Indlæg

Hobbitten som 8 Bit-spil

Jeg er ret glad for både Hobbitten: En uventet rejse og Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, sidstnævnte dog en smule mere. Det er da også klart andet kapitel i Peter Jacksons eventyrlige fortolkning af Tolkiens univers, jeg helst ville spille som arkadespil. Du ved, der sker ligesom lidt andet, end at en flok dværge, en troldmand og en hobbit traver rundt.

Men hvis der nu skulle laves et 8 bit skråstreg 16 bit-spil ud af filmene, kunne det se ud som i videoen ovenfor. Ganske cool. Her genfortælles de to film på blot tre minutter, så ja, det er også et godt alternativ til at se filmene, hvis man nu ikke lige har fem timer til sin rådighed.

– Se flere 8-bit-remakes HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse – forlænget udgave på Blu-ray.
– Min anmeldelse af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark.

hobbit bilbo martin freeman bitch

Fight Club som 8 bit-spil

Man kan altid se David Finchers forrygende Fight Club fra 1999 – det er bare ikke altid, man lige har tiden til det. Nu er det problem løst. For nyeste indslag fra gutterne bag arkadespils-genfortællingerne er netop Fight Club.

Så i stedet for at skulle bruge to timer på filmen, kan man nu nøjes med at sætte små tre minutter af til Brad Pitt og Edward Nortons nævekamp. Ja, det er altså et ret cool og kort remake af en af David Finchers bedste film.

– Se flere arkadespils-remakes HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

 

fight club norton gif

Inception som 8 bit-spil

Du kender godt de der gamle arkadespil, ikk’? Du ved, 8 bit- og 16 bit-computerspil. Nu er gutterne, der genfortæller film i arkadespilsformat klar med deres nyeste indslag. Denne gang har de kastet sig over Christopher Nolans drømmerbasker Inception.

Så hvis du vil se, hvordan Leo og co. kæmper sig vej gennem drømme som et gammelt arkadespil, skal du bare trykke play herover. Og det vil du gerne se. Ja, spillet er komplet med actionscener, hvor rummene vender sig på hovedet, mens man også kommer igennem de forskellige drømmelag. Cool.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Se andre 8 bit-versioner af film: A Clockwork Orange |The Big Lebowski | The Hunger Games | The Dark Knight | Iron Man | Anchorman | Kick Ass | Blade Runner | The Shining | Thor

inception leo funny

A Clockwork Orange som 8 bit-spil

Stanley Kubrick er en af mine absolutte favoritinstruktører – for selvfølgelig er han det. Han er forhåbentlig også en af dine. Hvis ikke, så er du fucked. Nu er hans fantastiske A Clockwork Orange fra 1971 blevet genfortalt i stil med gamle arkadespil – du ved, 8 bit/16 bit-stilen.

Således får man historien om Alex og de andre bøller, der iklædt bowlerhat og skridtbeskytter voldtager og deler øretæver ud. Ja, det er en fremragende film som du straks bør få set, hvis du endnu ikke har haft fornøjelsen. Sammen med resten af Kubricks film.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Se andre 8 bit-versioner af film: The Big Lebowski | The Hunger Games | The Dark Knight | Iron Man | Anchorman | Kick Ass | Blade Runner | The Shining | Thor

clockwork orange laugh

The Big Lebowski som 8 bit-spil

Seneste indslag i CineFix’ fine serie af film fortalt med old school 8 bit/16 bit-grafik er Coen-brødrenes mesterlige komedie The Big Lebowski fra 1998. Den har du forhåbentlig set? Ellers bør du straks kaste dig over den – som i lige nu.

Men du har selvfølgelig set den og ved derfor også, at det er den, hvor Jeff Bridges slentrer rundt i morgenkåbe som den tilbagelænede Jeffrey Lebowski aka The Dude. Ja, du trykker play på videoen lige herover, for det er en fin lille film, der på tre minutter får fortalt filmen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Se andre 8 bit-versioner af film: The Hunger Games | The Dark Knight | Iron Man | Anchorman | Kick Ass | Blade Runner | The Shining | Thor

big lebowski the dude

’The Hunger Games’ som 8 bit-spil

Nu hvor The Hunger Games: Catching Fire er lige på trapperne, er det selvfølgelig oplagt at få frisket den første film i serien op, The Hunger Games fra 2012. Men orker man ikke lige at se filmen, og det gør man ikke, så kan denne lille animerede gennemgang af filmen fint fungere.

Her fortælles historien nemlig på under to minutter i charmerende 8-bit skråstreg 16-bit-animation, du ved, ligesom i gamle dage. Men okay, lad mig være lidt fair. Selvom jeg ikke var vildt begejstret for den første film, var det en ok oplevelse – og hey, hellere den end flere Twilight-film. Jeg ser da også frem til The Hunger Games: Catching Fire og håber på, at en masse unge mennesker dør.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Se andre 8 bit-versioner af film:
The Dark Knight | Iron Man | Anchorman | Kick Ass | Blade Runner | The Shining | Thor

katniss knighe hunger games

’Thor’ som 8 bit-spil

Tordenguden Thor er som bekendt tilbage i biografen med opfølgeren til den første film fra 2011. Gutterne, der stå bag de fine 8 bit-versioner af film har i den anledning kastet sig ober Thor. Her fortælles filmen i et actionfyldt og hæsblæsende tempo på små to minutter.

Thor svinger heftigt sin hammer, mens monstre går til angreb og Loki dukker selvfølgelig også op. Men tjek sekv den ret så fine video her i toppen.

– Læs også min anmeldelse af Thor: The Dark World HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Se andre 8 bit-versioner af film:
The Dark Knight | Iron Man | Anchorman | Kick Ass | Blade Runner | The Shining

thor window

’The Shining’ som 8 bit-spil

Stanley Kubricks skrækfilm The Shining fra 1980 – eller Ondskabens Hotel, som er den danske titel – er en af mine all-time favourites. Ikke kun når det kommer til horror, men også film generelt. Men ja, alt Kubrick har lavet, er gode sager. Men uanset om The Shining er en favorit eller ej, er denne 8 bit-spil-udgave ret fin.

Her bliver hele filmen fortalt som et gammel arkadespil på knap tre minutter. Den er godt nok ikke nær så uhyggelig som filmen, selvom man både får scener som blandt andet Jack Nicholsons besøg på værelse 237 samt scenen, hvor hans søn Danny cykler rundt i hotellets gange og støder på tvillingepigerne.

Se andre 8 bit-versioner af film:
The Dark Knight | Iron Man | Anchorman | Kick Ass | Blade Runner
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

shining gif

‘The Dark Knight’ som 8-bit film

Ja, der er ikke nogen vej tilbage – Ben Affleck skal spille Batman i den kommende Superman-film. Så selvom fans er gået bonkers over det, vil jeg lade tvivlen komme ham til gode. Men indtil Ben Affleck trækker i Batdragten er det altså Christian Bale, der er Batman. Anyways, seneste 8-bit-film fra Cinefix er The Dark Knight – den finder du her i toppen.

Der er bare noget charmerende og tiltalende ved dette format – her fortælles filmen på små tre minutter, lige fra Jokerens bankkup til politikonvojen, der kommer under Jokerens angreb og Batmans forhør af Jokeren. Det er en fremragende film – altså både denne 8-bit-udgave og Christopher Nolans, selvfølgelig.

– Læs min anmeldelse af BATMAN COLLECTION 1989-1997 på Blu-ray HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

’Kick Ass’ som 8 Bit-spil
’Anchorman’ som 8 Bit-spil
’Blade Runner’ som 8 bit-spil
’Iron Man’ i 8-bit på 60 sekunder

joker card

 

’Blade Runner’ som 8 bit-spil

Hvis man kunne få Blade Runner som et 8 bit-spil, kunne det se ud som i videoen her i toppen. Ja, det er igen CineFix, der har genskabt en film i old school-arkade-stil, nemlig Ridley Scotts science fiction-klassiker fra 1982 i 8 bit (og lidt 16 bit). Den ser bestemt flot ud og lyder også godt.

Ja, jeg får både lyst til at spille gamle arkadespil og et endnu et gensyn med filmen – mens spekulationerne om en sequel passende kan få ny luft under vingerne, for som Ridley Scott selv sagde om en mulig Blade Runner-sequel tilbage i oktober 2012 ”It’s not a rumor – it’s happening.” Ja, lad os nu se.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

Se også:
’Kick Ass’ som 8 Bit-spil
Anchorman’ som 8 Bit-spil
Iron Man’ i 8-bit på 60 sekunder
’Drive’ som charmerende arkadespil

blade runner gif