Indlæg

INSIDIOUS – THE LAST KEY: Skræmmende og hjemsøgende gespenster for fuld skrue

Skræmmende Blu-ray: Det hele startede tilbage i 2010 med James Wans både creepy, uhygglige og isnende ‘Insidious’. Siden er det indtil videre blevet til hele fire film i franchisen med ‘Insidious: Chapter 2’ fra 2013 – også instrueret af James Wan – samt ‘Insidious: Chapter 3’ fra 2015 og nu altså den fjerde film med ‘Insidious: The Last Key’ fra i år. Den er netop udkommet på Blu-ray.

Du kan med andre ord godt forberede dig på nye overnaturlige og ikke mindst skræmmende begivenheder, når det fjerde kapitel i serien folder sin gruopvækkende historie ud, hvor der naturligvis atter engang bliver hjemsøgt til den helt store og uhyggelige guldmedalje.

I denne ombæring vender den uforlignelige og engagerende Lin Shaye tilbage i rollen som den frygtløse, dødsforagtende og dygtige parapsykolog dr. Elise Rainier. Denne gang står overfor endnu en skræmmende og ikke mindst personlig hjemsøgning, der naturligvis finder sted i familiens skød. Gisp!

Blu-ray-udgivelsen byder desuden også på en omgang ekstramateriale, hvor du kan gå på opdagelse i en alternativ slutning, videre til otte slettede scener samt et par featuretter, hvor man her får ‘Going Into The Further’, ‘Becoming Elise’ og ‘Meet the New Demon’. Så god skræmmende fornøjelse med denne indtil videre sidste film i den uhyggelige gyser-franchise.

– ‘Insidious: The Last Key’ udkommer på dvd og Blu-ray den 24. maj 2018.

Alle fejl i ’Insidious’ på 8 minutter

Jeg kan sgu godt lide James Wans gyser Insidious – ja, den skræmte bukserne af mig. Som man siger. Men ja, den har da også sin del af plothuller og gyser-klichéer, blandt andet ”Family moves to a new house” horror movie cliché.”, som det påpeges i denne nyeste Everything Wrong With-video. Men fuck disse klichéer for skidtet skræmmer.

Anyways, tjek selvom videoen her i toppen – altså, hvis du har set filmen. Hvis ikke, så få den set. Den er skræmmende god. Det er James Wans seneste film, The Cunjuring aka Nattens dæmoner også – den kan du læse min anmeldelse af via linket herunder.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af James Wans The Conjuring HER.

insidious lady

Besættelsesgyser er effektiv neglebider

Der skrues på de helt rigtige skrækfilmsknapper i den neglebidende besættelsesgyser Insidious. En hidsig lille sag, der effektivt satte en skræk i livet på mig – men nu har jeg også et særdeles anspændt forhold til besatte børn, but who hasn’t? Jep, endelig en gyser fra Hollywoods mareridtsmaskine, der ikke er et tamt remake og som faktisk gav mig både kuldegysninger og væmmelige jump scares. Herligt.

En familie er flyttet ind i et nyt, stort hus. Men mystiske lyde og hændelser indfinder sig snart og da den ene af familiens drenge efter en ulykke på det (selvfølgelig) skumle loft ender i en uforklarlig koma, tager uhyggen for alvor til. For hvad fejler knægten i grunden og hvem er det, der hvisker i skyggerne?

Nej, det er ikke just originalitet, filmen vinder på – præmissen er velkendt og set mange gange før. Men instruktør James Wan og manusforfatter Leigh Whannell har et solidt greb om genrens klassiske virkemidler og får stablet flot ’haunted house’-stemning på benene samt flere hårrejsende scener med brug af blot skygger og skumle lyde.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere