Indlæg

VICE: Christian Bale ER Dick Cheney i bidsk film om vicepræsidenten

Biografpremiere: Det er med både en satirisk leg med filmmediet og en bidsk fortælling, at instruktør og manuskriptforfatter Adam McKay folder sin fortællingen ud om den magtglade, hemmelighedsfulde og berygtede politiker Dick Cheney i ’Vice’. Her rejser han sig fra en fordrukken slagsbror til en af USA’s mest magtfulde mennesker. En fascinerende historie.

Christian Bale indtager med en imponerende fysisk forvandling hovedrollen som Dick Cheney. Han ER ganske enkelt den snu politiker – både fra de unge og vilde år, men mest af alt i sin fremskredne og aldrende alder. En imponerende præstation, der så absolut er med til at løfte filmen, når den af og til går en smule i ring og mister pusten.

For selvom filmen bliver en kende for periodisk i sin fortælling – der fortælles primært med en række nedslag i Dick Cheneys liv – hvilket trækker lidt luft og fremdrift ud af filmen, så er Christian Bales portræt trods alt med til at holde skuden på ret køl – det virkelig godt bakket op af det øvrige cast. Her finder man blandt andre en ganske charmerende, men også smådum Sam Rockwell som præsident George W. Bush.

Videre er der fint afstemte og engagerende portrætter af Amy Adams som Dick Cheneys seje, stålsatte og bestemte hustru Lynne Cheney, der er med til at få sin mand på ret køl i sine unge år. Steve Carell er med fint schwung og oplagt humor med til at udfylde rollen som den drilske og rapkæftede Donald Rumsfeld. De er alle med til at forløse den vilde fortælling om Cheney på fint medrivende vis.

’Vice’ er dog uden tvivl Christian Bales film, hvor han på trods af den hemmelighedsfulde og koldt observerende Cheney også er med til at give ham fine nuancer og ligeledes en mere human side end blot den kyniske og magtsyge mand, som han også fremstilles som i filmen. Man får med andre ord et både vittigt, utroligt og sorthumoristisk kig ind bag de politiske kulisser.

Her er med andre ord tale om en veloplagt fortalt film med en meget overbevisende Christian Bale i hovedrollen, mens filmen ligeledes på legende vis folder sin fortælling ud med fint overraskende greb om virkeligheden. For ja, filmen er måske nok baseret på virkeligheden, men præcis hvor tæt den er på både Dick Cheney og de vilde begivenheder må nok fortsat stå hen i det uvisse.

– ’Vice’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ’Vice’ har biografpremiere den 31. januar 2019.

THE DARK KNIGHT RISES: Episk flagermusefinale på skøn 4K

4K Ultra HD: Med dødsforagt og episk schwung kaster ‘The Dark Knight Rises’ sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Den med spænding ventede afslutning på Christopher Nolans trilogi om nattens ridder er nu udkommet på 4K Ultra HD – og hvilken afslutning. Det er sand filmisk fryd fra start til slut og bestemt et tilfredsstillende sidste kapitel, til trods for mindre skavanker.

Det er otte år siden, Batman tog skylden for statsanklager Harvey Dents død. Kriminaliteten kom under kontrol og kappen blev lagt på hylden. Men da den muskelsvulmende Banes ambitiøse planer om at lægge byen i ruiner foldes ud, må Bruce Wayne rejse sig fra sit skjul og atter iføre sig masken. En kamp mod totalt kaos er i gang, mens døden ånder både flagermusemanden og hele Gotham City i nakken.

dark knight rises 4K 03

Det er et plottungt bæst, Nolan har strikket sammen og her strækker ud over hele 165 fascinerende minutter. Jo vist, der er et par bump i afviklingen af de mange plottråde, men aldrig noget, der truer med at sætte filmens medrivende momentum over styr. Balancegangen mellem dramatisk tyngde og storladen action holdes i hævd, hvor vi bl.a. også introduceres for den tvetydige Selina Kyle, bedre kendt som Catwoman.

Det er et næsten umenneskeligt pres, Nolan har lagt på sig selv med sine to første Batman-film – oprindelseshistorien ‘Batman Begins’ og ‘The Dark Knight’ med en uforglemmelig Heath Ledger som Jokeren. Men både som selvstændig film og åndeløs afslutning på sagaen, fungerer denne spektakulære kolos af et filmmonster nærmest gnidningsløst – og ikke uden nervepirrende overraskelser. Herligt.

dark knight rises 4K 01

Christian Bale bærer igen rollen som forpint helt, der må stå ansigt til ansigt med egne dæmoner og ikke mindst en enorm Tom Hardy som den skræmmende Bane. En fascinerende skurk, der udgør en værdig modstander til Batman og fornemt smelter sammen med Nolans univers. Anne Hathaway kommer jeg nok aldrig rigtig til at holde af, men hun klarer fornemt rollen som den uforudsigelige femme fatale Selina.

Hans Zimmers både smukke og adrenalinfremkaldende score akkompagnerer elegant de forførende billeder, hvor Nolan atter smækker yderst heftige actionscener sammen – ren eye candy, men også med en oprigtig frygt for begivenhedernes udfald i sig. Så selvom der er et par halvstive replikker imellem og til tider lidt mere plotafvikling end karakterudvikling, så er ‘The Dark Knight Rises’ bestemt en både medrivende og underholdende afslutning på en fænomenal trilogi

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Afslutningen på Christopher Nolans trilogi gør sig i den grad mere end overbevisende på det overlegne hjemmebiograf-format 4K Ultra HD. Flagermusen gengives med en skarpt, farvenuanceret og klart billede, mens lydsiden også imponerer. Herudover får man også mere end tre (!) timers ekstramateriale, der dykker ned i filmen og universet. Filmen medfølger desuden på Blu-ray.

– ‘The Dark Knight Rises’ udkommer på 4K Ultra HD den 18. december 2017.
dark knight rises UHD cover

THE DARK KNIGHT: Forrygende Batman vs. Joker på 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Christopher Nolans Batman-trilogi er en dyster, dragende og medrivende genfødsel af en af de mest ikoniske superhelte nogensinde – og en trilogi, der har taget superheltegenren til hidtil usete højder. Batman var ellers blevet kørt kulørt i sænk af Joel Schumachers farverige fadæser, ‘Batman Forever’ og ‘Batman & Robin’ fra 1995 og 1997.

Men Christopher Nolan pillede det karikerede tegneserieaspekt af Nattens ridder og placerede ham i et virkelighedsnært Gotham City fyldt af korruption, kriminalitet og grådighed. Nu er hans anden film om Batman, ‘The Dark Knight’ udkommet på det overlegne 4K Ultra HD-format, så du kan nyde denne helt igennem mesterlige film i hjemmebiografen igen og igen.

dark knight 4K 01

Opfølgeren slog benene væk under både kritikere og fans verden over, da den i 2008 landede i biograferne – og med god grund. For Batmans kamp mod sit ikoniske nemesis, den vanvittige Joker, serverer adrenalinpumpende action, moralsk udfordrende problematikker og ikke mindst Heath Ledgers ærefrygtindgydende præstation som Jokeren. Der lægges desuden nye og komplekse nuancer til både universet og Bruce Wayne. Absolut et højdepunkt for superheltegenren, der blev svær for Christopher Nolan at matche med sin tredje film.

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Det er svært at forestille sig, at filmen skulle kunne tage sig bedre ud til hjemmebiografen end på 4K Ultra HD. Billedet står hele vejen overbevisende flot, mens den dynamiske lydside ligeledes imponerer. Helt igennem forrygende. Det samme kan siges og udgivelsens ekstramateriale, hvor der er meget og meget godt at dykke ned i, hvor filmen i den grad bliver gået efter. Sådan! Filmen medfølger desuden på Blu-ray.

– ‘The Dark Knight’ udkommer på 4K Ultra HD den 18. december 2017.
dark knight UHD cover

BATMAN BEGINS: Begyndelsen på Batman på formidabel 4K

4K Ultra HD: Dystert og med alvorsrungende tyngde blev nattens hævner, Batman, genintroduceret i ‘Batman Begins’ med Christopher Nolans kyndige hænder. Den legendariske og kappeklædte helt blev i den grad og ligeledes revitaliseret med dramatisk tyngde og episk schwung – det sammen med superheltegenren, der her fik nyt og alvortungt liv.

Nu er den formidable begyndelse på Christopher Nolans Batman-trilogi udkommet på det ligeledes formidable 4K Ultra HD, hvor filmen således aldrig har taget sig bedre ud til hjemmebiografen. Du kan derfor nu se eller gense – men uden tvivl nyde – denne dystre oprindelseshistorie om den traumatiserede Bruce Wayne, der må rejse langt hjemmefra for at finde sig selv og sin betydning i verden – at blive til Batman.

batman begins 4K 02

Christian Bale får her fornemt etableret Bruce Wayne og hans bevingede alter ego som en troværdig karakter, der engagerende løfter både dramaet og rollen som den legendariske superhelt. En film, der ikke kun gav forhåbninger om Christopher Nolans kommende Batman-film, men også superheltegenrens fremtid på film. Helt igennem mesterligt.

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Filmen gør sig i den grad godt på 4K Ultra HD. Billedet står skarpt, veldefineret og klart filmen igennem, mens også lydsiden imponerer med sine forrygende niveauer, tyngde og dynamiske krop. Ekstramaterialet er et kapitel for sig. Man kan nemlig her dykke ned i et i den grad lækker bag-om-materiale, der giver et spændende indblik i både filmen, den tilblivelse og Batman-karakteren. Filmen følger desuden med på Blu-ray.

– ‘Batman Begins’ udkommer på 4K Ultra HD den 18. december 2017.
batman begins UHD cover

THE BIG SHORT: Stjernebesat finanskrise leverer skarp og bidsk økonomikomedie

Blu-ray-anbefaling: Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt. Ja, det er et virkelig solidt cast, som er blevet samlet til The Big Short. Et komediedrama, der tager satirisk og kritisk hånd om finanskrisen, der ramte USA i midten af 00’erne efter en periode med økonomisk optimisme hos bankerne. Men krisen rammer og folk bliver sat fra hus og hjem.

For der er fusk og fiduser involveret i opsvinget, der gør de rige rigere, mens helt almindelige mennesker går på røven efter at have stolet på deres bankfolk og pengekloge mennesker. For griske finansfolk udnytter nemlig helt almindelige mennesker til at gå med på nogle ikke helt stuerene lånepakker.

the-big-short-anmeldelse-Blu-ray-01

Krisen kommer dog ikke bag på alle. For en lille gruppe outsidere ser nemlig igennem røgen og forudser, at boligboblen må briste på et tidspunkt. De går derfor imod markedet og alle de øvrige pengeglade kollegaer. I dette intrigante og komplekse spil om penge kommer bagsiden, grådigheden og skævvridningen af den finansielle virkelighed frem i lyset.

Filmen er baseret på en bog af samme navn fra 2010 og instrueret af Adam McKay, der også har været med til at skrive filmen. Han har tidligere lavet forrygende komedier så som de to Anchorman-film, The Other Guys og Step Brothers. Og selvom The Big Short langt fra er i samme komisk fjollede boldgade, så er humoren intakt – om end den her er noget mere kynisk og satirisk.

the-big-short-anmeldelse-Blu-ray-02

Christian Bale er i front som talknuseren og excentrikeren Michael Burry, der gennemskuer markedets mange tal og spår, at boblen brister, mens Steve Carell er den temperamentsfulde Mark Baum, som arbejder på Wall Street. Ryan Gosling er den smarte og flabede Jared Vennett, mens Brad Pitt er the grand old man, som egentlig havde trukket sig tilbage fra det økonomiske rotteræs.

The Big Short er ganske enkelt en smart skrevet og veleksekveret film, der får trukket finansmarkedets mest grimme sider frem på en underholdende måde, mens dramaet fint gør de mange matematiske krumspring menneskelige. Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en omgang ekstramateriale, der blandt andet ser nærmere på karaktererne, instruktøren og historien bag filmen.

– The Big Short er udkommet på dvd og Blu-ray den 2. juni.

[tabgroup][tab title=” The Big Short | Blu-ray-anbefaling”]
The-Big-Short---BD-cover

Originaltitel: The Big Short, USA, 2015
Release: den 2. juni 2016
Instruktion: Adam McKay
Medvirkende:
Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling and Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 2 timer 10 min.
Distributør: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

EXODUS – GODS AND KINGS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale med fuldskæg

Blu-ray-anmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus: God and Kings er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der pokkers plager, Det Røde Hav, som splittes i to og så de 10 bud.

exodus biograf 05

Men det hele er mere ren plotafvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

exodus biograf 02

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de plagerne være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

Filmen, Exodus: Gods and Kings, 2/6:2_6 - stars_LILLE

exodus biograf 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen er forkølet omgang, så er Blu-ray-udgivelsens tekniske sider en helt anden og langt større fornøjelse. Her kommer de episke scenerier og dunkle nærbilleder i den grad til sin ret med en detaljerig, skarp og flot gengivet billedside med solid kontrast, smuk farvepalet og naturlige nuancer. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og fine detaljegrad, der giver både bund, liv og schwung til action, replikker og Alberto Iglesias’ score.

Ekstramaterialet er desværre ikke ligeså imponerende. Her får man en række slettede og forlængede scener, der ikke alle er lige interessante (15 min.). Filmen kan også ses med en historisk guide slået til, så der popper tekst-info op i bunden af filmen undervejs, hvilket nok kun tiltaler de mest dedikerede fans eller historiefreaks. Så er det mere interessant at se filmen med kommentarsporet med Ridley Scott og medforfatter Jeffrey Caine. De fortæller informativt og engagerende om produktionen, filmens tekniske side samt den historiske og religiøse baggrund.

Hvis du vil have mere ekstramateriale, så er det Blu-ray-udgivelsen i 3D, du skal have fat på, hvor der er mere en fem timers ekstramateriale.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Exodus: Gods and Kings | Blu-ray-anmeldelse”]
Exodus Gods And Kings bluray cover
Originaltitel: Exodus: Gods and Kings, USA, 2014
Release: den 7. maj 2015
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende:
Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 2 timer 30 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

EXODUS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale

Biografanmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der 10 pokkers plager, Det Røde Hav, der splittes i to og så de 10 bud. Halløjsa.

exodus biograf 01

Men det hele er mere ren afvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

exodus biograf 02

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de 10 plager være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Exodus | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
Exodus poster
Originaltitel: Exodus, USA, 2014
Release: d. 25. december 2014
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende:
Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

OUT OF THE FURNACE: Christian Bale kæmper sig gennem et råt liv af forkerte beslutninger

Blu-ray-anmeldelse: Det der liv, vi alle slæber formålsløst rundt på, kan som bekendt være svært at leve. Det er det i hvert fald for Christian Bale i det formørkede drama Out of the Furnace. Her spiller han Russell Blaze, der kæmper sig gennem livet med sit arbejde på det lokale stålværk i hjembyen Braddock i Pennsylvania. Et hårdt liv uden mange lyspunkter – og det lysner ikke just forude.

For da han efter endt fængselsdom for spritkørsel kommer ud i friheden igen, er alt forandret – til det værre. Hans far er død, kæresten skredet og hans lillebror har lagt sig ud med en brutal bookmaker. I denne misere af rå virkelighed og forkerte beslutninger må Russel så forsøge at holde sammen på sig selv og sin familie.

out of the furnace 01

Et brutalt og opslugende drama om hvad, der er rigtig og forkert – en fortælling om hævn, gengældelse og tilgivelse. Christian Bale leder an med en indtagende naturlighed som den godmodige og retfærdighedssøgende Russell, der på trods af den megen modgang forsøger at klamre sig til det gode i livet.

Casey Affleck spiller hans lillebror, der ikke har samme overskud og tro på fremtiden, men er traumatiseret efter udstationeringer i Irak og nu ikke giver en fuck for sig selv. Woody Harrelson støder til som en voldelig og psykopatisk bookmaker, der ikke tænker sig en ekstra gang om, før han deler øretæver ud. Et sprængfarligt trekløver, der er dømt til en skæbnesvanger kollision.

out of the furnace 02

Forslåede, ødelagte og hårdtprøvede skæbner i en trøstesløs virkelighed. Nej, det lyder ikke just indbydende, men det er det. For karaktererne får engageret liv af castet, der også lader menneskeligheden øjnes bag mørket. I mindre roller finder man desuden fine præstationer af Zoë Saldana som Russells eks-kæreste, Forest Whitaker som lokal betjent og Willem Dafoe som lusket forretningsmand.

Men selvom det både er et fermt drejet karakterdrama, en spændende historie og et opslugende miljø, er filmen til tider også en anelse ujævn i sin fortælling. Her afløser et par plotmæssigt lette løsninger momentant det ellers troværdige drama. Det er dog mindre fodfejl i en film, der fastholder en fængslende tung tone af mismod og med dragende karakterer, der konstant befinder sig i pirrende gråzoner.

Filmen, Out of the Furnace, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Out of the Furnace 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Films dystre univers kommer flot til sin ret på Blu-ray. Billedet er veldefineret og detaljerigt med en både skarp og nuanceret farvepalet samt solid kontrast. Lydsporet er også en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, hvor alle elementer kommer til deres ret. Desværre er ekstramaterialet ikke vildt spændende.

Her får man tre featuretter. En, hvor skuespillerne taler om deres inspiration som skuespillere (4 min.), en om instruktøren Scott Coopers arbejde med både filmens locations og skuespillerne (7 min.) samt en om filmens musik, hvor blandt andet komponist Dickon Hinchliffe snakker med. Det er den mest interessante af de tre indslag (9 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Out of the Furnace | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Out of the Furnace cover
Originaltitel: Out of the Furnace, USA, 2014
Release: d. 21. august 2014
Instruktion: Scott Cooper
Medvirkende:
Christian Bale, Casey Affleck, Woody Harrelson, Zoe Saldana, Forest Whitaker, Willem Dafoe, Sam Shepard m.fl.
Spilletid: 116 min
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stillet meget op med rodet fupmagerfilm

 Blu-ray-anmeldelse: Jeg skal gøre mit bedste for ikke at bruge for meget plads på at kommentere tøjet og parykkerne. American Hustle byder nemlig på bredflippet 70’er-stil samt hentehår, højt hår og permanentet hår. Godt, så er det på plads. For her gælder det ikke mode, men svindel, forviklinger og forkerte beslutninger samt komplicerede forhold, jagten på kærligheden og det gode liv.

Christian Bale har ædt sig en flommet mave til i rollen som svindleren Irving Rosenfeld, der med hentehår og tvivlsom charme hiver penge hjem på fup og fiduser. Han forelsker sig hovedkulds i en navlenedringet Amy Adams – det kan ingen bebrejde ham. De bliver sammen en storsvindlende duo, der ender med håret i postkassen og bliver derfor nødt til at hjælpe FBI med at få skovlen under nogle korrupte politikere, for selv at slippe for fængsel.

american hustle 03

Men nej, selvfølgelig forløber denne plan på ingen måde efter planen. Blandt andet fordi FBI-agenten, der leder operationen kommer på tværs af Irving og hans udkårne. Men dette trekantsdrama er kun en flig af dramaet, hvor ingen helt synes at fortælle sandheden om sig selv. Så nej, det er ikke kun, når det gælder om at lokke de korrupte i fælden, at der lyves og svindles. På privatfronten er der også hemmeligheder.

Således flettes kærlighedsforviklinger og dramaet sammen med den både vovede og komplicerede operation. Problemet er blot, at hverken dramaet eller operationen for alvor fænger. Her vakles der en ujævnt rundt i historien, mens drama og komik heller ikke rigtigt finder balancen, som den ellers gjorde så elegant i instruktør David O Russels forrige film, Silver Linings Playbook.

american hustle 01

Her kommer man ikke ind på livet af det ellers fremragende cast. Det er virkelig en skam, for indpakningen er mere end tillokkende. David O. Russell snyder altså publikum for den gode film, der ellers lå i kortene. Men nej, American Hustle er ikke helt til hundene. For blandt andet er netop de medvirkende det, der bærer filmen gennem sin rodede og ikke videre engagerende historie.

Christian Bale som forfængelig fupmager med store idéer, en skrøbelig, men stålsat Amy Adams og Bradley Cooper som energisk FBI-agent. En veloplagt Jeremy Renner overrasker særdeles positivt som borgmester. Ja, han er sgu blevet snydt for en nominering (host, Oscars, host), mens Jennifer Lawrence gør sin ting som bramfri kone til Irving. Men altså, en ujævn og mildt uengagerende fortalt historie, der for resten er løst baseret på virkelig begivenheder i slut-70’erne. Tja, se den for castet.

Filmen –
American Hustle, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

american hustle 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det kan være, at filmen er ujævn, men Blu-ray-udgivelsen slingrer ikke i valsen. Her står billedet veldefineret hele vejen med dejligt mættede farver, god kontrast og flot detaljegrad. Lydsporet er dynamisk og går klart igennem på alle fronter. En fornøjelse. Desværre er ekstramaterialet ikke vildt ophidsende.

Her får man en ok featurette, hvor både skuespillere og instruktør snakker roller, historien og produktionen. Den er værd at se. Derudover medfølger også hele 11 slettede scener, der faktisk er ret fine og tilbyder ekstra indblik i karakterne (22 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”American Hustle | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
american hustle cover
Originaltitel: American Hustle, USA, 2013
Premiere: d. 22. maj 2014
Instruktion: David O. Russell
Medvirkende:
Christian Bale, Bradley Cooper, Amy Adams, Jeremy Renner, Jennifer Lawrence m.fl.
Spilletid: 139 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

OUT OF THE FURNACE: Christian Bale kæmper sig gennem et råt liv af forkerte beslutninger

Biografanmeldelse: Det der liv, vi alle slæber formålsløst rundt på, kan som bekendt være svært at leve. Det er det i hvert fald for Christian Bale i det formørkede drama Out of the Furnace. Her spiller han Russell Blaze, der kæmper sig gennem livet med sit arbejde på det lokale stålværk i hjembyen Braddock i Pennsylvania. Et hårdt liv uden mange lyspunkter – og det lysner ikke just forude.

For da han efter endt fængselsdom for spritkørsel kommer ud i friheden igen, er alt forandret – til det værre. Hans far er død, kæresten skredet og hans lillebror har lagt sig ud med en brutal bookmaker. I denne misere af rå virkelighed og forkerte beslutninger må Russel forsøge at holde sammen på sig selv og sin familie.

out of the furnace 01

Et brutalt og opslugende drama om hvad der er rigtig og forkert – en fortælling om hævn, gengældelse og tilgivelse. Christian Bale leder an med en indtagende naturlighed som den godmodige og retfærdighedssøgende Russell, der på trods af den megen modgang forsøger at klamre sig til det gode i livet.

Casey Affleck spiller hans lillebror, der ikke har samme overskud og tro på fremtiden, men er traumatiseret efter udstationeringer i Irak og nu ikke giver en fuck for sig selv. Woody Harrelson støder til som en voldelig og psykopatisk bookmaker, der ikke tænker sig en ekstra gang om, før han deler øretæver ud. Et sprængfarligt trekløver, der er dømt til en skæbnesvanger kollision.

out of the furnace 02

Forslåede, ødelagte og hårdtprøvede skæbner i en trøstesløs virkelighed. Nej, det lyder ikke just indbydende, men det er det. For karaktererne får engagerende liv af castet, der også lader menneskeligheden øjnes bag mørket. I mindre roller finder man desuden fine præstationer af Zoë Saldana som Russells eks-kæreste, Forest Whitaker som lokal betjent og Willem Dafoe er en lusket forretningsmand.

Men selvom det både er et fermt drejet karakterdrama, en spændende historie og et opslugende miljø, er filmen til tider også en anelse ujævn i sin fortælling. Her afløser et par plotmæssigt lette løsninger momentant det ellers troværdige drama. Det er dog mindre fodfejl i en film, der fastholder en fængslende tung tone af mismod og med sine dragende karakterer konstant befinder dig i pirrende gråzoner.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Out of the Furnace | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
out of the furnace poster
Originaltitel:Out of the Furnace, USA, 2014
Premiere: d. 13. marts 2014
Instruktion: Scott Cooper
Medvirkende:
Christian Bale, Casey Affleck, Woody Harrelson, Zoe Saldana, Forest Whitaker, Willem Dafoe, Sam Shepard m.fl.
Spilletid: 116 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]