Star Trek-klassikeren The Wrath of Khan på forrygende Blu-ray

Blu-ray-anbefaling: I år kan det forrygende Star Trek-univers fejre hele 50 år – og det skal naturligvis fejres. Det bliver det blandt andet ved, at der udsendes en række lækre Blu-ray-udgivelser, som da også er blevet omtalt her på siden. Heriblandt den originale serie fra 60’erne, som du kan se mere om her og en Blu-ray-boks med de første 10 spillefilm, som du kan læse mere om her.

En af seriens bedste film får dog nu sin helt egen Blu-ray-udgivelse, nemlig den legendariske The Wrath of Khan fra 1982. Den udkommer i en udgave, der både indeholder en såkaldt Director’s Cut samt biografversionen og ikke mindst en stor omgang både spændende, informativt og underholdende ekstramateriale. Ja, både film og ekstramateriale er værd at dykke ned i.

star-trek-10-film-anmeldelese-blu-ray-04

Her må den legendariske duo kaptajn Kirk og Spock – spillet naturligvis af William Shatner og Leonard Nimoy – sammen med resten af besætningen ombord på rumskibet Enterprise bekæmpe den hævngerrige Khan Noonien Singh (Ricardo Montalban), der barsler intet mindre end universets undergang ved hjælp af den hemmeligee anordning Project Genesis.

The Wrath of Khan er nummer to spillefilm i rækken af Star Trek-film og er fortsat en af seriens absolut bedste – selv her mere end 30 år senere. Dette skyldes ikke mindst den gode historie og de interessante karakterer, der fortsat er spændende at følge på deres rejser ”Boldly go where no man has gone before” og et stort tillykke med de 50 år.

The Wrath of Khan Director’s Cut udkommer på Blu-ray den 8. september 2016.

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-banner

[tabgroup][tab title=” The Wrath of Khan Director’s Cut | Blu-ray “]
star-trek-wreath-of-khan-cover
Titel: The Wrath of Khan Director’s Cut, 1982/2016
Release: den 8. september 2016
Instruktør: Nicholas Meyer
Medvirkende:
William Shatner, Leonard Nimoy, Ricardo Montalban m.fl.
Spilletid: 1 time 56 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

De 10 første Star Trek spillefilm nu i en forrygende Blu-ray-boks

Blu-ray must have: Lad mig da blot med det samme og helt kort slå fast, at der ikke er nogen vej udenom den netop udsendte Blu-ray-boks Star Trek: Stardate Collection. En forrygende samling, der indeholder de første 10 spillefilm i Star Trek-universet – fra den første i 1979 og hele vejen frem til Star Trek: Nemesis i 2002.

Det er i forbindelse med, at Gene Roddenberrys Star Trek-univers i år fylder 50, at denne indbydende og eventyrsprudlende science fiction-boks udkommer – det samme gør en række andre Star Trek-lækkerier, blandt andet den originale tv-serie, der kørte fra 1966-1969, som du kan finde mere om her.

star-trek-10-film-anmeldelese-blu-ray-04

Nu gælder det dog denne Blu-ray-boks, der kan siges at være delt i to. Nemlig den originale række af film, der løb fra 1979 til 1991, og så The Next Generation-filmserien, der startede i 1994 med Star Trek Generations og løb frem til 2002.

Boksen indeholder følgende film samt en omgang både spændende og underholdende ekstramateriale:

Star Trek: The Motion Picture (1979)
Star Trek II: The Wrath of Khan (1982)
Star Trek III: The Search for Spock (1984)
Star Trek IV: The Voyage Home (1986)
Star Trek V: The Final Frontier (1989)
Star Trek VI: The Undiscovered Country (1991)
Star Trek Generations (1994)
Star Trek: First Contact (1996)
Star Trek: Insurrection (1998)
Star Trek: Nemesis (2002)

star-trek-10-film-anmeldelese-blu-ray-02

Den første film fra 1979 byder på det originale cast fra 60’er-serien – altså blandt andre legendariske William Shatner og Leonard Nimoy som henholdsvis James T. Kirk og Spock. De tager her på deres første filmeventyr, hvor en stor mystisk energisky nærmer sig Jorden med intet andet end destruktion i dets kølvand.

Den ikoniske duo fortsatte deres utrættelige parløb gennem de i alt seks film frem til og med Star Trek VI: The Undiscovered Country i 1991. Inden da havde de dog været igennem adskillige både farefulde, tankevækkende, idérige og spændende rejser med rumskibet Enterprise.

star-trek-10-film-anmeldelese-blu-ray-01

De har været i kamp med den hævngerrige Khan i en af de bedste film i serien med The Wrath of Khan (1982), været på jagt efter Spock i The Search for Spock (1984), skullet redde intet mindre end Jorden i The Voyage Home (1986) videre til at løse problemer med Spocks bror i The Final Frontier (1989).

Herefter skiftede universet gear og fik nye folk ind med skiftet til The Next Generation-crewet. Et crew, der ledes an af Patrick Stewart i den ligeledes legendariske rolle som Captain Jean-Luc Picard, der også kan ses i Star Trek-serien The Next Generation, der løb i syv sæsoner fra 1987 og frem til 1994.

star-trek-10-film-anmeldelese-blu-ray-03

Det blev til i alt fire film med Captain Jean-Luc Picard ved roret med blandt andre Jonathan Frakes ved sin side i rollen som Commander William T. Riker og ikke mindst Brent Spiner som Lieutenant Commander Data. Samme tog de på eventyr med
Star Trek Generations (1994), First Contact (1996), Insurrection (1998) og Nemesis (2002), hvor Tom Hardy dukker op som skurk.

De tre seneste film i franchisen – dem, der hører til rebootet af universet – må man dog ud og have fat på separat. Altså Star Trek (2009), Star Trek Into Darkness (2013) og Star Trek Beyond fra i år, når den lander på Blu-ray. Men denne boks er dog ikke mindre tillokkende for fans af både Star Trek og rumeventyr i det hele taget – ”Live long and prosper” og hermed min varmeste anbefaling.

Star Trek: Stardate Collection er udkommet på Blu-ray den 8. september 2016.

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-banner

[tabgroup][tab title=”Star Trek: Stardate Collection | Blu-ray “]
star-trek-10-film-anmeldelse-blu-ray-cover
Titel: Star Trek: Stardate Collection – 10 Original movies and additional content
Release: den 8. september 2016
Medvirkende: William Shatner, Leonard Nimoy, Patrick Stewart m.fl.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Star Trek – The Original Series: En forrygende science fiction-serie

En tv-serie du skal se: Star Trek er en af populærkulturens største og mest populære franchiser. Det forstår jeg godt. For det omfattende science fiction-univers, der byder på alt fra tv-serier, film, tegneserier med mere er både spændende, tankevækkende og underholdende at være en del af.

Nu kan du så komme med tilbage til der, hvor det hele startede for præcis 50 år – nemlig med den banebrydende tv-serie Star Trek: The Original Series. Serien løb fra 1966 til 1969 og bød på i alt 79 episoder fordelt på tre sæsoner.

star-trek-the-original-series-anmeldelese-blu-ray-01

Nu er den originale tv-serie udsendt på forrygende Blu-ray, som udover serien også byder på et omfattende og mere end ni timer langt ekstramateriale. Ja, jeg kan lige ligeså godt allerede nu sige, at dette så absolut er en boks, jeg kun varmt kan anbefale – naturligvis til Star Trek-fans, men også nybegyndere.

For selvom du måske ikke har set den originale serie, kender du jo nok det legendariske rumskib U.S.S. Enterprise og flere af mandskabets medlemmer, som man her følger på deres mission ud i rummet “where no man has gone before”.

star-trek-the-original-series-anmeldelese-blu-ray-03

På missionen ud i det store og uendelige univers på jagt efter nye planeter og civilisationer følger man ombord på rumskibet blandt andre den legendariske Captain Kirk samt Spock og Dr. McCoy spillet af henholdsvis ligeledes legendariske William Shatner og Leonard Nimoy samt DeForest Kelley.

For en ting er naturligvis det kulørte univers, de vilde gadgets og de fremmede væsner, man møder i serien, noget andet og mindst lige så væsentligt er de karakterer, man her følger på deres eventyr. Videre til seriens mange og fint nuancerede tematikker så som menneskelighed, god og ond.

star-trek-the-original-series-anmeldelese-blu-ray-02

Blandt andet så skal James Doohan, Nichelle Nichols, George Takei og Walter Koenig også nævnes for deres vigtige og mindeværdige roller i serien som henholdsvis Montgomery “Scotty” Scott,l Nyota Uhura og Hikaru Sulu samt Pavel Chekov. Et eminent og indbydende persongalleri hele vejen.

Så ja, du bør bestemt få fingre i denne yderst lækre udgivelse, der gengiver den forrygende serie med et ligeledes forrygende billede og lydspor samt byder på forrygende og omfattende ekstramateriale, der som serien er både spændende og underholdende at dykke ned i. Så et stor hurra for Star Trek og de 50 år. Det er jo ingen alder!

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-banner

Star Trek: The Original Series er udkommet på Blu-ray den 18. august 2016.

[tabgroup][tab title=” Star Trek: The Original Series | Blu-ray “]
star-trek-the-original-series-cover
Titel: Star Trek: The Original Series, 1966-1969
Release: den 18. august 2016
Medvirkende: William Shatner og Leonard Nimoy samt DeForest Kelley m.fl.
Spilletid: cirka 69 timer
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

 

THE STRAIN SÆSON 1: Horror-serie fra mesteren Guillermo del Toro

Serie-anbefaling: Guillermo del Toro er en af mine yndlingsfilmskabere, så da det blev annonceret, at han sammen med en Chuck Hogan skulle stå bag en horrorserie baseret på deres bogtrilogi, spidsede jeg ører. Nu er første sæson af The Strain så landet på dvd til glæde for alle fans af del Toro, serier og horror. Hele 13 episoder, der udspiller dig over godt 10 timer.

Guillermo del Toro og Chuck Hogan har skrevet pilotafsnittet af serien, som Guillermo del Toro ligeledes har instrueret. Resten af sæsonens 12 afsnit bliver varetaget af andre kompetente folk.

the-strain-season-1-anmeldelese-dvd-01

De to skabere af serien samt bøgerne fungerer dog hele vejen som producere på The Strain, hvor en mystisk virus dræber de fleste passagerer ombord på et fly. Således bliver lederen af Center for sygdomsbekæmpelses Canary Team Ephraim Goodweather sat på sagen for at finde ud af, hvad der foregår.

For den dødelige virus skal naturligvis stoppes. Men intet er helt som ser ud til i serien, der både byder skumle mostre, masser af hemmligheder og overnaturlige væsner.

the-strain-season-1-anmeldelese-dvd-02

Udover Corey Stoll i rollen som Ephraim Goodweather, finder man også skuespillere som blandt andre Mia Maestro, David Bradley og Sean Astin på rollelisten i serien, der indtil videre har affødt tre sæsoner.

Så hvis du bliver bidt af denne første sæson, er der heldigvis mere godt i vente. Udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, der med tre featuretter ser nærmere på serien med interviews af cast og crew.

The Strain sæson 1 udkommer på dvd og Blu-ray den 18. august 2016.
[tabgroup][tab title=” The Strain sæson 1 | Blu-ray”]
strain-season-1-cover
Titel: The Strain sæson 1, 2016
Release: den 18. august 2016
Instruktion: Guillermo del Toro m.fl.
Medvirkende: Corey Stoll, Mia Maestro, David Bradley, Sean Astin m.fl.
Spilletid: 9 timer 58 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

EDDIE THE EAGLE: En charmerende skihopper og hans karismatiske træner imod alle odds

Sportsfilm på Blu-ray: Der er ikke noget så opløftende som en positiv sportsfilm om en underdog, der må kæmpe imod alle odds – og klarer sig. Sådan en film er Eddie the Eagle, der oven i købet er baseret på en sand historie om en britisk skihopper og hans utrolige vej til Vinter-OL.

I filmen følger man således den undertippede skihopper Eddie, der må tro på sig selv, når alle andre ikke gør det. Men med hjælp fra sin karismatiske træner Bronson finder han dog den opbakning, han ikke finder andre steder. Så nu må han med kyndig vejledning klare sig mod alles forventninger.

eddie-the-eagle-anmeldelese-blu-ray-01

De to hovedroller indtages af Taron Egerton og Hugh Jackman, der spiller henholdsvis den stålsatte og charmerende Eddie the Eagle samt hans hårde og rebelske træner, der tager den selvtillidsfulde skihopper under sine vinger.

Ja, spænd hjelmen og find skiene frem til denne inspirerende film om at tro på sig selv og gå efter drømmen, selvom når alle andre ikke gør det. Desuden medfølger lidt ekstramateriale, der ser nærmere på filmens tilblivelse, cast og virkelighedens Eddie. En film, man for resten fint kan hoppe ud i, selvom man ikke ved noget om skihop.

Eddie The Eagle udkommer på dvd og Blu-ray den 11. august 2016.

[tabgroup][tab title=”Eddie the Eagle | Blu-ray “]
eddie-the-eagle-cover
Titel: Eddie the Eagle, 2016
Release: den 11. august 2016
Instruktion: Dexter Fletcher
Medvirkende: Taron Egerton, Hugh Jackman m.fl.
Spilletid: 1 timer 46 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Jesús Franco leverer jazzede drab, smukke kvinder og en grum seriemorder-klassiker

Filmanbefalinger: Jeg har netop været en tur i den spanske filmskaber Jesús Franco-land – eller blot Jess Franco, om man vil. En håndfuld af hans film er nemlig udgivet på dvd her i landet, så det var på tide, jeg fik kastet mig over dem.

De seneste par dage har den således stået på blandt andet jazzede drab og smukke kvinder med den mystiske og musikalske mordthriller Venus in Furs fra 1969 samt en tur til et tågebelagt London, hvor den legendarisk seriemorder slagter kvinder i Jack the Ripper fra 1976.

Venus-in-Furs-Jack-the-Ripper-dvd-anmeldelse-03

Venus in Furs: Det hele starter med, at jazzmusikeren Jimmy Logan graver sin trompet op af sandet på en strand i Tyrkiet og efterfølgende finder en død kvinde, der er skyllet på land. Begyndelsen på en musikalsk og passende improvisatorisk mordmysterium, der er mere delirium end gængs erotikthriller, hvor jeg kommer med på både swingende jazzklubber og abstrakte hjernerejser.

Franco spiller her som en virtuos musiker på filmstrimlen, hvor virkelighed og drøm roder sig sammen for den plagede Logan. Han følger mig desuden med en fabulerende voice-over filmen igennem, mens fotograf Angelo Lotti spiller sammen med den viltre lydside og dansende historie med både slowmotion, hurtige zooms, intense nærbilleder og kulørte farvefiltre. Lækkert.

James Darren er både nærværende og fjern i blikket som Logan, Barbara McNair er skøn som sensuel sangerinde, mens Maria Rohm bringer erotisk mystik til rollen som den både døde og levende Wanda. Ja, jeg kan kun anbefale dig Venus in Furs, hvor min favorit Klaus Kinski også dukker op i en lille, men vigtig rolle.

Venus-in-Furs-Jack-the-Ripper-dvd-anmeldelse 01

Jack the Ripper – Kvindeslagten fra London: Klaus Kinski indtager den noget mere dominerende titelrolle i Francos Jack the Ripper-filmatisering. Nemlig som den enigmatiske og legendariske seriemorder, der sprætter prostituerede kvinder op i 1880’ernes London. Et både halvsløvt, men også stemningsmættet og brutalt favntag med morderen, der aldrig blev identificeret.

Det gør han dog her, hvor Kinski med både mani og uhyggeligt ro portrætterer den plagede morder, der er læge om dagen og kvindeslagter om natten. En meget mindre opløftende og kulørt film end Venus in Furs, men også med tag om kombinationen af mord, kvinder og mystik. Men start med førstnævnte titel.

Venus-in-Furs-Jack-the-Ripper-dvd-anmeldelse-02

Er du sulten på mere Jesús Franco?
Det er det danske selskab Another World Entertainment, der står bag de to udgivelser, og hvis du får smag for mere, har de udgivet et par andre Franco-titler. Nemlig Marquis De Sade – Eugenie og Marquis De Sade – Justine samt Ilsa – The Mad Butcher og 99 Women. Tjek også dem.

Billede, lyd og ekstramateriale:
Venus in Furs-udgivelsen lyder godt og står ligeledes flot på dvd med kun ganske få scener præget af slitage, intet graverende. Desuden medfølger interviews med Franco, der taler om filmen og sit øvrige virke (20 og 18 minutter) samt et interview med Rohm (11 minutter) plus trailer, biografier og billedgalleri.

Jack the Rippers dunkle billeder står fint på dvd, hvor lydsiden går klart, men lidt fladt igennem. Ekstramaterialet består tre dokumentarer, der ser på filmen og Francos virke med interviews, arkivmateriale og filmklip (22, 25 og 17 minutter) plus en brutalt slettet scene og trailers samt et billedgalleri.

marquis-de-sade-justine-eugine-ilsa-99-women

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Jesús Franco | Filmanbefalinger”]
venus-in-furs-jack-the-ripper-cover-03
Titel: Venus in Furs, 1969
Instruktion: Jesús Franco
Medvirkende:
James Darren, Barbara McNair, Maria Rohm, Klaus Kinski m.fl.
Spilletid: 86 min.
Udgiver: Another World Entertainment

Titel: Jack the Ripper – Kvindeslagteren fra London, 1976
Instruktion: Jesús Franco
Medvirkende:
Klaus Kinski, Josephine Chaplin, Andreas Mannkopff m.fl.
Spilletid: 88 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

Der er creepy stemning og grumt gys i The House at the End of Time

Filmanbefaling: Bered dig på et frisk opbud af gysergenrens velkendte varemærker med haunted house-gyset The House at the End of Time. Lad mig blot liste et par af dem: Et stort knirkende hus, dunkle kældre, tunge skygger, en grum tragedie, familieproblemer samt børn og gamle damer. Gisp!

Ja, listen kunne fortsætte, men ovennævnte er nogle af hovedelementerne i dette stemningsfulde gys. Ganske vist leveres der også et par forcerede jump scares, men også et par velplacerede og fint opbyggede af slagsen. Først og fremmest er det dog den creepy stemning og mysteriet i huset, der bærer filmen for mig,

the-house-at-the-end-of-time-dvd-anmeldelse-02

I filmens prolog omkommer en mand og hans søn under mystiske omstændigheder i deres store, dunkle hus. Hustruen og barnets mor, Dulce, efterlades nu alene tilbage og idømmes uskyldigt livsvarig fængsel for mordene.

Efter 30 år og endt dom vender hun nu tilbage til huset, der gemmer på hjernevridende hemmeligheder. Hun vil se fortidens tragedie i øjnene og finde sandheden bag det grumme mordmysterium, der har sendt lange skygger ind over hendes liv.

the-house-at-the-end-of-time-dvd-anmeldelse-01

Ganske vist trækker instruktør Alejandro Hidalgo på velkendte genreelementer, men gør det overvejende frisk, vellykket og ikke mindst med et godt greb om at stable olm stemning på benene. Så pyt med et par overflødige chok og en historie, der bliver liiiidt tung i røven med et par overfortalte pointer.

For filmen er både smuk, grum og herligt tung i sin atmosfære, hvor man kommer med Dulce rundt i både husets isnende indre samt den martrede kvindes eget forpinte sind. Ja, her leges oplagt med både tid og sted, mens det (ikke altid lige overraskende) mysterium folder sig intenst ud.

The House at the End of Time er udgivet på dvd, men indeholder desværre kun trailer og billedgalleri som ekstramateriale. Den kan desuden streames hos Blockbuster.dk HER eller købes på dvd HER.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The House at the End of Time | Filmanbefaling”]
The-House-at-the-End-of-Time-cover
Originaltitel: La casa del fin de los tiempos, Venezuela, 2013
Udgivelse: Januar 2016
Instruktion: Alejandro Hidalgo
Medvirkende:
Rosmel Bustamante, Adriana Calzadilla, Simona Chirinos m.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

INTO THE FOREST: En rolig og afdæmpet, men også intens film om Jordens undergang

Filmanbefaling: Jordens undergang er blevet filmatiseret et utal af gange – ofte med bulder, brag og larmende effekter. Med Patricia Rozemas Into the Forest er det en langt mere underspillet og afdæmpet undergang, man som publikum er vidne til. Men også en intens, nærværende og skræmmende undergang.

Vi dumper ned i en nær fremtid, hvor to søstre og deres far bor i en afsides liggende hus ude i skoven et godt stykke fra nærmeste by og andre mennesker. Af uforklarlige årsager forsvinder al elektricitet pludseligt, også derude i skoven.

into-the-forest-dvd-anmeldelse-01

De tre må nu – som resten af verden – forsøge at klare sig uden strøm, indtil den vender tilbage igen. Hvis den da gør det? Således ændrer scenariet sig hurtigt til et postapokalyptisk setup med tunge trætoppe hængende over dramaet, mens den nærliggende by hurtigt er drænet for mad og benzin.

Filmen udspiller sig primært i huset, hvor postapokalypsen fortælles i roligt tempo gennem den lille families nu ændrede verden. Man følger hvordan de forsøger at bevare roen og få hverdagen til at fungere, da troen på, at elektriciteten nok skal vende tilbage holdes højt.

Det er således ganske vist en rolig undergang, man er vidne til, men også et både knugende og tungt drama, der kun tager til i intensitet i takt med, at en tilbagevenden til normalen lader vente på sig.

into-the-forest-dvd-anmeldelse-03

Søstrene spilles intimt og fint af Ellen Page og Evan Rachel Wood – den ene rationel og akademisk funderet, den anden danser og med følsomt et sind. Faderen spilles med roligt overblik af Callum Rennie.

Et dynamisk trekløver, der afføder både sårbarhed, strid og potent menneskeligt drama derude i skoven, hvor der venter tilpas med overraskelser til at holde filmen kørende gennem sin rolige, men sikre vej mod undergangen.

Into the Forest er udgivet på dvd, men indeholder desværre kun trailer og et billedgalleri som ekstramateriale. Den kan købes på dvd HER eller streames hos Blockbuster.dk HER.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Into the Forest| filmanbefaling”]
into-the-forest-cover
Originaltitel: Into the Forest, USA, 2015
Udgivelse: Juli 2016
Instruktion: Patricia Rozema
Medvirkende:
Ellen Page, Evan Rachel Wood, Max Minghella m.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

KIDNAPPED: Et ondt, intenst og brutalt hjemmerøveri

Filmanbefaling: Der er noget grundlæggende ubehageligt ved film, hvor folk bliver terroriseret i deres hjem. Hvor de ellers trykke rammer for ens liv pludselig forvandles til et voldeligt og uforudsigeligt mareridt. Jeg er af samme grund også vild med home invasion-film – eksempelvis den spanske Kidnapped, som jeg just har genset.

Her bliver man som publikum indlagt til et brutalt hjemmerøveri, der løber helt af sporet. Hvilket betyder vold og vildt meget ubehag for den stakkels familie i Madrid, som her invaderes af en gruppe maskeklædte mænd.

Kidnapped---Secuestrados-dvd-anmeldelse-01

Volden tager dog først for alvor til hen imod slutningen, hvor filmen så også bliver herligt brutal. For selvom Kidnapped – eller Secuestrados, som er originaltitlen – ikke er nær så interessant og helt så ubehagelig som eksempelvis Funny Games eller blodig og poetisk som den franske À l’intérieur, er her tale om en solid og veleksekveret home invasion-film.

Den får i hvert fald min anbefaling som en ondsindet og veliscenesat familietragedie, der kommer godt i mål. Blandt andet takket være volden, men også fine præstationer fra den hårdtprøvede familie og gerningsmændene. Nå ja, fik jeg nævnt, at her også leveres lidt effektiv on-screen gore. Det er jo aldrig ikke en god ting.

Kidnapped er udgivet på dvd, men indeholder desværre kun trailer og slidehow som ekstramateriale. Den kan desuden streames hos Blockbuster.dk her eller købes fysisk her.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=” Kidnapped | Filmanbefaling”]

Kidnapped-dvd-cover
Originaltitel: Secuestrados, Spanien, 2011
Udgivelse: Auhust 2014
Instruktion: Miguel Ángel Vivas
Medvirkende:
Fernando Cayo, Manuela Vellés, Ana Wagener m.fl.
Spilletid: 82 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

10 CLOVERFIELD LANE: Fanget i en bunker med John Goodman

Blu-ray-anbefaling: Hvad ville du gøre, hvis Jorden pludselig blev ramt at et altødelæggende angreb, der betød den visse død på grund af strålefare, hvis du gik udenfor? I 10 Cloverfield Lane har Howard tænkt over dette scenarie og derfor bygget en bunker til, når uheldet var ude. Og det er det nu.

For ud af det blå bliver USA ramt af et mystisk og altødelæggende angreb. Vi følger således Howard og to andre, der har forskanset sig i den underjordiske bunker, som befinder sig et sted ude på landet i Louisiana.

Sikret mod stråling og forsynet med mad nok til flere år her langt under jorden opstår spliden og paranoiaen dog hurtigt blandt de tre overlevende. Det er i denne klaustrofobiske setting, at den intense fortælling udspiller sig.

Cloverfield-Lane-10-anmeldelese-blu-ray-01

For er der ét ord, der beskriver filmen, så er det intens. Et intenst kammerspil i en bunker under jorden. Mere vil jeg sådan set ikke afsløre af handlingen her. For mystikken omkring både angrebet og de tre personer er en stor del af filmen og den tiltagende paranoia.

John Goodman spiller den tvetydige Howard, mens Mary Elizabeth Winstead er den handlekraftige Michelle, som ved et tilfælde ender i bunkeren, mens John Gallagher Jr. er comic relief, men med fin følelsesmæssig tyngde som den småsludrende Emmett. Et stærkt cast med en potent intern dynamik.

Det lykkedes ganske enkelt virkeligt godt for den spillefilmsdebuterende instruktør Dan Trachtenberg at skabe en stemning af konstant usikkerhed, hvor den simple fortælling har nok af karaktermæssige nuancer og plotdrejninger til at holde intenst liv i den simple præmis og bunker-location. Stærkt.

Cloverfield-Lane-10-anmeldelese-blu-ray-02

Som filmens titel indikerer, så er her tale om en efterfølger til monstergyset Cloverfield fra 2008. Her er found footage-stilen dog lagt på hylden, men gyset og angsten lever også her i bedste velgående. På en god måde vel at mærke. Ja, det er bestemt en god ting at være fanget i en bunker med John Goodman.

– 10 Cloverfield Lane udkommer på Blu-ray og dvd den 28. juli 2016.

Billede, lyd og ekstramateriale:
Bunkeren klaustrofobiske indre gør sig godt på Blu-ray med et farvemættet, detaljerigt og skarpt billede, mens lydsporet ligeledes fornemt er med til at underbygge den intense stemning med velbalancerede niveauer og god bund.

Ekstramaterialet består af et kommentarspor med instruktør Dan Trachtenberg og producer J.J. Abrams samt syv featuretter, der ser nærmere på blandt andet plottet, forbindelsen til den første Cloverfield-film videre til casting og karakterer samt det at lave bunkeren, filmens effekter og musik (cirka 35 min. i alt).

[tabgroup][tab title=”10 Cloverfield Lane | Blu-ray-anbefaling”]
cloverfield-lane-10-blu-ray-cover
Titel: 10 Cloverfield Lane, 2016
Release: den 28. juli 2016
Instruktion: Dan Trachtenberg
Medvirkende: John Goodman, Mary Elizabeth Winstead, John Gallagher Jr. m.fl.
Spilletid: 1 time 44 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]