Indlæg

Hvis ”Up” var en spillefilm fra 1965

Hvordan mon Pixars fantastiske animations-film Up ville se ud, hvis den var en spillefilm fra 1965 med rigtige mennesker i stedet for animerede? Det giver Ivan Guerrero sit bud på med denne ret så fine premake-trailer. Den er sammensat af en række forskellige ældre film – se hvilke i denne ’site-by-site’-sammenligning HER.

Der er efterhånden lavet en række af disse såkaldte premakes, altså trailere som giver et bud på, hvordan en given film ville se ud, hvis den var lavet før i tiden. Guerrero har bl.a. også lavet premake-trailere for Raiders of the Lost Ark 1951, Ghostbusters 1954, Forrest Gump 1949 og The Empire Strikes Back 1950. De popper op sidst i Up-traileren, så tjek også dem ud.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=ml9hAN5km14[/youtube]

– Læs også: Min anmeldelse af Up.
– Se også: Hvis Inception var lavet i 1950’erne.

”TRON: Legacy” med et noget skrabet budget

Jeg har tidligere postet det hjemmelavede remake af traileren for Inception, hvor en familie med få midler, men stor kreativitet genskabte de mange flotte scener fra traileren. Nu har den snart biografaktuelle TRON: Legacy også fået sit eget trailer-remake – dog ikke af familien, men af en flok Tron-fans fra Gamervision.

Det kan godt være, at deres trailer langt fra er så avanceret som den ægte vare, men deres skud-for-skud remake er bestemt både kreativt og underholdende udført. Bl.a. er de neonlysende motorcykler genskabt på en ret fin måde. Nå ja, og så er den i 3D – så find dine rød/blå-briller frem. Nedenfor ses traileren sammenlignet med den originale – hvis du vil se den for sig selv, klik HER.

Se også: Inception sweded af vanvittig familie

Hvis "Inception" var lavet i 1950’erne

Christopher Nolans drømme-brag Inception er blevet lidt af en favorit blandt flittige trailer-snedkere verden over. Jeg har da også postet et par af de mere vellykkede Inception trailer-mash-ups, samt en a cappella version og ikke mindst den opfindsomme familie-version.

Nu kan endnu en føjes til listen – nemlig denne 1950’er-version, som er lavet i stil med trailere for Alfred Hitchcock-film. Lydsiden er fra trailerne for Rear Window, Spellbound og Vertigo. Det er altså et sjovt lille throwback til de fantastiske trailere fra 1940’erne og 50’erne, komplet med bl.a. bombastiske slaglinier.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=b5EBvRjh63Y&feature[/youtube]

Hvis du ikke kan få nok, er der mere Inception-trailer-sjov her:
”Inception” sweded af vanvittig familie
”Inception” serveret a cappella
“Inception” vs. “The Matrix”
”Dum og dummere” a la ”Inception”
”Fars Fede Ferie” får ”Inception”-treatment

Stallone og co. rocker i fan-trailer

Der vanker eksplosioner og store pistoler, når Sylvester Stallones The Expendables gør drenge til mænd fra d. 12. august – han har nemlig samlet et prominent hold af gamle og nye actionhelte. Der forventes således øretæver fra bl.a. Bruce Willis, Jason Statham, Jet Li, Dolph Lungdren, Arnold Schwarzenegger og Mickey Rorke.

Der er for længst landet en officiel trailer til dette (forhåbentlige) brag af en omgang actionsmadder, men nu har en solid og indbydende fan-trailer ramt nettet. Musikken leveres af den formidable Andrew W.K. og traileren sælger sgu varen godt… KAPOW…!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=fncp0sQvBM0[/youtube]

– Se filmens officielle trailer HER.