Anmeldelser – Side 81 – Filmskribenten

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

23. april 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Lad mig bare lige være ærlig: Jeg havde ikke de store forventninger til denne anden ombæring med det farverige hold af Avengers-helte. Egentlig er jeg vel ved at gå lidt død i de her CGI-fester. Men jeg kan som alle andre fornuftsvæsner bestemt sætte pris på vanvittigt mange eksplosioner, unødvendigt knudrede plots og Hulk, der smadrer ting.

Og det er sådan cirka det, Avengers: Age of Ultron leverer: Bulder, brag og farverig superhelteaction fremtryllet ved hjælp af kraftige computere og green screens i massevis. Handlingen skal du ikke tænke så meget over, men det er noget med, at hele Jorden kan gå under, hvis ikke Iron Man & co. får stoppet den væmmelige superskurk Ultron. En überintelligent og überdiabolsk robot.

Således pløjes der fra første til sidste frame løs med spektakulære scenerier og vanvidsaction, der giver en fuck for tyngdeloven. Bare rolig, for det er altså rent faktisk ret så underholdende. I hvert fald det meste af vejen og bestemt nok til, at jeg var med på eskapaderne frem mod den overdrevne finale, der lige upper gamet for dumme idéer, der er så dumme, at de også er underholdende.

Filmens overdrev er noget, den selv er bevidst om og har nok ironisk selvindsigt til at lade sine karakterer kommentere på. Det er tegneserieaction, som ved nærmere eftersyn ikke giver så meget meget – og det ved filmen godt. Netop humoren gør, at jeg fint ser igennem fingre med den ikke hele vejen lige velfortalte historie, der bakser med at få givet de mange karakterer plads nok til ikke at ende som flade karikaturer. Det lykkedes delvist.

Nye karakterer og selv hovedskurken bliver dog udspillet af det faste hold af Avengers. En gruppe, der på trods af plotrod og en liiidt for lang spilletid bevarer den interne dynamik. Det er her, at filmen er bedst. Så fuck alle de åndeløse svæveture ind og ud af kampscener. For når først Robert Downey Jr. som den selvglade Iron Man driller Chris Evans’ Captain America, får filmen ægte liv og universet troværdighed og engagement.

Det gælder også resten af holdet med Chris Hemsworth som Thor, Mark Ruffalo som Hulk, Scarlett Johansson som Black Widow og Jeremy Renner, der i rollen som den ellers noget undertippede Hawkeye står for nogle af filmens både sjoveste og følelsesmæssigt stærkeste øjeblikke. Og nej, jeg bliver sgu nok aldrig træt af Hulk, der smadrer ting.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering 4/6:
[tabgroup][tab title=”Avengers: Age of Ultron | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Avengers: Age of Ultron, Danmark, 2015
Release: d. 23. april 2015
Instruktion: Joss Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Jeremy Renner m.fl.
Spilletid: 141 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, som alle bør tage en tur i (flere gange)

6. april 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jo mindre du ved om Christopher Nolans Interstellar – altså inden du ser den – jo bedre. Men du har forhåbentlig allerede set den. Uanset hvad, så tåler den flere gensyn, hvilket denne Blu-ray-udgivelse bestemt indbyder til. Men læs lige videre, hvis du vil have lidt flere ord på, hvorfor du skal tilbringe tre timer i selskab med Matthew McConaughey og Nolan.

Groft sagt så ligger Interstellar tættere på Nolans Inception, Memento og Following end på hans Batman og Bane. Ja, Nolan har bestemt også set både Malick og Tarkovskijs film. Interstellar er altså en filmoplevelse, der i høj grad lever af sine spændende idéer, eksistentielle tematikker og smukke billeder –mere end at skulle afvikle et velafstemt og stramt fortalt plot. Det fungerer.

Interstellar er dog ikke en utilgængelig kunstfilm. Det er veldrejet science fiction-underholdning med hjerne og hjerte – hvis jeg lige må være sådan lidt retorisk tung i røven. Men sandheden er, at filmen på trods af sine godt tre timer fastholder mig og holder et tempo, der både tillader roen og eftertanken at synke ind, men også husker på at levere både action og overraskelser.

McConaughey spiller med vanlig texansk charme hovedrollen som Cooper, der ender i filmens store rumeventyr. Menneskehedens dage på Jorden er nemlig talte, hvorfor Cooper og et hold videnskabsfolk kigger mod stjernerne for en løsning. Fortællingen er dog hele vejen grundet i et menneskeligt drama, hvor McConaughey som enlig far med tilpas schwung på sentimentaliteten får sat oprigtige følelser i sving og ikke mindst et hav af tanker i gang.

Nolan spinder nemlig sin ambitiøse historie mellem alt det, der befinder sig mellem kærligheden og videnskaben. Fra det at være forælder til livet og døden samt noget så hjernevridende som begrebet tid. Ja, her er meget i spil, og filmen er da heller ikke hele vejen lige elegant fortalt, mens karaktergalleriet heller ikke er lige interessant. Blandt andet er Anne Hathaway som astronaut noget fersk, mens Michael Caine dog byder ind med trolig autoritet.

Men Interstellar overvinder sine ujævnheder takket være sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. For på samme måde som Cooper med appetit på eventyret rejser ud i verdensrummets uvished, er Interstellar også som en rejse, man ikke ved, hvor tager en hen. En rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde.

Filmen, Interstellar, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens imponerende billedsiden kommer flot og overbevisende til sin ret på Blu-ray. Billedet står veldefineret med solid kontrast, god detaljegrad og en mættet farvepalet. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse, hvor de dynamisk balancerede niveauer lader de forskellige elementer kommer til deres ret – lige fra rumskibslyde til Hans Zimmers overvældende score til replikker. Desuden er der også virkelig godt ekstramateriale.

Først den spændende dokumentar The Science of Interstellar (50 min.), hvor filmens videnskabelige idéer og baggrund diskuteres af fysikeren Kip Thorne, der har bistået i skabelsen af filmen. Videre er der 14 kortere featuretter (i alt cirka 2 timer), der på tilfredsstillende vis kommer omkring filmens mange mange aspekter. Slutteligt fire forskellige trailers. Alt er bestemt værd at bruge tid på.

Ekstramateriale 5/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

[tabgroup][tab title=”Interstellar | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Interstellar, USA, 2014
Release: 30. marts 2015
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine m.fl.
Spilletid: 169 min.
Udgiver: Warner Home Bros.[/tab][/tabgroup]

[REC] 4 – APOCALYPSE: Spansk splattervirus stikker til søs, men synker desværre undervejs

5. april 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Dvd-anmeldelse: Jeg elsker at se folk blive gnasket til blods, og jeg elsker at blive skræmt. Det formåede de spanske skrækfilm [REC] og [REC] 2 fra 2007 og 2009. To yderst vellykkede found footage–film af Jaume Balagueró og Paco Plaza. Plaza instruerede på egen hånd den tredje film fra 2012. Den var kun delvist found footage og her var uhyggen droppet til fordel for kulsort humor og horror-action. Den er jeg også vild med – du finder min anmeldelse her.

Den fjerde film i rækken har Balagueró så instrueret på egen hånd. Her er found footage-formen helt droppet, mens uhyggen er forsøgt bragt tilbage. Men desværre er [REC] 4: Apocalypse en ujævn fornøjelse, der aldrig er uhyggelig eller helt blodig nok til at tilfredsstille min indre gore hound. Den er dog ikke uden en vis skrækfilmsfryd – fordi det altid er lækkert med byldebefængte bæster.

Fortællingen om den væmmelige virus, der forvandler mennesker til aggressive dræbere er i denne direkte fortsættelse til [REC] 2 henlagt til et stort fragtskib. Altså effektivt afskåret fra omverdenen. Tv-reporteren Ángela og to af hendes redningsfolk, der alle slap fra strabadserne i to’eren, vågner her op i hver deres kahyt. De aner dog ikke, hvordan de er endt på skibet.

Men der er uden tvivl noget lusket ved foretagenet, naturligvis. Skibet er nemlig fyldt med bevæbnede soldater og ledes af den skumle Dr. Ricarte, der spilles af Héctor Colomé med überskurk-tække. Han er en af filmens klare plusser. Den overlevende trio forsøger nu at komme til bunds i mysteriet, der blandt andet involverer lyssky eksperimenter i et hemmeligt laboratorium. Gisp.

Henlagt i skibets klaustrofobiske gange slipper virussen dog snart løs igen. Ja, en herligt omklamrende location med labyrintiske gange og døden lurende i de mange skygger. Her må Ángela og co. med hjælp fra skibets personale forsøge at overleve de inficerede samt Dr. Ricartes skumle planer. Desværre forsvinder uhyggen i hektiske kamerabevægelser samt uengagerende skrig og skrål.

Filmens første del med laboratoriemysteriet er dog ganske engagerende, selvom mysteriet ikke er videre overraskende. Det samme gælder for filmen, der afvikles uden afstikkere fra formlen. Der holdes dog et godt tempo og her leveres et par ok splattede scener, blandt andet da de første inficeres. Men på trods af gode takter er det en middelmådig omgang gru, hvor Manuela Velasco som heltinden Ángela desværre aldrig rigtig kommer til sin ret.

Filmen, [REC] 4 – Apocalypse, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig godt på dvd. Billedsiden gengives skarpt, med god detaljegrad og en solid kontrast, der flot giver de mørke gange liv. Lydsiden er ligeledes velfungerende med sine velbalancerede niveauer, der effektivt giver splat og action pondus. Desværre er ekstramateriaet ikke videre ophidsende.

Her får man en ok behind the scenes (27 min.), hvor man er med på settet, mens cast og crew blandt andet taler om franchisen og den aktuelle films forskellige aspekter, så som location og dens forhold til de andre film i serien. Den er ikke vildt spændende, men giver et ok indblik i tankerne bag filmen. Desuden medfølger filmens trailer samt et slideshow.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 3/6:

[tabgroup][tab title=”REC 4: Apocalypse | dvd-anmeldelse”]

Originaltitel: [REC] 4: Apocalypse, Spanien, 2014
Release: d. 26. marts 2015
Instruktion: Jaume Balagueró
Medvirkende: Manuela Velasco, Paco Manzanedo, Héctor Colomé m.fl.
Spilletid: 95 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

NIGHTCRAWLER: Jake Gyllenhaal kører dig lige lukt ind i helvede

13. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Der er intet så godt som et blodigt trafikuheld i bedste sendetid. For er der noget, der trækker seere til, så er det død, blod og lemlæstelse. I Nightcrawler er Jake Gyllenhaal pænt creepy og pænt udmagret som reporteren Lou Bloom, der opsøger og filmer ulykker, så gruen kan ende i nyhederne. Jo blodigere, jo bedre.

For vi kigger alle med. Også dig. Vi glor sultent, når døden viser sig – og Lou har et skarpt øje for at indfange gruen med sin linse. Han cruiser således utrætteligt rundt i Los Angeles-natten med politiradioen tændt i sin jagt på næste blodige nærbillede. Jeg indtager med glæde passagersædet ved siden af en hypnotiserende god og koldt stirrende Jake Gyllenhaal. Du bør gøre det samme.

For Jake Gyllenhaal ejer filmen, som Lou Bloom ejer den neonoplyste nat. En karakter, der er som dumpet ned fra en anden planet. Helt umenneskelig med sit gennemborende blik, mørke render under øjnene og kameraet i favnen. Jeg aner ikke, hvem Lou er. Jeg kan kun observere, men ikke forstå ham. I hvert fald ikke til fulde. Et mysterium, der ikke lader sig afkode, men hele vejen fascinerer.

Filmens tematikker og mediekritik er derimod langt mindre uigennemskuelig. For hvor Jake Gyllenhaal trækker nuancer frem i en enigmatisk Lou, leveres filmens sarkastiske pointer om mediernes amoralske jagt efter seertal sort på hvidt. Som når tv-redaktøren koldt kræver mere blod og mindre moral. Grotesk satire, der skarpt spyer sort humor ind i det i forvejen mørke univers.

Netop filmens univers, det mørklagte og neonoplyste Los Angeles, er en karakter i sig selv. Plottet læner sig nemlig tilbage og lader Lous natlige ture i byen tage over. Her er ikke et på forhånd determineret endemål. Man må, som Lou, lade sig indhylle af natten og stilheden. Evigt søgende og på evig jagt. Og så holde godt fast, når volden skifter nattens slumren ud med et klart mål for Lous kamera.

Nightcrawler er altså ikke en pænt afviklet thriller. Det er i høj grad også en atmosfære af usikkerhed og død, man træder ind i. Dragende og fascinerende. Det skyldes i høj grad Jake Gyllenhaal som Lou, der veltalende og kalkuleret skaber sig en vej mod toppen af tv-fødekæden. Rene Russo er desuden et godt modspil til Lou som vampet tv-redaktør, men det er Jake Gyllenhaal, der ejer filmen og overvinder dens af og til lidt ujævne fortælling.

Filmen, Nightcrawler, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedet står veldefineret, skarpt og detaljerigt både i de mange mørke nattescener og de klare dagsscener. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, solide bund og medrivende panoreringer. Ekstramaterialet begrænser sig til en kort og overfladisk making of (5 min.) samt et solidt kommentarspor med manusforfatter og instruktør Dan Gilroy samt hans brødre Tony og John, der er henholdsvis producer og klipper på filmen.

Et godt kommentarspor, der fint kommer omkring filmens forskellige aspekter, lige fra inspirationen fra virkeligheden, til manuskripskrivning og arbejdet med Jake Gyllenhaal, videre til filmens temaer, billedside med mere. Det lykkedes altså de tre at holde en engagerende, entusiastisk og informativ samtale kørende filmen igennem.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
[tabgroup][tab title=”Nightcrawler | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Nightcrawler, USA, 2014
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Dan Gilroy
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Rene Russo, Michael Papajohn, Bill Paxton m.fl.
Spilletid: 118 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

9. APRIL: De cykler virkelig meget i den her krigsfilm, selvom det er svært at se sej ud på en cykel

11. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: De cykler virkelig meget i 9. april. De lapper også rigtig mange cykeldæk. Fordi sådan var det i 1940, da de onde nazister rullede ind over grænsen i Sønderjylland og krigen kom til Danmark. Her er Pilou Asbæk en flink sekondløjtnant, der skal lede sin lille deling af cyklende soldater i kamp mod tysken. Ja, cykler versus tanks. Good luck with that.

Det er denne ulige kamp, vi følger det skæbnesvangre døgn, hvor Danmark blev invaderet og 2. Verdenskrig fik sit tag i landet. De rå kampe er således henlagt til det fotogene Sønderjylland – og nej, sønderjyderne er ikke tekstet. High five for det. Og high five til den spillefilmsdebuterende instruktør Roni Ezra for at holde filmen i øjenhøjde og fri for svulstig krigsmusik (sådan cirka).

For jeg sidder næsten med på cyklen, når Pilou og delingen cykler mod fjenden. Også selvom det til tider bliver ufrivillig komisk – blandt andet, da de raske drenge skal lappe cykler på tid. Her finder man blandt andet en cocky Gustav Dyekjær Giese, en pligtopfyldende Jannik Lorenzen og en nervøs Elliott Crosset Hove, mens Joachim Fjelstrup som sergent har fået en motorcykel. Heldige ham. Det er dog først og fremmest cykeldrengenes kamp, vi følger.

Det er sådan set også ret spændende at følge de unge knægte, der pludselig sendes i krig. På cykel. I hvert fald er optakten mod det første heftige møde med fjenden intens. Dramaet bygges underspillet op og stridighederne i delingen kridtes op, hvor også første skududveksling med fjenden fungerer. Det er beskidt, intenst og ok pulsforstærkende. Men her fra mister filmen pondus.

Der cykles en smule i tomgang frem mod finalen, hvor filmen desværre har mistet sit tag i mig og egentlig er blevet lidt kedelig. Jeg kommer kun overfladisk ind på livet af drengene, der mest bare udfylder deres kasser: Den cocky, den nervøse, den pligtopfylde og så videre. Men det gør de nu også ganske godt. Men min følelsesmæssige involvering er altså til at overse. Ja, jeg er faktisk ligeglad med, hvem der måtte blive nakket af nazisterne.

9. april bliver derfor også en lidt ufarlig og uengaerende film. Men bestemt en flot film, der i nedtonede farver tør udfolde sin historie nøgternt og herligt fri for en overgjort lydside. Tematiske nuancer er det dog også småt med, hvor blandt andet spørgsmålet om danskhed lige vendes på to sekunder af Pilou og en gammel dame. Og krigens meningsløshed illustreres lige med et billigt trick – mini-spoiler ahead – nemlig ved at tysken skyder et uskyldigt barn. Yes, jeg har fattet det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

3 ud af 6 stjerner:

[tabgroup][tab title=”9. april | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: 9. april, Danark, 2015
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Roni Ezra
Medvirkende: Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese, Jannik Lorenzen, Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup, Lars Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

ANNABELLE: Et olmt dukkegys, der gav mig gåsehud og et godt grundlag for mareridt

8. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Okay, hør lige her. Jeg er en habil horrorfan. Jeg har med andre ord set min del af gyserfilm og er efterhånden ret hærdet, så er altså ikke så nem at skræmme. Men holy fuck, dukkegyset Annabelle fik sgu skovlen under mig. Flere gange. Ja, filmen formår at gøre en symaskine uhyggelig. Ja, en fucking symaskine. Så kan en gyserfilm altså noget.

Filmen er en prequel-skråstreg-spin-off til James Wans The Conjuring, der ligeledes gav mig gåsehud og klamme håndfalder. I Annabelle er en klam dukke omdrejningspunktet for gruen. Den spillede som bekendt en mindre rolle i The Conjuring, og er også her virkelig klam. Og virkelig uhyggelig. Ja, en dukke. En fucking dukke iført kjole og med fletninger. Gisp og gys.

Der er selv sagt noget uldent ved Annabelle. Det finder en lille familie i den grad ud af. Vi befinder os – som i The Conjuring – i 1970’erne, hvor den højgravide Mia og hendes mand John er lykkelige og smaskforelskede. Men som du ved, hvis du har set din del af gyserfilm, så er en højgravid kvinde sårbar og det perfekte mål for grusomheder. Det er også tilfældet her.

For det viser sig nemlig snart, at der hviler en ondskab i dukken. Den slippes fri og terroriserer det lille hjem. Først ved små uskyldige lyde i natten. Men det tager selv sagt til og bliver snart til et spørgsmål om liv og død. Ja, et helt klassisk gyser-setup, hvor genrens faste klichéer kommer i spil. Men klichéerne fungerer, da de bruges med et sikkert og veloplagt greb om genren.

Klichéerne i Annabelle er mest af alt til stede, fordi genren har sin del af faste konventioner. For klichéerne – eller måske mere præcist genrens spilleregler – bliver aldrig klodsede, kedelige eller dovne. De leveres overraskende, med overskud og pondus. Ellers ville jeg jo for pokker ikke være blevet så skræmt. Jeg savnede dog et lidt mere nuanceret portræt af ægteparret.

Ward Horton i rollen som John forbliver endimensionel, mens Annabelle Wallis som Mia har flere følelser at spille på. Jeg blev da bestemt også følelsesmæssigt engageret. Og det er jo vigtigt, for jeg skal føle, at noget er på spil. Men altså, den manglende psykologiske tyngde, et par plothuller og et par jump scares for meget underminerede bestemt ikke gruen, gyset og grundlaget for mine efterfølgende mareridt. BØH!

Filmen, Annabelle, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Den dunkle gru kommer virkelig flot til sin ret på Blu-ray, hvor billedet leveres veldefineret, detaljerigt og med en solid kontrast, hvor både de helt mærke skygger og de klare dagscener står indtagende skarpt. Lydsporet er ligeledes en grufuld fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, klare detaljer og solide bund. Ekstramaterialet er desværre en noget slap omgang.

Her får man en række korte featuretter, der noget overfladisk ser på de forskellige aspekter af filmen. Lidt om de virkelige begivenheder, der har inspireret filmen (6 min.), om filmens billedside (6 min.), om filmens uhyggelige dukke (4 min.), om filmens dæmon (5 min.) samt otte slettede, men ikke vildt spændende scener (21 min.) – alt sammen med interviews og skamros af cast of crew.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Annabelle | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Annabelle, USA, 2014
Release: d. 16. februar 2015
Instruktion: John R. Leonetti
Medvirkende: Annabelle Wallis, Alfre Woodard, Eric Ladin, Tony Amendola m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Warner Bros. Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

BOYHOOD: Som at se livet udfoldet for øjnene af sig

7. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Ja, du ved jo godt, at det kun går én vej – og det er vejen mod graven. Så er der bare lige det der liv, som skal leves, inden dødens kendsgerning ikke længere kan holdes på afstand. Både livet og døden står lysende klart frem i Richard Linklaters Boyhood, der er som se selve livet og tiden rulle hastigt af sted for øjnene af en.

Filmen er nemlig skudt over en periode på 12 år og følger Masons opvækst som skilsmissebarn – fra han er seks til han fylder 18. Man ser altså reelt Ellar Coltrane i hovedrollen gå fra at være et småbuttet barn til at være en ranglet teenager – og altså hvordan han formes som menneske af det liv, vi alle ufravigeligt er en del af. På godt, ondt og alt derimellem.

For nej, her er det nemlig ikke kun højdepunkter og lavpunkter, der udfoldes i filmens godt tre timer lange rejse gennem de 12 år, men også hverdagen. De stille og øjensynligt udramatiske timer, der fylder livet op indtil graven åbner sig. Det er på en gang udramatisk og dramatisk, almindeligt og ualmindeligt fantastisk – og hele vejen aldeles gribende.

En fortælling fri af filmmediets ellers slagne dramaturgi – livet følger jo sjældent en skabelon. Her bølger minutterne sig gennem livets små og store begivenheder, kriser og succeser, kærligheder og knæk. En film om alt og intet. Om barndom, opvækst og alderdom, kærlighed og familie, livet, døden og lykken ved at slå smut med en sten. Du ved, det at være til. At være menneske.

Det måske på overfladen banale og simple får med Boyhood et nærvær og en menneskelig tyngde, uden at gøre det store væsen af sig. Richard Linklater indfanger her ubesværet et stykke af livet. Det er ganske enkelt fascinerende. Ikke kun i kraft af filmens 12 år lange tilblivelsesproces, men også fordi de medvirkende så naturligt indgår i filmens virkelighed.

Ellar Coltrane er den sagte og hele vejen nærværende Mason, Linklaters egen datter spiller Masons snarrådige lillesøster, mens Patricia Arquette udgør deres mor, der slås med dårlige valg i mænd, og Ethan Hawke er den frihedssøgende far, som med filmens tilbagelagte minutter får nye indsigter om sig selv. Præcis som de andre medvirkende – og mig som tilskuer.

Filmen, Boyhood, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Selvom filmen er optaget over 12 år, er både billed- og lydsiden solid og sammenhængende. Billedet står skarpt, veldefineret og med en naturlig farvepalet, mens også lydsporet spiller overbevisende med både klar dialog og fin plads til de øvrige elementer. Ekstramaterialet begrænser sig desværre til en ligegyldig promo-featurette om filmen.

Ekstramateriale 1/6 | Billede 5/6 | Lyd 4/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Boyhood | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Boyhood, USA, 2014
Release: d. 20. februar 2014
Instruktion: Richard Linklater
Medvirkende: Ellar Coltrane, Patricia Arquette, Ethan Hawke, Lorelei Linklater m.fl.
Spilletid: 165 min.
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

FURY: Brad Pitt taler tysk, er gnaven og slår nazister ihjel

7. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Brad Pitt fik åbenbart ikke nok af at slå nazister ihjel i Inglourious Basterds. Det var han jo også ret god til, så jeg under ham da gerne endnu tur tilbage til 2. Verdenskrig. Og kombinationen af Brad Pitt i en tank og døde nazister er da også en god idé. Desværre indløser David Ayers Fury bare ikke den idé til meget mere end en flot, men også halvkedelig krigsbøvs.

Vi dumper ned i Brad Pitts tank i 1945, hvor han som Sergent Don leder en lille trup an i krigens sidste krampetrækninger. Shia LaBeouf har overskæg, er følsom og min favorit, Logan Lerman er den uskyldige newbie, der selvfølgelig ødelægges af krigen, mens Michael Peña falder igennem sammen med Jon Bernthal, der begge tror, at de er seje og lidt ’crazy’, men bare er irriterende.

Bestemt en intens og klaustrofobisk potent præmis for en krigsfilm. Jeg mener, en flok mænd klemt inde i en tank omgivet af krig. Jeg bliver bare aldrig for alvor revet med af den buldrende krigsaction eller følelsesmæssigt engageret i Brad Pitt og resten af gruppens ellers ret dramatiske strabadser bag fjendens linjer i det smadrede Europa.

Det forbliver en noget pulssvag køretur i et nazibefængt Tyskland, da jeg altså ikke rigtigt bekymrer mig for tankens mandskab. Det hele er lidt for forudsigeligt og lidt for unuanceret. Den eneste, vi nærmest ser forandre sig under krigens pres er Logan Lermans karakter, der så bare er uinspirerende klichétung. Fra uskyldig bogorm til ødelagt krigsmaskine. Du ved.

Men ja, filmens pointer om krig er for evigt vigtige. Krigen ødelægger folk, og ja, fjenderne er jo også bare mennesker. Men for at have effekt og gøre mindeværdigt indtryk skal pointerne leveres med støre pondus end tilfældet er her. Men Brad Pitt ser sej ud i en tank og det ser sejt ud, når der bliver skudt et hoved af.

Ja, Fury ligner en rigtig krigsfilm. En brutal, blodig og bumlet krig. Folk får skudt lemmerne af, så blodet sprøjter fra kroppene. Alle er beskidte, arrede og slidte – også Brad Piit, der dog stadig er pæn at se på. Men Fury forbliver ved at være et vellykket krigsydre, som jeg dog ikke rigtigt påvirkes af eller engageres i.

Filmen, Fury, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det beskidte og rå krigsunivers kommer flot til sin ret på Blu-ray, hvor hvert et ar i ansigtet på Brad Pitt og hvert et mudret hul i vejen gengives nuanceret, klart og skarpt med en naturlig og nedtonet farvepalet. En fornøjelse. Lydsiden fungerer også forrygende godt med sine velbalancerede niveauer, solide bund og klare klang. Ekstramaterialet er ok, men også noget overfladisk.

Her får man en 16 slettede scener, hvoraf man finder flere virkeligt stærke imellem. Et par af dem kunne man med fordel have beholdt i filmen (56 min.). Videre finder man en række korte featuretter, der giver et kig på produktionen med interviews af cast og crew (11 min.), instruktør David Ayers tanker om filmen (18 min.), interviews med rigtige veteraner fra 2. Verdenskrig (12 min.) og noget om tanks (13 min.) samt et fotogalleri. Ok underholdende, men altså også noget overfladisk.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fury | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Fury, USA | England | Kina, 2014
Release: d. 20. februar 2015
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Brad Pitt, Shia LaBeouf, Logan Lerman, Michael Peña, Jon Bernthal, Jason Isaacs, Scott Eastwood m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GONE GIRL: Ben Affleck har nederen på, og jeg har det nederen over, han har nederen på

7. marts 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jamen altså, David. Altså David Fincher. Nu har jeg gået her og glædet mig til din nye film, Gone Girl. Nu sidder jeg så her efter filmen med samme følelse, som da rulleteksterne startede at rulle. En fersk følelse af uforløst potentiale. Og tomhed. Og træthed. Øv.

Men du har bestemt gjort dig umage, David. Det gør du altid. Det hele ser virkelig flot ud. Som en stilfuld krydsning mellem Zodiac og The Social Network. Kølige, kolde farver og kamerabevægelser, der glider gennem forstadens fintklippede haver og evigt nymalede huse. Og du har igen fået Trent Reznor til at stå for scoret. Det gør han igen elegant, foruroligende og tilbagelænet dramatisk.

Et ulmende forstadsunivers, jeg synker ind i. Omfavnes af. Men jeg gribes ikke. Blodet forbliver i ro – det samme gør min puls. Og det er vel i grunden ikke meningen. Jeg mener, her er tale om en thriller. I hvert fald et stykke af vejen. For din film er mere end ”blot” en thriller. Men det er afsættet. For en dag og ud af det blå forsvinder Nicks kone Amy. Pist væk. Hvad pokker er der sket?

Ben Affleck indtager med alvor over øjenbrynene rollen som Nick, der i kølvandet på konens forsvinden pludselig finder sig i en mediestorm. Alle vil selv sagt have en bid af manden, der har mistet sin kone – hun spilles af en sart og selvsikker Rosamund Pike. Et simpelt setup, der roligt, tålmodigt og med sikker fremdrift foldes nuanceret, overraskende og komplekst ud.

For selvfølgelig er alt ikke, hvad det giver sig ud for. Men selvom filmen altså har sin del af plottwists, forbliver det hele lidt for pænt. For gnidningsløst. For sikkert. Både Nick og Amy forbliver for endimensionelle, for uengagerende. At det så kan være en pointe i sig selv i forhold til filmes satiriske tematikker om ægteskab og facader ændrer ikke på, at filmen også er kedelig.

Plottets udvikling i filmens første del er dog besnærende og elegant udfoldet, scoret dragende og universet fuldendt. Ben Affleck formidler fint desperationen, mens her også er sin del af æggende krimitæft. Men det er bare uengagerende. Her er ingen følelser på spil. David, jeg blev sgu aldrig grebet, men forblev følelsesmæssigt upåvirket – og jeg er sgu ellers en følsom fyr. Øv.

Filmen, Gone Girl, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer virkelig til sin ret på Blu-ray-udgivelse. De smukke og kølige billeder står veldefineret, klart og skarpt med solid kontrast og nuanceret farvepalet. Lydsporet er også en sand fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og fine detaljer, der også gør TrentReznors score ære. Formidabelt. Ekstramaterialet begrænser sig desværre kun til et kommentarspor med David Fincher. Det er til gengæld godt. Informativt med både tanker om filmens tekniske aspekter samt tematikker og produktionen.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kvinden der forsvandt | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Gone Girl, USA, 2014
Release: d. 26. februar 2015
Instruktion: David Fincher
Medvirkende: Ben Affleck, Rosamund Pike, Neil Patrick Harris, Tyler Perry, Carrie Coon, Kim Dickens m.fl.
Spilletid: 145 min.
Distributør: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

CHAPPIE: Charmerende robot, heftig kugleregn og babysitterne Die Antwoord med store guns

5. marts 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Hvem har ikke ønsket sig sin egen robot? Ja, det har alle. Og heldigvis er der er vildt mange robotter i Neill Blomkamps nye film Chappie – fordi det jo er en film af Neill Blomkamp. Du ved, Dictrict 9 og Elysium. Vi er her i en nær fremtid i et beskidt Johannesburg i Sydafrika, hvor loven håndhæves af robotter. Her stjæler et par kriminelle en politirobot og installerer en ny form for avanceret kunstig intelligens i den for at bruge den til deres fordel.

Inden jeg dog lige går videre, så lad mig præsentere filmens hovedroller. For nej, det er hverken Sigourney Weaver som barsk chef for våbenfremstillingen, Hugh Jackman som barsk robotskaber eller en mindre barsk Dev Patel som nørdet robotskaber, men derimod Sharlto Copley som robotten Chappie og ikke mindst duoen Die Antwoord, der spiller sig selv. Dog nok mere kriminelle udgaver af sig selv. Ja, filmen burde egentlig havde heddet Chappie & Die Antwoord.

Well, og så er filmens rå, beskidte og robotfyldte univers en karakter i sig selv. Det er i denne fascinerende verden, vi følger karaktererne på kryds og tværs, dog med Chappie i centrum. For med den nye og uprøvede kunstige intelligens installeret, bliver han som et nyfødt barn, vi således følger vokse op og få sin egen personlighed – påvirket af sine omgivelser og miljøet hos gangsterduoen Die Antwoord, den aggressive Ninja og noget sødere Yo-Landi Vi$$er.

Her er altså tematikker som menneske versus robot i spil. Du ved, spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske. Mens også mere sociale og politiske tematikker flettes ind i de heftige skududvekslinger mellem den robotiserede politistyrke, gangstere, Chappie og Die Antwoord. For det er actionscenerne og filmens potente tempo, der løfter filmen medrivende af sted.

Filmens historie stritter nemlig i alle mulige retninger, hvor jeg aldrig rigtigt når at blive rodfæstet i karaktererne mere end overfladisk – men nok til, at jeg er involveret i eskapaderne hele vejen. For plottet afvikles altså ujævnt og snubler flere gange undervejs, men rejser sig op gang på gang for at tumle sig anarkistisk videre blandt seje robotter, vilde idéer og medrivende action.

Chappie er med andre ord ikke en strømlinet film. Den tumler rundt, så jeg aldrig helt ved, hvad næste scene byder på eller hvilke karakterer, jeg skal engagere mig i. Heri består filmens fortumlede styrke, men også svaghed. For jeg savner et mere dramatisk engagerende hjerte i fortællingen, der kan få mig mere følelsesmæssigt engageret og ikke kun duperes af action, robotter og våben, hvor Neill Blomkamp for resten godt kunne være gået lidt mere amok. Men Chappie er altså en charmerende, fortumlet og herligt rodet science fiction-bastard.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”Chappie | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:

Originaltitel: Chappie, USA | Mexico, 2015
Release: d. 5. marts 2015
Instruktion: Neill Blomkamp
Medvirkende: Sharlto Copley, Dev Patel, Ninja, Yo-Landi Vi$$er, Jose Pablo Cantillo, Sigourney Weaver, Hugh Jackman m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, som alle bør tage en tur i (flere gange)

[REC] 4 – APOCALYPSE: Spansk splattervirus stikker til søs, men synker desværre undervejs

NIGHTCRAWLER: Jake Gyllenhaal kører dig lige lukt ind i helvede

9. APRIL: De cykler virkelig meget i den her krigsfilm, selvom det er svært at se sej ud på en cykel

ANNABELLE: Et olmt dukkegys, der gav mig gåsehud og et godt grundlag for mareridt

BOYHOOD: Som at se livet udfoldet for øjnene af sig

FURY: Brad Pitt taler tysk, er gnaven og slår nazister ihjel

GONE GIRL: Ben Affleck har nederen på, og jeg har det nederen over, han har nederen på

CHAPPIE: Charmerende robot, heftig kugleregn og babysitterne Die Antwoord med store guns

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV