Indlæg

THIS IS THE END: Apokalyptisk komedie er virkelig sjov

Blu-ray-anmeldelse: Altså, hvis du lige tager et kig på rollelisten til den apokalyptiske komedie This is the End, bør en yderligere anbefaling egentlig ikke være nødvendig: Seth Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Danny McBride og Craig Robinson samt et par skønne cameos af blandt andet Michael Cera og Emma Watson. Lad mig alligevel lige uddybe, hvorfor du skal se filmen, for det skal du.

Alle spiller sig selv – eller rettere parodier på sig selv. Nogle mere underspillede end andre, og det holder. Blandt andet fordi selvironien fungerer og fordi dynamikken i det morsomme ensemble spiller. Løjerne tager sin begyndelse med Jay Baruchel, der ankommer til Los Angeles for at catche op med sin ven Seth Rogen. Jay er dog ikke meget for al det der Hollywood-lir, som Seth er blevet en del af.

this is the end 07

Han er derfor heller ikke meget for at blive slæbt med til A-liste house warming hos Franco. Jays bange anelser for festen træder dog hurtigt i baggrunden, da Jordens undergang bryder ud. Ja, sådan fra det ene sekund til det andet. Og ja, selvfølgelig er det sjovt at se den ene kendis efter den anden lade livet. Tilbage står Rogen, Baruchel, Franco, Hill, McBride og Robinson, der nu forskanser sig i Francos hjem.

Det er virkelig sjovt at være vidne til, hvordan de tackler både de interne stridigheder og ikke mindst apokalypsen. Men selvom det er sjovt, bliver løjerne til tider også en kende episodiske. Det tager en smule af pusten fra filmens flow, hvor en lille opstramning af manuskriptet ikke ville have gjort noget. Men selvom filmen mister lidt tempo, mister den aldrig grebet om grinene.

this is the end 06

Ganske vist er alle jokes ikke lige sjove, men man er hele vejen i godt selskab, hvor det også smitter, at man fornemmer, hvor sjovt det har været at lave filmen. Den ofte improvisatoriske feel giver liv og uforudsigelighed til filmen. Blandt andet er en diskussion om onani mellem Franco og McBride vellykket plat, mens scenen, hvor gutterne kommer op at toppes om ikke at voldtage Emma Watson også er guld værd.

Ja, hvis Jordens undergang er lige så sjov som This is the End, må den godt gå under. Nu. Men indtil det sker, kan man jo forberede sig på apokalypsen i selskab med de her gutter. Som sagt: Seth Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Danny McBride og Craig Robinson. Nej, der er ingen grund til, at jeg spilder mere af din tid med mine ord. Bare se filmen.

– Filmen, This is the End, 4/6:
4_6 - stars_LILLE

this is the end 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Det delvist dystre og postapokalyptiske univers står veldefineret hele vejen med både solide kontraster, god farvemæthed og indtagende detaljegrad. Lydsporet er ligeledes fremragende, hvor den veloplagte dialog går klart igennem, mens både bulder, brag og scoret får dynamisk plads. Ekstramaterialet er ligeledes en fornøjelse.

Her får et muntert og informativt kommentarspor med Seth Rogen og hans medinstruktør Evan Goldberg. Videre er der en række featuretter, slettede scener og sjove fraklip samt kortfilmen Jay and Seth Versus the Apocalypse fra 2007, der dannede grundlag for spillefilmen (i alt cirka 90 minutter.). Der er en del fjollerier, men også fine interviews, hvor filmens forskellige aspekter og produktion diskuteres.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”This is the End | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
this is the end cover
Originaltitel: This is the End, USA, 2013
Release: d. 6. marts 2014
Instruktion: Evan Goldberg, Seth Rogen
Medvirkende: Seth Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Danny McBride, Craig Robinson, Michael Cera, Emma Watson m.fl.
Spilletid: 106 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THIS IS THE END: Apokalyptisk komedie er virkelig sjov

Altså, hvis du lige tager et kig på rollelisten til den apokalyptiske komedie This is the End, bør en yderligere anbefaling egentlig ikke være nødvendig – du ved: Seth Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Danny McBride og Craig Robinson samt et par skønne cameos af blandt andet Michael Cera og Emma Watson. Men lad mig alligevel lige uddybe, hvorfor du skal se filmen – for det skal du.

Alle spiller sig selv – eller rettere parodier på sig selv. Nogle mere underspillede end andre. Men det holder. Blandt andet fordi selvironien fungerer, og så er der bare en god dynamik i det morsomme ensemble. Løjerne tager sin begyndelse med Jay Baruchel, der ankommer til Los Angeles for at catche op med sin ven Seth Rogen. Jay er dog ikke meget for al det der Hollywood-lir, som Seth er blevet en del af.

this is the end 02

Han er derfor heller ikke meget for at blive slæbt med til A-liste house warming hos Franco. Jays bange anelser for festen træder dog hurtigt i baggrunden, da Jordens undergang bryder ud – ja, sådan fra det ene sekund til det andet. Og ja, selvfølgelig er det sjovt at se den ene kendis efter den anden lade livet. Tilbage står Rogen, Baruchel, Franco, Hill, McBride og Robinson, som nu forskanser sig i Francos hjem.

De interne stridigheder tager til – og det er virkelig sjovt at være vidne til, hvordan de tackler både hinanden og apokalypsen. Men selvom det er sjovt, bliver løjerne til tider også en kende episodiske. Det tager en smule af pusten fra filmens flow, hvor en lille opstramning af manuskriptet ikke ville have gjort noget. Men selvom filmen mister lidt tempo, mister den aldrig grebet om grinene.

this is the end 01

Ganske vist er alle jokes ikke lige sjove, men man er hele vejen i godt selskab, hvor det også smitter, at man fornemmer hvor sjovt, det har været at lave filmen. Den ofte improvisatoriske feel giver liv og uforudsigelighed til filmen. Blandt andet er en diskussion om onani mellem Franco og McBride vellykket plat, mens også scenen, hvor gutterne kommer op at toppes om ikke at voldtage Emma Watson fungerer.

Ja, hvis Jordens undergang er lige så sjov som This is the End, må den godt gå under. Nu. Men indtil det sker, kan man jo forberede sig på apokalypsen i selskab med de her gutter. Som sagt: Seth Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Danny McBride og Craig Robinson. Nej, der er ingen grund til, at jeg spilder mere af din tid med mine ord. Bare se filmen. [tabgroup][tab title=”This is the End | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:
4_6 - stars
this is the end poster
Originaltitel: This is the End, USA, 2013
Premiere: d. 10. oktober 2013
Instruktion: Evan Goldberg, Seth Rogen
Medvirkende: Seth Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Danny McBride, Craig Robinson, Michael Cera, Emma Watson m.fl.
Spilletid: 106 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

COSMOPOLIS: Cronenberg tager Pattinson på syret køretur

Det er en herligt aparte og syret køretur David Cronenberg sender publikum og Robert Pattinson ud på med Cosmopolis. En sniksnakkende og filosoferende omgang hjernegymnastik. For ja, det kan være svært at finde ud af, hvor man skal tage fat, for at give mening til galskaben – og netop heri består en del af charmen.

For Cronenberg giver med fabulerende associationskæder og bizarre optrin en drømmelignende rytme til køreturen gennem gaderne. Pattinsons velklædte finansmand Eric Packer støder her på en række forskellige personer, som på skift således lader ordene få frit spil i talestrømme og eftertanker.

cosmopolis 01

Man fornemmer ganske vist, hvorledes de mange ord er blevet flyttet fra sit litterære forlæg og ind i munden på de forskellige karakterer. Det gør imidlertid ikke noget, for de højtsvungne dialoger dirrer sprødt i filmens fascinerende univers og leveres desuden fornemt af filmens cast, hvor Pattinson leder enigmatisk an som en mand på vej mod en økonomisk afgrund.

Han får overbevisende aflivet sit image som glimtende gummi-vampyr på turen gennem et oprørt Manhattan, mens han pisser i limousinens indbyggede toilet og har mekanisk sex på lædersæderne. Herudover møder vi en række mere eller mindre kuriøse personer, der afløser hinandens diskussioner af store emner som tid, penge, liv og død.

cosmopolis 02

Blandt andet Erics bly kone, der spilles af en sart Sarah Gadon, mens Juliette Binoche med sikker hånd om sin krop sultent indtager limousinen – og Eric. En uforudsigelig Paul Giamatti dukker også op, og så har Kevin Durand sand på stemmen som vagtsom bodyguard, der vogter over Eric i det kaotiske New York, som er løbet over ende af en anti-kapitalistisk demonstration.

Ja, her er mange tanker i spil, og man skal da også holde tungen lige i munden for at fange alle ordene. Men Cronenberg balancerer fornemt det ordrige manuskript og iklæder desuden den surreelle køretur et hypnotiserende score og visuelle lækkerier. En herlig limousinetur, der både forvirrer, forfører og fascinerer.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen står virkelig flot på Blu-ray. Farverne gengives flot og nuanceret, mens detaljegraden er indtagende og kontrasten solid. Lydsporet spiller på samme måde uden problemer og går klart igennem med fine niveauer og godt rum. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Cosmopolis | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
cosmopolis cover
Originaltitel:
Cosmopolis, Canada | Frankrig | Portugal | Italien, 2012
Udgivelse: d. 22. januar
Instruktion:
David Cronenberg
Medvirkende: Robert Pattinson, Juliette Binoche, Sarah Gadon, Paul Giamatti, Mathieu Amalric, Jay Baruchel, Kevin Durand m.fl.
Spilletid: 108 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]