Indlæg

BLODIG WEEKEND 2012, DAG 4: Træt kannibal, spansk splat, forskruet familie og varulve

DAG 4: I går var sidste dag på den nye filmfestival Blodig Weekend. Fire dage med både grufulde, smukke og medrivende film sluttede med manér, hvor jeg bl.a. løb ind i glubske varulve og poetiske teenager-traumer. Først stod den dog på en kannibalistisk søvngænger med Eddie: The Sleepwalking Cannibal.

Her spiller Thure Lindhardt kunstneren Lars, der er gået kreativt i stå og derfor flytter til en lille canadisk flække for at undervise på en kunstskole. En dag vender hans inspiration dog uventet tilbage i forbindelse med den stumme Eddies blodige søvngængeri og snart opsøger Lars det brutale natteroderi for at få gang i sit udtørrede kunstnersind. Ja, en herlig bizar præmis med sort humor og kunstner-klichéer.

Desværre går filmen en smule død undervejs. Historien afvikles noget statisk, mens forholdet mellem Lars og Eddie ikke helt får dramatisk bund nok til at holde mig fast – og ja, så kunne jeg også godt have undværet den overflødige romance. Til gengæld var filmen flot med sine stemningsfulde nattebilleder og kolde snelandskab. Den tørre humor sad dog ofte lige i skabet, bl.a. takket være Lindhardts underpillede tone – men helt vellykket var den altså ikke.

Inden filmen var der desuden en kort, men interessant debat om genrefilm (som fx gys, science fiction og fantasy), hvor bl.a. disse films trange kår i Danmark og begrænsede tildeling af filmstøtte-kroner blev diskuteret. Super fint med sådanne debatter på festivalen – og så stod den ellers på medrivende blodsprøjt med den spanske [REC]³ Génesis. Her går et bryllup helt i hundene, da en dæmon-lignende virus spreder sig blandt gæsterne, som en efter en forvandles til frådende monstre.

Godt tyve minutter inde i bryllupsmassakren droppes den håndholdte ’found footage’-stil, der ellers kendetegner de første film i serien. Det ændrede dog ikke på intensiteten og det blodopkastende tempo. Man kunne dog for min skyld godt have skruet ned for humoren i filmens anden halvdel. Men den faktisk helt rørende kærlighedshistorie mellem brud og brudgom gik godt i spænd med gruen og så var Leticia Doleras i brudekjole og med en stor motorsav en super cool heltinde.

Herefter ventede den både kradse og smukke Excision – endnu et højdepunkt på festivalen. Med surrealistiske mareridt og et ondt familiefordærv gik den i kødet på teenageren Pauline og hendes problemer med drenge, forældre og seksualitet. Et atypisk familiedrama og teenageoprør, der både var uhyre velskrevet og spillet. Bl.a. imponerede AnnaLynne McCord i hovedrollen som Pauline, der psykisk går i opløsning. Tragisk, men hele tiden med en sympati for Paulines pinsler.

Der blev desuden heller ikke lagt fingre imellem, når de eksplicitte mareridt foldede sig både blodigt og poetisk ud. En æstetisk nydelse og et i gribende portræt. Ja, ganske enkelt en forrygende og original filmoplevelse, der medrivende formåede at balancere tunge temaer som psykisk sygdom, religion og sex – det uden, at den sorte humor ødelagde det forskruede ubehag og den grundlæggende alvor i dramaet.

Tonen blev noget lystigere med den spanske horror-komedie Game of Werewolves. Her blev der serveret heftig varulve-action i en lille indspist landsby, som Tomás tager til for at skrive en bog. Forfatteriet erstattes dog snart af en flugt fra bidske varulve, der desuden var lavet med flotte, praktiske effekter. Herligt old school og med solidt spark i både brøl og brutal varulvevold. En sjov film, uden at blive ren komedie og som for alvor kom op i gear i sin sidste hæsblæsende halvdel.

Jeg nåede at se 15 titler under denne første omgang af Blodig Weekend, der udover at byde på fremragende film også beviste, at horror-genren kan være meget mere end blot blodig og brutal. En genre, der kan rumme både relevante og rørende fortællinger samt spænde fra krads alvor til herlig løssluppen splat. Jeg håber bestemt, at festivalen vender tilbage næste år – hvilket den gør, hvis man kan tro de umiddelbare meldingerne fra arrangørerne. Jeg ser i hvert fald allerede frem til endnu en omgang film, der både udfordrer filmmediet og sit publikum.

– Find mere om Blodig Weekend HER.
– Læs om min DAG 1, DAG 2 og DAG 3.

Læs også om disse relaterede film:
Kill List: Sprælsk skrækfilm er forrygende ond
Maniac Cop: Morderisk betjent amok i New York
Rabies: Israelsk galskab smitter ikke skræknerven
Hobo with a Shotgun: Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!

Afdæmpet Will Ferrell smidt på gaden

Will Ferrell er en personlig favorit, så alt med ham er selvskrevet filmkiggeri i min bog. Derfor var jeg også spændt på det melankolske ’at-finde-tilbage-til-livet-drama’ Neighbor For Sale – som lyder den mere sigende originaltitel Everything Must Go. Her spiller Ferrell den deprimerede Nicolas – en langt mere afdæmpet rolle end de komiske og ofte vanvittige karakterer, han nok mest er kendt for.

Nicolas har en virkelig dårlig dag. Først bliver han fyret fra sit arbejde og da han kommer hjem, er konen skredet. Hun har skiftet låsene og smidt alle hans ting ud på plænen foran huset. Fortvivlet og fortabt slår han sig ned på plænen og genoptager sit drikkeri. Men måske hans ’nye hjem’ netop er hvad der skal til, for at han kan starte på en frisk og finde tilbage til livet.

Ferrell har før med succes spillet alvorlige roller, bl.a. i det skæve drama Stranger Than Fiction, som jeg også kan anbefale. Og igen beviser Ferrell, at han absolut kan bære seriøse roller. Smerten og fortvivlelsen løber overbevisende gennem hans krop, mens hans aparte situation roligt folder sig ud med uforstående naboer som tilskuere.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Will Ferrell smidt på gaden!

Så er en personlig favorit på spil igen, nemlig ingen ringere end hr. Will Ferrell. Han har sagt ja til at headline low-budget filmen Everything Must Go (budgettet er på små 10 mio. dollars) – det bliver samtidig også instruktørdebuten for Dan Rush.

Filmen, som vil være et komedie-drama bygger på en novelle af Raymond Carver og handler om en mand, der mister sit job og bliver låst ude af sin kone. Hun smider samtidig alle hans ting ud foran huset – her bruger han så de næste fire dage på at sælge sine ejendele.

Det skulle være en mere atypisk Ferrell-rolle, så det bliver nok hverken til streaking a la Old School eller overlegen jazz flue som i Anchorman. Det kunne tyde på at blive en film mere i dur med den underfundige Stranger Than Fiction fra 2006. Hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.

En laber Will Ferrell i den semi-sjove ”Semi-Pro”

En laber Will Ferrell i den semi-sjove Semi-Pro

Everything Must Go starter optagelser til marts, så der bliver god tid til at nyde Ferrell i en af sine komiske glansroller inden premieren – eller også i den aktuelle tidsrejse-komedie The Land of the Lost, hvor han bl.a. er på flugt fra en Tyrannosaurus rex. Den havde amerikansk premiere i sommers og i Sverige d. 11. september – så ja – jeg venter stadig på en dansk biografpremiere…!

Kilde: IMDb