Indlæg

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’-skuespiller og superhelt

Blu-ray-anmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se eller gense Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der en gang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

birdman biograf 02

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

birdman biograf 01

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholder mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittig morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

Filmen, Birdman – 5/6: 5_6 - stars_LILLE

birdman 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedsiden leveres veldefineret med flot detaljegrad, mættede farver og en solid kontrast. Lydsporet er ligeledes dynamisk og velbalanceret, hvor replikker og øvrigt lydlandskab bølger medrivende sammen. Ekstramaterialet er desværre begrænset.

Man får en behind the scenes-featurette, hvor man kommer med på settet og får interviews med cast og crew, der diskuterer diverse aspekter af filmen med alt fra de omfattende forberedelser, filmens tematikker og unikke stil (33 min.), videre er der en samtale mellem Keaton and Inarritu, blandt andet om deres samarbejde (14 min.) og slutteligt kan man bladre sig igennem et fint galleri med billeder fra produktionen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Birdman | Blu-ray-anmeldelse”]
Birdman cover
Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 4. juni 2015
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende:
Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

Blu-ray-anmeldelse: Når Wes Anderson kommer med en ny film, så glæder man sig. For med film som The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr. Fox og Moonrise Kingdom under bæltet, kan man ikke andet. Det kan jeg i hvert fald ikke. Jeg kunne bestemt heller ikke andet end at glæde mig til at gense hans nyeste film The Grand Budapest Hotel. Det er nemlig en Wes Anderson i visuel og fortællermæssig storform.

Ralph Fiennes leder an som den omhyggelige concierge Gustave H på The Grand Budapest Hotel, mens den mere ukendte Tony Revolori spiller hans højre hånd og hotellets pligtopfyldende lobby boy. Sammen kommer de ud på et vildt eventyr, da de ender med vrede arvinger på nakken i striden om en enorm arv. På deres flugt fra de familiære forviklinger støder de således ind i filmens imponerende cast.

Grand Budapest Hotel biograf 01

Ja, jeg kan lige så godt liste dem op: Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban. Et alsidigt cast i mindst lige så alsidige roller. Fra psykopatisk lejemorder med underbid til sukkersød konditor.

Og det er ikke kun castet, der bobler legesygt, det gør filmens minutiøse og umiskendelige Wes Anderson-univers også. Lige fra det sirligt dekorerede hotel til de detaljerige kostumer samt nøje koreograferede kamerature og de velkendte symmetriske billedkompositioner. Det er med andre ord en yderst veloplagt Wes Anderson, der folder sig ud med visuelt overskud og medrivende fortælleglæde.

grand budapest hotel 04

Æstetikken er altså forventeligt i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. Historien om Gustave H og det ekstravagante hotel fortælles nemlig som et tilbageblik til storhedstiden i 1930’erne, mens hotellet sidenhen har mistet sin glans og nu udgør et kært minde for hotellets aldrende ejer, der varmt fortæller sin historie for publikum.

The Grand Budapest er ganske enkelt en sand fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. En film, jeg glæder mig til igen og igen at gå på opdagelse i. For at blive indhyllet i Wes Andersons nostalgiske, søde og charmerede univers, der befolkes af en lang række både karismatiske, excentriske og længselsfulde karakterer.

Filmen, The Grand Budapest, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Grand Budapest Hotel biograf 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en sand fornøjelse at træde ind i Wes Andersons detaljerede univers med denne Blu-ray-udgivelse. Billedet står veldefineret, skarpt, farvemættet og har solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske niveauer og velbalancerede elementer. Ekstramaterialet er desværre noget mindre ophidsende.

Her får man en kort, men fornøjelse tour af Bill Murray rundt i byen, hvor filmen blev skudt (4 min.) samt tre ligeledes fornøjelige ’vignettes’ om Kunstmuseum Zubrowka, filmens hemmelige Society of Crossed Keys og den hemmelige opskrift på filmens udsøgte Mendl’s-kager (i alt 9 min.). Slutteligt finder man en smule making of-indslag med interviews om blandt andet historien og at skabe hotellet (i alt 25 min.) samt et galleri med billeder fra diverse aspekter ved filmen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grand Budapest | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
The Grand Budapest Hotel BD cover
Originaltitel: The Grand Budapest Hotel, USA, 2014
Relase: d. 7. august 2014
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende:
Ralph Fiennes, Tony Revolori Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban m.fl.
Spilletid: 1 time 40 min
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

Biografanmeldelse: Når Wes Anderson er aktuel med en ny film, så glæder man sig. For med film som The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr. Fox og Moonrise Kingdom under bæltet, kan man ikke andet. Det kan jeg i hvert fald ikke. Ja, jeg kan allerede nu afsløre, at han med sin nye film, The Grand Budapest Hotel, er i visuel og fortællermæssig storform.

Ralph Fiennes leder an som den omhyggelige concierge Gustave H på The Grand Budapest Hotel, mens den mere ukendte Tony Revolori spiller hans højre hånd og hotellets pligtopfyldende lobby boy. Sammen kommer de ud på et vildt eventyr, da de ender med vrede arvinger på nakken i striden om en enorm arv. På deres flugt fra de familiære forviklinger støder de således ind i filmens imponerende cast.

Grand Budapest Hotel biograf 01

Ja, jeg kan lige så godt liste dem op: Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban. Et alsidigt cast i mindst lige så alsidige roller. Fra psykopatisk lejemorder med underbid til sukkersød konditor.

Det er ikke kun castet, der bobler legesygt, det gør filmens minutiøse og umiskendelige Wes Anderson-univers også. Lige fra det sirligt dekorerede hotel til de detaljerige kostumer samt nøje koreograferede kamerature og de velkendte symmetriske billedkompositioner. Det er med andre ord en yderst veloplagt Wes Anderson, der folder sig ud med visuelt overskud og medrivende fortælleglæde.

Grand Budapest Hotel biograf 02

Æstetikken er altså forventeligt i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. Historien om Gustave H og det ekstravagante hotel fortælles nemlig som et tilbageblik til storhedstiden i 1930’erne, mens det sidenhen har mistet sin glans og nu udgør et kært minde for hotellets aldrende ejer, der varmt fortæller sin historie for publikum.

The Grand Budapest er ganske enkelt en sand fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. En film, jeg glæder mig til at gå på opdagelse i igen og igen – at blive indhyllet i Wes Andersons nostalgiske, søde og charmerede univers, der befolkes af en lang række både karismatiske, excentriske og længselsfulde karakterer. Ja, du ved jo allerede godt, at du selvfølgelig skal se filmen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grand Budapest Hotel | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
grand budapest hotel poster
Originaltitel: The Grand Budapest Hotel, USA, 2014
Premiere: d. 27. marts 2014
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende:
Ralph Fiennes, Tony Revolori Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban m.fl.
Spilletid: 100 min
Distributør: Fox Searchlight Pictures[/tab][/tabgroup]

’Fight Club’ på 60 sekunder

Hvorfor bruge hele fucking 139 minutter på at se David Finchers nyklassiker Fight Club, når man kan nøjes med at bruge 1 minut. Nej vel – derfor falder denne 60 sekunder lange version af filmen da også på et tørt sted.

Men du ved, Brad Pitt og Edward Norton mødes, slår på tæven og et og andet med Helena Bonham Carter samt ham der Meat Loaf med bryster. Undskyld, spoilede jeg lige noget. Tør øjnene og få så set filmen, hvis du endnu ikke har gjort det. Men ja, endnu bedre – se blot denne korte version. Mere er der vel ikke i det.

– Se også Pulp Fiction på 60 sekunder HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

fight club norton gif

Først plakat til Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’

Okay, jeg ved det godt – det er ”bare” en plakat. Men come on, den er altså også virkelig flot. Det er Wes Anderson, der har sluppet den første af slagsen ud for sin kommende film, The Grand Budapest Hotel. Og man bør altid glæde sig til en ny film af hr. Anderson. Og selvom plakaten ikke byder på et nogle billeder af de medvirkende, kan man altså også glæde sig i denne omgang.

For ja, tjek lige det vilde cast. Det består blandt andet af – og lad mig lige tage en dyb indånding: Ralph Fiennes, Edward Norton, Owen Wilson, Jude Law, Bill Murray, Tilda Swinton, Adrien Brody, Jeff Goldblum, Willem Dafoe, Harvey Keitel, Jason Schwartzman, Saoirse Ronan, Mathieu Amalric, Tom Wilkinson, Bob Balaban, F. Murray Abraham og Tony Revolori. Holy shit, det lover godt.

– Læs også min anmeldelse af Wes Andersons Moonrise Kingdom HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se flere flotte filmplakater HER.

Grand Budapest Hotel teaser poster plakat– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

MOONRISE KINGDOM: Romantiske enspændere på poetisk ø-eventyr

Alle har vel på et eller andet tidspunkt beslutsomt pakket tasken for at løbe hjemmefra – eller blot gå på opdagelse og forsvinde fra en uforstående omverden. Med den charmerende Moonrise Kingdom er Wes Anderson tilbage i minutiøs topform. Her går to 12-årige turtelduer og enspændere egne veje i et sirligt komponeret landskab af poetiske detaljer og velkomponerede billeder.

moonrise kingdom 01

Wes Anderson tager os med tilbage til et naivt 1965 og ud på en vindskudt ø i det smukke New England. Her har en spejdertrup slået lejr, men den bebrillede outsider Sam Shakusky stikker af, for sammen med den altid kikkertspejdende Suzy Bishop at gå på eventyr. Snart er deres romantiske flugt dog i fare for at blive afbrudt, da både forældre, politi og spejderlederen igangsætter en eftersøgning.

Jeg fristes til at kalde Moonrise Kingdom for ’Anderson classic’. Det er nemlig med de vanlige tematikker og et visuelt kontrolleret filmsprog, at fortællingen foldes ud. Igen er det dysfunktionelle familier og misforståede børn samt elegant opsatte billeder og gennemtænkte kamerature, der fører publikum gennem det helstøbte univers af perfektion og farvekoordination – selvfølgelig tilsat et lækkert soundtrack.

moonrise kingdom 02

Ja, Moonrise Kingdom er umiskendeligt Wes Anderson – hvilket bl.a. den tilbagevende Bill Murray også understreger. Udover knudemanden Murray, finder man også Edward Norton som pertentlig spejderleder, Bruce Willis som den ensomme politimand og Frances McDormand som bestemt advokat-kone. Et skønt ensemble af rådvilde vokse, der suppleres charmerende af børnene i front.

Her finder man debutanterne Jared Gilman og Kara Hayward som de to unge på flugt. Et umage par, der fornemt forløser den liflige romance og de akavede første skridt mod kærligheden samt frigørelsen fra overvågende voksne. Wes Anderson har med andre ord begået en film, der elegant følger rækken af hans øvrige perler som The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic with Steve Zissou og Fantastic Mr. Fox.

moonrise kingdom 03

Det er ganske enkelt filmisk fryd at blive taget i hånden af Wes Anderson og fulgt ind i hans både melankolsk rørende og billedskønne univers. Her banker den eventyrlystne uskyld sitrende smukt filmen igennem og suppleres med fint underspillet humor i hans fortryllende barndommens land.

Filmen: 5/65_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd
Filmens smukke billeder står farvemættet og med lækker stoflighed på Blu-ray-udgivelsen. Detaljegraden er fin og nuancerne overbevisende. Lydsporet leveres klart og tydeligt, hvor både det lækre soundtrack og dialogen flot kommer til sin ret. Her er fin balance og god dynamik.

Ekstramaterialet består af en række promo-agtige features. Først en tjept klippet omgang rygklapperi fra castet (3 min.), herefter et par overfladiske features om henholdsvis Bill Murray, Bruce Willis, Edward Norton og Wes Andersons roller i filmen (6 min.). Slutteligt fortæller Bill Murray i nogle af filmens smukke sets om filmen – ja, med vanlig deadpan-face (3 min.).

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 2/6 2_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Moonrise Kingdom | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 5/6
5_6 - stars

moorise kingdom cover
Originaltitel: Moonrise Kingdom, USA, 2012
Instruktion:
Wes Anderson
Medvirkende: Bruce Willis, Edward Norton, Bill Murray, Frances McDormand, Tilda Swinton, Harvey Keitel m.fl.
Spilletid: 94 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

MOONRISE KINGDOM: Romantiske enspændere på poetisk ø-eventyr

Alle har vel på et eller andet tidspunkt beslutsomt pakket tasken for at løbe hjemmefra – eller blot gå på opdagelse og forsvinde fra en uforstående omverden. Med den charmerende Moonrise Kingdom er Wes Anderson tilbage i minutiøs topform. Her går to 12-årige turtelduer og enspændere egne veje i et sirligt komponeret landskab af poetiske detaljer og velkomponerede billeder.

Wes Anderson tager os med tilbage til et naivt 1965 og ud på en vindskudt ø i det smukke New England. Her har en spejdertrup slået lejr, men den bebrillede outsider Sam Shakusky stikker af, for sammen med den altid kikkertspejdende Suzy Bishop at gå på eventyr. Snart er deres romantiske flugt dog i fare for at blive afbrudt, da både forældre, politi og spejderlederen igangsætter en eftersøgning…

Jeg fristes til at kalde Moonrise Kingdom for ’Anderson classic’. Det er nemlig med de vanlige tematikker og et visuelt kontrolleret filmsprog, at fortællingen foldes ud. Igen er det dysfunktionelle familier og misforståede børn samt elegant opsatte billeder og gennemtænkte kamerature, der fører publikum gennem det helstøbte univers af perfektion og farvekoordination – selvfølgelig tilsat et lækkert soundtrack.

Ja, Moonrise Kingdom er umiskendeligt Wes Anderson – hvilket bl.a. den tilbagevende Bill Murray også understreger. Udover knudemanden Murray, finder man også Edward Norton som pertentlig spejderleder, Bruce Willis som den ensomme politimand og Frances McDormand som bestemt advokat-kone. Et skønt ensemble af rådvilde vokse, der suppleres charmerende af børnene i front.

Her finder man debutanterne Jared Gilman og Kara Hayward som de to unge på flugt. Et umage par, der fornemt forløser den liflige romance og de akavede første skridt mod kærligheden samt frigørelsen fra overvågende voksne. Wes Anderson har med andre ord begået en film, der elegant følger rækken af hans øvrige perler som The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic with Steve Zissou og Fantastic Mr. Fox.

Det er ganske enkelt filmisk fryd at blive taget i hånden af Wes Anderson og fulgt ind i hans både melankolsk rørende og billedskønne univers. Her banker den eventyrlystne uskyld sitrende smukt filmen igennem og suppleres med fint underspillet humor i hans fortryllende barndommens land.

[tabgroup][tab title=”Moonrise Kingdom | Biografanmeldelse”] Vurdering 5/6:

Originaltitel: Moonrise Kingdom, USA, 2012
Premiere: 13. september 2012
Instruktion:
Wes Anderson
Medvirkende: Jared Gilman, Kara Hayward, Bruce Willis, Edward Norton, Bill Murray, Frances McDormand, Tilda Swinton, Harvey Keitel m.fl.
Spilletid: 94 min.
Distributør: Camera Film [/tab][/tabgroup]

Genmodificeret agentaction i konspirationernes vold

Den står på flot udfoldet og paranoiasitrende agentaction, når videreudbygning af ’Bourne’-universet indtager lærredet med The Bourne Legacy. En ny æra i den populære franchise kan begynde – og dette dybe dyk ned i konspirationerne med hemmelige og genmodificerede agenter er en både smidig og visuelt indtagende sag.

Filmen åbner med smukke panoramaskud af et sneklædt Alaska, hvor agenten Aaron Cross er på øvelse. Men kulden og de glubske ulve i ødemarken bliver snart det mindste af hans problemer. For da det hemmelige program, som han er en del af står for at blive afsløret, sætter folkene bag en brutal mørklægning i gang – hvilket bl.a. inkluderer elemineringen af alle tilknyttede agenter.

Jeremy Renner løfter arven efter Matt Damon, der var agenten Jason Bourne i de tre første film. Hans karakter spørger fortsat i kulissen og et kendskab til de tidligere film er en fordel, men ikke nødvendigvis en forudsætning for at kunne nyde denne ganske fængslende agentjagt, hvor der veksles fermt mellem højspændte adrenalinsus, underspillet suspense og menneskeligt drama.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Trailer til Wes Andersons ’Moonrise Kingdom’

Jeg ved ikke hvordan Wes Andersons kommende film Moonrise Kingdom har fået sneget sig under min radar, men jeg blev glædeligt overrasket, da traileren pludselig landede online i går. Den skulle jo egentlig have været nævnt i rækken af film, jeg glæder mig til i 2012. Well, det retter jeg op på nu. Jeg er vild med hans krøllede univers, der tæller fremragende titler som The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic og stopmotion-filmen Fantastic Mr. Fox.

På den imponerende rolleliste til Moonrise Kingdom finder man bl.a. Bruce Willis, Edward Norton, Bill Murray, Francis McDormand, Tilda Swinton og Jason Schwartzman. Og ja, traileren emmer af Anderson for fuld udblæsning – det er sgu lige før det synes at tage overhånd, men en halvt afklædt Bill Murray med en økse i hånden er sgu et stærkt selling point uanset hvad. Der er endnu ingen dansk premieredato, men filmen rammer USA d. 25. maj.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=_z2cxhf46IU&feature=related[/youtube]