Indlæg

Forudsigelig forbytningskomedie er hurtigt glemt

Så har Hollywood sørme banket endnu en letbenet komedie sammen – big surprise. Heldigvis har forudsigeligheden et par trumfkort i ærmet, nemlig den altid charmerende Jason Bateman samt den (åbenbart) evige drengerøv Ryan Reynolds. Men selv et par veloplagte gutter samt forceret kækhed kan ikke redde Hvis jeg var dig fra at være andet end en flad og hurtigt glemt bagatel.

Nå, men filmens præmis er, at de to bedste venner, familiefaren Dave og den ubekymrede charmør Mitch efter en våd tur i byen pisser i et springvand, mens de enstemmigt ønsker sig den andens liv. Næste dag vågner de op og har på magisk vis byttet kroppe og liv – forbytningskomedien er sat på skinner. For hvordan skal det gå, når Mitch skal håndtere familie og arbejde, mens Dave skal, ja… slappe af.

Allerede i filmens første scene bliver der sagt ”fuck” og leveret baby-afførings-humor. Jep, man forsøger at være både fræk og (en smule) grænseoverskidende. Senere bliver der også serveret godt med bare bryster, prut-jokes, en liderlig højgravid samt mandlig kønsbarbering. Men alle disse forsøg på at give en i grunden sød og sentimetal film kant fejler og virker mere påtaget end egentlig sjovt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDSELSEN–> Læs mere