– ‘Loving’ udkommer på dvd og Blu-ray den 14. august 2017.
Loving blu-ray cover

IT COMES AT NIGHT: Kom med langt ud i en paranoiatung skov

Biografanmeldelse: Der gives ikke mange svar i den paranoiatunge og psykologiske survival-thriller It Comes at Night. Her udfolder den skæbnesvangre fortælling sig nemlig nærmest som et grumt mareridt af mistro, tungsind og klaustrofobisk overlevelse. Publikum dumpes nemlig her direkte ned hos en lille familie langt ude i en øde skov, hvor overlevelse er øverst på dagsordnen.

Her har mor, far og søn således forskanset sig i et stort hus midt mellem de høje stammer, som strækker sig som som fængselsbare op mod den omklamrende himmelhvælving. En dødelig og yderst smitsom sygdom har nemlig sendt menneskeheden til tælling, hvorfor de tre har søgt tilflugt langt fra andre mennesker.

It Comes at Night biograf 02

Naturligvis forløber deres overlevelsesliv dog ikke uden problemer. De møder nemlig en dag en fremmed mand derude i skoven, hvilket sætter intense tandhjul i gang – for kan de nu også stole på ham og hans tilsyneladende ufarlige historie? Herfra følger man det mennesketunge drama klamre sig underspillet ud med blandt andet sirlige kamerabevægelser rundt i husets dystre indre og den krøllede skovs besværende tilstedeværelse.

Det er dog i høj grad også den konstant trykkede stemning og urovækkende atmosfære, der bærer filmen frem gennem det lavmælte mareridt af en fortælling. Modløst og repetativ, hvor dagene går med at klamre sig til livet og nætterne indtages af mareridt med blodig opkast og klamme gamle mænd. Det er dog ikke kun i nattens mulm og mørke, at mareridtet indfinder sig, da filmens kynisme knuger sig stramt om halsen på mig og sætter sig tungt i min mave.

It Comes at Night biograf 01

Joel Edgerton leder an som faderen, der med konstant sammenbidt mine gør sit bedste for at sikre sin kone Sarah og sønnen Travis’ sikkerhed. Carmen Ejogo er både frygtsom og fermt beskyttende som hans hustru, mens sønnen hjemsøges at natlige mareridt og samtidig forsøger at bearbejde den traumatiserende tilværelse han og forældrene pludseligt er blevet underlagt.

It Comes at Night er kort fortalt et levendegjort mareridt, der i et snigende tempo og med sin fortsat mere urovækkende atmosfære satte sig tungt i mig. På den bedste måde, vel at mærke. Så selvom de dystre eskapader går lidt i kynisk tomgang hist og her, er det bestemt en dejlig klaustrofobisk og deprimerende omgang overlevelses-uhygge. Ja, tag du roligt en tur ud i den store mørke skov.

It Comes at Night får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars


- It Comes at Night har premiere den 15. juni 2017.

It Comes at Night biograf poster

EXODUS – GODS AND KINGS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale med fuldskæg

Blu-ray-anmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus: God and Kings er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der pokkers plager, Det Røde Hav, som splittes i to og så de 10 bud.

exodus biograf 05

Men det hele er mere ren plotafvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

exodus biograf 02

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de plagerne være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

Filmen, Exodus: Gods and Kings, 2/6:2_6 - stars_LILLE

exodus biograf 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen er forkølet omgang, så er Blu-ray-udgivelsens tekniske sider en helt anden og langt større fornøjelse. Her kommer de episke scenerier og dunkle nærbilleder i den grad til sin ret med en detaljerig, skarp og flot gengivet billedside med solid kontrast, smuk farvepalet og naturlige nuancer. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og fine detaljegrad, der giver både bund, liv og schwung til action, replikker og Alberto Iglesias’ score.

Ekstramaterialet er desværre ikke ligeså imponerende. Her får man en række slettede og forlængede scener, der ikke alle er lige interessante (15 min.). Filmen kan også ses med en historisk guide slået til, så der popper tekst-info op i bunden af filmen undervejs, hvilket nok kun tiltaler de mest dedikerede fans eller historiefreaks. Så er det mere interessant at se filmen med kommentarsporet med Ridley Scott og medforfatter Jeffrey Caine. De fortæller informativt og engagerende om produktionen, filmens tekniske side samt den historiske og religiøse baggrund.

Hvis du vil have mere ekstramateriale, så er det Blu-ray-udgivelsen i 3D, du skal have fat på, hvor der er mere en fem timers ekstramateriale.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Exodus: Gods and Kings | Blu-ray-anmeldelse”]
Exodus Gods And Kings bluray cover
Originaltitel: Exodus: Gods and Kings, USA, 2014
Release: den 7. maj 2015
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende:
Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 2 timer 30 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

EXODUS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale

Biografanmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der 10 pokkers plager, Det Røde Hav, der splittes i to og så de 10 bud. Halløjsa.

exodus biograf 01

Men det hele er mere ren afvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

exodus biograf 02

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de 10 plager være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Exodus | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
Exodus poster
Originaltitel: Exodus, USA, 2014
Release: d. 25. december 2014
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende:
Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE GREAT GATSBY: Dekadent champagnefest reddes af velklædt Leonardo DiCaprio

Ja, jeg er en af de få, der ikke har læst F. Scott Fitzgeralds klassiker The Great Gatsby fra 1925 – sådan er det. Jeg har dog et vagt kendskab til den, men vil holde mig fra litterære sammenligninger med Baz Luhrmanns pompøse filmatisering. Men desværre danser den dekandente fest sig ind i dødvande, mens de mere komplekse følelser og tematikker som forfald, grådighed og håb ikke får pondus nok.

Historien udfolder sig om forfatterspiren Nick Carradway, der fortæller om sit møde med rigmanden Jay Gatsby i det spirende New York anno 1922, hvor den står på overdådige fester, champagne og hurtige biler. Men bag den glimtende facade lurer tragedien – blandt andet er Gatsby forelsket i den bly Daisy, der dog allerede er gift med den frembrusende Tom Buchanan.

gatsby 01

Således bliver man som publikum ført ind i en verden af overflod, mens bagsiden af fornøjelserne – så som den organiserede kriminalitet, de beskidte arbejdere og utroskaben forbliver afventende spøgelser i kulissen, der aldrig for alvor giver modspil til Luhrmanns farverige og spruttende vision. Filmen er desuden lidt langsom om få sat følelser på spil, mens kærligheden mangler nærvær.

Filmen skifter dog klædeligt tone efter en overgearet første del, der synes som én lang fest. En fest, der nu mest føles som en fest, man ikke er inviteret til – hvilket måske er en del af pointen med dyrkelsen af overfladen og den flygtige lykke. Men som film forblev jeg en noget kold iagttager til det polerede glansbillede. Som en rutsjebanetur uden sug i maven – og ja, en tur der desuden bliver lidt lang i spyttet.

great gatsby 04

Leonardo DiCaprio brillerer dog som den mystiske Gatsby, og formår at få skudt følelsesmæssige nuancer og medrivende modsætninger ind i den ellers overfladisk fortalte film. Men hvorfor han er så forgabt i Carey Mulligan, forstod jeg aldrig. Hun fremstår vag og med flad lillepigestemme, mens Tobey Maguire som Nick forbliver den letpåvirkelige og ikke synderligt interessante tilskuer til strabadserne.

Visuelt formår Luhrmann dog at fremtrylle ekstravagant billedmagi med CGI-fyrværkeri, mens et ikke altid lige klædeligt soundtrack med blandt andet Jay-Z bag knapperne fyrer løs. Et spil for galleriet, der forbliver åleglat og uden den kant historien gemmer på. Du ved, den amerikanske drøm, som står for fald og bagsiden af at være sin egen lykkes smed gemmes her væk bag bobler og en velklædt Leonardo DiCaprio.

The Great Gatsby, 3/6:3_6 - stars_LILLE

great gatsby 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens sprudlende og detaljerige billedside kommer virkelig til sin ret på Blu-ray-udgivelsen. Billedet står veldefineret, farvemætte og med indtagende detaljegrad, hvor hver en boble i champagneglassene kan ses. Lydsiden spiller dynamisk og medrivende med klar dialog og godt svung på soundtracket. Der medfølger desuden et god og informativ omgang ekstramateriale.

Her finder man en række featuretter, der kigger på adaptionen fra bog til film (9 min.), en tur med Tobey Maguire på settet (9 min.), om filmens soundtrack, blandt andet om krydset mellem jazz og hiphop (12 min.), om perioden filmen foregår i (16 min.), et kig på filmens mode, mikset mellem 1920’erne og samtiden (16 min.) samt et kig på filmens såkaldte ’visuelle poesi’ (7 min.).

Videre får man en trailer for den første Gatsby-filmatisering fra 1926 (1 min.), fem korte indslag, der blandt andet ser nærmere på filmens fester, biler og Gatsbys hus (i alt ca. 30 min.) samt tre slettede scener med introduktion af BazLuhrman, blandt andet en alternativ slutning (14 min.). Alt i alt et tilfredsstillende ekstramateriale, der giver et fint indblik i filmens tilblivelse.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Great Gatsby | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
great gatsby cover
Originaltitel: The Great Gatsby, USA, 2013
Release: d. 17. september 2013
Instruktion: Baz Luhrmann
Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Tobey Maguire, Carey Mulligan, Joel Edgerton, Isla Fisher, Jason Clarke, Amitabh Bachchan m.fl.
Spilletid: 141 min.
Distributør: Warner Bros. Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE GREAT GATSBY: Dekadent champagnefest reddes af velklædt DiCaprio

Ja, jeg er en af de få, der ikke har læst F. Scott Fitzgeralds klassiker The Great Gatsby fra 1925 – sådan er det. Jeg har dog et vagt kendskab til den, men vil holde mig fra litterære sammenligninger med Baz Luhrmanns pompøse filmatisering. Men desværre danser den dekandente fest sig ind i dødvande, mens de mere komplekse følelser og tematikker som forfald, grådighed og håb ikke får pondus nok.

Historien udfolder sig om forfatterspiren Nick Carradway, der fortæller om sit møde med rigmanden Jay Gatsby i det spirende New York anno 1922, hvor den står på overdådige fester, champagne og hurtige biler. Men bag den glimtende facade lurer tragedien – blandt andet er Gatsby forelsket i den bly Daisy, der dog allerede er gift med den frembrusende Tom Buchanan.

gatsby 01

Således bliver man som publikum ført med ind i en verden af overflod, mens bagsiden af fornøjelserne – så som den organiserede kriminalitet, de beskidte arbejdere og utroskaben forbliver afventende spøgelser i kulissen, der aldrig for alvor giver modspil til Luhrmanns farverige vision i spruttende 3D. Filmen er desuden lidt langsom om få sat følelser på spil, mens kærligheden mangler nærvær.

Filmen skifter dog klædeligt tone efter en overgearet første del, der synes som én lang fest. En fest, der nu mest føles som en fest, man ikke er inviteret til – hvilket måske også er en del af pointen og dyrkelsen af overfladen og den flygtige lykke. Men som film forblev jeg en noget kold iagttager til det polerede glansbillede. Som en rutsjebanetur uden sug i maven – og ja, en tur der desuden bliver lidt lang i spyttet.

gatsby 02

Leonardo DiCaprio brillerer dog som den mystiske Gatsby og formår at få skudt følelsesmæssige nuancer og medrivende modsætninger ind i den ellers overfladisk fortalte film. Men hvorfor han er så forgabt i Carey Mulligan, forstod jeg aldrig. Hun fremstår vag og med flad lillepigestemme, mens Tobey Maguire som Nick forbliver den letpåvirkelige og ikke synderligt interessante tilskuer til strabadserne.

Visuelt formår Luhrmann dog at fremtrylle ekstravagant billedmagi med CGI-fyrværkeri, mens et ikke altid lige klædeligt soundtrack med blandt andet Jay-Z bag knapperne fyrer løs. Et spil for galleriet, der forbliver åleglat og uden den kant historien også gemmer på, hvor den amerikanske drøm står for fald og bagsiden af at være sin egen lykkes smed gemmes væk bag bobler og en velklædt DiCaprio. [tabgroup][tab title=”The Great Gatsby | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

gatsby poster
Originaltitel: The Great Gatsby, USA, 2013
Premiere: d. 16. maj 2013
Instruktion: Baz Luhrmann
Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Carey Mulligan, Isla Fisher, Tobey Maguire, Elizabeth Debicki, Jason Clarke, Joel Edgerton m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

ZERO DARK THIRTY: insisterende jagt på Osama bin Laden

Hvordan fandt amerikanerne frem til og i sidste ende dræbte Al Qaida-lederen Osama bin Laden? Kathryn Bigelow giver med Zero Dark Thirty liv til USA’s jagt på den berygtede terrorist. Vi er således med hele vejen fra angrebene d. 11. september 2001 og frem til den intense afslutning på menneskejagten i Pakistan 10 år senere.

Jessica Chastin spiller med ildhu og råstyrke den ihærdige CIA-agent Maya, der har til opgave at finde bin Laden – og ja, vi kommer selvfølgelig omkring de etiske og moralske tvivlsspørgsmål, der blandt andet er forbundet med amerikanernes hårdhændede afhøringsmetoder. For hvor langt kan man gå for at få de svar, man søger i jagten på verdens mest eftersøgte mand?

zero dark thirty03

Her er dog ikke tale om en ensidig øretæve til waterboarding og brutale krydsforhør. Det er lige så meget den insisterende historie om Mayas ofte ensomme arbejde og frustrerende jagt på at finde frem til rigtige svar i de modstridende oplysninger, hun indsamler. En stærk kvinde, der uden problemer ifører sig Converse sko.

Zero Dark Thirty er altså et (ofte) ret medrivende panoramaskud over 10 års intens klapjagt, hvor der også gives god plads til intime nedslag i det drama, der udspiller sig i øjenhøjde med begivenhederne – fra de bonede gulve hos CIA til beskidte afhøringslokaler langt uden for lands lov og ret.

zero dark thirty06

Men selvom man kommer fint ind på livet af især Maya og til dels kollegaen Dan (Jason Clarke), så bliver filmen undervejs også en smule for meget ren afvikling til, at man involveres følelsesmæssigt. For følelsen af, at historien til tider afvikles som punkter på en allerede optegnet dagorden, gør desværre også oplevelsen en smule stiv af og til.

Den snørklede efterforskning og de mange vildspor er på samme måde med til at bremse noget af den nødvendige fremdrift. Til gengæld holdes der en ganske sober tone, hvor man slipper for utallige skud med det amerikanske flag vejrende patriotisk i baggrunden (næsten).

zero dark thirty07

Det er med andre ord en skildring af begivenhedernes gang, hvor der er plads til at vise både de etiske gråzoner og menneskelige omkostninger som eftersøgningen afføder. Så selvom jagten bliver en smule lang i spyttet, er det bestemt en både grundigt fortalt og grundlæggende spændende historie, der fortælles.[tabgroup][tab title=”Zero Dark Thirty | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
zero dark thirty poster
Originaltitel: Zero Dark Thirty, USA, 2012
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Kathryn Bigelow
Medvirkende: Jessica Chastain, Joel Edgerton, Chris Pratt m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]