Kæk romantisk komedie er klichéfyldt ævl
For helvede da også! Jeg burde have vidst, at Friends with Benefits – på trods af sporadisk positiv omtale – blot var endnu en forglemmelig romantisk komedie tilsat kække forsøg på også at være en smule fræk. Jep, Justins bare balder in ya face. Men hey, jeg har desværre den brist, at jeg håber på at falde over endnu en When Harry Met Sally. Det gjorde jeg så ikke.
Men come on, hvorfor fa’en skal denne tjeppe trivialitet have den stupide danske titel Bollevenner? Jeg mener, der er sgu da ingen grund til at forfladige middelmådigheden yderligere. For godt nok er her ikke tale om nogen romantisk åbenbaring, men helt ineffektiv er løjerne ikke og der mønstres faktisk en smule veloplagt kærligheds-underholdning undervejs.
Både Justin Timberlake og Mila Kunis er her blevet droppet af deres kærester og har af forskellige grunde nu valgt at lægge kærligheden på hylden. Han har ikke tid til den og hun tør ikke tro på den – men de har begge stadig brug for lidt kød. Så da de to støder på hinanden aftaler de kun at have sex – uden noget følelsesmæssigt fnidder til at fucke deres venskab op. Men mon ikke kærligheden alligevel kommer i klemme…
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere