Indlæg

SOMMEREN ’92: Fodboldnostalgi og legendarisk VM-sejr

Fodboldnostalgi på Blu-ray: Okay, vi ved jo alle, hvordan filmen ender. Men vi vidste jo også godt, at Titanic sank. Og med Sommeren ’92 er det i høj grad også mere rejsen end resultatet 2-0 mod Tyskland i VM-finalet, som det handler om. Det er den klassiske historie om den undertippedes vej fra underdog til sejr og vinder, det handler om. Og så er historien jo oven i købet og utroligt nok sand.

I centrum for historien finder vi landstræneren Richard Møller Nielsen, der ikke just har det bedste navn i fodboldland – hverken i pressen, hos befolkningen eller hos spillerne. Men ender alligevel med at skulle træne det danske landshold under VM i 1992. Hans kamp for at få spillerne på sin side og vejen mod den uforudsete sejr danner rammer om dette stykke fodboldhistorie.

sommeren-92-01

Ulrich Thomsen indtager med ro og gravitas rollen som landstræneren, mens mand i rollerne som de nu legendariske fodboldspillere finder en række af dansk films bedste og mest lovende skuespillere. Blandt andre Mikkel Boe Følsgaard som Kim Vilfort, Cyron Melville som Brian Laudrup, Esben Smed Jensen som John ‘Faxe’ Jensen, Allan Hyde som Flemming Povlsen, Gustav Dyekjær Giese som og Peter Schmeichel samt Jon Lange som Kim Christofte.

Så hvis du vil genopleve VM-historien med spillefilmsschwung, 90’er-overskæg og godt pondus på både humor og dansk nationalfølelse, kan du nu enten se eller gense filmen, der er landet på Blu-ray. Udgivelsen byder desuden på et kommentarspor med Ulrich Thomsen, sportskommentator Flemming Toft og filmens instruktør Kasper Barfod.

Sommeren ’92 er udkommet på Blu-ray og dvd den 30. november 2015.
[tabgroup][tab title=”Sommeren ’92 | Blu-ray”]
sommeren-92-cover
Originaltitel: Sommeren ’92
Udgivelsesdato: 26. november 2015
Instruktion: Kasper Barfoed
Medvirkende: Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard, Cyron Melville, Allan Hyde, Gustav Dyekjær Giese, Jon Lange, Esben Smed Jensen m.fl.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

9. APRIL: De cykler virkelig meget i den her krigsfilm, selvom det er svært at se sej ud på en cykel

Biografanmeldelse: De cykler virkelig meget i 9. april. De lapper også rigtig mange cykeldæk. Fordi sådan var det i 1940, da de onde nazister rullede ind over grænsen i Sønderjylland og krigen kom til Danmark. Her er Pilou Asbæk en flink sekondløjtnant, der skal lede sin lille deling af cyklende soldater i kamp mod tysken. Ja, cykler versus tanks. Good luck with that.

Det er denne ulige kamp, vi følger det skæbnesvangre døgn, hvor Danmark blev invaderet og 2. Verdenskrig fik sit tag i landet. De rå kampe er således henlagt til det fotogene Sønderjylland – og nej, sønderjyderne er ikke tekstet. High five for det. Og high five til den spillefilmsdebuterende instruktør Roni Ezra for at holde filmen i øjenhøjde og fri for svulstig krigsmusik (sådan cirka).

9 april biograf 01

For jeg sidder næsten med på cyklen, når Pilou og delingen cykler mod fjenden. Også selvom det til tider bliver ufrivillig komisk – blandt andet, da de raske drenge skal lappe cykler på tid. Her finder man blandt andet en cocky Gustav Dyekjær Giese, en pligtopfyldende Jannik Lorenzen og en nervøs Elliott Crosset Hove, mens Joachim Fjelstrup som sergent har fået en motorcykel. Heldige ham. Det er dog først og fremmest cykeldrengenes kamp, vi følger.

Det er sådan set også ret spændende at følge de unge knægte, der pludselig sendes i krig. På cykel. I hvert fald er optakten mod det første heftige møde med fjenden intens. Dramaet bygges underspillet op og stridighederne i delingen kridtes op, hvor også første skududveksling med fjenden fungerer. Det er beskidt, intenst og ok pulsforstærkende. Men her fra mister filmen pondus.

9 april biograf 02

Der cykles en smule i tomgang frem mod finalen, hvor filmen desværre har mistet sit tag i mig og egentlig er blevet lidt kedelig. Jeg kommer kun overfladisk ind på livet af drengene, der mest bare udfylder deres kasser: Den cocky, den nervøse, den pligtopfylde og så videre. Men det gør de nu også ganske godt. Men min følelsesmæssige involvering er altså til at overse. Ja, jeg er faktisk ligeglad med, hvem der måtte blive nakket af nazisterne.

9. april bliver derfor også en lidt ufarlig og uengaerende film. Men bestemt en flot film, der i nedtonede farver tør udfolde sin historie nøgternt og herligt fri for en overgjort lydside. Tematiske nuancer er det dog også småt med, hvor blandt andet spørgsmålet om danskhed lige vendes på to sekunder af Pilou og en gammel dame. Og krigens meningsløshed illustreres lige med et billigt trick – mini-spoiler ahead – nemlig ved at tysken skyder et uskyldigt barn. Yes, jeg har fattet det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”9. april | Biografanmeldelse”]
9 april poster
Originaltitel: 9. april, Danark, 2015
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Roni Ezra
Medvirkende:
Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese, Jannik Lorenzen, Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup, Lars Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]