BLODIG WEEKEND 2021: En voldssprøjtende grum festivalsafslutning
Blodig Weekend 2021: Årets grumme udgave af den gysende filmfestival Blodig Weekend nåede søndag sin ende i skønne Empire Bio på Nørrebro. Det er altid noget hø, når den sidste dag på skrækfestivalen når sin ende, således også i år. Men med lovning om at vende tilbage i 2022, må jeg lige pakke mine snøfteservietter væk og blot vente på at kunne sætte et nyt og blodigt kryds i kalenderen til næste år.
Men nok om blodsnot og slimet gråd. For denne søndag var der tre spillefilm og en enkelt kortfilm på finaledagens program. Heraf endnu et ubehageligt højdepunkt ud af de film, jeg nåede at se i år. Mere om det senere. Første visning nåede nemlig for mig ikke helt op at ringe på den frygtindgydende klinge. Mindre kan også gøre det. For med en ganske spændende historie, var der bestemt noget at komme efter i ’The Kindred’.
Fortidens hemmeligheder hjemsøger ‘The Kindred’
Vi møder i filmens intense åbningsscene en panikslagen kvinde, der ser sin far falde i døden for fødderne af hende. Hun ender i koma og vågner først et års tid efter op. Nu må hun forsøge at stykke sine vage minder sammen i håbet om at finde frem til sandheden bag sin indlæggelse og farens selvmord. Det bliver starten på en langsomt snigende historie, der byder på fortidens spøgelser og andre gysende hemmeligheder.
Jeg blev ganske vist ikke som sådan grebet følelsesmæssigt, men historien havde sine fint tænkte øjeblikke og plotmæssige overraskelser, der på trods af filmens – for mig – lidt for slæbende tempo, endte med at gøre ’The Kindred’ til en helt ok åbner denne gysende søndag. Det var så lige det der filmiske højdepunkt på sidstedagen. Det kom med anden visning i form af rape-and-revenge-mavepusteren ‘Violation’.
Ubehaget tager kun til i den ubehagelige ‘Violation’
Den grumme fortælling om en kvindes hævn over sin voldtægtsmand blev fortalt med sikker hånd om at sætte en intens knude af gru i maven på mig. Fortalt i forskudt tid foldes den ubehagelige historie om overgreb, lyster og blodig hævn nemlig på intens vis ud. For med krads krydsklipning mellem to vennepars weekendtur samt den fatale voldtægt og heraf affødte hævn, gav mig et dynamisk ubehag.
Desuden blev det hele fortalt med en dragende billedside af bl.a. berusende natur, intense nærbilleder og ikke mindst ubehagelige scener, hvor der ikke blev kigget væk, selv når det gjorde mest ondt. En voldsom mavepuster, der blev indledt af en ganske fin introduktion ved forfatter og gyserfan Helene Hindberg, der bl.a. kiggede på den ubehagelige voldtægtsgenre gennem tiden og dens implicerede problematikker.
Der gemmer sig monstre i spejlene i kortfilmen ‘In the Mirrors’
Desværre kunne dagens sidste film ikke holde niveau. Først den otte minutter lange spejlgyser ’In the Mirrors’, hvor grumme monstre kun kunne ses i spejles refleksion. Et fint koncept og stramt fortalt, dog ikke rigtigt uhyggelig. Men en fin appetizer inden hovedretten, der blev serveret af instruktørparret Julien Maury og Alexandre Bustillo, der bl.a. står bag den mesterligt intense og rædselsvækkende blodige ’Inside’.
Med undervandsgyset ’The Deep House’ nåede de dog ikke ovenstående titel til sokkeholderne. Der var ellers lagt op til et klaustrofobisk bekendtskab, da man her følger et par, der dykker efter et hemmeligt hus langt under vandoverfladen for at kunne forevige det på film. Det øde hus viser sig naturligvis at huse andet end blot uskyldige fisk… og snart er nedtællingen på parrets iltration sat i gang.
Der dykkes dybt efter gyset i ‘The Deep House’
Desværre lykkedes det ikke de to franskmænd at hive mig gispende med ned i dybet. Det hjalp den kaotiske klipning ikke på, mens historien heller ikke havde nok at byde på i hverken karakterportrætterne eller overraskelser. Uhyggen udeblev, selvom et par jump scares dog virkede langt bedre på andre af salens gæster end på mig. Jeg endte desværre med at sidde tilbage som en lidt slatten fladfisk.
Selvom den sidste film på Blodig Weekend for mit vedkommende ikke var et gysende grumt bekendtskab, har det atter været en fornøjelse at kunne mæske sig i den ene gyserfilm efter den anden. De film jeg så har i hvert fald vist en genre, der i den grad lever og leverer et alsidigt udbud af fortællinger. Fra spøgelsesgys og komiske blodsudgydelser til ubehagelige voldshistorier og rent vanvid.
Vi ses på Blodig Weekend i 2022. Indtil da finder du festivalen på Facebook her og på deres hjemmeside her.