THE WOLVERINE: Forpint Hugh Jackman hvæsser kløerne

/i , /af

Hugh Jackman hvæsser atter kløerne i rollen som den brovtne mutant med hår på brystet i The Wolverine. Her møder vi en fortvivlet Wolverine aka Logan med fuldskæg og langt hår, der bor isoleret i en skov. Ja, det klassiske hjemløse-look, så man ikke er i tvivl om, at han går og grubler over noget – blandt andet sin egen udødelighed, en forpint fortid og ikke mindst sin status som helt.

Men selvom Logan har lagt helterollen på hylden, trækkes han snart ind i manegen igen. For en dag tropper den rødhårede Yukio op for at tage Logan med til Japan, hvor hendes chef, den stenrige forretningsmand Yashida ligger for døden. Han vil nå at takke Logan for at have reddet sit liv for år tilbage – men selvfølgelig venter der en overraskelse eller to i samuraiernes hjemland.

the wolverine 01

For Yashidas barnebarn Mariko, der er arving til det enorme imperium får snart brug for Logans beskyttelse, da både ninajer, yakuzaen og den giftige Viper er i hælene på hende. Så mens Logan forsøger at få styr på sin eksistentielle krise, skal han også lige ondulere diverse bad guys. Ja, her er faktisk en ganske fin balancegang mellem karakterdrevet drama og ferme actionsekvenser – selvom ingen af delene for alvor letter fra jorden.

Men blandt andet sætter en slåskamp på taget af et tog adrenalinen i gang. Her er det altså ikke storbyer, der smadres til ukendelighed, hvilket ellers synes at være blevet normen for superheltefilm. Her gælder det derimod en mere intim historie og velafmålte doser af action og ikke Jordens skæbne eller oppustet CGI-rabalder. Ja, det er sgu lige før, jeg glemmer fadæsen med X-Men Origins: Wolverine fra 2009.

the wolverine 02

Desværre mistes grebet en smule om historien, mens det hele sættes over styr i en unødvendigt larmende, men ganske cool finale, der står i kulørt kontrast til filmens ellers mere jordnære strabadser. Man skal undervejs også lige sluge et par akavede forsøg på humor, som blandt andet da Wolverine skal bades af to stramme japanske tanter eller da han bliver nødt til at tjekke sig ind på et elskovshotel.

Men ja, heldigvis får filmen rettet op på den kollisionskurs, der ellers anes i de første fem minutter, der blandt andet byder på en tissende CGI-bjørn og en dobbeltdrøm – du ved, Logan, der vågner op fra et drøm, der viser sig også at være en drøm. Så selvom The Wolverine altså er en smule ujævnt afviklet og ikke kommer helt vellykket i mål, er det en delvist vellykket superheltefilm.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Wolverine | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

the wolverine poster
Originaltitel: The Wolverine, USA, 2013
Premiere: d. 15. juli 2013
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Rila Fukushima, Will Yun Lee m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

NOW YOU SEE ME: Heist-trylleri er mere flad CGI end rigtig magi

/i , /af

Selvom trylle-thrilleren Now You See Me langt fra er den omgang intelligente heist-underholdning, den gerne vil være, er tryllerierne ikke uden en vis tempofyldt underholdningsværdi. Desværre er der bare mere tale om computerskabt og usandsynligt lir end reelt overraskende magi, når de fire tryllekunstnere afvikler deres storstilede numre.

Her møder man en selvcentreret Jesse Eisenberg, en tjekket Isla Fisher og en tankelæsende Woody Harrelson, mens Dave Franco forbliver en ret så uforløst karakter i firkløveret. Men egentlig kommer man ikke til at kende nogen af dem videre godt – her gælder det mere om at dupere med trylleri og en plotvridende fortælling, end at engagere med interessante karakterer. Fair nok.

now you see me 02

Der er da også fart over feltet, hvor særligt den første halve time fænger med noget af den magi resten af filmen mangler. Her bliver de fire tryllekunstnere ført sammen af en ukendt bagmand, der giver dem instrukser om at udføre et vovet nummer foran tusindvis af publikummer. Fra scenen i Las Vegas røver de således en bank i Paris og lader til alles forbløffelse de mange pengesedler regne ned over publikum.

En forvirret Mark Ruffalo agerer FBI-agenten, der sammen med Mélanie Laurent som utroværdig Interpol-kollega skal opklare den mærkværdige sag. Men en tryllekunstner afslører som bekendt aldrig sit trick – og hvad gør man så? Inden længe venter næste magiske kup og det er således en kamp mod tiden for agenterne, mens tryllekunstnere lægges under hårdt pres – og hvem er den mystiske bagmand i grunden?

now you see me 01

Men lidt på samme måde som Paris-kuppet efterfølgende forklares og herved mister magien, på samme måde går luften også af ballonen for filmen, der ikke formår at stable nævneværdig spænding på benene. Det interessante og fængslende plot udebliver ganske enkelt, hvor man i stedet får serveret svært fordøjelige forviklinger samt en finale, der langt fra er det medrivende pay-off, der eller flittigt lægges op til.

Så selvom det ivrige cast peppes op af altid seværdige Michael Caine og Morgan Freeman, er det ikke nok til at redde tryllerierne ud af middelmådighedens dynd af fortænkte plottwists og lidt for lette løsninger skabt med computermagi. Heldigvis holdes der et fint tempo, som desuden gør det svært at holde styr på alle plothullerne – jep, nothing but smoke and mirrors.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Now You See Me | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

now you see me poster
Originaltitel: Now You See Me, USA, 2013
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: Louis Leterrier
Medvirkende: Mark Ruffalo, Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Mélanie Laurent, Isla Fisher, Dave Franco, Michael Caine, Morgan Freeman m.fl.
Spilletid: 115 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

 

THE PURGE: Ethan Hawke kan ikke stille meget op med tam thriller

/i , /af

Året er 2022 og USA har efter en voldsom krise fundet løsningen på arbejdsløshed og kriminalitet. For i 12 timer én gang om året er alt lovligt – inklusiv mord. Denne ene nat virker altså som ventil for samfundet, der således giver afløb for hadet og volden, hvilket har fået USA på fode igen. Vi følger i The Purge således en rig familie i disse farlige timer i deres topsikrede hus, der selvfølgelig ikke er så topsikkert alligevel.

Så mens nogle går amok, forskanser andre sig. Ja, lad lige denne præmis fise ind. Nej vel, den er lidt svær at sluge. Filmen forsøger ellers at give konceptet lidt troværdig tyngde ved at lade eksperter på tv udtale sig om denne kaotiske nat af katarsis. Men rent faktisk bliver den ekstreme præmis aldrig for alvor udforsket. Hverken de politiske kvæk om økonomi og samfundslag eller tematikker som vold, menneskelighed og overlevelse bliver udforsket nævneværdigt.

The Purge 01

De mere komplekse aspekter af filmens præmis forbigås altså, mens man i stedet får en rendyrket home invasion-film – desværre fungerer The Purge heller ikke på det plan. For hvor andre film i denne subgenre, så som Straw Dogs, Funny Games og Panic Room, har leveret nervepirrende klaustrofobi, adrenalinfyldt vold og intens spænding, må man her kigge langt efter noget, der bare kunne minde om et par svedige håndflader.

Til gengæld er der rigeligt med plothuller og et cast, der opfører sig mere eller mindre dumt. Ethan Hawke får dog som den beskyttende familiefar aktiveret en smule engagement i det dystre foretagende, hvor alt kører af sporet for hans familie, der ellers har forskanset sig efter alle kunstens regler. For datterens kæreste har gemt sig i huset og konfronterer efter aflåsningen farmand, mens sønniken med mistænkelig lethed får afsikret huset og lukket en hjemløs mand ind.

The Purge 02

Løjerne optrappes yderlige, da en flok maskeklædte unge banker på med pistoler, macheter i hånden og rigeligt af overspil. Den hjemløse mand var nemlig deres bytte og åbenbart eneste mulighed for deres udrenselse – så hvis ikke han udleveres, vil de bryde ind og myrde hele familien. De bryder selvfølgelig ind og så står den ellers på en tamt eksekveret katten-efter-musen-pølse.

The Purge har altså ikke mange trumfkort i hånden – hverken som en dyster og tankevækkende fremtidsvision, som medrivende home invasion-thriller eller som blodig exploitation. Og nej, det forudsigelige twist i filmens finale redder altså ikke filmen på målstregen, der dog trods alt nås efter små 85 minutter.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Purge | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars

the purge poster
Originaltitel: The Purge, USA, 2013
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: James DeMonaco
Medvirkende: Ethan Hawke, Lena Headey, Max Burkholder m.fl.
Spilletid: 85 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

WORLD WAR Z: Brad Pitt på flugt fra sultne zombier

/i , /af

Det er bare med at få benene på nakken, hvis man skal have en chance for at slippe fra horderne af frådende zombier i Marc Forsters stort opsatte World War Z. Så ja, det er præcis hvad Brad Pitt gør, mens han rejser Jorden rundt i forsøget på at finde en måde at stoppe de aggressive bæster på. Der er selvfølgelig også lige tid til at smide en af de mest akavede product placement-øjeblikke længe set ind i filmens finale, Jesus.

Filmen lægger veloplagt og effektivt ud med en intens første halve time, hvor zombie-apokalypsen bryder ud globalt og skræmmende hurtigt. Pitt, hans kone og deres to søde piger ender således midt kaosset, da smitten ud af det blå bryder løs i Philadelphias gader. Her fornemmer man reel panik og håbløshed, mens butikkerne tømmes, den lokale ordensmagt giver op og zombierne bruser ustoppeligt frem.

world war z 02

Desværre mister filmen pondus og nerve herefter, selvom der diskes op med den ene zombiefulde actionscene efter den anden. Men helt ueffen er filmen bestemt ikke. Der holdes et fint, om end ujævnt tempo, mens de panoramiske skud af byer i brænd er ganske flotte og en smule urovækkende – men aldrig for alvor gribende.

Rigtig skræmmende bliver filmen heller aldrig og utroligt nok, er den på det nærmeste uden blod – og det selvom zombier skydes ned i tusindvis (nej, ikke et eneste splattet headshot bliver det til), mens menneskene agerer tagselvbord for de levende døde. Ja, der er altså bare noget selvmodsigende i at lave en børnevenlig film med en så voldsom præmis – well, en zombieapokalypse for hele familien.

world war z 01

Men man savner karakterer at engagere sig i – noget, der kunne give actionscenerne mere nerve og nærvær. Pitt gør det bestemt godt som den godhjertede FN-arbejder, der må efterlade sin familie for at drage i felten. Ja, der bliver plads til et par Jesus-referencer til Pitt undervejs. Men båndet til familien kommer aldrig for alvor til at udgøre en dramatisk medrivende modvægt til zombieballaden – der desuden kan opleves i 3D, hvilket i dette tilfælde er en totalt ligegyldig gimmick.

Det er altså mere action end gys og menneskeligt drama, der skal holde pulsen oppe og engagementet ved lige. Det lykkedes også et stykke af vejen. Men som filmen skrider frem bliver det også en smule repetitativt at følge Pitt fra den ene dødsfælde til den næste, mens tematikker som menneskelighed og civilisation aldrig kommer i spil. Ja, en poleret og lettere uinteressant zombiefilm med et par gode actionscener.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.
– Se også: 7 fremragende film om zombier. [tabgroup][tab title=”World War Z | Biografanmeldelse”]
Vurdering 3/6:

3_6 - stars

world war z poster
Originaltitel: World War Z, USA, 2013
Premiere: d. 11. juli 2013
Instruktion: Marc Forster
Medvirkende: Brad Pitt, Mireille Enos, Daniella Kertesz m.fl.
Spilletid: 116 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE BLING RING: På overfladisk rov hos de kendte

/i , /af

Ja, det er for længst stukket af for kendisdyrkelsen – du ved, kendt for at være kendt og alt det der. Men hvordan påvirker og former det et samfund, når typer som Paris Hilton bliver forbilleder? I Sofia Coppolas The Bling Ring følger man en flok teenagere, som netop jagter den livsstil, de ser de kendte og rige udleve på den røde løber og i ligegyldige reality-programmer. Ja, ”Super rich kids with nothing but fake friends,” som Frank Ocean passende synger på soundtracket.

De festglade teens finder ud af, hvornår kendisserne er udenbys, for herpå at bryde ind og tage for sig af tasker, sko, penge og smykker – heriblandt hos netop Paris Hilton samt blandt andet Lindsay Lohan og Megan Fox. Kriteriet for lykke og succes synes her at være bundet op på materiale goder, mærkevarer, penge, fester på kokain og at være på de rigtige VIP-lister. Ja, den glimtende overflade.

bling ring 01

Filmen er baseret på den rigtige historie om en flok unge, der brød ind hos kendisser i Los Angeles tilbage i 2008 og 2009. Der er dog ikke af den grund meget substans at komme efter i skildringen af de medvirkende, der optegnes noget overfladisk. Måske en pointe i sig selv, men det gør også, at man ikke engageres specielt meget i filmen og de unges tyvetogter – well, og så er det desuden ikke specielt sympatiske typer.

Man kommer altså aldrig rigtigt ind under huden de unge, hvor usikkerhed, afsavn og svigt kun i glimt får lov at titte frem fra kulissen. Blandt andet den indadvendte Marc, der via gruppen pludselig får venner eller Nicki, som er på antidepressive og hjemmeskoles af en mor, der opflasker sine børn med kendisser som forbilleder. Leslie Mann som forskruet mor er dog et absurd trumfkort for filmen.

bling ring 02

Hun er dog lige så firkantet skildret som tyve-flokken, hvor man finder Emma Watson, Katie Chang og Claire Julien – alle mere eller mindre utålelige teens med hovedet oppe i røven og alt for travlt med at tage billeder af sig selv. Men hvorfor de er endt sådan forsøges aldrig rigtigt udforsket. Israel Broussard er som Marc den eneste, der har et nogenlunde velbalanceret moralsk kompas (altså lige bortset fra tyvekoster og kokain) – han er nemmere at forstå og engagere sig i.

Løjerne går dog i tomgang med det ene rov efter det andet, mens kameraet kæler for villaer og mærkevarer. Så var der anderledes smæk på de rebelske teens i Harmony Korines sprælske Spring Breakers, der med lignende tematikker også bød bagsiden af den amerikanske ungdom op til dans. Men The Bling Ring hverken provokerer eller underholder desværre nok og sætter heller nævneværdige tanker igang om kendisdyrkelsen, ungdommens jagt på lykke og flugt fra virkeligheden.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”The Bling Ring | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

bling ring poster
Originaltitel: The Bling Ring, USA, 2013
Premiere: d. 11. juli 2013
Instruktion: Sofia Coppola
Medvirkende: Israel Broussard, Katie Chang, Taissa Farmiga, Claire Julien, Georgia Rock, Emma Watson, Leslie Mann m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

THE INTERNSHIP: Vaughn og Wilson i fesen feel-good-fuser

/i , /af

Jeg kan sgu godt lide både Vince Vaughn og Owen Wilson – men for satan, hvor er deres sødsuppe buddy-og-underdog-komedie The Internship dog en feel-good-fuser. Den mangler både grin, bid og overraskelser – til gengæld er den rig på kedelige klichéer, påtagede romancer og hul sentimentalitet.

Sælgerne Billy og Nick mister deres job, og hvad gør et par fuldvoksne mænd så? Jo, de melder sig til et praktikforløb hos Google, der kan give dem fastansættelse. De skal bare lige klare sig igennem en række opgaver. Men ikke nok med, at de intet ved om computere, de kunne også være fædre til de andre deltagere – og så ender endda på et hold med andre outsidere, men mon ikke de formår at blive et rigtigt team.

internship 01

Ja, en klassisk ’fish-out-of-water’-komedie – prøv om du kan gætte udfaldet af deres strabadser. Nu skal man dog ikke nødvendigvis se sådanne film for et overraskende plot, men der er altså mere medrivende måder at servere forudsigelighederne på – og her er det da også kemien mellem Vaughn og Wilson, der skal køre filmen i hus. De er godt selvskab, selvom de er på nippet til at blive parodier på dem selv.

Vaughn som evigt snakkende go-getter og Wilson som den kejtede romantiker. Så ja, selvfølgelig skal Wilson også involveres i en påtaget romance med en sød Rose Byrne. Klichéerne indfinder sig også hos duoens medpraktikanter, blandt andet Tobit Raphael som Yo-Yo, der udgør et fordomsfuldt billede på en asiat, der straffer sig selv, fordi han ikke kan leve op til sin mors strenge ordre. Come on.

internship 02

Sådan er det desværre hele vejen – unuanceret og forudsigeligt, mens filmen også strækker sig over to lidt for lange timer. Og ja, The Intership fungerer desuden som én stor glorificerende reklame for Google – deres logo har sågar fået en plads midt på filmens plakat. Men reklamefilm eller ej, så har den fjollede duo hjertet på rette sted, hvilket trods alt gør det svært at være kyniker helt ind til benet.

Men uanset hvor charmerende de to gutter er og hvor positiv historien om outsiderenes vej til sejr måtte være, kan The Intership ikke løbe fra også at være et lettere kedeligt og ujævnt bekendtskab, der desuden disker op med for få oprigtige grin – det kan selv korte gæsteoptrædener med altid sjove Will Ferrell og Rob Riggle som hellige douchebags desværre ikke gøre det store ved.

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Internship | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
internship poster
Originaltitel: The Internship, USA, 2013
Premiere: d. 11. juli 2013
Instruktion: Shawn Levy
Medvirkende: Vince Vaughn, Owen Wilson, Rose Byrne m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

HOUSE OF CARDS 1. SÆSON: Magt, manipulation og moralsk fordærv

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Hvordan mon det egentligt foregår bag de lukkede døre, når der skal forhandles aftaler og politiske poster på plads i Washington? Hvis man skal tro 1. sæson af den på mange måder medrivende serie House of Cards, så spares der ingen midler for at bevare og tilrane sig mere magt. I hvert fald ikke for seriens hovedperson, kongresmedlemmet Francis Underwood – en veloplagt Kevin Spacey.

Underwood har spillet en afgørende rolle i at få valgt demokraten Garrett Walker til præsident. Belønningen skulle være posten som udenrigsminister, men Walker bryder sit løfte og nominerer i stedet Michael Kern, mens Underwood må forblive på sin plads. Mere end skuffet og fyldt med hævnlyst går Underwood nu benhårdt efter at få skovlen under Kern og forme Washingtons fremtid efter sit eget hoved. Iskoldt, kalkuleret og med en plan, det er pokkers medrivende at se blive udfoldet.

house of cards 1 01

Første afsnit lykkedes intenst med at etablere Underwood som en mand, man ikke ønsker at lægge sig ud med. En mand, der formår at manipulere og spille sine kort med både mod og menneskelig indsigt, mens han gerne skubber andre ud over kanten for selv at komme frem. Den dramatiske intensitet holdes desuden nærmest ved lige samtlige 13 afsnit, hvor man også får indsigt i journalisternes arbejde.

Man møder således den ambitiøse journalist Zoe Barnes – en energisk Kate Mara. Hun arbejder hos Washington Herald og indgår et lyssky forhold til Underwood, hvilket bringer hendes historier på forsiden af aviserne. Deres farlige forhold gøder effektivt jorden ekstra godt for dramaet og giver Underwoods allerede risikable kortspil flere facetter. At Underwood undervejs desuden bryder den fjerde væg ved at tale direkte til publikum er blot med til at involvere en yderligere.

house of cards 1 02

Som alle medvirkende er også Underwoods kone Claire (Robin Wright) et interessant bekendtskabt. Hun er med til at give Underwood et mere menneskeligt ansigt og viser også, at selv privaten tages i brug, når der skal smedes rænker, hvilket blandt andet kommer til at inkludere den alkoholiserede politiker Peter Russo (Corey Stoll). Nej, ingen i serien er fejlfri, hvor alle bevæger sig i moralske og etiske gråzoner.

Lige så fattig House of Cards er på rendyrkede sympatiske mennesker, lige så dragende og vanedannende er det også at følge det politiske spil, der nærmest som en thriller udfolder historien om korruption, hævn og menneskeligt forfald. Her er ganske enkelt tale om en både velskrevet, velspillet og veleksekveret serie, hvor det ene afsnit medrivende afløser det næste. Kom bare an med 2. sæson.

Sæsonen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

house of cards 1 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger desværre intet ekstramaterie, men til gengæld gør serien sig virkelig godt på Blu-ray. Billedsiden gengives veldefineret og med god detaljegrad, mens den nedtonede farveskala har fint liv. Lydsporet leverer også varen med klart afstemte niveauer, hvor den velsmurte dialog og det stemningsfulde score går dynamisk igennem.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”House of Cards 1. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

house of cards 1 cover
Originaltitel: House of Cards: The Complete First Season, USA, 2013
Udgivelse: d. 18. maj 2013
Instruktion: David Fincher m.fl.
Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Kate Mara, Corey Stoll, Michael Kelly, Sakina Jaffrey, Kristen Connolly, Constance Zimmer m.fl.
Spilletid: 11 timer 14 min.
Distributør: Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE LONE RANGER: Johnny Depp med en fugl på hovedet og en sløv cowboyhelt mangler et spark bagi

/i , /af

Det kan godt være, at titlen er The Lone Ranger, men den egentlig hovedperson er Johnny Depp som den excentriske indianer Tonto – komplet med fugl på hovedet og krigsmaling. Der er i hvert fald hverken meget handlekraft eller karismatisk helt at hente hos Armie Hammer som den maskebærende ranger i Gore Verbinskis flotte, men også ujævne, for lange og halvkedelige rabalderwestern.

Men nej, Tonto er som bekendt ikke alene om at klare ærterne, når de onde og grådige skurke skal stoppes. Så med hjælp fra ånderne pejles han i retning af den sky advokat John Reid, der mod all odds skal blive den retskafne cowboyhelt. Filmen er således også fortællingen om en helts umage tilblivelse – for godt nok har han hjertet på rette sted og en høj retfærdighedssans, men modet er til at overse.

lone ranger 01

Der går desuden (virkelig) lang tid, før The Lone Ranger træder i karakter – og når det endelig sker, har han desværre ikke den forventelig pondus. Sidekicket Tonto har allerede stjålet rampelyset sammen med William Fichtner, der som den ubehagelige skurk Butch Cavendish har hang til at spise sine ofre – han er mere mindeværdig end filmen desværre giver ham plads til at være.

Men det er ikke kun Cavendish, der ikke helt kommer til sin ret – også Helena Bonham Carter som bestemt bordelmutter samt Ruth Wilson som John Reids flamme forbliver overfladiske brikker i et manuskript, der aldrig rigtigt finder rytmen og en medrivende balance mellem karakterudvikling og de logikfortrængende actionscener.

lone ranger 02

For selvom Verbinski viser en vis tæft udi skuddueller og løbske lokomotiver, så er leddene, der udgør bindeled mellem actioneskapaderne ikke vildt engagerende. Historien er ujævnt afviklet og plottet slår unødvendige knuder. Desuden synes det også overflødigt at filmen bindes op på en rammefortælling, hvor en ældgammel Tonto i flashback fortæller historien til en lille knægt.

Desuden er hverken Reid eller Tonto specielt interessante. Ja, Hammer er flot og firskåret, men fladt optegnet, mens Depp mest minder om en mindre snakkesalig Jack Sparrow – ja, Verbinski er som bekendt også manden bag et par Pirates-film. Lone Ranger-karakteren så dagens lys i 1933, men dette forsøg på at bringe helten tilbage er kun delvist vellykket. Man kan håbe, at opfølgeren har bedre held med at balance den umage duo med action og humor, når nu de to er blevet etableret. [tabgroup][tab title=”The Lone Ranger | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

3_6 - stars
lone ranger poster

Originaltitel: The Lone Ranger, USA, 2013
Premiere: d. 3. juli 2013
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Helena Bonham Carter, Tim Wilkinson m.fl.
Spilletid: 150 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

AFTER EARTH: Will Smith og søn spilder din tid

/i , /af

Nogle fædre tager ud og fisker eller spiller bold med deres sønner, når de skal have noget far-og-søn-tid. Will Smith laver en film med sønniken Jaden. Jeg ville ønske, at de havde holdt sig til en fisketur. For den M. Night Shyamalan-instruerede After Earth er en postapokalyptisk science fiction-fuser. Man tages her 1000 år ud i fremtiden, hvor menneskeheden er blevet nødt til at bosætte sig på en ny planet.

Filmen udspiller sig dog overvejende på den nu ubeboelige Jorden, hvor general Cypher Raige og hans 13-årige søn Kitai må nødlande – ja, Will og Jaden Smith i stramtsiddende fremtidstøj. Cypher har brækket begge ben under nødlandingen, så Kitai må med sin fars vejledning i øret forsøge at lokalisere den nødsender, der skal redde dem væk fra den fjendtlige planet.

after earth 01

Således er man som publikum indlagt til at se Jaden løbe rundt og klynke i en skov, mens fader Smith med konstant alvorlig mine brummer sig igennem det uinspirerede manuskript, der består af floskler om, at man skal finde sig selv i nuet, erkende sin styrke og at frygt er et valg. Uden tvivl velmenende livsråd fra far til søn, der sikkert kunne have skabt et medrivende drama i mere kompetente hænder.

Men det hele er for banalt og uengagerende leveret til, at man rives med. Will Smith har erstattet sin drengede charme med en voksen alvor, der er støvsuget for nuancer og faderlig tyngde, hvor alle replikker leveres med samme monotone seriøsitet. Jaden er ligeså uinteressant som knægten, der ønsker sin fars anderkendelse – han får det meste af tiden til at gå med at klynke og blive jagtet af computergenerede dyr.

after earth 02

Deres forhold er med andre ord både for løst skitseret og vagt eksekveret til, at man engageres i deres strabadser og personlige rejse. Man får dog blandt andet en jagtscene i luften med en kæmpeørn i nakken – ja, en kæmpeørn! Men ikke en gang actionscenerne får pulsen til at stige nævneværdigt, hvilket blot er med til at sende dette far-og-søn-flop ud i glemslen allerede inden rulleteksterne indfinder sig. [tabgroup][tab title=”After Earth | Biografanmeldelse”] Vurdering 2/6:
2_6 - stars

after earth poster
Originaltitel: After Earth, USA, 2013
Premiere: d. 27. juni 2013
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith m.fl.
Spilletid:  100 min.
Distributør: Sony Pictures[/tab][/tabgroup]

PLAYER: Casper Christensen og Rasmus Bjerg går på røven i det franske

/i , /af

Hvis succeskriteriet for en komedie er, at man griner, er der lang vej til målet for Tomas Villum Jensens Player. Hvis succeskriteriet derimod blot er at få folk i biografen, er filmen nok bedre sikret succes. For med en coke-sniffende Casper Christensen og en kejtet Rasmus Bjerg burde billetluerne jo ligge klar med spredte ben og godt våd i fugen til et forblændet publikum.

Ja, Player føles mest af alt som et forsøg på at slå genvej til folks pengepung ved at hive to af tidens mest populære komikere ind fra højre og så håbe på, at de kan trække skidtet i hus. Det kan de ikke – langt fra. For selvom de to herrer har deres øjeblikke, ændrer det ikke på, at her er tale om en slap og umorsomt eksekveret komedie, der oser af dovenskab og billige løsninger. For helvede da også – tag jer nu sammen.

Player 01

Filmen gør ellers brug af et gammelkendt og effektivt komedie-setup, nemlig det at lade modsætninger mødes. Bjerg spiller således en kedelig advokattype, der modvilligt sendes til den franske riviera for at løse en skilsmissesag. Her bliver han franarret 10 millioner kroner og støder tilfældigt ind i sin gamle ven Theo, en dameglad Christensen – jep, hans klare modsætning. Sammen skal de to nu forsøge at skaffe pengene tilbage – mon det lykkedes? Ja, hvad tror du selv.

Den står således på en løssluppen Christensen, der mere eller mindre gentager sin rolle fra Klovn – ja, han siger fisse op til flere, klør sig i skridtet og tager snitter fra en yndig piges pony-tatoverede bagdel. Man får også prutte-og-opkast-humor med en tømmermandsramt Bjerg, der også lige flasher sin bare bagdel for god ordens skyld. Ja, de billige løsninger hele vejen og leveret uden charme.

Player 02

Jeg har ikke noget imod plat humor, men når det som her er så fantasiløst serveret og i en indpakning, der næsten ikke kunne være mindre engagerende, så bliver de tomme kalorier blot endnu mere overflødige. Og nej, de halve forsøg på at smide lidt far-og-søn-drama samt fraværende fædre-problematik ind i møllen giver hverken de medvirkende eller filmen mere pondus.

Det er i udgangspunkt fint tænkt at sætte Christensen og Bjerg sammen – og de to er da også den eneste grund til, at Player ikke helt skraber bunden (men det er tæt på). Men den umage duo byder på for få grin og filmen er mere end fattig på gode idéer og overraskelser, mens den antiklimatiske og påklistrede finale kun understreger filmens uopfindsomhed – det hele er dog heldigvis overstået på små 80 minutter. [tabgroup][tab title=”Player | Biografanmeldelse”] Vurdering: 2/6
2_6 - stars
player poster
Originaltitel: Player, Danmark, 2013
Premiere: d. 20. juni 2013.
Instruktion: Tomas Villum Jensen
Medvirkende: Rasmus Bjerg, Casper Christensen, Lise Koefoed, Ditte Arnth, Lars Brygmann, Ellen Hillingsø m.fl.
Spilletid: 1 time 20 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]