Anmeldelser – Side 46 – Filmskribenten

Indlæg

DALLAS BUYERS CLUB: Matthew McConaughey ejer hver en scene i dette fremragende drama

5. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biograf-anmeldelse: Det er umuligt ikke at have lagt mærke til Matthew McConaughey de seneste par år. For fra at have haft sin gang i mere eller mindre ligegyldige dramaer, har han nærmest som ved et trylleslag indtaget den ene forrygende rolle efter den anden, blandt andet i The Wolf of Wall Street, Magic Mike, Mud og Killer Joe – det biografiske drama Dallas Buyers Club er ingen undtagelse.

For filmen er en udsøgt fornøjelse, det samme er McConaugheys præstation som småsvindleren og rodeorytteren Ron Woodroof, der nedlægger damer, sniffer coke og i det hele taget indgår i et maskulint miljø i et varmt Texas. Så da han smittes med HIV og får at vide, han kun har 30 dage tilbage at leve i, ændres hans verden selv sagt radikalt og han må tage sit liv til revision.

Året er 1985 og kendskabet til sygdommen sparsom. Ron og hans brovnte venner ser således HIV som en homoseksuel sygdom, hvorfor de homofobisk vender ham ryggen. Ron er således alene med sygdommen og sine mange tanker. Han bliver dog for sig selv uventet venner med den homoseksuelle AIDS-patient Rayon, en tynd Jared Leto, samt den omsorgsfulde læge Eve, spillet af en sød Jennifer Garner.

Ron er dog ikke en mand, der giver op. Han begynder derfor en kamp for overlevelse, hvilket blandt andet indebærer betragtelige mængder af endnu ikke-godkendt medicin samt andre lægemidler – og det virker. Hans 30 dage bliver udsat på ubestemt tid og som den virksomme mand han er, begynder Ron nu at smugle medicinen ind i Texas, hvor efterspørgslen er enorm.

Selvfølgelig ender Rons forretning som andet end en jagt på kontanter og overlevelse. Hans homofobi udfordres og lysten til at hjælpe andre syge, samt at slås mod lovgivningen omkring medicinen bliver motivationen. Ja, jeg var medrivende med hele vejen sammen med en fremragende Matthew McConaughey, der til rollen har undergået en fysisk forandring og tabt hele 21 kilo.

Dallas Buyers Club er bestemt Oscar bait, men heldigvis af den fineste slags. For her er ganske enkelt tale om et pokkers engagerende drama, der aldrig bliver sentimentalt, men forbliver oprigtigt og ærligt. Det skyldes ikke mindst Matthew McConaugheys præstation. Han er intens og med en tilstedeværende som få. Ron Woodroof er i filmen et menneske af kød og blod, man ikke kan tage øjnene fra.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dallas Buyers Club | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Dallas Buyers Club, USA, 2014
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: Jean-Marc Vallée
Medvirkende: Matthew McConaughey, Jennifer Garner, Jared Leto m.fl.
Spilletid: 116 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – helt ligegyldig

5. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Selvfølgelig er Paul Verhoevens RoboCop fra 1987 en af mine absolutte favoritter – og selvfølgelig måtte dagen komme, hvor et remake ville se dagens lys. Desværre er her tale om ikke kun en ligegyldig genindspilning, men ganske enkelt også en lunken actionfilm. Hverken den ikoniske RoboCop eller relevante tematikker som mediemanipulation og menneskelighed får pondus i denne fejltagelse af en film.

Nu skal denne anmeldelse dog ikke ende med at være en sammenligning mellem remaket og originalen. Det ville ikke være fair – og desuden bør et remake i min bog også gøre noget nyt med forlægget. Det er til dels også tilfældet med dette remake – blandt andet er RoboCop særdeles adræt, og hopper til tider elegant rundt som en ninja, mens volden i den grad nedtonet. Nej, ikke just de bedste ændringer.

Her er dog stadig tale om historien om betjenten Alex Murphy, der ender dødeligt såret, for herefter at blive til den legendarisk RoboCop – halvt menneske, halvt maskine. Året er 2028, så selvfølgelig kan den slags lade sig gøre. Det er det multinationale selskab OmniCorp, der står bag Murphys genfødsel, hvilket de selvfølgelig ikke har gjort uden bagtanker. Selskabet er nemlig lykkedes med at indsætte militærrobotter i andre lande, men disse er endnu ikke lovlige i USA.

Men den amerikanske befolkning stoler ikke på, at man kan overlade sikkerheden til robotter. Derfor har OmniCorp nu bygget et menneske ind i maskinen – Murphy skal altså tjene som forbillede. Maskinen har fået ansigt og menneskelighed, hvilket OmniCorp håber kan vende den robotfjendtlige stemning i befolkningen og blandt lovgiverne. Selvfølgelig har Murphy dog ikke tænkt sig blindt at følge deres plan.

Svenske Joel Kinnaman lægger krop til RoboCop, men forbliver frustrerende anonym. For selvom han både kan græde og skyde med guns, får han ikke for alvor givet karakteren gennemslagskraft – et menneske, der må kæmpe med både savnet af sin familie, sin egen menneskelighed, frie vilje og en ny identitet. Derimod er Michael Keaton som OmniCorps diabolske topchef langt mere mindeværdig.

Desuden er Gary Oldman som videnskabsmanden, der hjælper Murphy ind i maskinen veloplagt, mens Samuel L. Jackson som manipulerende tv-vært og Jackie Earle Haley som RoboCops træner begge gør god figur. Desværre efterlades de i en film, der mangler flere medrivende actionscener og en mere engagerende historie. Det er virkelig en skam, for bag anstrengelserne aner man et langt større potentiale.

Den brasilianske instruktør José Padilha ender altså på røven med sin Hollywood-debut, der efterlader RoboCop noget tandløs – for fuck sake, han skyder jo halvdelen af tiden med en pistol, der giver elektriske stød. Desuden mangler tematikker som kapitalisme, korruption og menneskelighed bid og satirisk vid. Ja, dette lunkne remake vil uden tvivl blive omdøbt til RoboCrap – og med god grund.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”RoboCop | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: RoboCop, USA, 2014
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: José Padilha
Medvirkende: Joel Kinnaman, Gary Oldman, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

FAMILIEN: Hold da kæft, hvor de skændes – og det er helt ok

5. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biograf-anmeldelse: Hvis du går og tror, at din familie er fucked up, er det helt sikkert vand ved siden af familien i skænderidramaet, der meget passende har fået den danske titel Familien – et ”Den dysfunktionelle” ville dog have været på sin plads foran den titel. Men uanset titel, bliver der råbt, skreget og grædt med Meryl Streep i front som ondsulet familieoverhoved med en tunge giftigere end Medusas slanger.

Ja, du bliver i dårligt humør af denne knugende mørke familiefejde – men det er helt ok. For til gengæld får man både stærke og medrivende præstationer fra et veloplagt cast. Du ved, masser af de der dirrende følelser, komplekse relationer og undertrykte sandheder. Alt sammen kommer her på bordet, så man både græmmes, griner og får en klup i halsen.

Selvom Meryl Streep som den pillemisbrugende Violet Weston velfortjent stjæler alt det rampelys, hun kan komme i nærheden, får hun værdigt modspil af blandt andet Julia Roberts i rollen som hendes stærke datter, der som resten af familien tropper op til begravelsen af Violets mand. Således er den dysfunktionelle familie samlet under samme tag i et usædvanligt varmt Oklahoma.

Nedsmeltningen er med andre ord uundgåelig. For som en trykkedel ryger låget snart af frustrationerne, hvor Meryl Streeps kælling af en mor udgør omdrejningspunktet, mens resten af familien også kommer dramatisk i spil. Familien er altså på mange måder en skuespillernes film. Det er karaktererne, der er i centrum, hvor historien nærmest som et teaterstykke primært udspiller sig på en location – i Violets hus.

Filmen, der bærer originaltitlen August: Osage County, er da også baseret på et skuespil. Her træder Julia Roberts og Ewan McGregor således ind på scenen som parret, der holder deres separation hemmelig for familien, mens Abigail Breslin som deres 14-årige datter ryger pot. Chris Cooper udgør fornuftens stemme og Margo Martindale er hans bralrende hustru – de to har selvfølgelig også problemer.

Herudover finder man Benedict Cumberbatch som forsagt fætter, samt en løssluppen Juliette Lewis og en sød Julianne Nicholson som de to øvrige søstre til Julia Roberts. Så selvom filmen af og til mister lidt af sin pondus og dramaet ikke hele vejen er lige velafstemt, er Familien på mange måder et vellykket og ondsulet familiedrama. Ja, det er et af de der dramaer, der slår gnister – og tak for det.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”August: Osage County | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel:August: Osage County, USA, 2013
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: John Wells
Medvirkende: Meryl Streep, Julia Roberts, Ewan McGregor, Chris Cooper, Abigail Breslin, Benedict Cumberbatch, Juliette Lewis, Margo Martindale, Dermot Mulroney, Julianne Nicholson, Sam Shepard, Misty Upham m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

DEXTER 7. SÆSON: Intens, blodig og fremragende seriemorderserie

5. februar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Dexter er en af mine favoritserier – og det er uden tvivl også en af dine. Hvis det ikke er tilfældet, er eneste forklaring, at du endnu ikke har stiftet bekendtskab med seriemorderen Dexter Morgan. Syvende sæson er nu udsendt her i landet og byder på 12 forrygende afsnit. Her når spændingen nye højder, hvor mord, ukrainske gangstere og farlig kærlighed sætter adrenalinen i gang.

Dexter, en altid velspillende Michael C. Hall, lever fortsat sit farlige dobbeltliv i det solbeskinnede Miami. Blodekspert hos Miamis kriminalpoliti og morder i sin fritid. Han slår dog som bekendt kun mordere, voldtægtsmænd og den slags slyngler ihjel. Ja, en seriemorder med et moralkodeks. Igen udfordres dette kodeks, mens grænsen mellem rigtigt og forkert vakler. Du ved, tematikker som hævn og tilgivelse.

I denne sæson kommer Dexter i clinch med den østeuropæiske gangster Issac Sirko, en velklædt Ray Stevenson med affekteret diktion. Deres fejde er dog langt fra Dexters eneste problem. For som altid er hans morderiske alterego ved at blive afsløret, mens også en hemmelighedsfuld kvinde i hans liv skaber usikkerhed. Sæsonens dramatiske epicenter er dog mellem Dexter og hans søster Debra Morgan.

Hun er som bekendt også Dexters chef i kraft af sin titel som kriminalkommissær, og spilles som altid af den skønne og selvstændige Jennifer Carpenter. Spændingerne mellem de to når her nye højder, hvor særligt den altid regelrette Debras syn på rigtigt og forkert udfordres. Deres komplekse forhold er hele vejen medrivende at følge og er med til at løfte denne i forvejen fremragende sæson.

For Dexter er en grundlæggende interessant karakter at følge, ikke mindst fordi han hele tiden udvikler sig – ofte på overraskende vis. Det gør han også i denne sæson, hvor nye lag i hans komplekse person kommer for dagens lys. Hans handlinger har konsekvenser, hvilket gør sig gældende for alle medvirkende. Man føler derfor, at der oprigtigt er noget på spil, hvilket afføder det ene intense afsnit efter det andet.

Jeg kan med andre ord ikke andet end at anbefale denne 7. sæson, hvor det farverige cast fornemt balanceres med de mange plottråde, der udfordrer spørgsmålet om godt og ondt. Her er ganske enkelt tale om pokkers spændende og intens krimiunderholdning med engagerende karakterer, der bestemt ikke er uden en portion sort humor. Ja, kan du så komme i gang med Dexter.

Serien – Dexter 7. sæson, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Denne sæson gør sig virkelig godt på Blu-ray. Samtlige afsnit står med flotte, klare farver og stor detalje, mens også de mørke scener håndteres overbevisende og veldefineret. Lydsporet spiller ligeledes godt, hvor dialogen går klart igennem og balanceres fornemt med det øvrige lydlandskab. Ekstramateriale er desværre ikke vildt interessant.

Man får fire korte og overfladiske featuretter, der ser på episode et (3 min.) og to (3 min.) samt en blodig special effect (2 min.) og Matt Geralds rolle som seriemorder (6 min.). Videre diskuterer manusforfattererne sæsonen i syv korte indslag, blandt andet Dexters udvikling og skriveprocessen (i alt 17 min.), mens Jennifer Carpenter har lagt et ok kommentarspor på fire korte scener (i alt 17 min.). Et lidt tamt ekstramateriale til en fremragende sæson.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dexter 7. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Dexter: Seventh Season, USA, 2012
Release: d. 9. januar 2014
Instruktion: John Dahl m.fl.
Medvirkende: Michael C. Hall, Jennifer Carpenter, David Zayas, Desmond Harrington, C. S. Lee, Lauren Vélez, Yvonne Strahovski, Ray Stevenson m.fl.
Spilletid: 11 timer 11 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

KVINDEN I BURET: Stivbenet og klichéfyldt jagt på den gode krimi

3. februar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jeg har ikke læst en eneste af Jussi Adler-Olsens krimiromaner om Afdeling Q, den ihærdige vicekriminalkommissær Carl Mørck og hans partner Assad – og kommer nok heller ikke til det. Men selvom denne første film i rækken ikke hæver sig over det middelmådige, vil jeg ikke afvise, at jeg sidder klar, når næste film rammer biografen. For Kvinden i buret er ganske solid, men også underligt ufarlig krimiunderholdning.

Nikolaj Lie Kaas indtager rollen som den sammenbidte Mørck, der efter en tragisk ulykke på en politisag ender på nervemedicin og dårlig kaffe. Han henvises til at lede den nyoprettede Afdeling Q, der skal tage sig af uopklarede sager. Ikke just en attråværdig tjans. Her teames han op med den optimistiske Assad – en veloplagt Fares Fares. Ja, du gættede rigtigt – de to bider sig snart fast i en uopklaret sag. Fem år tidligere forsvandt den ambitiøse politiker Merete Lynggaard nemlig på mystiske vis.

Men den umage duo tror selvfølgelig ikke på, at der var tale om selvmord, og snart begynder konturerne på en anden og mere dyster forklaring at tegne sig i sagens ellers sparsomme ledetråde. Så stik imod deres ordrer, sætter de to alt ind på sagen, hvilket leder dem på sporet af gerningsmanden, der holder Merete Lynggaard fanget i et væmmeligt trykluftkammer uden kontakt til omverdenen.

Der er således lagt op til en klassisk kamp imod tiden, hvor genrens klichér holdes i ave. Betjenten med et forlist ægteskab i rygsækken og en tragedie, der har sendt ham ud i mørket (ja, Carl Mørck – get it), hvor eneste trøst er flasken i inderlommen og en dedikation til en politisag. Ja, han vil selvfølgelig også helst arbejde alene, men får ufrivilligt en partner på nakken, hvor den obligatoriske forbrødring indfinder sig – og så videre. Ja, klassikere som Seven og Ondskabens øjne spøger i kulissen.

Men nu er visse elementer en fast del af genren, men desværre føles de her bare mere slidte end friske. For egentlig udgør Lie Kaas og Fares en god og dynamisk duo, mens Sonja Richter er nærværende i den forpinte rolle som den både skrøbelige og viljestærke kvinde i buret – og så er Mikkel Boe Følsgaard desuden troværdig som Meretes hjerneskadede bror. Men afviklingen at plottet føles stift, mens man da også må sluge sin del af plotmæssige kameler.

Man savner også mere psykologisk dybde og en knapt så skematisk struktur, mens spændingen forbliver moderat, om end den intense finale har et vist momentum – sin genkendelighed til trods. Men med lige dele flair for genren, et stemningsfuldt univers samt et grumt og kringlet plot røg affæren relativt effektivt ned i svælget på min indre krimihund – men man glemmer hurtigt Mørck og co. i mørket, straks filmen har nået sin forventelige konklusion.

Filmen – Kvinden i buret, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens dystre univers gengives flot og veldefineret på Blu-ray. Farverne er mættede og nuancerede, kontrasten solid og detaljegraden god. Lydsporet spiller ligeledes vellykket med velbalancerede niveauer, hvor både dialogen og det øvrige lydlandskab flot kommer til sin ret. Ekstramaterialet er desværre ikke vildt interessant.

Her finder man tre korte featuretter, der blandt andet ser på tilblivelsen af buret og Sonja Richters tilfangetagen samt production design og samspillet mellem Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares, mens både instruktør og skuespillere kommenterer på filmen og deres roller (i alt 16 min.). Herudover får man to korte klip fra opfølgeren, Fasandræberne (3 min.).

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kvinden i buret| Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Kvinden i buret, Danmark, 2013
Release: d. d. 23. januar 2014
Instruktion: Mikkel Nørgaard
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Sonja Richter, Mikkel Boe Følsgaard m.fl.
Spilletid: 97 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

ANCHORMAN 2: THE LEGEND CONTINUES: Will Ferrell og co. er tilbage i veloplagt absurd to’er

30. januar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Du kan roligt ånde lettet op, for ja, Anchorman 2: The Legend Continues (eller Anchorman: Fortsat flimmer på skærmen, som den håbløse danske titel lyder), er en yderst værdig opfølger til en af de sjoveste film, du har set – nemlig Anchorman: The Legend of Ron Burgundy fra 2004. Nu er Will Ferrell og co. veloplagt tilbage som de selvsmagende nyhedsværter med store egoer anno 1979.

Ron Burgundy nyder på trods af sin inkompetence fortsat succes som nyhedsvært på tv-stationen i San Diego. Men hammeren falder og han fyres – og ikke nok med det, hans kollega og kone får chefposten. Ron Burgundy forlader i vrede både kone og søn, men tilbydes midt i sin nedtur job på verdens første kanal, der vil sende nyheder døgnet rundt. Han samler derfor sit gamle hold og drager til New York for at generobre tronen som nyhedsværternes konge.

Som sin forgænger er her også tale om en absurd og grotesk komedie, der ikke giver en fuck for, hvor tåbeligt, man har lov at opføre sig, eller hvor langt ude scenarier, man kan sætte de excentriske karakterer i. Her er blandt andet et biluheld i slowmotion, der involverer skorpioner og bowlingkugler, og en scene hvor vejrværten Brick tror, han har mistet sine ben, eftersom han har grønne bukser på foran studiets green screen. Ja, det er tåbeligt, og heldigvis virkelig sjovt.

Men det er en tåbelighed, der kræver komisk talent af rang, og det er præcis, hvad Will Ferrell og co. har. Pokkers god timing, komisk kemi og veloplagt sans for fjollede improvisationer og sort snak. Det får man masse af, og måske også en smule for meget. For selvom alle scener er sjove (mere eller mindre), så kunne man godt have strammet filmen lidt op. Det ændrer dog ikke på, at her er komisk guld på stribe.

Desuden fungerer fjollerierne også som en spidende satire over mediers tørst efter seertal, hvorfor de vigtige og komplekse historier forbigås. For Ron Burgundy og co. finder nemlig ud af, at luftige og ligegyldige nyheder – der faktisk ikke engang er nyheder – sender seertallene i vejret med raketfart. Du ved, historier om kattekillinger og den slags. Du kan bare se Aftenshowet eller Go’ morgen Danmark, hvor du finder samme omgang ligegyldigt lort, der lefler for laveste fællesnævner.

Men ja, selvom filmen måske er en smule for lang for sit eget bedste, skal man på ingen måde underkende, at her er tale om en komedie, der rent faktisk er sjov fra start til slut. Ron Burgundy er fortsat en af Will Ferrells bedste karakterer, Steve Carells blanke Brick er herligt dum og Paul Rudd som kvindebedårer uforbederlig, mens David Koechner blot er alt for meget. Ja, jeg skal nok sidde klar til en tredje omgang.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Anchorman 2: The Legend Continues | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Anchorman 2: The Legend Continues, USA, 2013
Premiere: d. 30. januar 2014
Instruktion: Adam McKay
Medvirkende: Will Ferrell, Steve Carell, Paul Rudd, David Koechner, Christina Applegate m.fl.
Spilletid: 119 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

PAIN & GAIN: Michael Bay pumper varm luft i pumpede Mark Wahlberg og The Rock

29. januar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det kan godt være, at jeg ikke er den største Michael Bay-fan, men jeg tager hatten af for mandens konstante jagt på stor, større og størst rabalder i sine voluminøse film – bombastiske effektmonstre, hvor eksplosioner og babes går forud for den gode historie og de interessante karakterer. Det skulle derfor blive spændende at se Pain & Gain – en på papiret langt mindre effektbåret Bay-film.

De ekstravagante effekter er da også lagt på hylden, mens man følger den sande og absurde historie om tre bodybuilderes kriminelle jagt på den amerikanske drøm. Men selvom historien er mere centreret om karaktererne end spektaklet, så ender løjerne alligevel som en omgang ujævn og langtrukken varm luft. Det starter ellers lovende med en energisk Mark Wahlberg i centrum som en mand med en plan.

Han spiller den kropsbesatte Daniel Lugo, der drømmer om penge og et bedre liv, end det han har som fitnessinstruktør. Han kommer derfor op med en plan, der skal blive hans vej til drømmen. Han teamer op med sine bodybuilder-kollegaer – den en smule tvivlende Adrian Doorbal (Anthony Mackie) samt den forhenværende straffefange Paul Doyle – en Dwayne ’The Rock’ Johnson, der er mere pumpet end sædvandligt.

Desværre er der mere muskelkraft end hjerne i trekløveret, så selvfølgelig går deres naive plan om at kidnappe og afpresse rigmanden Victor Kershaw (Tony Shalhoub) galt. Snart løber planen af sporet, hvor den ene dumme beslutning efter den anden sender det steroidefyldte team på kollisionskurs. Det er dog ikke kun de tres plan, der løber ud i sandet, det gør filmen også. Den er alt for lang og formår ikke at holde dampen oppe, men går derimod i tomgang halvvejs inde.

Men ja, det er da ok sjovt blandt andet at se en manisk Dwayne Johnson tage snitter og prædike om Jesus, mens Mark Wahlberg forsøger at holde hovedet koldt i den ene kattepine efter den anden. Men selvom her forsøges med sort humor og et fokus på karaktererne, ender filmen uforløst. Flade karaktertegninger og en historie, der alligevel ikke rigtigt formår fænge eller at gøre os klogere på de medvirkende.

Hvor tæt på sandheden filmen er, ved jeg ikke. Men at de tre bodybuildere egentlig er kyniske mordere og her portrætteres som naive og til dels sympatiske tumper, er selvfølgelig moralsk tvivlsomt. Desværre bruges denne ellers interessante gråzone ikke rigtigt til noget. Nej, filmen fungerer ganske enkelt ikke og ender på trods af en veloplagt første del som et kedeligt og langtrukkent bekendtskab uden tyngde.

Filmen – Pain & Gain, 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er ganske vist ikke vildt vellykket, det er Blu-ray-udgivelsens billede- og lydside til gengæld. Billedet står veldefineret, hvor både nuancer og de mere mørke scener gengives skarpt og med flot detaljegrad. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og velbalancerede niveauer.

Ekstramaterialet består af otte featuretter (i alt ca. 57 min.), hvor man blandt andet får indblik i Michael Bays vision for filmen, den rigtige historie bag filmen samt et kig på filmens hovedroller og de karakterer, de spiller. Det er fermt produceret og med flere fine indsigter i filmen. Der mangler dog lidt mere tyngde, mens man også godt kunne være foruden al den skamros på kryds og tværs.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Pain & Gain | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Pain & Gain, USA, 2013
Release: d. 16. januar 2014
Instruktion: Michael Bay
Medvirkende: Mark Wahlberg, Dwayne Johnson, Anthony Mackie, Tony Shalhoub, Ed Harris m.fl.
Spilletid: 126 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE HEAT: Bullock og McCarthy snubler ivrigt over hinanden i kedelig buddy cop-komedie

28. januar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det er sådan set ikke fordi, at Sandra Bullock og Melissa McCarthy ikke forsøger. Ja, de nærmest snubler ivrigt over hinanden med evindelige fuck-fraser og fald-på-halen-komik hele vejen igennem den alt for lange, alt for kedelige og for lidt sjove buddy cop-komedie The Heat. Et umage par, der sammen skal fælde en fæl narkobaron.

Bullock er den dygtige, regelrette og bedrevidende FBI-agent Sarah Ashburn (utroligt nok laver de ikke en ellers oplagt ’ass’-burn-joke – oh well), mens McCarthy er den brovtne, ligefremme og storbandende gadebetjent. Diametrale modsætninger, der nu skal forsøge at arbejde sammen, da Ashburn sendes fra New York til Boston på en opgave, der kan give hende en forfremmelse.

Opskriften med et umage par på jagt efter bad guys fejler for så vidt ikke noget – tænk bare på blandt andet Leathal Weapon-filmene eller den nyere The Other Guys. Den ellers flyvefærdige opskrift stivner desværre bare her i kedsommelig tomgang. Man får de samme jokes i forskellige og uinspirerede varianter filmen igennem – hvor det stærkeste kort synes at være ”fuck”, eller det, at duoen falder på røven.

McCarthy er desværre mere belastende end morsom som den konstant storskrydende betjent, der trækker sin pistol eller slår på tæven for et godt ord. Hun mangler altså charmen og fremstår mest af alt som en utålelig partner, man egentlig bare håber på ville holde sin kæft. Bullock er mere menneskelig og indgyder på trods af sin frigide person mere sympati – og ja, hun er faktisk også sjov af og til.

Filmen er ellers instrueret af Paul Feig, manden bag den fremragende Bridesmaids, der også havde McCarthy på rollelisten. Den havde så blandt andet også den altid vidunderlige Kristen Wiig både foran kameraet og som medforfatter. Men The Heat overrasker aldrig og jokesne kan ses på lang afstand, mens det krimiplot komedien forsøges hængt op på er både tyndt og uinteressant.

Ja, en klassisk buddy cop-komedie med kvindeligt fortegn, hvor den obligatoriske forbrødring finder sted undervejs – bare uden at være tilnærmelsesvis så sjov som de medvirkende synes. Og forsøget på at tilføje lidt oprigtigt drama klinger blot hult. Ikke engang en karismatisk skurk bliver det til, men altså blot to lange timer med en storsvovlende McCarthy og en velklædt Bullock i umage parløb – i tomgang. Øv.

Filmen – The Heat, 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Både billede, lyd og ekstramaterialet på Blu-ray-udgivelsen er en fornøjelse. Billedet står klart og farvemættet, men ikke helt så skarpt som de fleste udgivelser af nye film. Det er dog i småtingsafdelingen, for overordnet er her tale om en vellykket billedside. Lydsporet er ligeledes solidt og serverer dialogen klart og velafstemt med det øvrige lydlandskab. Man kan desuden se filmen i en tre minutter længere ”unrated” version – det ændrer dog ikke filmoplevelsen.

Her er meget ekstramateriale at kaste sig over. Godt 100 minutter med en række featuretter, der alle introduceres af instruktør Paul Feig. Her er en ok making of samt en stor samling af improvisationer og fraklip samt alternative, slettede og forlængede scener. Ikke alt er lige sjovt, men man finder bestemt flere komiske guldkorn imellem. Herudover får man fem kommentarspor – to af dem havde været nok, det med Feig og det med McCarthy. De øvrige består blandt andet af et med optagelser af et biografpublikum, der ser filmen, nej tak.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Heat | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: The Heat, USA, 2013
Release: d. 2. januar 2014
Instruktion: Paul Feig
Medvirkende: Sandra Bullock, Melissa McCarthym.fl.
Spilletid: 117 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

BLUE JASMINE: Forrygende og forrygende usympatisk Cate Blanchett er helt til rotterne

24. januar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Selvom Woody Allen har rundet de 77, har han ikke sat farten ned og leverer således stadig en film om året. Efter den liflige, men skuffende To Rome With Love er han tilbage i sortsynet hopla med den bidske og morsomme Blue Jasmine. Cate Blanchett brillerer her som det usympatiske nervevrag Jasmine, der må vinke farvel til et luksusliv i overhalingsbanen.

For da hendes mand anholdes for svindel i milliardklassen ryger ægteskabet og alle pengene ud af vinduet. Jasmine må flytte fra New York og ind hos sin søster i en beskeden lejlighed i San Fransisco. En omvæltning, der tager hårdt på den forvente Jasmine, som dulmer nerverne med martini og lykkepiller – men det har hun vist altid gjort. Så mens hun vaklende forsøger at komme på fode igen, må hun nu manøvrere rundt i et miljø, hun på ingen måde kan forlige sige med.

Nej, Jasmine har ikke mange sympatiske træk. Hun er arrogant, fordomsfuld og egoistisk. Men Blanchett gør Jasmine og hendes nedtur forrygende at følge. Hun giver den overfladiske overklassefrue fine nuancer og en sørgmodig skrøbelighed, der også vækker glimt af sympati – til trods for, at hun det meste af vejen er uforbederlig, kold og kalkuleleret. Blanchett bakkes desuden op af et medrivende cast.

Sally Hawkins leder an som den varme og ligefremme søster Ginger – Jasmines diametrale modsætning. Skellet mellem de to er måske lidt firkantet nok sat op, men dramaet og det umage forhold fungerer. Alec Baldwin er herlig som Jasmines åleglatte mand, som man filmen igennem møder via flashbacks, der desuden dynamisk stiller luksuslivet i kontrast til middelklassen.

Andrew Dice Clay går rent ind som Gingers brovnte kæreste, der drømmer om et bedre liv, men aldrig kommer ud af stedet, mens Bobby Cannavale er en fryd som charmøren, der konstant er i offensiven med Jasmine. Ja, det sociale skel er til at få øje på – det gør dog ikke satiren over overklassens hule liv mindre bidsk. Men begge sider af klasseskellet spiddes vittigt og sorthumoristisk – og det uden, at de rå konsekvenser af den økonomiske krise mister dramatisk tyngde.

Plottet går måske lidt i selvsving, hvor de samme pointer om klasseskel og Jasmines virkelighedsfornægtelse gentages. Men castet og ikke mindst Blanchett fastholder en nerve og et nærvær, der overskygger filmens skavanker. Der er desuden en sortsynet pointe i, at her ikke er en egentlig forløsning eller udvikling at spore hos hverken Jasmine eller Ginger – for lærer man overhovedet af sine fejl, eller er man hjælpeløst fanget af sin arv, sociale rammer og dårlige vaner?

Filmen – Blue Jasmine, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen ser virkelig godt ud på Blu-ray. Billedet gengiver skarpt og klart Cate Blanchetts nedtur, hvor både nuancer og kontrast sidder lige i skabet. Lydsporet leverer dynamisk og klart det velskrevne og veleksekverede manuskript. Desværre medfølger der intet ekstramateriale. Men filmens kvaliteter og den fornemme billed- og lydside holder udgivelsens samlede vurdering over middel.

Ekstramateriale 0/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Blue Jasmine | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Blue Jasmine, USA, 2013
Release: d. 16. januar 2014
Instruktion: Woody Allen
Medvirkende: Cate Blanchett, Alec Baldwin, Sally Hawkins, Bobby Cannavale, Andrew Dice Clay, Louis C.K., Peter Sarsgaard, Michael Stuhlbarg m.fl.
Spilletid: 98 min.
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stille meget op med rodet fupmagerfilm

23. januar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biograf-anmeldelse: Jeg skal gøre mit bedste for ikke at bruge for meget plads på at kommentere tøjet og parykkerne. American Hustle byder nemlig på bredflippet 70’er-stil samt hentehår, højt hår og permanentet hår. Godt, så er det på plads. For her gælder det ikke mode, men svindel, forviklinger og forkerte beslutninger samt komplicerede forhold, jagten på kærligheden og det gode liv. Du ved, som hver dag i ugen for undertegnede.

Christian Bale har ædt sig en flommet mave til i rollen som svindleren Irving Rosenfeld, der med hentehår og tvivlsom charme hiver penge hjem på fup og fiduser. Han forelsker sig hovedkulds i en navlenedringet Amy Adams – det kan ingen bebrejde ham. De bliver sammen en storsvindlende duo, der ender med håret i postkassen og derfor bliver nødt til at hjælpe FBI med at få skovlen under nogle korrupte politikere, for selv at slippe for fængsel.

Men nej, selvfølgelig forløber denne plan på ingen måde efter planen. Blandt andet fordi FBI-agenten, der leder operationen kommer på tværs af Irving og hans udkårne. Men dette trekantsdrama er kun en flig af dramaet, hvor ingen helt synes at fortælle sandheden om sig selv. Så nej, det er ikke kun, når det gælder om at lokke de korrupte i fælden, at der lyves og svindles. På privatfronten er der også hemmeligheder.

Således flettes kærlighedsforviklinger og dramaet sammen med den både vovede og komplicerede operation. Problemet er blot, at hverken dramaet eller operationen for alvor fænger. Her vakles der en ujævnt rundt i historien, mens drama og komik heller ikke rigtigt finder balancen, som den ellers gjorde så elegant i instruktør David O Russels forrige film, Silver Linings Playbook.

Her kommer man dog ikke ind på livet af det ellers fremragende cast. Det er virkelig en skam, for indpakningen er mere end tillokkende. David O. Russell snyder altså publikum for den gode film, der ellers lå i kortene. Men nej, American Hustle er ikke helt til hundene. For blandt andet er netop de medvirkende det, der bærer filmen gennem sin rodede og ikke videre engagerende historie.

Christian Bale som forfængelig fupmager med store idéer samt en skrøbelig, men stålsat Amy Adams og Bradley Cooper som energisk FBI-agent. En veloplagt Jeremy Renner overrasker særdeles positivt som borgmester – ja, han er sgu blevet snydt for en nominering (host, Oscars, host) – mens Jennifer Laerence gør sin ting som bramfri kone til Irving. Men altså, en ujævn og mildt uengagerende fortalt historie, der forresten er løst baseret på virkelig begivenheder i slut-70’erne. Tja, se den for castet.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”American Hustle | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: American Hustle, USA, 2013
Premiere: d. 23. januar 2014
Instruktion: David O. Russell
Medvirkende: Christian Bale, Bradley Cooper, Amy Adams, Jeremy Renner, Jennifer Lawrence m.fl.
Spilletid: 139 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Indlæg

DALLAS BUYERS CLUB: Matthew McConaughey ejer hver en scene i dette fremragende drama

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – helt ligegyldig

FAMILIEN: Hold da kæft, hvor de skændes – og det er helt ok

DEXTER 7. SÆSON: Intens, blodig og fremragende seriemorderserie

KVINDEN I BURET: Stivbenet og klichéfyldt jagt på den gode krimi

ANCHORMAN 2: THE LEGEND CONTINUES: Will Ferrell og co. er tilbage i veloplagt absurd to’er

PAIN & GAIN: Michael Bay pumper varm luft i pumpede Mark Wahlberg og The Rock

THE HEAT: Bullock og McCarthy snubler ivrigt over hinanden i kedelig buddy cop-komedie

BLUE JASMINE: Forrygende og forrygende usympatisk Cate Blanchett er helt til rotterne

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stille meget op med rodet fupmagerfilm

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV