Indlæg

Alternative plakater for ’Django Unchained’

Så er der ikke lang tid til, at Quentin Tarantino rider ind i de danske biografer med sin western Django Unchained (d. 24. januar, hyp hyp). Jamie Foxx og Christoph Waltz teamer op som cool dusørjæger-duo, mens Leonardo DiCaprio er en slesk satan og Samuel L. Jackson spiller en rå slave.

Jeg har derfor samlet en række alternative filmplakater for filmen – og der er virkelig blevet lavet mange flotte fan-plakater. Her bliver der bl.a. flittigt lånt af skuffen med stilen fra de gamle spaghettiwesterns, mens andre går i en mere moderne retning. Jeg har også lige inkluderet et par officielle plakater, da de også er ret flotte (for en gangs skyld). Du finder plakaterne herunder (selvfølgelig).

Se også: Alternative plakater for ’Gangster Squad’

Luis Fernando Cruz

kdbuzz

Darren “Daz” Tibbles

John ‘Houzer’ Smith

Sean Hartter

Erol Osman

Jo7a

Jeferson Barbosa

JSWoodhams,

Federico Mancosu

Carlos Ramos

Joris Laquittant

Kinoblogeri piedāvā

Og så får I også lige en række af de officielle plakater:







’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes

Jeg fatter det ikke, at Argo er populær, men nu vandt den så lige prisen for bedste film, mens Ben Affleck nuppede prisen for bedste instruktør ved dette års Golden Globes. Well, en fin film og nu også vinder af de tunge priser. Bedste film i den spøjse dobbelt-kategori ’komedie eller musical’ blev Les Misérables – hvilket uden tvivl skyldes den syngende Russell Crowes kødfulde ansigt.

Jessica Chastain vandt for Bedste skuespillerinde for Zero Dark Thirty (drama), mens Daniel Day-Lewis vandt for Lincoln (drama). Bedste skuespillerinde i en komedie eller musical blev Jennifer Lawrence for Silver Linings Playbook, mens Hugh Jackman vandt den mandlige pendant for Les Misérables.

Bedste birolle gik til Anne Hathaway for Les Misérables og Christoph Waltz for Django Unchained, som Tarantino også vandt bedste manuskript for – og så fik Brave prisen for bedste animerede film. En kongelig affære blev slået af to gamle mennesker i en lejlighed – men selvfølgelig skulle Michael Hanekes Amour vinde for bedste udenlandske film. Ja, den kommer til at fortsætte sin sejrsgang ved Oscar-showet. Bum.

I år var Ricky Gervais afløst af skønne Tina Fey og Amy Poehler – ja, de er sgu sjove. De fik bl.a. hentydet til pillemisbrug blandt stjernerne, gjort grin med, at Gervais ikke var sjov sine to øvrige værtsår og at de ikke har set Kathryn Bigelows Zero Dark Thirty, men hvad angår tortur, så stoler de på en kvinde, der har været gift med James Cameron. Nå ja, og så var der også lige en porno-joke, klodset high-fives, mens Tarantino blev udnævnt til ”The star of all my sexual nightmares” af Tina Fey. Priceless.

Læs også mine anmeldelser af:
Brave: Et magisk og medrivende eventyr
Argo: Falsk filmhold på redningsmission i Iran
Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel

Årets Golden Globe-vindere
:
Bedste film, drama: Argo
Bedste film, komedie eller musical: Les Misérables
Bedste instruktør: Ben Affleck, Argo
Bedste skuespillerinde, drama: Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
Bedste skuespiller, drama: Daniel Day-Lewis, Lincoln
Bedste skuespillerinde, komedie eller musical: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook
Bedste skuespiller, komedie eller musical: Hugh Jackman, Les Miserables
Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Miserables
Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained
Bedste udenlandske film: Amour
Bedste manuskript: Quentin Tarantino, Django Unchained
Bedste score: Life of Pi
Bedste animerede film: Brave
Bedste sang: Skyfall (Skyfall)
Bedste tv-serie, drama: Homeland
Bedste tv-serie, komedie eller musical: Girls
Bedste mini-serie eller film lavet til tv: Game Change
Bedste skuespillerinde i tv-serie, komedie eller musical: Lena Dunham, Girls
Bedste skuespiller i tv-serie, komedie eller musical: Don Cheadle, House of Lies
Bedste skuespiller i tv-serie, drama: Damian Lewis, Homeland
Bedste skuespillerinde i tv-serie: drama: Claire Danes, Homeland
Bedste skuespiller i mini-serie eller film til tv: Kevin Costner, Hatfield & McCoys
Bedste skuespillerinde i mini-serie eller film til tv: Julianne Moore, Game Change
Bedste kvindelige birolle i mini-serie eller film til tv: Maggie Smith, Downton Abbey
Bedste mandlige birolle i mini-serie eller film til tv: Ed Harris, Game Change

Ærlige Oscar-plakater for bedste film

I går blev Oscar-nomineringer offentliggjort, læs om dem her. Nu var det en ganske munter nominerings-ceremoni takket være en kæk Seth MacFarlane og en yndig Emma Stone, men gutterne hos College Humor vil også være med på løjerne. De her derfor lavet ærlige plakater for filmene, der er nomineret til prisen for bedste film.

Således proklamerer plakaten til Argo, ”Ben Affleck thinks we are going to forget Daredevil”, mens der på Django Unchained-plakaten nu står ”Inglourious Basterds – Slavery Edition.” og Life of Pi er blevet til ”From the book your mom read – Life of CGI”. Se resten herunder.

Læs også:
Min anmeldelse af Argo: Falsk filmhold på redningsmission i Iran
Min anmeldelse af Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel
Oscar-nomineringerne 2013 – ja, ’En kongelig affære’ er nomineret

Amour


Argo

Beasts of the Southern Wild

Django Unchained

Les Misérables

Life of Pi

Lincoln

Silver Linings Playbook

Zero Dark Thirty

’Django’-dukker til westernlege

Du kan nu få din helt egen Leo-dukke og gøre præcis med ham, hvad du vil. Det er nok bedst, hvis det så bliver mellem dig og dukken. Der er nemlig blevet lavet seks dukker i forbindelse med Quentin Tarantinos Django Unchained. Udover Leo som den sleske Calvin Candie kan man også peppe dukkelegen op med Jamie Foxx som Django. Siger det bare.

Herudover kan man også få Dr. King Schultz (Christoph Waltz), Stephen (Samuel L. Jackson), Butch (James Remar) og Broomhilda (Kerry Washington). Ja, der er rig mulighed for syge westernlege, så man kan komme i stemning inden filmen rammer Danmark. Dukkerne kan fås lige HER, men der er sikkert allerede udsolgt.

Se også: ’Django Unchained’ versus ’Blazing Saddles’





 

’Django Unchained’ versus ’Blazing Saddles’

Det er oplagt at lave et mashup med traileren for Quentin Tarantinos kommende western Django Unchained og Mel Brooks’ Blazing Saddles – og det er netop hvad en eller anden gut har gjort. Okay, måske er det mere oplagt med Django fra 1966, der har Franco Nero i titelrollen og som også har en cameo i Tarantinos film.

Anyways, det her mashup er ret muntert – komplet med fjollede Ku Klux Klan-medlemmer, slagsmål, seksløbere og hesteridning. Harvey Korman agerer slesk stand-in for Leonardo DiCaprio, mens Gene Wilder og Cleavon Little gør det ud for henholdsvis Christoph Waltz og Jamie Foxx. Oh yeah.

Se også
’Star Trek’ versus ’Toy Story’
’Hobbitten’ møder ’Goonierne’