Indlæg

Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

Tim Burton slår sine krøllede folder i vante gotiske gemakker med Dark Shadows. Johnny Depp har igen en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro plads til sin søde kone, Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ikke Barnabas fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace er modvillig teenagetøs, Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær og Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater. Bella Heathcote er blot dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser altså ikke som småskør og hævntørstig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne. Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri undervejs. Der er for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn og unødvendigt rodet størrelse – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Billede, Lyd og ekstramateriale:
Filmens smukke production design og gotiske scenerier står virkelig flot på Blu-ray-udgivelsen. De mange mørke nuancer samt 70’-spraglede farver gengives indtagende og detaljerigt. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende, hvor bl.a. det labre soundtrack og scoret går klart og velafstemt igennem. Lækkert.

Ekstramaterialet består af ni korte og promo-agtige features, der med bl.a. Burton og Depp går bag om produktionen (i alt 37 min.). Her ser man bl.a. på production design, Depps rolle og special effects. Små og ikke videre dybdegående indslag med for meget rygklapperi. Man kan også se filmen med kommentarer og indklip undervejs, (bl.a. genbrug fra de små features). Herudover får man 5 slettede scener, der dog ikke er det store sus (6 min.). Alt i alt desværre ikke det mest ophidsende ekstramateriale.

Originaltitel:
Dark Shadows, USA, 2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment

Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

Tim Burton slår igen sine folder i vante græsgange med Dark Shadows. Johnny Depp har en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro også plads til sin søde kone Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ham ikke fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende Burton-underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par veltimede og komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace giver den som modvillig teenagetøs og Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær. Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater og Bella Heathcote dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser ikke for alvor som småskør og hævngerrig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne og Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri. Der kommer for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn størrelse med for mange uforløste plotelementer – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Tja, gode takter eller ej, så er her kort sagt tale om et nogenlunde underholdende, men også unødvendig rodet og tandløst bekendtskab. Genkendelsens glæde er heller ikke nok til at redde filmen fra at miste pusten – og det kan selv den gamle ’shock rocker’ Alice Cooper i fuld krigsmaling desværre heller ikke.

Originaltitel: Dark Shadows, USA, 2012
Premiere: 10.05.2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: SF Film

Første trailer til Tim Burtons ’Dark Shadows’

Den første trailer til Tim Burtons kommende Dark Shadows er landet. Filmen er baseret på tv-serien af samme navn, der løb fra 1966-1971. Jeg har aldrig set serien, men nupper i hvert fald filmen (på et eller andet tidspunkt) – og det ligner jo umiskendeligt Tim Burton. På godt og ondt. Jep, Johnny Depp er i hovedrollen – og tænk en gang, der er sørme også blevet plads til konen Helena Bonham Carter. Men faktisk ser den ud til at kunne blive et ganske muntert bekendtskab.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=upSANQs12p0[/youtube]

Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg havde forventet, men at det i så udpræget grad – som traileren giver udtryk for – er en komedie, havde jeg ikke set komme. Lystig og let. Well, har som sagt heller ikke set serien. Men måske Tim Burton vender veloplagt tilbage med en film i samme boldgade som hans herligt bizarre og groteske Beetlejuice fra 1988. Kunne være rart, hvis han kunne levere varen og ikke de ujævnheder, han har serveret de seneste par gange. Filmen rammer Danmark d. 16. maj.

Se også:
Tim Burtons filmmagi i laber montage
En stak nye og flotte saksehænder

Johnny Depp bliver skudt af Tim Burton næste år

Tim Burton planlægger at lave en film baseret på tv-serien Dark Shadows (1966-1971), som har en vampyr i hovedrollen – de er sgu populære for tiden de vampyrer. Anyways. Burtons konstant tilbagevendende legekammerat Johnny Depp er igen igen ombord og skal selvfølgelig spille vampyren. Filmen skydes næste år, mere specifikt i september og oktober, så mon ikke det er planen at have filmen klar sommeren 2011 – guess so.

Jeg kender ikke noget særligt til serien, men den ligner bestemt noget Tim Burton kan få noget interessant ud af – og så plejer et samarbejde mellem Burton og Depp bestemt ikke at være uinteressant. Listen er jo hidtil ret imponerende, med film som Sweeney Todd, Sleepy Hollow, Edward Saksehånd, Ed Wood, Corpse Bride, Charlie og Chokoladefabrikken og så er de to knejte til næste år også klar med Alice in Wonderland. Ja og forude venter så dette vampyr-projekt – spændende!