Indlæg

THE DROP: Ja tak til Tom Hardy, Noomi Rapace og James Gandolfini på kant med loven

En gangsterfyldt Blu-ray: Det er et hårdtslående trekløver, der leder an i krimidramaet The Drop, som er instrueret af Michaël R. Roskam. Han spillefilmdebuterede med den anbefalelsesværdige Bullhead i 2011. Med The Drop har han samlet Tom Hardy, Noomi Rapace og James Gandolfini i front for den hårdkogte historie om kriminalitet, loyalitet og gangstere.

Det er den sidste film, som James Gandolfini nåede at spille med i, inden sin for tidlige død i 2013, blot 51 år gammel. I filmen spiller han barejeren Marvin Cousin Marv Stipler, der ikke har helt rent mel i posen. Tom Hardy spiller bartenderen Bob, mens Noomi Rapace er en cool servitrice. De får dog snart røven på komedie, da et røveri går galt – og snart testes deres loyalitet.

drop-01-blu-ray

Filmen er baseret på Dennis Lehanes novelle Animal Rescue, som han også skrev om til en bog. Jeg har ikke læst nogen af delene, men det er Dennis Lehane selv, der har adopteret sin historie til filmens manuskript. Han er også manden bag bøgerne Shutter Island, Gone Baby Gone og Mystic River, der dannede forlæg for filmene af samme navn, mens han også har skrevet til The Wire og Boardwalk Empire. Så ja, han kan sin kriminelle underverden til fingerspidserne.

Udover det solide trekløver i front, finder du også Matthias Schoenaerts, John Ortiz og James Frecheville på rollelisten. Udover filmen, indeholder den netop udsendte danske Blu-ray-udgivelse også et kommentarspor med instruktør Michaël R. Roskam samt slettede scener og et par featuretter.

The Drop er udkommet på Blu-ray og dvd den 1. oktober 2015.

drop-blu-ray-02

[tabgroup][tab title=”The Drop | Blu-ray-anbefaling “]
Drop-blu-ray-cover
Originaltitel: The Drop, 2015
Release: den 1. oktober 2015
Instruktion: Michaël R. Roskam
Medvirkende: Tom Hardy, Noomi Rapace, James Gandolfini m.fl.
Spilletid: 1 time 47 minutter
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE INCREDIBLE BURT WONDERSTONE: Trylle-tumper med sentimental bagside

Der er ikke noget så fjollet som selvhøjtidelige tryllekunstnere med højt hår. Så selvfølgelig så jeg frem til komedien The Incredible Burt Wonderstone, hvor Steve Carell og Steve Buscemi netop er selvhøjtidelige tryllekunstnere med højt hår – og så er Jim Carrey oven i købet med som selvfed enfant terrible-tryller. Desværre falder komedien en smule på røven, mens man til gengæld får et skud sentimentalitet.

Carell og Buscemi har været en trylle-duo fra de var drenge og har i årevis haft et stort show i Las Vegas. Men trylleriet er blevet kedelig rutine for dem og deres venskab afløst af et fjendskab, hvor ikke mindst Carell giver den som usympatisk tumpe-tryller. Tiderne er skiftet og her kommer Carrey på banen med sit vilde gadetrylleri. Ja, Vegas-duoen er et fortidslevn og mister deres show.

burt wonderstone 03

Carrell og Buscemi går hver til sit og man følger således hvorledes Carrel forsøger at finde tilbage til trylletoppen og ikke mindst at genfinde noget af sin oprindelige glæde ved magien. Det er desværre også hermed farvel til Carrells egocentriske trylle-karakter Burt Wonderstone, der nu forvandler sig til et helt sympatisk menneske, der finder ud af at værdsætte dem omkring sig.

Jeg kunne sgu ellers godt have set en hel film med Carrell som forfængelig trylle-diva, men overraskende nok får han vendt dramabøtten på helt rørende vis, hvor ikke mindst mødet med sit barndoms trylleidol, Rance Holloway, giver plads til lidt hjertelig sentimentalitet. Men nu er det også en altid seværdig Alan Arkin, der træder i karakter som aldrende tryllekunstner.

burt wonderstone 02

Og selvom Olivia Wilde bestemt er sød som sidekick med magiske evner kunne filmen fint have været foruden den romantiske sidehistorie – ja, der må sgu sidde en hel hær af producere i Hollywood, der kun går op i, at der død og pine skal proppes påklistret romantik ind i hver en film. Så kunne det have været mere interessant, hvis der var gået lidt mere i dybden med Carrell og Buscemis venskab.

Men ja, The Incredible Burt Wonderstone er en noget ujævn omgang trylleri, der ender en smule rådvild mellem rendyrket komedie og dybfølt drama. Løjerne går dog trods alt ikke helt på røven, men ender blot som en middelmådig forglemmelighed, hvilket er pokkers ærgerligt, når nu ellers Carell, Buscemi og Carrey stod klar til at levere tryllekomedien over dem alle. Oh well, hokus pokus prut.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

burt wonderstone 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig ok på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart, men også med enkelte bløde billeder – dog intet graverende, men altså kun 5 små stjerner ud af seks. Lydsporet spiller fint, men er også en smule fladt – dialogen går dog klart igennem og niveauerne er velbalancerede. Der medfølger desuden lidt luftigt ekstramateriale.

Her får man mere med Jim Carrey i rollen som den sleske Steve Gray (9 min.), en feature med illusionisten David Copperfield, der fortæller om sin medvirken i og arbejdet med filmen (8 min.), en kort gag reel (4 min.) og en række slettede samt alternative scener (26 min.). Langt fra det mest interessante supplement, men ikke helt uden gode momenter.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”The Incredible Burt Wonderstone | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

burt wonderstone cover
Originaltitel: The Incredible Burt Wonderstone, USA, 2013
Udgivelse: d. 26. juni 2013
Instruktion: Don Scardino
Medvirkende: Steve Carell, Steve Buscemi, Jim Carrey, Olivia Wilde, Alan Arkin, James Gandolfini, Mason Elston Cook, m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

KILLING THEM SOFTLY: Afdæmpet thriller er pokkers intens

Det er med tungen lige i munden og en finger på en konstant pulserende puls, at Andrew Dominiks thriller Killing Them Softly udfolder sin både intense, smukke og brutale krimifortælling. Her går kolde kontanter forud for venner, mens mord gerne kommer på menuen, hvis bare prisen er den rette. Kynisk og kalkuleret kriminalitet.

Men netop det beregnede i de kriminelles gøren og laden er en del af pointen i filmens håndtering af penge, liv og moral. Det er ren forretning – fællesånden i USA findes ikke – vi er alle alene og bare en del af forretningen. Det må filmens karakterer også på skift erfare, efterhånden som de kommer i fedtefadet for deres gerninger.

killing them softly 01

Den kølige lejemorder Jackie Cogan bliver nemlig hyret for at nakke et par kriminelle, der har røvet en spillebule og sat pengestrømmen ud af spil og hermed også sat den kriminelle maskine i stå. Der skal med andre ord ryddes op, så forretningen kan komme på benene igen – men tingene kompliceres og hvem kan man så i grunden stole på?

Killing Them Softly  er ganske enkelt et pokkers elegant fortalt og visuelt indtagende krimiværk, der får skudt ren poesi ind i det ellers grå og regnfulde miljø, som blandt andet da junkien Russell svæver væk i tågerne og lydene bliver uldne. Ja, selv mordene males ofte smukt op, så man bare håber på, at flere skal lade livet.

killing them softly 02

Desuden møder man en række fascinerende og ofte mildt forstyrrede karakterer. Brad Pitt med slikhår og køligt overblik som Jackie Cogan. James Gandolfini som drikfældig og fortabt hitman. En forrygende Ben Mendelsohn som selvsikker junkie. Scoot McNairy som nervøs medskyldig. Ray Liotta som uheldig gangsterboss og en altid seværdig Richard Jenkins som manden med pengene.

Nej, her gælder det ikke store og larmende armbevægelser, men til gengæld en sirligt opbygget fortælling, hvor spændingen bygges omhyggeligt op og samtidig sætter sikre slag ind af brutal og blodig vold. Intenst, fængslende og ganske enkelt bare en filmisk fornøjelse og en mavepuster til den amerikanske drøm.

Filmen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:.
Filmens fængslende billeder står smukt på Blu-ray-udgivelsen. Her er en indtagende detaljegrad, kontrasten er solid og farvepaletten både nuanceret, veldefineret og mættet. Lydsporet spiller sig også smukt ind under huden med godt rum, fine panoreringer samt et klart og velbalanceret mix. Sådan.

Ekstramaterialet begrænser sig desværre til et par slettede og ikke videre ophidsende, slettede scener (9 min.) samt en kort making of, der med interview af cast og crew overfladisk kigger på filmen, karaktererne og roser hinanden på skift (5 min.)

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 1/6 1_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Killing Them Softly | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
Image converted using ifftoany
Originaltitel: Killing Them Softly, USA, 2011
Instruktion: Andrew Dominik
Medvirkende: Brad Pitt, James Gandolfini, Ben Mendelsohn, Scoot McNairy, Ray Liotta, Richard Jenkins m.fl.
Udgivelse: d. 9. april 2013.
Spilletid:
97 min.
Udgiver: Midget Entertainment [/tab][/tabgroup]

Første trailer til ’The Incredible Burt Wonderstone’ med Carrell, Buscemi og Carrey

Selvfølgelig er det oplagt at lave en komedie med tryllekunstnere – særligt de der selvhøjtidelige tåber med højt hår og lidt for kække jakkesæt. Steve Carell og Steve Buscemi spiller præcis sådan et par trylletåber i The Incredible Burt Wonderstone. Men okay, hvis de to herrer vitterligt havde et trylleshow, ville jeg indløse billet.

Nu må man så nøjes med filmen, der ud  fra den første trailer at dømme ikke rammer den komiske guldåre med fuld kraft. Man ja, det er sjovt at se de to gange Steve gejlet op i tryllegear  – that’s a given. Det er dog en langhåret Jim Carrey, der stjæler billedet som slesk tryllekunstner. Men for pokker et indbydende trekløver. Please don’t fuck this one up.

Ja, en på papiret sikker vinder – og plakaterne er sgu også sjove. Den er er i hvert fald på kommet på min liste. Rollelisten består bl.a. også af Olivia Wilde, Alan Arkin, James Gandolfini og Jay Mohr.