ENDER’S GAME: 12-årig knægt trænes til at redde Jorden fra grumme rumvæsner

/i , /af

Der er rift om at overtage tronen efter Harry Potter har sendt Hermione hede blikke for sidste gang og det der Twilight-helvede endelig har nået sin ende. Nu melder science fiction-filmen Ender’s Game sig så på banen – og det er bestemt ikke nogen dårlig kandidat til at hive skejser op af lommerne på de købestærke, unge mennesker. For her er tale om flot og medrivende fremtidsbulder, der ikke taler ned til publikum, men leverer sin historie med engagerende alvor og befriet for påtagede romancer.

Med rumskibssvung og skydegale rumvæsner sparkes filmen brølende i gang. Året er 2086 og Jorden er under angreb af aliens, men reddes i sidste øjeblik fra den nådesløse invasion. Vi springer herefter 70 år frem i tiden, hvor man siden angrebet har forberedt sig på, at de fæle bæster skulle vende tilbage. Man træner derfor børn til at blive krigstaktiske ledere, der vil kunne vinde en kommende intergalaktisk krig.

ender's game 05

En af disse børn er den 12-årige Ender Wiggin. Han udviser enestående evner ud i taktisk tænkning og har lederegenskaber, hvorfor han optages på Battle School. Ja, børnesoldater med en hær af rumskibe i ryggen. Ender må nu forlade sin familie for at blive trænet af benhårde militærfolk. Ikke nok med det, Ender udpeges som holdets vidunderbarn, hvilket afføder misundelse og han holdes derfor ude af fælleskabet. Ja, den stakkels knægt isoleres socialt, men forsøger at vende det til sin styrke.

Filmen er baseret på bogen af samme navn fra 1985, den første i en række bøger. Så der er nok af materiale for Hollywood, hvis succesen vel at mærke kommer i hus. Men mon ikke det sker. Her er i hvert fald tale om en tempofyldt film med et i udpræget grad smukt realiseret fremtidsunivers af rumskibe og vægtløse rum. Men netop filmens tempo er også med til, at historien til tider virker forceret – man hopper ganske enkelt fra det ene plotpunkt til det næste, før man nærmest når at følge med.

ender's game 02

Dette gør desværre, at filmen til tider føles en smule overfladisk, simpelthen fordi karakterudviklingen ikke når at rodfæstne sig. Det er en skam, for her er masse af dramatisk guf at komme efter. Helt konkret det kyniske hierarki, som Ender indgår i på skolen og ikke mindst det enorme pres, han er under. Mens også temaer som venskab, fælleskab og selvopofrelse er på menuen, samt selvsagt samfundsmæssige problematikker om og hvad man vil ofre i krigens navn.

Man skal selvfølgelig også lige sluge, at her er tale om, at en 12-årig knægt skal redde Jorden. Men Asa Butterfield gør det virkelig godt i titelrollen – en overraskende kalkulerende knægt, der dog bløder op undervejs. En gnaven og autoritær Harrison Ford er desuden god som oberst Graff. Men på trods af sin til tider lidt forjagede plotafvikling er Ender’s Game en flot og medrivende film, der aldrig keder, men som desværre altså ikke helt får givet sine karakterer og tematikker pondus nok.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Ender’s Game | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
enders game poster
Originaltitel: Ender’s Game, USA, 2013
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: Gavin Hood
Medvirkende: Harrison Ford, Asa Butterfield, Hailee Steinfeld m.fl.
Spilletid: 114 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

INSIDIOUS 2: Skræmmende to’er giver en fuck for logik

/i , /af

Okay, hør lige her engang, jeg er skrækfilmsfan med stort S og er normalt ret svær at skræmme. Men James Wan får sgu skovlen under mig igen og igen. Senest med hans isnende uhyggelige The Conjuring (læs min anmeldelse her) og nu med fortsættelsen til hans ulmende onde Insidious fra 2011. Insidious 2 fortsætter lige efter, den første film slap… og gruen fortsætter i den grad.

For godt nok blev familien Lamberts søn i sidste øjeblik reddet ud af kløerne på en fæl dæmon, men ondskaben er langt fra færdig med at hjemsøge familien. Faderen Josh har nemlig – som vi erfarede i den første film – fra barnsben været udsat for lignende grusomheder. Derfor må familien nu med hjælp fra eksperter ud i det overnaturlige kigge tilbage i tiden for finde en måde at stoppe de fæle gespenster på.

insidious 2 01

Historien bugter sig således sprælsk mellem fortid og nutid, mens man selvfølgelig også kommer en tur ind i det mystiske The Further, som man blev præsenteret for i forgængeren – en art limbo mellem de levende og dødes verden. Således udbygges filmens univers og mytologi, mens ens håndflader bliver fortsat fugtigere. Men hvor den første film var relativt stramt fortalt, skejer to’eren helt ud – og det holder.

For plottet slår flere krøller end jeg her kan ridse op, mens logikken også bliver sendt på porten op til flere gange. Der hersker med andre ord en nervepirrende uforudsigelighed, hvilket også gør, at det i højere grad er den urovækkende stemning, der bærer filmen, end et fuldt forståeligt plot. Filmen agerer altså oftere som et ondt mareridt, der fucker vellykket med logikken og lever af frygten alene.

insidious 2 02

For den får alt, hvad den kan trække af knirkende døre, vamle skygger, øde huse og mørke kældre. Men selvom James Wan kan sin horror-ABC, rammer han ikke hele vejen alle toner lige rent, mens dialogen til tider bliver en smule stivbenet. Det ændrer imidlertid ikke på, at her er tale om en gyserfilm, der rent faktisk er pisseuhyggelig og formår at fastholde gruen – hvilket desværre gælder alt for få skrækfilm.

Ganske vist er klichéerne til at få øje på, men de er en del af charmen og virker ikke bedagede, men er derimod veloplagt og skræmmende godt leveret. For gyset fungerer så absolut, når James Wan spiller op til sprælsk dødedans med velkoreograferede kamerature, der guider publikum forskræmte ind i mørket, mens musikken kryber koldt ned af ryggen. Ja, Held og lykke med din nattesøvn, efter du har set Insidious 2.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Insidious 2 | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
insidious 2 poster
Originaltitel: Insidious: Chapter 2, USA, 2013
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Patrick Wilson, Rose Byrne, Lin Shaye, Ty Simpkins, Barbara Hershey m.fl.
Spilletid: 106 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

YOU’RE NEXT: Uventede gæster byder på klodset massakre

/i , /af

Jeg sætter lige så meget pris på et godt og grumt drab som enhver anden horrorfilmsfan. Men selvom der deles ud af blodige drab i home invasion-slasheren You’re Next, er det en slap og klodset omgang horror indeholdende sin del af fake scares og plothuller. Der serveres ellers hele ti mulige ofre for de tre mordere, som invaderer det store, knirkende og selvfølgelig ødeliggende hus, hvor familien Davison er samlet.

For ligesom familien har sat sig til bords, flyver en pil hvislende ind gennem vinduet for resolut at bore sig gennem skallen på det første offer. Herfra bryder helvede løs. Panisk forsøger søskendeflokken, deres kærester og forældreparret nu at forskanse sig mod den ydre trussel. Det er selvfølgelig ikke så lige til, og da slet ikke når den udsatte familie handler så ulogisk på den ekstreme situation.

You're Next 02

For gang på gang må man ryste på hovedet over hvordan de håndterer den dødelige kattepine. Jeg mener, hvem pokker vil sende deres datter ud af huset for at nå hen til en af bilerne lige efter et blodigt drab, og ikke mindst når de ved, at morderne gemmer sig derude i mørket? Nej, ingen. Det er blot et af mange eksempler på de mere eller mindre utroværdige handlinger, filmen byder på.

Hertil kommer den klodsede dialog, der skærer handlingen ud i pap og overfortæller, hvad familiemedlemmerne tænker og føler. På samme måde virker reaktionerne på massakren ikke videre overbevisende. Det er mest af alt tilfældige udbrud af skrig og skrål, og ikke følelser, der indgyder mavevridende sorg eller gøder jorden for hævntørst. Desuden kommer familiemedlemmerne og deres interne stridigheder aldrig for alvor i spil.

You're Next 01

Det kunne ellers have bidraget med mere dramatisk dynamik i den jagede flok og have nuanceret nedslagtningerne samt bidraget til ens indlevelse i de brutale løjer. I stedet efterlades man mere eller mindre kold overfor drabene. Filmens tone spjætter desuden noget ubeslutsomt afsted. Der smides således et par sorthumoristiske kvæk ind i møllen undervejs, hvilket blot virker ude af trit med den ellers grundlæggende alvorlig og urovækkende tone, filmen forsøger at opbygge.

Når alt det er sagt, så byder filmen trods alt på et par brutale drab, hvor der både kommer økser, kødhamre og macheter i spil. Det er dog ikke nok til at redde denne ujævne og uengagerede home invasion-fuser. Dertil er manuskriptet for klodset, spændingen flad og karaktererne for uinteressante. Og så er der desuden ingen anden grund til at morderne bærer dyremasker, end at det ser cool ud. Ja, stil over logik – og slut prut på en flad fuser.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”You’re Next | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
you're next poster
Originaltitel: You’re Next, USA, 2011
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: Adam Wingard
Medvirkende: Sharni Vinson, Joe Swanberg, AJ Bowen m.fl.
Spilletid: 94 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

MUD: Et ærligt drama om kærlighed og venskab ved den Mississippi-beskidte flodbred

/i , /af

Biograf-anmeldelse: Jeg gik helt på røven over Jeff Nichols’ intense dommedagsdrama Take Shelter. Ja, den indtog oven i købet førstepladsen på min top 10 over de bedste film i 2012 (se selv her). Derfor har jeg selvsagt set meget frem til hans nye film, det Mississippi-beskidte coming of age-drama Mud. Og for at bruge et par floskler, men bestemt oprigtige floskler, så er det på mange måder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab.

Store og almene temaer, der tager form hos den 14-årige Ellis og hans bedste ven Neckbone. De støder på Mud, der næsten helt mytisk synes at dukke op ud af det bare ingenting på en lille ø i Mississippifloden. Han er dog helt og aldeles ægte – et menneske på godt og ondt, men med uskylden intakt bag alle de forkerte beslutninger. For han har slået en mand ihjel, der kom på tværs af ham og hans udkårne. Han lever derfor på flugt, mens han håber på at kunne stikke af med sin elskede Juniper.

Mud 01

Mud er en dragende skikkelse, ikke mindst for et par eventyrlystne knægte. De indvilliger derfor nysgerrigt i at hjælpe ham. Eventyret overtages dog – som det altid sker – af de barske realiteter. Men da er det for sent for de to drenge og Mud at vende om. For hvor meget af det som Mud har snakket om er sandt, og hvilke konsekvenser har sandheden? Det er i dette møde mellem eventyr og virkelighed, mellem barndom og voksenlivet, at historien tager fat og fastholder sit drama.

Det handler om at turde stole på hinanden, at tro på, der vil være nogen, hvis man selv falder. Og det handler i høj grad også om kærlighed – den evige og naive, den brændende og opslidende kærlighed. Både Muds romantiske idé om at kunne stikke af med ungdomsflammen Juniper, og Ellis, der via et flygtigt møde med en af skolens piger oplever sin første kærlighed. Men det er også en umulig kærlighed. En drøm virkeligheden vækker en fra – og hvad gør man så?

Mud 02

Matthew McConaughey indtager med liv og død rollen som den mystiske Mud, der med sin slangetatovering og pistol i buksekanten er lige så fascinerende og farlig som de to drenge oplever ham. Tye Sheridan spiller med uforfalskede følelser Ellis, mens Jacob Lofland er den mere ligefremme Neckbone. Begge leverer de usentimentale og oprigtige præstationer.

Så selvom filmens uundgåelige og højspændte finale måske er en tand for meget ramasjang, gør det den ikke mindre intens – og den er desuden en nødvendig konsekvens af historien. Ja, Mud er et af de dramaer, der gør en lidt klogere på sig selv, mens man også er godt og gammeldags engageret i de liv, der udspiller sig på lærredet, hvor det på en gang smukke og barske liv ved Mississippifloden giver dramaet en uragtig og ægte resonans. Den skal du se, hvis du var i tvivl.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mud | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Mud poster
Originaltitel: Mud, USA, 2013
Premiere: d. 21. november 2013
Instruktion: Jeff Nichols
Medvirkende: Matthew McConaughey, Tye Sheridan, Sam Shepard, Resee Witherspoon, Michael Shannon m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE: En uforløst mellemmad inden den store finale

/i , /af

Biograf-anmeldelse: Så blev det igen tid for Jennifer Lawrence at finde bue og pil frem. For med anden del i trilogien, The Hunger Games: Catching Fire, fortsætter historien om Katniss Everdeen og hendes kamp mod den diktatoriske metropol, der holder befolkningen i et undertrykkende jerngreb. For godt nok slap hun levende fra de dødsensfarlige Hunger Games i første film, men hun må fortsat kæmpe for at holde sig i live.

Vi dumper direkte ned i det postapokalyptiske USA, hvor vi slap Katniss og hendes medspiller, Peeta Mellark. De overlevede spillet, da de var forelskede og hellere ville dø end at slå hinanden ihjel. En smuk historie, der gik lige i hjertet på publikum. Men romancen var spil for galleriet, så de kunne undslippe døden. Katniss er nemlig  forelsket i en anden, den firskårne Gale Hawthorne. Ja, trekantsdramaet fortsætter.

hunger games catching fire 01

Katniss og hendes officielle kærlighed, Peeta, må dog efter deres sejr nu rejse rundt i metropolens 12 distrikter, hvor de skal kondolere for taberne i spillet og opretholde den falske romance. Men som vi fik en forsmag på i første film, ulmer der et oprør mod metropolen. Det har fået fornyet kraft, efter Katniss vandt spillet. Hendes popularitet udgør altså en trussel mod magthaverne, hvorfor præsidenten og hans spilmester pønser på, hvorledes de kan få hende skaffet af vejen.

I udgangspunktet et højspændt drama med kærlighed, mediemanipulation og magtkampe. Desværre forbliver dramaet mere eller mindre uforløst. For godt nok er filmens univers i denne omgang mere troværdigt, men dramaet mangler troværdighed. Karaktererne mangler tyngde og forbliver for skitseagtige, hvorfor blandt andet trekantsdramaet aldrig formår at engagere – hvilket desværre er symptomatisk for store dele af filmen.

hunger games catching fire 02

Selv da Katniss og Peeta atter ender i dødsspillet, grundet præsidentens snedige spilændringer, kommer pulsen aldrig nævneværdigt i vejret. Blandt andet efterlades det moralske dilemma med egen overlevelse mod at tage en andens liv slapt i skovkanten, da farerne mere udgøres af spilmesterens brug af dødelig tåge og angrebslystne aber, end egentlig mand mod mand-kamp. Hertil kommer, at man savner at se mere til oprøret, der til trods for, at det står centralt for historien, hengemmes i kulissen.

Del to formår altså ikke nævneværdigt at udbygge historien, men føles ofte som en gentagelse af første film. Jennifer Lawrence bærer dog forsat fint rollen som heltinden i orkanens øje, mens Donald Sutherland er veloplagt ond som præsident, og så tilføjer Philip Seymour Hoffman kynisk sleskhed som spilmester. Liam Hemsworth som Gale og Josh Hutcherson som Peeta forbliver dog ret så anonyme – det er dog delvist betinget af det ujævne manuskript. Filmen ender med andre ord som en uforløst forsmag på den egentlige finale, der forhåbentlig indfinder sig i næste film, eller rettere, kommende to film, da sidste bog i trilogien bides over i to.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Catching Fire | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
hunger games catching fire poster
Originaltitel: The Hunger Games: Catching Fire, USA, 2013
Premiere: d. 20. november 2013
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland, Philip Seymour Hoffman, Woody Harrelson, Stanley Tucci, Jena Malone, Elisabeth Banks m.fl.
Spilletid: 146 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE WORLD’S END: Jordens undergang er vittig og veloplagt

/i , /af

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme, jeg har set utroligt meget frem til undergangskomedien The World’s End. Og lad mig da også bare med det samme sige, at den indfrier alle mine forventninger. Det er sidste film i Edgar Wrights såkaldte Three Flavours Cornetto-trilogi, der desuden består af de forrygende komedier Shaun of the Dead og Hot Fuzz. Alle tre film har veloplagte Simon Pegg og Nick Frost i front.

Hvor de to andre film i trilogien tog hånd om henholdsvis zombie- og buddy cop-genren, er det denne gang science fiction-genren og intet mindre end Jordens undergang Edgar Wright tager et favntag med – vittig, veloplagt og velskrevet. For hvad der starter som fem venners pub crawl, ender som en kamp for overlevelse. Mere vil jeg ikke afsløre her – og drop for resten lige at se traileren, bare se filmen.

the world's end 01

Simon Pegg spiller den hurtigsnakkende Gary King, der hænger fast i fortiden – dengang han og vennerne var teenagere med livet foran sig. De forsøgte 20 år tidligere at klare en legendarisk pub crawl i deres hjemby med hele 12 stop, men nåede aldrig at afslutte den. Gary har derfor samlet sine fire gamle venner for at give det endnu et forsøg. Men vennerne er modsat Gary kommet videre – du ved, kone, fast job og børn. De indvilger dog i at deltage for gammel venskabs skyld.

Her er altså tale om en film, der udover at være helt forrygende morsom også berører emner som venskab og nostalgi, hvilket er med til at give de medrivende løjer en fin dramatisk kant uden på nogen måde at miste hverken fremdrift eller komisk slagkraft. Det er dog ikke kun filmens manuskript, der leveres engagerende af det ligeså  veloplagte cast, også filmens actionscener sprutter af energi og overskud.

the world's end 03

Simon Pegg balanceret fornemt som Gary King mellem det vittige og tragiske, mens Nick Frost som hans bedste ven giver dynamisk modspil med skarp og vittig ping pong – hvilket desuden også gør sig gældende for de øvrige venner i flokken, hvor man finder Paddy Considine, Martin Freeman og Eddie Marsan. Rosamund Pike agerer desuden sød flirt fra fortiden, mens man finder Pierce Brosnan i en herligt intellektuel birolle.

Her er altså tale om en mere end værdig afslutning på en helt forrygende trilogi. Så hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den, bør du straks gøre det – og ja, du kan passende starte med The World’s End, der ikke alene er en af dette års absolut bedste film, men også en af de sjoveste komedier, jeg har set. Nå, men jeg smutter – har en aftale med vennerne om en pub crawl. Skål.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The World’s End | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
world's end poster
Originaltitel: The World’s End, Endgland, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Edgar Wright
Medvirkende: Simon Pegg, Nick Frost, Martin Freeman m.fl.
Spilletid:  107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE COUNSELOR: Geparder, narko og Michael Fassbender på røven

/i , /af

Den er god nok, Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt står på rollelisten i Ridley Scotts dystre krimi The Counselor. Umiddelbart opskriften på en af de der sikre Hollywood-succeser. Det er den så ikke blevet – du ved, den floppede i de amerikanske biografer. Men nu er filmen heller ikke just letfordøjelig underholdning med smukke skuespillere i lækkert tøj.

Well, der er ganske vist både smukke skuespillere og lækkert tøj. Der er med andre ord stil på drengen – men ikke kun, hvad angår filmens garderobe. For visuelt er her tale om en virkelig lækker omgang billedonani, der fornemt akkompagnerer det brutale krimiplot, der foldes underspillet ud – fascinerede, begsort og ondt.

the counselor 01

Men hvad handler filmen egentlig om? Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. For langt hen ad vejen efterlades man i uvished om plottets sammenhæng. På samme måde som filmens hovedkarakter, The Counselor, der også forsøger at stykke brikkerne sammen. For da han indgår en lyssky aftale om noget med mange penge og noget med meget narko, mister han hurtigt overblikket over aftalens omfang og de livsfarlige faldgruber, den afstedkommer.

For selvfølgelig løber aftalen af sporet og ender i en nådesløs og nedadgående spiral, der ikke kan andet end at ende et ondt sted. Måden hvorpå løjerne går skævt og hvilke konsekvenser det har for de involverede parter er intenst og brutalt forløst. Så selvom manusforfatter Cormac McCarthy til tider overskriver filmens dialog og symbolikken af og til bøjes i neon, lykkedes det at fremelske et plot, der kringlet tager publikum med ind i fascinerende spil af menneskeskæbner.

the counselor 02

Nå ja, McCarthy er også manden bag bøgerne No Country for Old Men og The Road. Og så er der lige det prominente cast. En velklædt Fassbender leder an som den hårdtpressede The Counselor, mens Cruz er hans smukke kæreste. Diaz er hemmelighedsfuld femme fatale og Bardem hendes excentriske kæreste og kriminelle forretningsmand, mens Pitt er en velhavende og cowboy-hattebærende narkohandler. Et cast, der fornemt puster nuanceret liv i den lyssky historie.

The Counselor er dog ikke uden problemer. Dialogen er til tider en smule stiv og afviklingen af plottet af og til ujævn, mens man ikke bliver helt så følelsesmæssigt engageret, som man kunne ønske sig. Det ændrer dog ikke på, at man tages med ind i et dystert og fængslende univers af geparder, diamanter, sex og kvinder samt narkopenge, grådighed, magt og forkerte beslutninger. Bestemt ikke et dårligt sted at befinde sig i filmens to dystre timer.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Counselor | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
the counselor poster
Originaltitel: The Counselor, USA, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 117 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

GRAVITY: I rummet kan ingen høre dig skrige

/i , /af

Vægtløs og med bankende hjerte sendes man med Alfonso Cuaróns Gravity ud i det lydløse verdensrum sammen med George Clooney og Sandra Bullock – henholdsvis en erfaren astronaut og en ingeniør på sin første rumvandring. Men hvad der skulle have være en rutinemæssig mission, ender katastrofalt. Deres rumstation smadres og de to efterlades nu til dem selv og rummets larmende stilhed.

De mister forbindelsen til Jorden og må på egen hånd forsøge at redde sig ud af den umenneskelige situation. En opgave, der synes ligeså umulig som verdensrummet er uendeligt. Ja, en simpel præmis, men forløst pokkers intenst og med et fast greb om håbløsheden hele vejen. En medrivende, skræmmende og smuk oplevelse, hvor verdensrummet strækker sig ud i intetheden som en konstant påmindelse om, hvor lille en del mennesket egentlig fylder i det store billede.

Gravity 01

Det er en meget fysisk filmoplevelse Alfonso Cuarón er lykkedes med at skabe. Man holder ganske enkelt vejret i takt med, at iltbeholdningen daler, og man kan mærke suget i maven, mens håndfladerne bliver fugtige, når de to hvirvler famlende rundt i rummet med håbet om at nå sikkert hen til nærmest, intakte rumstation. Det gælder lige fra den åndeløst smukke åbningsscene og hele vejen til man forlader biografen, hvor lydsiden på effektiv vis gør brug af stilheden.

Desuden synes 3D-effekten for en gangs skyld på sin plads. Den er som skabt til at lade rumstationer og vægtløse astronauter svæve rundt i verdensrummets mørke. 3D’en fungerer altså både visuelt dragende og som et teknisk greb, der er med til at give de gispende actionscener ekstra pondus. Hertil kommer, at filmen udspiller sig i realtid – den slipper simpelthen ikke sit greb i publikum.

Gravity 03

Man kommer heller ikke uden om filmens overlegne tekniske formåen og visuelt duperende billedside. Blandt andet åbningsscenen, der udspiller sig i ét langt og ubrudt take, der strækker sig over godt og vel et kvarter. Her bevæger kameraet sig elegant rundt om rumstationen og helt ind på livet af George Clooney og Sandra Bullock. Således fastholdes et nærvær og en intensitet, da one-take’et ikke tillader publikum at undslippe filmens fængslende favntag.

Jeg har med andre ord ikke ret meget andet end ros til Gravity. Det skulle lige være i portrætteringen af de to astronauter, der mangler en smule tyngde. Det indhentes dog undervejs, og så har George Clooney og Sandra Bullock ganske enkelt et naturligt nærvær. Man rives altså med af både filmens imponerende visuelle og tekniske side samt det menneskelige drama. En brutal, åndeløs og smerteligt smuk film, der uden tvivl er en af årets absolut største filmoplevelser. Ja, den skal du selvfølgelig se.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
[tabgroup][tab title=”Gravity | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Gravity poster
Originaltitel: Gravity, USA, 2013
Premiere: d. 7. novenber 2013
Instruktion: Alfonso Cuarón
Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooney m.fl.
Spilletid:  90 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

DON JON: Joseph Gordon-Levitt onanerer og Scarlett Johansson er en bimbo, hvilket er en god ting

/i , /af

Biograf-anmeldelse: Drenge ser porno og piger ser romantiske film – begge dele er med til at give et mere eller mindre unaturligt forhold til det der sex og den der kærlighed. Det er i hvert fald udgangspunktet for den veloplagte Don Jon – Joseph Gordon-Levitts debut som spillefilmsinstruktør. Han har også skrevet manuskriptet og spiller selv hovedrollen som den pornoafhængige Jon, der falder for den romantikfikserede Barbara, en bimbo-blond Scarlett Johansson.

Således er der lagt op til en vittig omgang kærlighedstagfat, der bringer charmøren Jon ud på gyngende grund. Han har nemlig hidtil kun været vant til overfladiske knald, så selvfølgelig er det ikke sådan at få kærligheden til at gå op, nu hvor nye følelser og en uventet intimitet melder sig på banen. Han kan imidlertid ikke give afkald på pornoen, der fortsat er mere tilfredsstillende for ham end den ægte vare.

don jon 07

Det konflikter med Barbaras lyserøde forestillinger om kærlighed og kærester, så Jon må derfor i kærlighedens navn forsøge at stoppe sit pornoforbrug, hvis kærligheden skal sejre, so to speak. Det viser sig dog at være noget nemmere at lyve sig pornofri, end at fastholde afholdenheden. Ja, drenge versus pige-billedet lyder til at være ret sort/hvidt sat op – og det er det også. Et godt stykke af vejen.

Men netop denne klare forskel på kønnenes tilgang til kærligheden er med til komisk at kridte banen op for den satiriske klangbund, man finder i dramaet. For selvfølgelig er tingene sat på spidsen, men der kommer heldigvis også nuancer og oprigtige følelser i spil, efterhånden som Jons kamp med kærligheden får mere tyngde.

don jon 03

Joseph Gordon-Levitt er veloplagt og tilpas slesk uden at miste sin naturlige charme i rollen som Jon, mens Scarlett Johansson skruer op for sit bimbo-gen som den kommanderende og noget dominerende kæreste. Med du ved, kærligheden kan få én til at gøre hvad som helst – selv at shoppe gardiner på en lørdag. De har god kemi og synes at passe perfekt sammen, på trods af deres forskellige syn på kærligheden.

Don Jon er med andre ord en vellykket spillefilmsdebut for Joseph Gordon-Levitt. For selvom løjerne til tider synes at gentage sine pointer, holdes der et engagerende tempo. Filmens tredje akt giver desuden fornemt kærligheden den kompleksitet og tyngde som dramaet ellers ville have savnet. Ja, den kan du roligt tage din udkårne med ind og se – eller hvis du bare vil se Joseph Gordon-Levitt onanere.

– ‘Snes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Don Jon | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:
4_6 - stars
don jon poster
Originaltitel: Don Jon, USA, 2013
Premiere: d. 7. november 2013
Instruktion: Joseph Gordon-Levitt
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Scarlett Johansson, Julianne Moore m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE FIFTH ESTATE: Der mangler krudt i denne whistleblower

/i , /af

Selvfølgelig har manden, der instruerede de to sidste og rædderlige kapitler i Twilight-sagaen lavet en film om en af det 21. århundrede vigtigste historier, nemlig den om det mere end stormombruste site WikiLeaks, dets grundlægger Julian Assange og vejen frem til sitets afsløringen af tusindvis af hemmelig militære dokumenter. Det kan man da kalde at have en bred spændvidde. Hatten af for det, men sgu ikke hatten af for The Fifth Estate, det kan allerhøjest blive til et lille kip.

Filmen er dog ikke helt til hundene. Men man skulle da også være en mere end stor idiot, hvis ikke man kunne få en bare nogenlunde spændende film ud af det forlæg. En historie, der stadig udspiller sig og som vi langt fra har forstået omfanget af. Hvordan gør man så lige en så kompleks og moralsk udfordrende historie, der desuden er baseret på to bøger om WikiLeaks, spiselig for publikum?

fifth estate 01

Jo, man skruer op for musikken, skøjter mere eller mindre uelegant han over personportrætterne, skriver et manuskript, der skærer pointerne pinligt ud i pap og forsøger så ellers at holde et tempo, der ikke tillader meget fordybelse. Nej, Gud forbyde det, hvis man kom til at kede sig undervejs. Men paradoksalt nok er det netop det, man kommer til at gøre. At kede sig, selvom det man er vidne til, egentlig burde være en både dødspændende, interessant og gribende fortælling.

Men okay, jeg bliver måske en kende skarp i spyttet, men sandheden er, at filmen desværre ikke for alvor formår at gribe mig, selvom den død og pine forsøger ved at jage fra location til location og afvikle historien så hurtigt, at menneske glemmes i farten. Man bliver altså ikke meget klogere på hverken Julian Assange eller hans samarbejdsparter Daniel Berg, selvom der forsøges skabt en konflikt imellem dem.

fifth estate 02

Ja, der smides selvfølgelig også lige en romance ind i spillet, så det bliver håndgribeligt, at det har personlige konsekvenser for Daniel Berg at ville trække korruption og krigsforbrydelser frem i lyset. Men forholdet er, som tilfældet desværre også er mere eller mindre for filmens øvrige relationer, for løst og skitseagtigt til at have nok dramatisk pondus.

Benedict Cumberbatch og Daniel Brühl gør dog trods alt god figur som henholdsvis en blond og lettere excentrisk Julian Assange og hans beundrer, computergeniet Daniel Berg. Desværre er filmen bare for luftig til at gøre egentligt indtryk. Men som en tjep og mere eller mindre kedelig gennemgang af WikiLeaks historie, kan filmen godt glide ned. Man skal bare ikke forvente, at ens holdninger for alvor udfordres, eller at man bliver nævneværdigt klogere på Julian Assange og cirkusset omkring WikiLeaks.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Fifth Estate | Biografanmeldelse”]
Vurdering 3/6:
3_6 - stars
fifth estate poster
Originaltitel: The Fifth Estate, USA | Belgien, 2013
Premiere: d. 7. november 2013
Instruktion: Bill Condon
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Daniel Brühl m.fl.
Spilletid:  128 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]