Blodig Weekend 2022: Så for Satan! Endelig er det tid til årets udgave af den gysende grumme filmfestival Blodig Weekend. Uhyggen løber fra den 16.-20. november og finder igen i år sted i den (u)hyggelige biograf Empire på Nørrebro i København.
Det er virkelig et privilegie med en festival dedikeret til genrefilm i den grusomme ende af filmspektret. Faktisk er det i år hele 10 år (!) siden, at festivalen første gang spredte skræk og rædsel i København.
Jeg er så heldig at have været med fra første gang. Siden da har Blodig Weekend været et filmisk højdepunkt på året for mig. Jeg glæder mig selv sagt derfor også til at gå løs på de skræmmende herligheder i år.
Lucio Fulcis ’The Beyond’ for fuld uhygge
En ting er naturligvis den unikke mulighed for at se en række gys, man ellers ikke ville kunne se på et stort lærred. Noget andet er, at festivalen også byder på gæster i form af både skuespillere og filmfolk fra skrækkens verden. Både af ældre og ny dato.
Årets program byder nemlig på både ældre og nye film. Se hele programmet nederst i artiklen – eller besøg festivalens site her for mere information.
En af festivalens ældre titler er min personlige favorit ’The Beyond’ fra 1981 – med den herlige danske titel ’Rædslernes hotel’ – af den italienske skrækmester Lucio Fulci, der har sin del af herlige sjaskere på sit bloddryppende CV.
Ikke nok med, at man kan opleve hans gys på det store lærred, så kan man ved visningen af skræk-klassikeren møde en af filmens oprindelige skuespillere, nemlig Cinzia Monreale. Hun vil inden visningen deltage i en Q&A om sin karriere og filmen. Vildt godt!
Et lille kig på Blodig Weekends grumme marked i 2021
Udover filmene og de prominente gæster på Blodig Weekend, er der vanen tro også en blodig filmquiz, hvor man kan få testet sin viden udi gru, mens der atter engang også vil være et marked om lørdagen, hvor man kan gøre sig en god handel med film, plakater, gysende tegneserier med mere i uhyggens tegn.
I år er markedet endda blevet udvidet til også at indtage ekstra lokaler ved biografen. Et stærkt tiltag. Så ha’ lommepengene parat!
Desuden gentages den i mine øjne gode tilføjelse til festivalen med at vise kortfilm inden nogle af filmvisningerne. Det fungerede i min optik sidste år virkelig fint med sådan en lille grum opvarmning inden hovedretten.
Ikke så meget mere sniksnak. Få straks kigget programmet igennem og så ses vi forhåbentlig til skønne grusomheder på Blodig Weekend 2022, som jeg kommer til at dække løbende her på sitet.
PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND 2022:
Onsdag den 16. november:
– Kl. 20:00: Åbningsfilm: ‘Crimes of the Future’
Torsdag den 17. november:
– Kl. 16:00: Samtale med Alice Krige
– Kl. 17:30: ‘Inferno Rosso: Joe D’Amato on the Road of Excess’ med introduktion
– Kl. 19:30: ‘She Will’ med Q&A
– Kl. 21:45: ‘Piggy’
Fredag den 18. november:
– Kl. 16:45: ‘Sissy’
– Kl. 17:00: Blodig Quiz
– Kl. 19:00: ‘Ukrudt’ med Q&A
– Kl. 21:30: ‘Black Friday’
Lørdag den 19. november:
– Kl. 12:00: Collector’s Market
– Kl. 12:30: ‘Daughter’ + kortfilmen ‘The Beast Will Kill Us All’
– Kl. 15:00: ‘Dark Nature’ + kortfilmen ‘The Last Sacrament’
– Kl. 17:00: ‘The Beyond’ med Q&A
– Kl. 19:00: ‘Event Horizon’ med introduktion
– Kl. 21:45: ‘Something in the Dirt’ + kortfilmen ‘From.Beyond’
Søndag den 20. november:
– Kl. 12:30: ‘Earwig’
– Kl. 13:00: Film på vej – ‘Mulm’
– Kl. 15:00: ‘The Yellow Wallpaper’ med introduktion
– Kl. 17:30: ‘Deadstream’ + kortfilmen ‘Tistlebu’
– Kl. 19:30: ‘The Lake’
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2022/11/blodig-weekend-logo-2022.jpg8061452Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2022-11-10 11:30:262022-11-10 11:39:59BLODIG WEEKEND 2022: Glæd jer til skræk og rædsel i biografen!
Blodig Weekend 2021: Årets grumme udgave af den gysende filmfestival Blodig Weekend nåede søndag sin ende i skønne Empire Bio på Nørrebro. Det er altid noget hø, når den sidste dag på skrækfestivalen når sin ende, således også i år. Men med lovning om at vende tilbage i 2022, må jeg lige pakke mine snøfteservietter væk og blot vente på at kunne sætte et nyt og blodigt kryds i kalenderen til næste år.
Men nok om blodsnot og slimet gråd. For denne søndag var der tre spillefilm og en enkelt kortfilm på finaledagens program. Heraf endnu et ubehageligt højdepunkt ud af de film, jeg nåede at se i år. Mere om det senere. Første visning nåede nemlig for mig ikke helt op at ringe på den frygtindgydende klinge. Mindre kan også gøre det. For med en ganske spændende historie, var der bestemt noget at komme efter i ’The Kindred’.
Fortidens hemmeligheder hjemsøger ‘The Kindred’
Vi møder i filmens intense åbningsscene en panikslagen kvinde, der ser sin far falde i døden for fødderne af hende. Hun ender i koma og vågner først et års tid efter op. Nu må hun forsøge at stykke sine vage minder sammen i håbet om at finde frem til sandheden bag sin indlæggelse og farens selvmord. Det bliver starten på en langsomt snigende historie, der byder på fortidens spøgelser og andre gysende hemmeligheder.
Jeg blev ganske vist ikke som sådan grebet følelsesmæssigt, men historien havde sine fint tænkte øjeblikke og plotmæssige overraskelser, der på trods af filmens – for mig – lidt for slæbende tempo, endte med at gøre ’The Kindred’ til en helt ok åbner denne gysende søndag. Det var så lige det der filmiske højdepunkt på sidstedagen. Det kom med anden visning i form af rape-and-revenge-mavepusteren ‘Violation’.
Ubehaget tager kun til i den ubehagelige ‘Violation’
Den grumme fortælling om en kvindes hævn over sin voldtægtsmand blev fortalt med sikker hånd om at sætte en intens knude af gru i maven på mig. Fortalt i forskudt tid foldes den ubehagelige historie om overgreb, lyster og blodig hævn nemlig på intens vis ud. For med krads krydsklipning mellem to vennepars weekendtur samt den fatale voldtægt og heraf affødte hævn, gav mig et dynamisk ubehag.
Desuden blev det hele fortalt med en dragende billedside af bl.a. berusende natur, intense nærbilleder og ikke mindst ubehagelige scener, hvor der ikke blev kigget væk, selv når det gjorde mest ondt. En voldsom mavepuster, der blev indledt af en ganske fin introduktion ved forfatter og gyserfan Helene Hindberg, der bl.a. kiggede på den ubehagelige voldtægtsgenre gennem tiden og dens implicerede problematikker.
Der gemmer sig monstre i spejlene i kortfilmen ‘In the Mirrors’
Desværre kunne dagens sidste film ikke holde niveau. Først den otte minutter lange spejlgyser ’In the Mirrors’, hvor grumme monstre kun kunne ses i spejles refleksion. Et fint koncept og stramt fortalt, dog ikke rigtigt uhyggelig. Men en fin appetizer inden hovedretten, der blev serveret af instruktørparret Julien Maury og Alexandre Bustillo, der bl.a. står bag den mesterligt intense og rædselsvækkende blodige ’Inside’.
Med undervandsgyset ’The Deep House’ nåede de dog ikke ovenstående titel til sokkeholderne. Der var ellers lagt op til et klaustrofobisk bekendtskab, da man her følger et par, der dykker efter et hemmeligt hus langt under vandoverfladen for at kunne forevige det på film. Det øde hus viser sig naturligvis at huse andet end blot uskyldige fisk… og snart er nedtællingen på parrets iltration sat i gang.
Der dykkes dybt efter gyset i ‘The Deep House’
Desværre lykkedes det ikke de to franskmænd at hive mig gispende med ned i dybet. Det hjalp den kaotiske klipning ikke på, mens historien heller ikke havde nok at byde på i hverken karakterportrætterne eller overraskelser. Uhyggen udeblev, selvom et par jump scares dog virkede langt bedre på andre af salens gæster end på mig. Jeg endte desværre med at sidde tilbage som en lidt slatten fladfisk.
Selvom den sidste film på Blodig Weekend for mit vedkommende ikke var et gysende grumt bekendtskab, har det atter været en fornøjelse at kunne mæske sig i den ene gyserfilm efter den anden. De film jeg så har i hvert fald vist en genre, der i den grad lever og leverer et alsidigt udbud af fortællinger. Fra spøgelsesgys og komiske blodsudgydelser til ubehagelige voldshistorier og rent vanvid.
Blodig Weekend 2021: Så for satan! Hvor er det aldeles gruopvækkende lækkert at være tilbage på den københavnske filmfestival Blodig Weekend, der sætter filmisk fokus på den alsidige gysergenre. For efter et år, hvor de blodige herligheder måtte aflyses grundet Corona, er gruen tilbage for fuld blodrus i Empire Bio på Nørrebro.
Lørdagen stod for mig i skrækkens tegn i hele 12 blodflænsende timer. Herligt! Dørene blev nemlig sparket brutalt ind denne lørdag kl. 12:00, hvor det obligatoriske Collectors Market bød velkommen til de gruglade gæster med en række forskellige stande, der bød på alverdens gys- og genrefilms-orienterede sager.
Der var nok af labre sager at forelske sig i og kaste penge efter på årets marked
Fra bl.a. sjaskede film på både VHS, dvd og Blu-ray, videre til spruttende filmplakater og blodige bøger med mere. Der var i den grad rift om sagerne, da startskuddet lød ved middagstid, hvor vi mange grufans således stimlede sammen på markedet.
Jeg var naturligvis blandt de blodtørstige samlere, der som sultne zombier kastede sig over de mange film, hvor jeg fik kløerne i bl.a. to skønne titler på Blu-ray, nemlig franske Georges Franjus mesterlige ’Les yeux sans visage’ fra 1960. Et sælsomt sort/hvid-gys med melankolsk og tragisk klangbund. Jeg glæder mig til et gensyn. Det samme gælder for den danske pornogyser ’Dværgen’ fra 1973 på en fræk amerikansk Blu-ray.
Årets blodige marked bød bl.a. også på film i rækkevis!
Lørdagens første film åbnede på brutal vis filmballet kl. 15:00 med ’Coming Home in the Dark’. Der var inden da således god tid til at snakke gys med både venner og andre skrækfans samt savle over hinandens nyindkøbte sager. En for mig vigtig del af Blodig Weekend er udover filmene og markedet nemlig også det at kunne nørde grusomt igennem med andre af festivalens grumme gæster.
Men tilbage til ’Coming Home in the Dark’. Det var en gritty omgang vold, hvor en stakkels familie får uventet selskab på en tur langt ude i naturen. For to mænd med et skarpladt jagtgevær gør nemlig snart den ellers idylliske familietur til et sandt helvede. Ikke just en opfindsom film, men dog en brutalt skåret omgang klassisk familie-med-psykopater-på-nakken-i-naturen. Intet mere, intet mindre, men lige tilpas og en dejlig rå start på lørdagens visninger.
Et styk morderisk psykopat i ’Coming Home in the Dark’
Et super nyt tiltag er i år, at der før flere af visningerne vises en grum kortfilm. Det gjorde sig gældende for lørdagens tre øvrige film. Først med den mystiske og ok urovækkende danske ’Det er i jorden’, hvor en far har gang i et underligt graveprojekt i baghaven. En fin opvarmning til hovedretten, der skulle vise sig at være den for mig bedste filmoplevelse indtil videre i år, nemlig den uknaldede og syrefulde tyske ’Dawn Breaks Behind the Eyes’.
Her ankommer man til et kringelkroget og smukt slot, hvor virkeligheden blandes drømmelogisk med mareridt, mens fortællingen både tog herlige krumspring og røven på mig. En visuel hyldest til bl.a. 60’erne og 70’ernes farverige film, men med et nutidigt touch, der ikke gjorde filmen til en flad pastiche, men en smuk og syret oplevelse i egen ret. Bl.a. var filmens instruktør og medforfatter Kevin Kopacka til stede til en interessant Q&A efter filmen. Det er altid fedt med gæster.
Der var knald på både syre og skønhed i ’Dawn Breaks Behind the Eyes’
Hvis du har gået hele livet og savnet et klamt bussemandsgys, så gik du ikke forgæves i går, hvor den ækle og morsomme kortfilm ’Flick’ blev vist før bonderøvs-gyset ’Honeydew’. Her møder man nemlig en ung mand, der får gravet en slimet klat ud af næsen, der dog nægter at give slip på hans finger. Herfra starter vanviddet og bussemandens klamme greb om vores stakkels hovedrolles finger. Så dumt, så skønt!
Efterfølgende blev det fortællermæssige tempo sat noget ned med den klamme og stemningstunge ’Honeydew’, hvor man følger et kærestepar på en landlig tur og deres yderst uheldige møde med en tilsyneladende sød ældre dame. Hun er dog langt fra uskylden selv. Gisp!
Bondrøvesgyset ‘Honeydew’ bød på en gammel dame, du ikke vil være venner med
Snart er kæresteparret viklet ind i et levende mareridt, hvor instruktør Devereux Milburn burde have dræbt en del darlings, da fortællingen ikke kunne bære sin spilletid uden at miste pusten, mens historien ender med at gå i ring. Det var en skam, da her bestemt var dejligt grumme idéer i spil. Desværre ender den olme film dog som en noget tungrøvet fornøjelse.
Så var der absolut mere medrivende smæk på underholdningen i de to efterfølgende vanvidsoplevelser i form af den finske kortfilm ’Night of the Living Dicks’ og ’Sweetie, You Won’t Believe It’ fra Kasakhstan. Ja, som titlen afslører, er der dillere på drilsk spil i den vanvittige finske film, hvor et par briller afslører, hvilke mænd, der bogstavelig talt er nogle idiotiske pikhoveder.
’Sweetie, You Won’t Believe It’ leverede sorthumoristisk vold for fuld skrue
For med herlig brug af praktiske effekter indfinder en lang række ækle mænd sig i fortællingen, hvor deres hoveder forvandles til rigtige pikhoveder. Skørt, skønt, sjovt og smukt filmet i forførende billeder i dragende sort/hvid. Sådan! Der blev efterfølgende skruet godt op for farveladen, men ikke ned for underholdningen med den sorthumoristiske og blodige komedie ’Sweetie, You Won’t Believe It’.
Her har en familiefar fået nok af sin gravide kones konstante skældud, så han stikker af på en fisketur med to venner. Turen bliver dog snart til en absurd kamp for overlevelse, da de tre mænd støder ind i en række dræberglade lokale vanvidspersoner. Den står således på det ene bizarre, blodige og groteske optrin efter det andet. En dejligt opløftende omgang komedie-vold at slutte lørdagen af med.
BLODIG WEEKEND 2019: Søndag var desværre allerede sidste dag på dette års udgave af genrefilmfestivalen Blodig Weekend, der i fire fuldfede gyserdage har serveret både urovækkende, væmmelige og skræmmende film i Empire Bio på Nørrebro, hvilket har sat en stor, fed og blodig streg under præcis, hvor alsidig, rummelig og interessant horror-genren er. Således har den stået på alt fra snigende western-horror til 70’er-syret dæmonbesættelse og charmerende monsterfilm.
Sidstedagen stod for mit vedkommende på fire film – hvilket gør, at jeg når op på at se hele 13 film på festivalen. Det var dog ikke med en film, at denne sidstedag startede. Det gjorde den derimod med en veloplagt og spændende masterclass med festivalens helt store gæst, nemlig den amerikanske horror-guru, producer og instruktør Mick Garris. Desværre var fremmødet ikke helt så stort, som man kunne have håbet på, men det gjorde så kun eventet det mere intimt.
Instruktør Mick Garris interviewes af Blodig Weekends Elias Elliot
Den stod således på en ret så grundig snak om hele Mick Garris’ spændende karriere, hvilket varede en god times tid. For ja, Mick Garris har arbejdet med rigtig mange af de helt store ikoner indenfor horror-genren. Listen tæller alt fra blandt andet John Carpenter, Joe Dante og Dario Argento videre til Stuart Gordon, Tobe Hooper samt John Landis og ikke mindst det tilbagevende og lange samarbejde han har og har haft med Stephen King på adskillige projekter.
Man kom således omkring hans arbejde som manuskriptforfatter, producer og podcaster med egen horror-podcast, videre til instruktør af både tv-serier og spillefilm, hvor man nok vil kende ‘Critters 2’ og ‘Sleepwalkers’, der også blev vist på festivalen – samt hans nye antologifilm ‘Nightmare Cinema’. Det var også interessant at høre om arbejdet med den stjernespækkede antologi-serie ‘Masters of Horror’, hvor ovennævnte instruktører netop var tilknyttet.
Der er olme hekse på spil i ‘The Night Sitter’
Efterfølgende var det så blevet tid til dagens første film. Her stod den på en desværre noget flad oplevelse med hekse-gyset ‘The Night Sitter’, hvor Amber skal babysitte den unge dreng Kevin. Hun er dog kun ude på at røve huset, men snart går det hele dog galt. Både hvad angår røveriet, men hvad endnu værre er, så hidkaldes en grum heksetrio ved et uheld – og så er helvede løs. Ja, det lyder i grunden ret så underholdende. Det var desværre ikke helt tilfældet.
For godt nok var der momenter af noget, der kunne være gyser-og-okkult-cool, hvor blandt andet scenerne var 80’er-belyste i både røde, blå, gule og grønne farver, mens der også sine steder var lækker syth på lydsiden. Dette stilistiske genregreb blev dog aldrig særlig gennemført eksekveret og synes derfor mest som et lidt fesent forsøg. Karaktererne var heller ikke vildt interessante og filmen slet ikke uhyggelig. Men hey, okkultisme og olme hekse er trods alt aldrig kun en dårlig ting.
Morderiske børn på bersærkergang i ‘Nightmare Cinema’
Herefter stod den på Mick Garris’ ovennævnte antologi-film ‘Nightmare Cinema’, der bestod af fem kortfilm. Her kom man således omkring en underholdende slasher med et science fiction-twist med Alejandro Brugués’ genrebevidste ‘The Thing in the Woods’, videre til en dejlig sort humoristisk sag af Joe Dante med ‘Mirari’, hvor den stod på forfængelighed og ikke mindst grufuld plastikkirurgi, hvor man blandt andet finder en herligt olm Richard Chamberlain som slibrig kirurg.
Kortfilm nummer tre bød på dæmonbesættelse og dejlig meget splat, der involverede adskillige blodige børnelemmer i Ryûhei Kitamuras ‘Mihait’, mens der var en syret tur ned i vanviddet med David Slades sort/hvide og skumle ‘This way to Egress’. Desværre endte antologien med den flade ‘Dead’ af Mick Garris, hvor man kom på en tur ind i grænselandet mellem de levende og de døde. Desværre noget kedeligt fortalt – men overordnet en virkelig underholdende samling kortfilm.
Hvad gemmer sig mon på prærien i ‘The Wind’?
Andensidste film på festivalen tog mig med tilbage til det vilde vesten med den langt overvejende afdæmpende western-gyser ‘The Wind’, der i langsomt og dvælende tempo foldede sin slowburner-fortælling om Lizzy ud på præriens store vidder. Her bor hun og hendes mand langt fra alting og i eget rolige selskab. Helt roligt forbliver det dog ikke der ude på prærien. For Lizzy synes at opleve mystiske lyde og ser underlige skygger i mørket. Men hvad er det mon, der er på spil?
Nej, der sker ikke meget ude på prærien – og det gør der heller ikke i filmen, der levede mere af sin snigende og skumle atmosfære end af netop et plot. Desværre bliver fortællingen bare lige tung nok i røven og for begivenhedsfattig til, at jeg sad engageret med hele vejen. Det er virkelig en skam, da ‘The Wind’ kunne have været en vellykket western-pendant til den formidable ‘The Witch’ – altså en rolig creeper sat i uvante prærie-omgivelser for gyser-genren. Det skete desværre ikke.
Ham her fra ‘The Golden Glove’ vil du helst ikke møde i virkeligheden
Det var efterfølgende helt vemodigt at sætte sig til rette til Blodig Weekends sidste film for i år – men hvilken film og hvilken forrygende afslutning på årets festival! Der blev nemlig her blændet op for tyske Fatih Akins væmmelige, tragiske og ulækre seriemorderfilm ‘The Golden Glove’, hvor man kommer tilbage til starten af 1970’erne i Hamburg, hvor en seriemorder er på blodig spil – nemlig den triste og alkoholiserede skæbne Fritz Honka. Her var ingen sofistikeret morder i vigør, men blot en yderst ulækker og tragisk mand med hang til klodsede mord og menneskeparteringer.
Hele filmen emmede af fordærv – som hang der en grum dunst i biografens mørke. Herligt! Her var ligeså meget tale om et nedslag i dette deprimerende liv end en plotdrevet seriemorderfilm. Det fungerede virkelig godt, da både håbløsheden og grumheden på den måde blot kunne udspille sig som et levet liv foreviget på film. Ubarmhjertig, ufravigelig og med en virkelig formidabel og ukendelig Jonas Dassler i hovedrollen. Ikke bare en af mine bedste filmoplevelser på Blodig Weekend, men også i filmåret 2019 indtil videre. Sådan!
Mange tak for endnu et dejlig blodigt, urovækkende og (u)hyggeligt år på Blodig Weekend.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2019/04/golden-glove-fatih-thumb.jpg7201280Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-04-15 08:18:382019-04-15 08:18:40BLODIG WEEKEND 2019: De sidste grumme film og et gysende tak for i år
BLODIG WEEKEND 2019: I går lørdag var den helt store og skrækindjagende dag på dette års udgave af genrefilmfestivalen Blodig Weekend – eller gyserfilmsfestival om man vil, da det nemlig er de uhyggelige, grumme og urovækkende film, som festivalen specialiserer sig i. For udover, at jeg havde hele fem film at se frem til, så var det også dagen, hvor man kunne gå på opdagelse i det obligatoriske Collector’s Market.
Du finder det fulde program for festivalen her. Således var caféområdet i Empire Bio, hvor de blodige festligheder holder til, blevet omdannet til en grufuld herlighed af boder med alle mulige skønne og grumme ting fra horror-verdenen. Alt fra plakater, magasiner og bøger til film, figurer og de altid skønne VHS-bånd. Jeg fik da også selv gjort en lille handel, der bestod af George A. Romeros ’Dawn of the Dead’ på en flot VHS-kassette samt to italienske snaskere – den ene af instruktør-favoritten Lucio Fulci.
På jagt efter horror-snask på Blodig Weekends marked
Dagen skulle egentlig være startet med en paneldebat om horrorlitteratur, men den blev desværre aflyst. Men ja, så var der mere tid for mig på markedet – og ikke mindst snak med andre horror-nørder, hvilket altid er en fornøjelse og ikke mindst en stor del af det, der også er med til at gøre Blodig Weekend til et festligt højdepunkt på filmåret for mig. Det var derfor ikke en paneldebat, men derimod den underspillede creeper ‘The Cleaning Lady’, der skød dagens program i gang for mig.
Et snigende godt startskud på dagens fem film, hvor man fulgte en ensom kvinde, der starter et personligt venskab med sin vansirede og stille hushjælp. Roligt, men sikkert folder den grumme fortælling sig således ud i et fint og komplekst spind af overraskelser og plotafstikkere. Sine steder måske en smule ujævn, men hele vejen stemningsfuld og med en stille og stødt stigende spændingskurve, der hvirvlede mig ind i sin urovækkende verden af triste skæbner. Skønt!
Fra hushjælp til prinsesse?
Herefter stod den på festivalens vel nok mest syrede, absurde og bizarre film – i hvert fald indtil videre. For klokken 15:00 ventede den tyske ‘Luz’ nemlig i biografens mørke. En på mange måder interessant film, der på dragende vis fik taget om mig med sit sælsomme univers og 70’er-vibrerende stemning i en fortælling, det var herlig svært at finde hoved og hale i. Heldigvis blev jeg – på trods af de plotmæssige udfordringer – holdt fast af filmen og dens drilske leg med historiefortælling.
For hvad handler filmen egentlig om? Jo, noget med en ung kvinde, der dukker op på en politistation, hvor hun afhøres. Denne grundpræmis er dog aldrig ligetil eller enkelt fortalt, men foldes ud på enigmatisk vis, hvor der vist nok også er en fæl dæmon på spil? Det mens der leges med både tid, sted og rum samt karakterer, billede og lyd. En stemningsfuld, forførende og drilsk filmiske fornøjelse.
Det herlige 70’er-mindfuck ‘Luz’
Herefter var der endnu en af festivalens retro-visninger på programmet med Blodig Weekends æresgæst og instruktør Mick Garris’ charmerende Stephen King-film ‘Sleepwalkers’ fra 1992. Mick Garris var – som ved sine andre film – tilstede før og efter filmen. Som altid veloplagt og med masser af gode og interessante røverhistorier fra både filmen, men også sit arbejde i det hele taget i skrækfilmens verden. En sand fornøjelse. Det var ‘Sleepwalkers’ også – sine ujævnheder til trods.
Som titlen indikerer er der i filmen såkaldte sleepwalkers på spil – væsner, der kan ændre form og får næring af jomfruer. En af dem er den unge Charles, der således indleder en flirt med Tanya – der dog snart må se sig selv som offer for den katte-grumme og unge sleepwalker. Tilsæt så lige en herlig bombastisk finale, et upassende mor-og-søn-forhold og ikke mindst en røvfuld katte (126 i alt, som Mick Garris fortalte var antallet, der var med i produktionen), så har du opskriften på en skøn lille film fra start-90’erne.
Et katte-monster på spil i Mick Garris’ ‘Sleepwalkers’
Årets indtil videre filmiske højdepunkt indtraf herefter med dagens fjerde film, nemlig den giallo-lækre ‘Abrakadabra’ af brødrene Onetti. Dem, der ikke lige måtte være bekendte med giallo, kan genren kort beskrives som film i krimi-og-thriller-land med mordmysterier og overraskende plotdrejninger, mens også både lyd- og billedside spiller en afgørende rolle, hvor blandt andet en maskeret morder samt sirlige og opfindsomme drab er faste ingredienser.
Således blev jeg med den smukke ‘Abrakadabra’ henført til giallo-genrens storhedstid i de farverige 70’ere – en tidslomme som filmen virkelig fornemt rammer uden at blive en plat efterligning, men en både oprigtig og troværdig kærlighedserklæring til genren, hvor man her følger en tryllekunstner, der pludselig ser sig selv som målet for en mystisk morder. Klassisk giallo. Utroligt nok står de to brødre også bag den rædselsfulde og grimme slasher-sag ‘What The Waters Left Behind’. De bør umiddelbart holde sig til den stilfulde giallo, for det har de bestemt styr på.
Den æstetisk lækre og formidable ‘Abrakadabra’
Aftenens femte og sidste film sluttede dagen af med en omgang desværre ikke helt vellykket party horror med den sine steder ganske vist ret så veloplagt blodspruttende ‘Puppet Master: The Littlest Reich’. Helt vellykket blev de sort humoristiske eskapader dog ikke – hertil var filmens flow for langsomt fremskridende, mens der også var for lidt action med de morderiske nazi-dukker. Mest opfindsomt var et drab på en mand, der står og tisser, da han får kappet hovedet af, så det lander i kummen – på den måde står han og tisser på sit eget afhuggede hoved. Herligt.
Desværre tynges filmen blandt andet af sin hovedkarakter, den just fraskilte tegneserienørd Edgar, der spilles helt og aldeles sjælløst og charmeforladt af Thomas Lennon. Han matcher på ingen måde den vildskab og charme, der rent faktisk momentvis er til stede i filmen, hvor en flok nazistiske dukker går amok på en flok hotelgæster. Ja, det lyder mere underholdende end det var. Det til trods går man jo ikke helt galt i byen med nazi-dukker på morderisk bersærkergang.
En af de mange nazi-dukker i ‘Puppet Master: The Littlest Reich’
BLODIG WEEKEND 2019: Efter en god og grum åbningsdag på genrefilmfestivalen Blodig Weekend, hvor der blot var en enkelt film på programmet, så ventede der fredag hele tre film. Herligt! Det var således skønt igen at kunne tage cyklen til Empire Bio på Nørrebro, hvor festivalen, der specialiserer sig i alt det skræmmende, blodige og urovækkende, holder til – frem til og med søndag den 14. april. Så kom nu lige med ind i mørket.
Dagens blodige festligheder blev skudt helt ok i gang med den delvist vellykkede ‘Elizabeth Harvest’ – en i grunden ret så fin bastard af kold science fiction, grumt ægteskabdrama og ikke mindst et ordentligt skud psykologisk terror samt et stænk blod, naturligvis. For selvom filmen måske nok var mest interessant på idéplan, så foldede den sig nu også helt ok engagerende ud med fine overraskelser undervejs.
Det måske/måske ikke så lykkelige ægtepar i ‘Elizabeth Harvest’
Man følger de nygifte Elizabeth og Henry, der ankommer til hans overdådige hjem ude i naturen, hvor han lover at overøse hende med al luksus i verden. Der er bare lige det lille men, at hun ikke må gå ind i ét mystisk rum i den enorme ejendom. Jeg vil ikke her spoile noget, hvis du nu skulle være nysgerrig på at se filmen. Men helt rar er overraskelsen bestemt ikke. Desuden er en sært dragende Abbey Lee og en tvetydig Ciarán Hinds rigtig gode i de to hovedroller. De to er filmen værd.
Herefter blev jeg ædt stille og roligt op af instruktør Lee Cronins dejligt dvælende og urovækkende ‘The Hole in the Ground’ – en snigende slowburner. Her flytter en mor og hendes lille søn ind i et stort hus ude i den idylliske natur. Men nej, det forbliver naturligvis langt fra idyllisk. For hendes søn begynder måske/måske ikke at opføre sig mere underligt end hvad, der huer hans For hvad er der i grunden på spil her?
Mor og søn i ikke så skøn forening i ‘The Hole in the Ground’
Således rulles der et underspillet drama ud på grænsen mellem virkelighed og vanvid, mens forholdet mellem mor og søn kun bliver mere og mere presset. For er hendes søn nu i grunden også hendes søn? Instruktør Lee Cronin introducerede filmen og deltog efterfølgende i en spændende og vittig Q&A, hvor han blandt andet afslørede et par filmiske hemmeligheder. Bestemt en god opvarmer til det, jeg havde glædet mig mest til denne andendag på festivalen, nemlig ‘Critters 2’ fra 1988.
For ja, intet mindre en gyserguru og instruktør Mick Garris besøger nemlig i disse dage Blodig Weekend. Han var derfor naturligvis også med til både at introducere og snakke om sin film efter visningen. De olme, sultne og behårede Critters behøver nok næppe nogen introduktion her – for kort fortalt, så er de lodne bæster fra rummet glubsk på spil endnu engang i denne charmerende forsættelse.
Horrorguru Mick Garris fortæller røverhistorier om ‘Critters 2’
Der er modsat den første ‘Critters’ skruet væsentligt op for både humoren, men også brugen af de glubske – og sært søde – critters. De går således herligt amok i en film, der disker op med adskillige skønne og monsterbefængte scener, der også indeholder intergalaktiske dusørjægere. Lækkert! Så selvom den første ‘Critters’ bestemt er en skøn sag, så er denne 2’er mere end værd at kaste sig over og sin kærlighed på. For det er altså en 80’er-charmerende sag.
Efterfølgende stod den på en veloplagt Q&A med en ligeledes veloplagt Mick Garris, der er fyldt med adskillige røverhistorier – både fra tilblivelsen af ‘Critters 2’, men også om sit arbejde i horror-branchen i det hele taget. Ja, han har arbejdet en stor del med Stephen King, men også gyser-legender som John Carpenter, Joe Dante og Dario Argento. Kom så afsted, for Mick Garris er at finde på festivalen til blandt andet visningerne af hans ‘Sleepwalkers’ og hans nye film ‘Nightmare Cinema’.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2019/03/critters-2-blodig-weekend.jpg5741024Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-04-13 08:17:032019-04-13 08:17:05BLODIG WEEKEND 2019: Gysende godt throwback og andre grumme film
BLODIG WEEKEND 2019: Så er vi kommet til et af de tilbagevendende filmiske højdepunkter på filmåret for mig, nemlig genrefilmfestivalen Blodig Weekend – eller gyserfilm-festivalen, om man vil. For det er de uhyggelige, grumme og blodige film, den københavnske festival specialiserer sig i, når den folder sig glubsk ud i Empire-biografen på Nørrebro fra torsdag den 11. til og med søndag den 14. april.
Siden sidste år er de grusomme festligheder således rykket fra Cinemateket i Filmhuset, hvor de blodige eskapader ellers har holdt til siden festivalens start i 2012. Ja, jeg har været med helt fra starten, så naturligvis indfandt jeg mig også i Empire på åbningsaftenen, hvor den torsdag aften således stod på kolde velkomstdrinks, (u)hyggelig stemning og gysersnak for de spændte horror-fans og festivalgæster.
Chloë Grace Moretz er på den i Neil Jordans ‘Stalker’
For ja, der var mødt et talstærkt publikum op, hvor det hele blev skudt godt i gang med den obligatoriske blodige filmquiz, som de mest vovede filmfans og gore hounds kunne teste deres horrorfilm-viden i. Efterfølgende ventede festivalens åbningsfilm med den psykologiske thriller ‘Greta’, der har fået den passende danske titel ‘Stalker’, da det lige netop er hvad, der er på udspekuleret spil her.
Det er ganske vist småt med spruttende blod i denne åbningsfilm på Blodig Weekend anno 2019. Men hey, pyt med det, når nu instruktør Neil Jordan leverer et underholdende – om end ikke just lige logisk – stykke med psykopatisk funride, hvor ikke mindst et styk psykotisk kvindemenneske i form af en dirrende og urovækkende Isabelle Huppert komplet vinder mig over som stalkeren fra Helvede.
Instruktør Neil Jordan med til Q&A via Skype
Ja, Isabelle Huppert er så absolut et creepy bekendtskab, hvilket desværre først går op for Chloë Grace Moretz’ karakter Frances alt for sent. For hvad der ellers starter som et uskyldigt – og tilfældigt – venskab, udvikler sig snart til noget af en kattepine for Frances, der ikke sådan lige synes at kunne slippe af med den franske kvinde, der altså viser sig at have andet end et normalt venskab i tankerne.
Efterfølgende var der en fin Q&A med filmens instruktør og medforfatter Neil Jordan over Skype. Han snakkede blandt andet om filmens interessante tematikker som ensomhed og moderskab, mens der fra både interviewer og sal blev stillet spørgsmål, der afstedkom spændende og sjove svar. Alt i alt en skøn start på Blodig Weekend. Jeg glæder mig til en weekend i gruens tegn – jeg håber, at vi ses i mørket!
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2019/04/greta-stalker-02.jpg5501050Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-04-11 20:53:422019-04-11 20:53:44BLODIG WEEKEND 2019: De grumme løjer er skudt psykotisk godt i gang
BLODIG WEEKEND 2019: Så er det snart tid til endnu en omgang af Danmarks største genrefilmfestival Blodig Weekend, der tog sin begyndelse tilbage i 2012.
Det betyder, at du snart igen kan kaste dig sultent over horror, gru og andre både brutale og bizarre genrefilm – 16 titler i alt. Jeg glæder mig helt vildt meget! Jeg håber, vi ses i biografens mørke.
Blodig Weekend forløber i år fra torsdag den 11. april til og med søndag den 14. april i den hyggelige Empire-biograf på Nørrebro i København. Du køber dine billetter lige her hos Empire.
Nu er festivalens sprudlende program så landet. Og ja, der er altså igen i år gysende oplevelser i vente. Men udover rækken af film, så byder Blodig Weekend også på andre skræmmende oplevelser.
‘The Cleaning Lady’
For udover nye gys på menuen, er der også et par retro-titler i forbindelse med, at instruktør Mick Garris gæster festivalen. Han har ofte arbejdet med Stephen King-materiale og er yderligere en snakkesaglig horror-stemme i debatten – to af hans film vises, nemlig ‘Critters 2’ og ‘Sleepwalkers’.
Videre er der en gratis Blodig Quiz for dem, der tør teste deres gyserviden, mens man også finder en paneldebat om årets bedste horrorlitteratur.
Videre er der en Masterclass med netop Mick Garris samt det obligatoriske Collector’s Market, hvor du kan købe film, plakater og merchandise samt andre interessante sager – og nok også møde blandt andet Mick Garris til en horror-sludder.
Herunder finder du det fulde program for Blodig Weekend 2019:
TORSDAG DEN 11. APRIL:
Kl. 17.30: Blodig Quiz Den finder som alt andet sted i Empire. Du møder bare op.
Kl. 19.30: Film: ‘Stalker’ (Irland, USA, 2018, Neil Jordan) Det starter som et fint venskab, da unge Frances møder den ældre og sofistikerede Greta. Greta er en ensom enke og Frances er servitrice i en New York-restaurant, der stadig kæmper med tabet af sin mor. Man skulle tro, de kunne hjælpe hinanden og det kunne de måske også, hvis da ikke Greta skulle vise sig at være på den forkerte side af mental sundhed.
‘Stalker’
FREDAG DEN 12. APRIL:
Kl. 17.30: Film: ‘Elizabeth Harvest’ (USA, 2018, Sebastian Gutierrez) Nygifte Elisabeth ankommer med sin mand Henry til hans storslåede ejendom, hvor han lover at overøse hende med luksus. Hun må færdes overalt i huset – på nær i et rum i kælderen, hvor Henry forbyder hende at gå ind. Da Henry tager på arbejde, overvinder nysgerrigheden dog Elisabeth, hun åbner døren indtil det forbudte rum og lukker alverdens dunkle hemmeligheder og ulyksaligheder ud.
Kl. 19.45: Film: ‘The Hole in the Ground’ (Irland, 2019, Lee Cronin) Den unge mor Sarah er flyttet med sin lille søn på landet. Men noget er ikke som det burde være. Da en ældre kvinde fortæller hende, at hendes søn er en dobbeltgænger, begynder Sarah at frekventere det store hul i jorden, der måske, måske ikke, har noget at gøre med hvorfor hendes søn er begyndt at opføre sig som… en anden. Med besøg af instruktør Lee Cronin.
Kl. 22.00: Film: ‘Critters 2’ (USA, 1988, Mick Garris) Alt burde være fryd og gammen. Indbyggerne i Grover’s Bend kan stadig huske de pelsede væsner, der engang prøvede at ødelægge det hele, men den tid er heldigvis ovre nu. Tror de! For snart er de små labaner på spil igen og denne gang giver de ikke op så let.) Med besøg af instruktør Mick Garris.
‘Critters 2’
LØRDAG DEN 13. APRIL:
Kl. 11.00: Paneldebat: Årets bedste horrorlitteratur Skræk og rædsel kan også dryppe fra siderne af en bog. Blodig Weekend sætter i år fokus på de bedste udgivelser indenfor dansk horrorlitteratur. Det gør vi sammen med Dansk Horrorselskab, der hvert år kårer Årets Danske Horrorudgivelse. Vi har inviteret nogle af de nominerede forfattere til en snak om deres værker samt om horror på skrift generelt.
Kl. 12.00 til 17.00: Collector’s Market Du møder bare op i Empire-biografen – både til en god handel, til en snak med festivalens gæster og i det hele taget hygge med andre horror-glade festivalgængere.
Kl. 13.00: Film: ‘The Cleaning Lady’ (USA, 2018, Jon Knautz) Alice er ung, smuk – og ensom. For at give slip på en affære med en gift mand, mangler hun selskab i sit liv og udvikler et venskab med den nye hushjælp, der ikke siger mange ord, men som gemmer en tragedie i sit arrede ansigt. Alice er dog ikke den eneste der er ensom, og snart begynder hushjælpens hemmeligheder at dukke op til overfladen.
Kl. 15.00: Film: ‘Luz’ (Tyskland, 2018, Tilman Singer) I en politistation indtræder en ung kvinde. Hendes navn er Luz og hun er taxichauffør. Hun er også forfulgt af en dæmon, der er overbevist om, at hun er hans livs store kærlighed og nu vil gøre alt for at få hende.
‘Sleepwalkers‘
Kl. 17.00: Film: ‘Sleepwalkers’ (USA, 1992, Mick Garris) Charles Brady og hans mor er nytilflyttede i en lille by. De er også sleepwalkere; væsner der kan ændre form, og som får næring fra jomfruer. I sit nye gymnasium møder Charles den smukke Tanya, som han udser til at være sit næste offer. Men planerne går ikke helt som forventet, for Tanya er stærkere end han lige regnede med). Med besøg af instruktør Mick Garris.
Kl. 17.30: Film: ‘Lifechanger’ (Canada, 2018, Justin McConnell) I en storby går en mand rundt for at overtage andre menneskers kroppe og leve i dem, så han kan holde sig i live et par dage, inden kroppen begynder at gå i forrådnelse og en ny igen skal findes. Alt dette gør han med ét eneste mål i sigte: at komme nærmere på sit livs kærlighed, som ikke aner noget om den bejler, der hele tiden befinder sig i hendes nærhed. Med besøg af skuespiller Jack Foley.
Kl. 19.45: Film: ‘You Might Be The Killer’ (USA, 2018, Brett Simmons) Det er ikke nemt at være vejleder på en sommerlejr. Det må vores antihelt Sam indse, da han er af de sidste overlevende fra en sommerlejrmassakre. Nu leder en maskeklædt morder efter ham med en økse i hånden. Problemet er, at Sam selv har masken, en bloddryppende økse og sorte huller i sin hukommelse. Kan det monstro være ham selv, der er morderen? Til det må han ringe til sin horrorkyndige veninde Chuck, hvis råd måske kan få ham gennem denne mørke og uhyggelige nat.
Kl. 20.00: Film: ‘Abrakadabra’ (Argentina, Newzealand, 2018, Luciano Onetti, Nicolás Onetti) Tryllekunstneren Lorenzo bliver målet for en sadistisk seriemorder. Lorenzos far døde tidligere under et risikabelt trylletrick og nu er det måske sønnens tur. Efter et prestigefyldt show begynder en række mord i byen, der alle peger på Lorenzo. Det er nu op til ham at finde morderen, før det er for sent.
‘Puppet Master: The Littlest Reich’
Kl. 21.45: Film: ‘Puppet Master: The Littlest Reich’ (USA, England, 2018. Sonny Laguna, Tommy Wiklund) Dagdriveren Edgar bor hjemme hos sine forældre, hvor han finder en boks med gamle dukker. Den beslutter han sig for at sælge til en auktion. Men da en forbandelse giver liv til dukkerne og sender den på en ukontrollabel massakre, der er motiveret af ond nazisme og ældgamle ritualer, må Edgar slippe den dovne facon og fremvise den mere energiske og dukkehadende side af sig selv.
Kl. 22.00: Film: ‘The Witch in the Window’ (USA, 2018, Andy Mitton) En far og søn er på vej op nordpå for at istandsætte et hus. Men da de ankommer, begynder de at mistænke noget suspekt. I området går der rygter om en heks, og selvom de først slår det hen, er det tydeligt, at der ved hver renovation opstår endnu en sær begivenhed. Måske er historierne om en heks i skoven ikke helt forkerte?
SØNDAG DEN 14. APRIL:
Kl. 11.00: Masterclass med Mick Garris. Mick Garris er en af bannerførerne indenfor horror-genren. Hans mangeårige samarbejde med Stephen King, og ikke mindst antologi-serien ‘Masters of Horror’, hvor han gav de største instruktører frie hænder til at fortælle deres rædselshistorie, har gjort Mick Garris til en af de store vogtere af horror. Noget, han slår fast med sin populære podcast serie ‘Post Mortem with Mick Garris’, hvor han har interviewet folk lige fra John Carpenter til John Landis.
Kl. 13.00: Film: ‘The Night Sitter’ (USA, 2018. Abiel Bruhn, John Rocco) Søde Amber skal passe på den reserverede Kevin, men da hans far tager afsted, viser det sig, at hun kun er ude på at stjæle fra huset. Det får Kevin til at søge tilflugt på faderens kontor, hvor han kommer til at hidkalde en heksetrio ved navnet The Three Mothers, der får Amber til at virke som en ren engel.
‘Nightmare Cinema’
Kl. 15.00: Film: ‘Nightmare Cinema’ (USA, 2018, Alejandro Brugués, Ryûhei Kitamura, David Slade, Joe Dante, Mick Garris) I en skummel biograf går tilfældige mennesker ind for at se aftenens visning. Hvad de ikke ved, er, at de vil komme til at se sig selv og deres værste frygt i øjnene. Mental ustabilitet, kirurgi, blodmassakrer, onde nonner og ligeså onde ånder er alle temaer, der kommer op til overfladen i Nightmare Cinema, hvor ingen forlader salen uskadt). Med besøg af instruktør Mick Garris.
Kl. 17.30: Film: ‘The Wind’ (USA, 2018, Emma Tammi) Vi er i den vilde vesten, hvor stilmodige Lizzy lever med sin mand i et lille hus. Selskab er ikke noget der kommer ofte, og efterhånden er isolationen ved at drive hende til vanvid. Stilheden runger, og i dette vakuum er det svært at kende forskel på de mystiske lyde, der eksisterer, og dem der kun fylder sindet.
Kl. 20.00: Film: ‘The Golden Glove’ (Tyskland, Frankrig, 2019, Fatih Akin) Fritz Honka er en depraveret seriemorder, der bor i Hamburg og ofte frekventerer den skumle bule ”Den Gyldne Handske”. Det er også her, han møder sine kvindelige ofre, hvis lemmer, han gemmer i sin lejlighed, når de har mødt hans sande, brutale jeg.
‘The Golden Glove’
Jeg håber, at vi ses til fire dage i gysets tegn til dette års gyserfilm-festival Blodig Weekend, der forløber fra torsdag den 11. april til og med søndag den 14. april i den hyggelige Empire-biografen på Nørrebro i København. Følg også Blodig Weekend på Facebook, Twitter og Instagram.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/03/blodig-weekend-thumb-2018.jpg12002000Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-03-29 09:02:162019-03-29 09:02:18BLODIG WEEKEND 2019: Årets grumme program til gyserfilm-festivalen
Blodig Weekend 2018: Det blev søndag og sidste dag på dette års genrefilmfestival Blodig Weekend. En dag, der skulle vise sig at få en herligt vild afslutning med amokfesten ‘Mom and Dad’ med Nicolas Cage og Selma Blair. Inden da stod den på finsk modløshed med ‘Euthanizer’ samt et argentisk take på ‘Motorsavsmassakren’ med ‘What the Waters Left Behind’.
Det var en tur til Finland, der skød dagen igang for mit vedkommende, hvor de quiz-glade horrorfans forinden havde mæsket sig i en grum quiz, hvor den bloddryppende viden blev testet. Bloddryppende var den finske ‘Euthanizer’ dog ikke. Til gengæld var den begsort, trist og vemodig, hvor man følger den gnavne Veijo i en lille by, hvor han blandt andet ernærer sig ved at aflive dyr.
Dyreafliveren Veijo i ‘Euthanizer’
Man følger således Veijos stille liv og de folk, der flettes ud og ind af hans liv, hvor det underspillede drama havde overtaget i en mørk fortælling, der desværre aldrig rigtig fik fat i mig. Dertil var blandt andet Veijo for uinteressant. Til gengæld levede filmen ganske fint af sin tunge stemning og få, men fine overraskelser samt spændende temaer som karma og retfærdighed.
Efterfølgende var det der dømt lige-ud-ad-landevejen-horror i form af den argentinske ‘What the Waters Left Behind’. Man følger her en flok unge mennesker, der laver en dokumentarfilm om et område, der er blevet ryddet efter en altopslugende oversvømmelse. Men naturligvis er området ikke helt ryddet. For snart har de unge en flok maskeklædte galninge blodigt på nakken.
En flok unge mennesker på afveje i ‘What the Waters Left Behind’
Ja, horror-opskriften er velkendt. Fred med det, hvis så blot blodsudgydelserne, klichéerne og gruen er sat underholdende og veloplagt i scene. Det var desværre ikke tilfældet. Hertil var blandt andet mordene for tamme og karaktererne for intetsigende. Dog var miljøet dejlig beskidt og morderne herligt perverterede. Det reddede dog ikke oplevelsen fra at være en grum fuser. Øv.
Så var der anderledes veloplagt krudt i festivalens sidste film, ‘Mom and Dad’, der blev slugt af en godt fyldt og ligeledes veloplagt sal af gæster. En mystisk virus får her forældre til at ville slå deres egne børn ihjel. En herligt bizar præmis. Entering Nicolas Cage og Selma Blair som mor og far på bersærkergang og underholdningen er sikret. Manisk, over the top og virilt forløst amokfest.
Selma Blair og Nicolas Cage på spil i ‘Mom and Dad’
Med andre ord en forrygende fin finale på fire skønne festivaldage, der har vist horror-genren fra flere forskellige og alsidige sider tilsat lidt grum exploitation og ikke mindst sort humor. Det er ganske enkelt en sand fornøjelse at kunne mæske sig i det grusomme, bizarre og uhyggelige på en festival, der emmer af entusiame fra både folkene bag samt hos festivalgæsterne.
Så mange tak for endnu et år på Blodig Weekend. En festival jeg bestemt ikke tager for givet er en del af det danske filmlandskab. Det kræver nemlig hjerteblod og hårdt arbejde at få sådan en begivenhed stablet på benene – særligt når der som her er tale om et con amor-foretagende. Det sætter jeg med mit blodige hjerte ubetinget pris på. Tak for i år og vi ses i 2019.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/03/mom-and-dag-nicolas-cage.jpg316600Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2018-04-16 08:31:352018-04-16 08:31:35BLODIG WEEKEND 2018: En spruttende, blodig og veloplagt festival er veloverstået
Blodig Weekend 2018: Lørdagen på genrefilmfestivalen Blodig Weekend var den helt store horror-dag med både blodig, grum og gruopvækkende underholdning. Ja, faktisk fra klokken 12 middag til midnat. Jeg var med hele vejen. Lige fra gyser-seminaret, videre til filmmarkedet og ikke mindst både baby-gys, meta-slasher og olm home invasion samt brutal hævn. Herligt.
Dagen startede med et spændende gyser-seminar om, hvordan man opbygger et godt gys samt en diskussion om, hvorfor det er, vi opsøger uhyggen. Til at berøre emnerne var der samlet et alsidigt panel bestående af instruktør Jeff Lieberman, gysereksperterne Mathias Clasen og Rikke Schubart samt lyddesigner Peter Albrechtsen og haunted house-arrangør Jonas Bøgh Pedersen.
En skaldet galning fra Jeff Liebermans originale LSD-gys ‘Blue Sunshine’
Med hver deres unikke take på emnerne skiftedes panelet til med oplæg at sætte spørgsmålene om gyset i spil, mens der afsluttende var spørgsmål fra salen. Vi kom således omkring blandt andet fordomme om, at horror skulle være vildt domineret af et mandligt publikum – det er det ikke – videre til, at gys skulle være forbeholdt et lille nichepublikum – det er det ikke – og naturligvis, hvordan horror er med til at sætte menneskets primale beskytterinstinkter i sving.
Et virkelig godt tænkt og ikke mindst spændende arrangement, der blandt andet var med til på en interessant måde at sætte filmoplevelserne i perspektiv. Jeg håber, at man vil holde fast i dette som et tilbagevendende indslag. Efterfølgende ventede biografmørket med baby-gyset ‘Still/Born’, hvor overnaturlig uhygge forsøgte at få grebet i mig. Det lykkedes desværre ikke helt.
Den nybagte mor har sit at se til i ‘Still/Born’
Der blev ellers leveret godt med skyggefulde settings, men også lidt for mange jump scares i fortællingen om den nybagte mor Mary, der begynder at opleve mystiske ting i forbindelse med sit nyfødte barn, som hun derfor tror er i livsfare. Men er der nu også noget galt, eller er det en fødselsdepression, der trykker?
Filmen fungerede bedst, når den mere underspillet legede med denne nagende tvivl om Marys mentale tilstand, end når den med sine aggressive scener forsøgte at jage mig en skræk i livet. Desværre hældte filmen til sidstnævnte greb, hvilket sendte uhyggen helt til tælling efterhånden som filmen skred frem. Jeg overlevede med andre ord, heldigvis.
Christina Lindberg tager sin hævn i ‘Thriller’ som Madeleine
For jeg havde jo meget andet gys i vente denne lørdag, hvor Cinemateket – som Blodig Weekend foregår i – var indtaget af det tilbagevendende Collectors’ Market, hvor man kunne købe alverdens filmrelaterede sager – overvejende fra den skræmmende del af filmlandskabet. Blandt andet film, plakater, bøger med mere, mens man også kunne få en signatur af instruktøren af ‘Squirm’ og ‘Blue Sunshine’, Jeff Lieberman, samt ‘Thriller’-hovedrolleindehaveren Christina Lindberg.
En sand fornøjelse med dette marked. Ikke kun fordi det er fedt at browse i de mange filmsager, men også fordi, det er et godt samlingspunkt for os festivalgæster, som således kan gnaske på vores grumme filmoplevelser samt ikke mindst uhygge os ved tanken om næste film i mørket. Den stod for mit vedkommende på den desværre lunkne meta-slasher ‘Ruin Me’.
Der ventede blodige overraskelser i ‘Ruin Me’
Man følger her et kærestepar, der skal deltage i et såkaldt Slasher Sleepout, hvor de med en tur i skoven med andre horrorfans skal opleve, hvordan det er at være med i en gyser. Naturligvis udvikler turen sig blodigt – for hvad er egentlig leg og hvad er virkelighed? Et fint meta-setup, der bare ikke giver blodig eller medrivende nok pay-off. Desværre en ret flad oplevelse.
Der ventede heldigvis noget mere gruopvækkende schwung med Pascal Laugiers sprudlende, brutale og dukkebegejstrede ’Ghostland’, hvor en mor og hendes stakkels piger udsættes for en yderst brutal home invasion, der dog blot er starten på et ondt mareridt for kvinderne. Herfra foldes filmen ganske indtagende ud i sit helt drømmende univers af uhygge.
En brutal fortid plager søstrene i ‘Ghostland’
Pascal Laugier er manden bag den berygtede og mesterlige franske nyklassiker ‘Martyrs’ fra 2008. Samme horror-højder når han ikke med ‘Ghostland’. Ikke desto var det overvejende en god og grum oplevelse, der diskede op med blandt andet fine overraskelser, intense skuespilspræstationer af søstrene og ikke mindst et stemningsfuldt og sirligt forløst univers, der gav genklang af et ondt eventyr tilsat et hus fyldt med creepy dukker. Gisp!
Mareridtet fortsatte med dagens fjerde og sidste film. Den farvemættede, yderst blodige og smukke debutspillefilm af Coralie Fargeat – hævnfantasien ‘Revenge’. Og ja, filmens præmis var ligeså simpel som dens titel. En kvinde udsættes for voldtægt og overgreb for herefter at blive left for dead. Men følger hende således vende tilbage for at søge hævn over gerningsmændene.
Kvinden tager sin blodige hævn i ‘Revenge’
Et klassisk rape-and-revenge-setup, der i hænderne på Coralie Fargeat blev omsat til en ret så medrivende omgang kvinde på bersærkergang. En visuel fornøjelse med op til flere intense højdepunkter. Brutal, smuk og forførende. Og så var Matilda Anna Ingrid Lutz i rollen som den kvindelige hævner et intenst og stærkt bekendtskab. Sådan!
En skøn og ikke mindst meget passende blodig afslutning på andensidste dag på Blodig Weekend, hvor der søndag venter de tre sidste film på festivalen. Du kan med andre ord stadig nå at komme afsted. Det vil jeg klart opfordre dig til, hvor blandt andet en vanvittig Nicolas Cage venter på at rulle over lærredet som festivalens sidste film i ‘Mom and Dad’.
