INSIDE LLEWYN DAVIS: Melankoli, musik og modgang i 60’ernes USA

/i , /af

Biografanmeldelse: Du skal altid glæde dig til en ny film af Joel og Ethan Coen. Derfor har du selvfølgelig også set frem til Inside Llewyn Davis. Det har jeg i hvert fald – og heldigvis skuffer de to brødre ikke. For deres portræt af folksangeren Llewyn Davis’ forsøg på succes i et tilrøget 1960’ernes USA, er en både fint melankolsk, musikalsk og smuk oplevelse om livets gang på brændte broer.

For godt nok benægter Llewyn Davis’ musikalske talent sig ikke, når han finder guitaren frem og lader sin røst ramme publikum intenst, skrøbeligt og længselsfuldt. Men talentet mangler, når det kommer til privatlivet. Han har intet hjem, men hutler sig gennem dagen og sover på skift hos venner og bekendte. Så længe han dog ikke lige lader sit humør løbe af mig sig og smækker med døren.

Inside Llewyn Davis 02

Nej, der sker ikke så pokkers meget for Llewyn Davis – andet end livet, der blot synes at stå i stampe. Karrieren tager ikke fart og livet hænger knap nok sammen for ham. Dette er ikke en historie om succes, men om modgang, ensomhed og om ikke at sælge ud eller give op på drømmen. Fortalt med Coen-brødrene elegante sans for underspillet sort humor og fine nuancer i både portrætter, fortælling og miljø.

Oscar Isaac leder sørgmodigt an som Llewyn Davis og har hele filmen et skrøbeligt tilstedevær, men også en styrke, der dog bukker under for momentan selvynk. Han klæder usømmeligt godt filmens melankoli og tidsbillede, hvor sarte kunstnerfølelser clasher med pengefokuserede pladeselskabsfolk. Oacar Isaac bærer ganske vist hovedrollen, men musikken og miljøet bærer i høj grad også filmen.

Inside Llewyn Davis 03

Her er ikke én indstilling, ikke én lyssætning eller kamerabevægelse, der ikke velovervejet indrammer fortællingen. Det uden at filmen på nogen måde fremstår stivbenet eller reklamefilmspoleret. Alt spiller med en filmisk naturlighed, der visuelt elegant og musikalsk omfavner historien og publikum med en melankolsk længsel. Desuden finder man også flere fine biroller på rollelisten.

Blandt andet en bedrøvet Carey Mulligan som en såret eks-kæreste, der ikke har noget godt at sige om Llewyn, mens Justin Timberlake er Llewyns musikalske modsætning – positiv, smilende og altid glad – og John Goodman støder til som excentrisk musiker med gangbesvær. Herligt. Ja, udelukkende en filmisk fornøjelse, der ganske vist er tungsindig, men også morsom midt i tragedien og Llewyn Davis’ ensomhed.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Inside Llewyn Davis | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Inside Llewyn Davis poster
Originaltitel: Inside Llewyn Davis, USA, 2013
Premiere: d. 6. marts 2014
Instruktion: Joel Coen, Ethan Coen
Medvirkende: Oscar Isaac, Carey Mulligan, John Goodman, Garrett Hedlund, F. Murray Abraham, Justin Timberlake m.fl.
Spilletid: 105 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

300: RISE OF AN EMPIRE: Sandaler, sværd og slowmotion er en blodig god kombination

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er otte år siden, at Zack Snyder udfoldede sin slowmotion- og computerblodselskende actionfilm 300, hvor krigeriske spartanere viste hvordan en sandal skulle bæres og et sværd svinges. Nu er opfølgeren, 300: Rise of an Empire, klar med mere slowmotion, endnu mere computerblod og endnu flere grækere i sandaler og med svingende sværd. Ja, det er en god ting.

Godt nok er det småt med historie og karaktertegninger – her er det de voluminøse og heftige actionscener, som har den egentlige hovedrolle. Det er helt fint, når nu de er så pokkers medrivende godt skruet sammen. Filmen holder desuden et tempo, der ikke efterlader megen pusterum til kedsomhed – nå ja, eller karakteropbygning. Men man får lige præcis nok indblik i persongalleriet til, at man er med dem, eller imod dem.

300 rise of an empire 01

Den athenske general Themistocles forsøger at samle Grækenland ved heroisk og med strategisk snilde at lede sin hær til sejr mod den invaderende persiske hær, der ellers er i klart overtal. Det med gudekongen Xerxes spejdende ud over sine soldater og med den hævntørstige hærførerinde Artemisia krigerisk i front – brutal og uden nåde.

Filmen finder sted omkring 480 f.Kr. og udspiller sig før, under og efter handlingen i første film. Der er dog som forgængeren intet støvet over sandal-strabadserne, som lægger sig flot i tråd med Zack Snyders oprindelige visuelle vision, der som bekendt er baseret på en tegneserie af Frank Miller – manden bag blandt andet Sin City-serien.
Zack Snyder har da også ageret både producer og medforfatter på filmen.

300 rise of an empire 04

Men selvom det er de storslåede actionscener, der holder filmen flyvende, gør de medvirkende også god figur i det svulstige univers, hvor død, hævn og ære konstant vejrer i vinden. Sullivan Stapleton bærer muskuløst og med heroisk autoritet rollen som Themistocles, mens Eva Green er vibrerende ond, men ikke helt frygtindgydende nok som den nådesløse Artemisia. De to stabler dog et engagerende magtspil på benene, både når kampene raser og når der skal forhandles en til en.

Lena Headey gentager sin rolle fra 300 som Spartas velovervejede dronning Gorgo, mens Rodrigo Santoro er tilbage som Xerxes. Alle karismatiske karakterer, der matcher spektaklet, hvor slagene i stort omfang udspiller sig på det brusende hav, hvor blod, afhuggede lemmer og mægtige skibe hvirvler mod sit publikum i spruttende 3D med slagord om retfærdighed og demokrati i ryggen. Medrivende, storladent og alt for meget. Skønt.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”300: Rise of an Empire | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
300 Rise of an Empire poster
Originaltitel: 300: Rise of an Empire, USA, 2014
Premiere: d. 6. marts 2014
Instruktion: Noam Murro
Medvirkende: Sullivan Stapleton, Eva Green, Lena Headey, Hans Mathesonm.fl.
Spilletid: 102 min
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]

HENDE: Joaquin Phoenix, kærlighed og kunstig intelligens er en magisk kombination

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvad er det lige, der gør, at man forelsker sig? Nej, kærligheden er ikke sådan at få styr på. Dette møde mellem to mennesker er ganske enkelt uudgrundeligt og komplekst – noget man ikke kan planlægge eller regne sig frem til. Eller kan man? For i Spike Jonzes romantiske science fiction-fortælling Hende, møder mennesket nemlig maskinen og sød musik opstår.

Filmen er hensat til en nær fremtid, hvor mændene går i højtaljede bukser, farverne er varme og alt er rent og indbydende. Her arbejder den en smule generte Theodore Twombly hos BeautifulHandwrittenLetters.com, hvor han skriver personlige breve på vegne af andre mennesker. Ja, han sætter ord på, hvad andre føler. Men når det kommer til ham selv, er han noget mindre klar i mælet.

Her - hende 01

Han er stadig ikke kommet sig over bruddet med sin kone. Men da han køber et nyt styresystem til sin telefon, lyder der pludselig en meget indbydende, kvindelig stemme fra computeren. Mere menneskelig og mere tiltrækkende end forventet – og starten på en mulig forelskelse. Ja, du er vel også en smule forelsket i din smartphone, hvis du mærker efter.

Joaquin Phoenix har groet sig et overskæg i rollen som den lidt akavede og øjeblikkeligt tiltalende Theodore. Man har ganske enkelt lyst til at være i selskab med ham, at han for pokker kommer sig over eks-konen og finder kærligheden igen – også selvom det så måtte være hos et styresystem. Det er Scarlett Johansson, der er den hæse og dragende stemme bag skærmen, som har døbt sig selv Samantha.

Her - hende 02

En romance mellem en mand og sit styresystem er ganske vist aparte, men det glemmer man hurtigt. For følelserne – på begge sider af skærmen vel at mærke – og forholdet fremstår aldrig uægte. Det er komplekst, berusende og skrøbeligt som hos et hvilket som helt par af kød og blod. Der er så lige det med manglen på fysisk kontakt, hvilket afføder nogle både sære og søde intime scener.

For Spike Jonze har et særdeles fint øje for at parre det det absurde og sære med det ægte og oprigtige – tænk blot på hans tidligere film – Being John Malkovich, Orkidé-tyven og Where the Wild Things Are. Ja, Hende er ganske enkelt en magisk film om kærligheden, forelskelsen og den uforudsigelige afsats man bevæger sig ud på, når man rækker et andet menneske sit hjerte – eller et styresystem for den sags skyld.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hende | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
hende - her poster
Originaltitel:Her, USA, 2014
Premiere: d. 27. februar 2013
Instruktion: Spike Jonze
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Amy Adams, Rooney Mara, Olivia Wilde, Scarlett Johanssonm.fl.
Spilletid: 126 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

MONUMENTERNES MÆND: George Clooneys skattejagt i nazi-land er ikke sit stjernecast værdig

/i , /af

Biografanmeldelse: Ja, Monumenternes Mænd ligner en sikker succes. Den har store stjerner på plakaten og altid charmerende George Clooney som bagmand. Han er både instruktør, medforfatter og spiller i filmen kunsthistorikeren, der i slutningen af 2. Verdenskrig samler et hold af kuratorer, kunsthistorikere og kunstnere, som drager til Tyskland for at redde uerstattelige kunstskatte ud af nazisternes kløer.

Men noget er gået galt for George Clooney og hans eller sikre opskrift på en Hollywood-succes. Filmen er nemlig en sært rodet affære, der ikke for alvor synes at finde form og retning på sin fortælling, mens etableringen af persongalleriet også lader noget tilbage at ønske. Nej, det er altså ikke nok bare at putte en gruppe karismatiske skuespillere i uniform og lade dem fjolle rundt i uvante omgivelser.

Monumenternes Mænd 02

For desværre får det ellers oplagte komiske clash mellem krigen og de langt fra krigserfarne kunstakademikere ikke den komiske slagkraft, der sigtes efter. Dertil er manuskriptet ikke vittigt nok, mens leveringen til tider også kunne være mere veloplagt. Filmen vakler desuden noget ubeslutsomt mellem komik, spænding og alvor, hvor det ikke helt lykkedes at finde en engagerende balancegang.

Men ja, banden har bestemt star quality – du ved, George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett. De forbliver dog kun kendte ansigter og bliver ikke de karakterer, de spiller. Man lærer dem aldrig for alvor at kende, mens gruppedynamikken også er til at overse. Engagementet i filmen og de til tider dødsensfarlige løjer er derfor også noget moderat, men dog ikke helt fraværende. Heldigvis.

Monumenternes Mænd 01

Men man kommer altså aldrig rigtig ind under huden på castet eller fortællingen, der ellers er baseret på den sande og utrolige historie om jagten på at redde de svimlende mange kunstgenstande, som nazisterne systematisk stjal og i krigens sidste krampetrækninger begyndte at destruere. Men kunsten, der ellers er omdrejningspunktet, efterlades underligt nok i kulissen. Det bliver kun til glimt af et par velkendte værker.

Men passionen for kunsten og dens betydning forbliver kun berørt overfladisk og sentimentalt. Monumenternes Mænd er ganske enkelt en uforløst film, som ellers har alt, der skal til for at skabe en fremragende film – et godt cast, en spændende historie og onde nazister. Nu har man i stedet fået en ujævn film, der dog ikke er uden lyspunkter. Men for pokker, det kunne have været så meget bedre. George Clooney, stram op.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Monumenternes Mænd | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars

monumenternes mænd poser
Originaltitel: The Monuments Men, USA, 2014
Premiere: d. 27. februar 2014
Instruktion: George Clooney
Medvirkende: George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett m.fl.
Spilletid: 118 min
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

12 YEARS A SLAVE: En slaves umenneskelige rejse gennem piskesmæld i 1840’ernes USA

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er på ingen måde rart at være vidne til de umenneskeligheder, der finder sted i slavedramet 12 Years a Slave. Det bliver dog heldigvis aldrig patostungt eller Hollywood-melodramatisk. Det er derimod en knugende og grum tur ind i et af den amerikanske histories mest betændte­­ kapitler, hvor de svulstige strygere er fraværende, men dramaet konstant nærværende.

Det er det blandt andet fordi kameraet så godt som aldrig forlader den Solomon Northup, der ellers lever som en fri mand i staten New York med sin kone og børn. Men i nattens mulm og mørke kidnappes han, for i næste nu at finde sig selv i lænker og solgt som kvæg. Frarøvet sin frihed, identitet og familie må han nu forsøge at bevare håbet og troen på, at han igen vil blive en fri mand.

12 years a slave 02

Det er den relativt ukendte Chiwetel Ejiofor, der indtager den rollen som Northup, som i 1840’ernes USA ender som slave på en bomuldsfarm i det sydlige USA. Hans viljestærke og forpinte blik brænder intenst i hver en scene, hvor han på trods af de umenneskelig omstændigheder kæmper for at bevare sin værdighed som menneske. Det er råt fortalt og med en konstant dirrende usikkerhed for Northups skæbne.

Det er samme intensitet, man også finder instruktøren Steve McQueens to øvrige film, det klaustrofobiske sultestrejkedrama Hunger og den nihilistiske Shame om en sexafhængig mands vej mod afgrunden. Med 12 Years a Slave er McQueen rykket et stort skridt op i Hollywoods hierarki, men heldigvis uden at han af den grund har solgt ud eller givet slip på sin kunstneriske integritet.

12 years a slave 03

Ganske vist finder man også Hollywood-stjerner i både større og mindre roller, blandt andet Michael Fassbender som sadistisk slaveejer, Benedict Cumberbatch som en mere human en af slagsen, mens også Brad Pitt støder til som modstander af slaveriet. Så selvom det er Northups historie, der her har filmens udtalte fokus, er slaveriet altså skildret fra flere sider – nuanceret, kontrastfuldt og provokerende.

Filmen er baseret en biografi om Northups sande historie og tager altså ikke de brede panoramiske penselstrøg i brug. Her er det historien om en enkelt mands rystende rejse gennem slavehelvedet, der bringer dette stykke betændte historie nærværende og insisterende op til en nutid, der ikke kan andet end at se fortiden i øjnene, uanset hvor ubegribelig smertelig den end må være.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”12 Years a Slave | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
12 years a slave poster
Originaltitel:12 Years a Slave, USA, 2014
Premiere: d. 20. februar 2014
Instruktion: Steve McQueen
Medvirkende: Chiwetel Ejiofor, Michael Fassbender, Benedict Cumberbatch, Paul Dano, Garret Dillahunt, Paul Giamatti, Scoot McNairy, Lupita Nyong’o, Adepero Oduye, Sarah Paulson, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

LONE SURVIVOR: Mark Wahlberg får røvfuld af Taleban i patostung militærmavepuster

/i , /af

Biografanmeldelse: En gruppe amerikanske soldater bliver sendt ind bag fjendens linjer i Afghanistan for at nakke en notorisk Taleban-leder. Men som titlen afslører, er det ikke alle involverede parter, der klarer ærterne – du ved, Lone Survivor. Men sådan er det jo, når det gælder krig, krudt og kugler.

Godt nok ser missionen på papiret overkommelig ud, men de fire amerikanske SEALs ender snart med en hær af bevæbnede Taleban-krigere i nakken i de afghanske bjerge. De forsøger uden held at kalde på forstærkning, så de må nu på egen hånd forsøge at overleve i de ufremkommelige omgivelser, mens kuglerne fyger om ørerne på dem.

lone survivor 01

Instruktøren Peter Berg underholdt senest med sin bombastiske invasionbasker Battleship, hvor mægtige kanoner, slimede rumvæsner og spektakulære effekter gav den amerikanske krigsmaskine pondus på åbent hav. Denne gang er krigen så hensat til de afghanske bjerge i en langt mere intim actionfilm, der lykkedes med at skabe op til flere både intense og adrenalinpumpende scener.

Men selvom det er action og åbne skudsår, der tager teten, forsøger Peter Berg også at give karaktererne en tyngde. Det lykkedes også ganske fint, selvom de følelsesmæssige nuancer er til at overse, mens den nationalpatriotiske patos står en smule i vejen for et oprigtigt følelsesmæssigt engagement i soldaternes dødskamp, der ellers rulles ud i grum realisme med blodsprøjt og benbrud

lone survivor 02

Særligt i filmens eftertekst får den amerikanske fane fuld smadder med militærpatos. Filmen er nemlig baseret på en rigtig mission fra 2005, hvorfor Peter Berg lader billederne af de rigtige soldater rulle henover lærredet i en lidt for langtrukken montage, der lugter af klæg propaganda. Ja, de noget klodsede dramaturgiske støvler tramper desværre uskønt henover filmens ellers effektive action.

Men pyt med lidt overgjort amerikaner-patos, for historien om overlevelse og broderskab fungerer ganske fint, selvom filmen vakler en smule klodset og sine steder unødvendigt sentimentalt af sted. Men det indtagende hold med Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster og Eric Bana gør de ujævne løjer værd at følge, hvor adrenalinen da også kommer oprigtigt i sving undervejs.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Lone Survivor | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
lone survivor poster
Originaltitel: Lone Survivor, USA, 2013
Premiere: d. 20. februar 2014
Instruktion: Peter Berg
Medvirkende: Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster, Eric Bana m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

NEBRASKA: Bruce Dern er forrygende som alkoholiseret millionjæger i road movie

/i , /af

Biografanmeldelse: Du har helt sikkert modtaget en eller flere af de der fupmails, som påstår, at du har vundet i et og andet eksotisk lotteri. Du har helt sikkert også slettet disse mails. For hvem hopper på den slags? Det gør Woody Grant i Nebraska. Han modtager nemlig et brev om, at han har vundet en million dollars. Derfor begiver han sig med sin søn ud på en road trip for at opkræve de mange penge.

Det er Alexander Payne, der har instrueret – manden bag The Descendants, Sideways og About Schmidt. Ja, så behøver jeg i grunden ikke skrive mere, for at du ved, du skal se filmen. Men lad mig alligevel sætte lidt flere ord på dette fine sort/hvide drama. For som det altid er tilfældet med road movies, er det ikke kun en ydre rejse, der finder sted, men også en indre. Her er således tale om et familiedrama, hvor forholdet mellem far og søn står helt centralt.

nebraska 02

For den lettere alkoholiserede og smådemente Woody samt hans forsagte søn David, hvis kæreste lige er skredet, er på hver deres måde endt på en blind vej i livet. Bruce Dern er den på engang forvirrede og stædige Woody, mens Will Forte er den forstående søn, som godt ved, der ikke venter en million for enden af deres tur. Han vil bare gerne tættere på sin far og give ham en god oplevelse i hans livs efterår.

Med Alexander Paynes vanlige sans for at forene oprigtigt og ærligt drama med sort humor og lettere absurde optrin, rulles Nebraska veloplagt ud over de amerikanske veje. Således møder vi blandt andet de smådumme bonderøve i Davids to komiske fætre, da de ankommer hos Woodys bror og kone i hjembyen, Hawthorne i Nebraska, hvor nyheden om milliongevinsten selvfølgelig snart er på alles læber.

nebraska 01

Det bliver således til et møde med Woodys fortid, hvor hans alkoholmisbrug, familieproblemer og fejltrin bobler op til overfalden. Det sker blandt andet i mødet med Woodys gamle samarbejdsparter – en lettere intimiderende Stacy Keach – mens Woodys bramfri, men også omsorgsfulde kone har valgt at troppe op hos familien i Nebraska – hun spilles af en skøn og uhøjtidelig June Squibb.

Livet går ikke altid som man havde håbet på – det gælder også for Woody. For han er måske ikke endt der, hvor han havde tænkt sig at ende og har måske valgt den forkerte kærlighed og drukket mere end godt er. Men nogle gange tager livet beslutningerne for en og så må man blot lande på benene, så godt som man nu kan. Og ja, du kan altså roligt lande med begge ben i biografen for at se Nebraska.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nebraska | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
54253_Nebraska_plakat.indd
Originaltitel:Nebraska, USA, 2013
Premiere: d. 13. februar 2014
Instruktion: Alexander Payne
Medvirkende: Bruce Dern, Will Forte, June Squibb, Bob Odenkirk, Stacy Keach m.fl.
Spilletid: 115 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

DALLAS BUYERS CLUB: Matthew McConaughey ejer hver en scene i dette fremragende drama

/i , /af

Biograf-anmeldelse: Det er umuligt ikke at have lagt mærke til Matthew McConaughey de seneste par år. For fra at have haft sin gang i mere eller mindre ligegyldige dramaer, har han nærmest som ved et trylleslag indtaget den ene forrygende rolle efter den anden, blandt andet i The Wolf of Wall Street, Magic Mike, Mud og Killer Joe – det biografiske drama Dallas Buyers Club er ingen undtagelse.

For filmen er en udsøgt fornøjelse, det samme er McConaugheys præstation som småsvindleren og rodeorytteren Ron Woodroof, der nedlægger damer, sniffer coke og i det hele taget indgår i et maskulint miljø i et varmt Texas. Så da han smittes med HIV og får at vide, han kun har 30 dage tilbage at leve i, ændres hans verden selv sagt radikalt og han må tage sit liv til revision.

dallas buyers club 03

Året er 1985 og kendskabet til sygdommen sparsom. Ron og hans brovnte venner ser således HIV som en homoseksuel sygdom, hvorfor de homofobisk vender ham ryggen. Ron er således alene med sygdommen og sine mange tanker. Han bliver dog for sig selv uventet venner med den homoseksuelle AIDS-patient Rayon, en tynd Jared Leto, samt den omsorgsfulde læge Eve, spillet af en sød Jennifer Garner.

Ron er dog ikke en mand, der giver op. Han begynder derfor en kamp for overlevelse, hvilket blandt andet indebærer betragtelige mængder af endnu ikke-godkendt medicin samt andre lægemidler – og det virker. Hans 30 dage bliver udsat på ubestemt tid og som den virksomme mand han er, begynder Ron nu at smugle medicinen ind i Texas, hvor efterspørgslen er enorm.

dallas buyers club 02

Selvfølgelig ender Rons forretning som andet end en jagt på kontanter og overlevelse. Hans homofobi udfordres og lysten til at hjælpe andre syge, samt at slås mod lovgivningen omkring medicinen bliver motivationen. Ja, jeg var medrivende med hele vejen sammen med en fremragende Matthew McConaughey, der til rollen har undergået en fysisk forandring og tabt hele 21 kilo.

Dallas Buyers Club er bestemt Oscar bait, men heldigvis af den fineste slags. For her er ganske enkelt tale om et pokkers engagerende drama, der aldrig bliver sentimentalt, men forbliver oprigtigt og ærligt. Det skyldes ikke mindst Matthew McConaugheys præstation. Han er intens og med en tilstedeværende som få. Ron Woodroof er i filmen et menneske af kød og blod, man ikke kan tage øjnene fra.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dallas Buyers Club | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
dallas buyers club poster
Originaltitel: Dallas Buyers Club, USA, 2014
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: Jean-Marc Vallée
Medvirkende: Matthew McConaughey, Jennifer Garner, Jared Leto m.fl.
Spilletid: 116 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – helt ligegyldig

/i , /af

Biografanmeldelse: Selvfølgelig er Paul Verhoevens RoboCop fra 1987 en af mine absolutte favoritter – og selvfølgelig måtte dagen komme, hvor et remake ville se dagens lys. Desværre er her tale om ikke kun en ligegyldig genindspilning, men ganske enkelt også en lunken actionfilm. Hverken den ikoniske RoboCop eller relevante tematikker som mediemanipulation og menneskelighed får pondus i denne fejltagelse af en film.

Nu skal denne anmeldelse dog ikke ende med at være en sammenligning mellem remaket og originalen. Det ville ikke være fair – og desuden bør et remake i min bog også gøre noget nyt med forlægget. Det er til dels også tilfældet med dette remake – blandt andet er RoboCop særdeles adræt, og hopper til tider elegant rundt som en ninja, mens volden i den grad nedtonet. Nej, ikke just de bedste ændringer.

robocop 01

Her er dog stadig tale om historien om betjenten Alex Murphy, der ender dødeligt såret, for herefter at blive til den legendarisk RoboCop – halvt menneske, halvt maskine. Året er 2028, så selvfølgelig kan den slags lade sig gøre. Det er det multinationale selskab OmniCorp, der står bag Murphys genfødsel, hvilket de selvfølgelig ikke har gjort uden bagtanker. Selskabet er nemlig lykkedes med at indsætte militærrobotter i andre lande, men disse er endnu ikke lovlige i USA.

Men den amerikanske befolkning stoler ikke på, at man kan overlade sikkerheden til robotter. Derfor har OmniCorp nu bygget et menneske ind i maskinen – Murphy skal altså tjene som forbillede. Maskinen har fået ansigt og menneskelighed, hvilket OmniCorp håber kan vende den robotfjendtlige stemning i befolkningen og blandt lovgiverne. Selvfølgelig har Murphy dog ikke tænkt sig blindt at følge deres plan.

Svenske Joel Kinnaman lægger krop til RoboCop, men forbliver frustrerende anonym. For selvom han både kan græde og skyde med guns, får han ikke for alvor givet karakteren gennemslagskraft – et menneske, der må kæmpe med både savnet af sin familie, sin egen menneskelighed, frie vilje og en ny identitet. Derimod er Michael Keaton som OmniCorps diabolske topchef langt mere mindeværdig.

robocop 02

Desuden er Gary Oldman som videnskabsmanden, der hjælper Murphy ind i maskinen veloplagt, mens Samuel L. Jackson som manipulerende tv-vært og Jackie Earle Haley som RoboCops træner begge gør god figur. Desværre efterlades de i en film, der mangler flere medrivende actionscener og en mere engagerende historie. Det er virkelig en skam, for bag anstrengelserne aner man et langt større potentiale.

Den brasilianske instruktør José Padilha ender altså på røven med sin Hollywood-debut, der efterlader RoboCop noget tandløs – for fuck sake, han skyder jo halvdelen af tiden med en pistol, der giver elektriske stød. Desuden mangler tematikker som kapitalisme, korruption og menneskelighed bid og satirisk vid. Ja, dette lunkne remake vil uden tvivl blive omdøbt til RoboCrap – og med god grund.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”RoboCop | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
robocop poster
Originaltitel: RoboCop, USA, 2014
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: José Padilha
Medvirkende: Joel Kinnaman, Gary Oldman, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

FAMILIEN: Hold da kæft, hvor de skændes – og det er helt ok

/i , /af

Biograf-anmeldelse: Hvis du går og tror, at din familie er fucked up, er det helt sikkert vand ved siden af familien i skænderidramaet, der meget passende har fået den danske titel Familien – et ”Den dysfunktionelle” ville dog have været på sin plads foran den titel. Men uanset titel, bliver der råbt, skreget og grædt med Meryl Streep i front som ondsulet familieoverhoved med en tunge giftigere end Medusas slanger.

Ja, du bliver i dårligt humør af denne knugende mørke familiefejde – men det er helt ok. For til gengæld får man både stærke og medrivende præstationer fra et veloplagt cast. Du ved, masser af de der dirrende følelser, komplekse relationer og undertrykte sandheder. Alt sammen kommer her på bordet, så man både græmmes, griner og får en klup i halsen.

familien 01

Selvom Meryl Streep som den pillemisbrugende Violet Weston velfortjent stjæler alt det rampelys, hun kan komme i nærheden, får hun værdigt modspil af blandt andet Julia Roberts i rollen som hendes stærke datter, der som resten af familien tropper op til begravelsen af Violets mand. Således er den dysfunktionelle familie samlet under samme tag i et usædvanligt varmt Oklahoma.

Nedsmeltningen er med andre ord uundgåelig. For som en trykkedel ryger låget snart af frustrationerne, hvor Meryl Streeps kælling af en mor udgør omdrejningspunktet, mens resten af familien også kommer dramatisk i spil. Familien er altså på mange måder en skuespillernes film. Det er karaktererne, der er i centrum, hvor historien nærmest som et teaterstykke primært udspiller sig på en location – i Violets hus.

familien 02

Filmen, der bærer originaltitlen August: Osage County, er da også baseret på et skuespil. Her træder Julia Roberts og Ewan McGregor således ind på scenen som parret, der holder deres separation hemmelig for familien, mens Abigail Breslin som deres 14-årige datter ryger pot. Chris Cooper udgør fornuftens stemme og Margo Martindale er hans bralrende hustru – de to har selvfølgelig også problemer.

Herudover finder man Benedict Cumberbatch som forsagt fætter, samt en løssluppen Juliette Lewis og en sød Julianne Nicholson som de to øvrige søstre til Julia Roberts. Så selvom filmen af og til mister lidt af sin pondus og dramaet ikke hele vejen er lige velafstemt, er Familien på mange måder et vellykket og ondsulet familiedrama. Ja, det er et af de der dramaer, der slår gnister – og tak for det.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”August: Osage County | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
familien poster
Originaltitel:August: Osage County, USA, 2013
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: John Wells
Medvirkende: Meryl Streep, Julia Roberts, Ewan McGregor, Chris Cooper, Abigail Breslin, Benedict Cumberbatch, Juliette Lewis, Margo Martindale, Dermot Mulroney, Julianne Nicholson, Sam Shepard, Misty Upham m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]