Anmeldelser – Side 80 – Filmskribenten

MISSION: IMPOSSIBLE – ROGUE NATION: Tom Cruise har igen bar mave i en film, hvor han løber rundt og gør seje ting

30. juli 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: For meget Tom Cruise er aldrig nok. Så jeg har naturligvis set frem til endnu en umulig mission med en af mine favorit-scientologer. Og den femte film i serien er bestemt en Mission: Impossible-film til benet. Du ved, vilde gadgets, gummimasker, Tom Cruise i bar mave og ja, en umulig mission. Men Mission: Impossible – Rogue Nation er også en ujævn film, der dog vinder på sin pulserende action, veldoserede humor og på Tom Cruise. I bar mave.

Men præcis, hvor umulige kan de her missioner blive ved med at være? Ret så umulige. Åbenbart. Her skal Tom Cruise aka Ethan Hunt og co. nemlig stoppe Syndikatet – en meget ond organisation, som ingen rigtigt tror på eksisterer. Altså udover Ethan Hunt. Nå ja, og så er IMF blevet opløst af CIA. Så Hunt og hans IMF-team er nu jaget vildt af både CIA samt Syndikatet (der naturligvis eksisterer).

Rogue Nation åbner med en virkelig vellykket actionscene, der involverer kemiske våben og Tom Cruise, som kravler rundt på ydersiden af et stort fly i fart. Her kombineres tør humor med Tom Cruises adrenalinfremkaldende stunts og umiskendelige charme. Det er blandt andet en noget overrasket skurk, en overskudsagtig Tom Cruise møder i flyets lastrum – han kvitterer naturligvis med sit vanligt drengede smil. En mand på toppen af sit game.

Ja, der er op til flere godt tænkte, medrivende og veludførte actionscener i filmen. Så som en kombineret motorcykel- og biljagt gennem smalle gader, en operaopsætning med snigmordere og en smokingklædt Tom Cruise i kulissen videre til gode gammeldags nævekampe. Tom Cruise kan som bekendt det hele. Det er jo Tom Cruise. Desværre er historien ikke nær så medrivende forløst.

For i stedet for, at plottet er den naturlige tråd gennem de intense actionscener, folder det sig af og til unødigt tungt ud og punkterer filmens ellers spændstige momentum. Men selvom filmens flow lider en smule under et lidt ujævnt og ikke lige gribende konstrueret plot, så får Tom Cruise og hans team genvundet mit engagement med humor og eksplosioner undervejs. Således rammer filmens rulletekster mig bestemt også med pulsen i vejret.

Nå ja, der er også andre med end Tom Cruise. Rebecca Ferguson er god som den tvetydige Ilsa Faust (wow det til det navn), mens Simon Pegg og Jeremy Renner er tilbage i teamet med henholdsvis ubesværet komisk timing og coolness. Alec Baldwin er gnaven CIA-boss, Ving Rhames er gnaven good guy og en blond Sean Harris er en gnaven samt herligt slimet klichéskurk i front for Syndikatet. Filmen overlever altså sine plotmæssige ujævnheder, mens Tom Cruise ubetinget vinder i rollen som Ethan Hunt og sig selv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:
[tabgroup][tab title=”Mission: Impossible – Rogue Nation | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Mission: Impossible – Rogue Nation, USA, 2015
Release: d. 30. juli 2015
Instruktion: Christopher McQuarrie
Medvirkende: Tom Cruise, Rebecca Ferguson, Simon Pegg, Jeremy Renner, Alec Baldwin, Ving Rhames, Sean Harris m.fl.
Spilletid: 131 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

ANT-MAN: Jeg elsker Paul Rudd – så ja, jeg kan godt klare endnu en superheltefilm fra Marvel

22. juli 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Bare lige for at få det på plads: Jeg elsker Paul Rudd. Så ja, jeg kan godt klare endnu en film i den ellers noget mættede række af superheltefilm fra Marvel. Men selvom Paul Rudd er en i udpræget grad charmerende superhelt, så er Ant-Man først for alvor vellykket i sin sidste halvdel, hvor den bliver langt mere legesyg end sin lidt for forudsigelige første del.

Men hvem er det nu lige Ant-Man er? Jo, kort fortalt kan han ved hjælp af et apparat og tankens kraft få myrer til at lystre sine ordrer (!), mens han ved hjælp en dragt kan skrumpe ind til myrestørrelse – med enorme kræfter vel at mærke (!). Men inden Paul Rudd iklæder sig dragten og bliver til Ant-Man, skal han lige igennem den obligatoriske oprindelseshistorie i rollen som ufrivillig helt.

Paul Rudd er nemlig den knapt så succesfulde tyv Scott Lang, der vil lægge kriminaliteten bag sig, så han kan være sammen med sin lille datter. Men den geniale videnskabsmand Hank Pym – en stoisk cool Michael Douglas – har andre planer. Pym vil nemlig have Scott til at hjælpe sig med at beskytte hemmeligheden bag Ant-Man-dragten, som er hans opfindelse. For der er naturligvis en ond skurk, der vil have fingre i dragten til onde formål.

Ja, det er præcist så forudsigeligt, som det lyder. Heldigvis har filmen Paul Rudd, der formår at charmere klichéerne op fra slap. For filmen overlever og lever af ham og en afvæbnende humor, der veloplagt og varmt punkterer scener, der ellers ville kamme over i Hollywood-sentimentalitet. Blandt andet et ømt far-datter-øjeblik. Så tak, Paul Rudd – og et i øvrigt indtagende cast, der gør forudsigelighederne yderst underholdende.

Udover en for evigt cool Michael Douglas som den karismatiske Pym, får man også en rap Evangeline Lilly som Pyms skarpe datter samt Michael Peña som et oprigtigt comic relief som Scotts småtumpede, men elskelige ven og partner in crime. En skaldet Corey Stoll er god som gal og grådig superskurk med mindreværdskomplekser i forhold til sin mentor Pym.

Her er med andre ord forholdsforviklinger, der giver dramaet bund og superhelte-eskapaderne hjerte. Du ved, far-og-datter-problemer, fader-komplekser og tilpas underspillet romantik til, at det fungerer. Så efter en noget skabelonpræget, men også medrivende første del rammer filmen for alvor en original tone og finder sit fodfæstne, der berettiger Ant-Man som en helt i egen ret i Marvels univers. Jeg kan ikke andet end at glæde mig til Ant-Man 2.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:

[tabgroup][tab title=”Ant-Man | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Ant-Man, USA, 2015
Release: d. 22. juli 2015
Instruktion: Peyton Reed
Medvirkende: Paul Rudd, Evangeline Lilly, Corey Stoll, Bobby Cannavale, Michael Peña, Tip “T.I.” Harris, Wood Harris, Judy Greer, David Dastmalchian og Michael Douglas m.fl.
Spilletid: 117 min.
Distributør: Walt Disney Pictures[/tab][/tabgroup]

KINGSMAN – THE SECRET SERVICE: Fucker agentfilmen op på en virkelig god og voldelig måde

3. juli 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Hvis du læser andre anmeldelser af Kingsman: The Secret Service end den her, så vil du falde over uopfindsomme anmeldere, der enten A) Skriver noget om, at det er en film for drengerøve eller B) Skriver noget om, hvor fornærmende plat den er. Det skal du ikke tage dig af. For at kalde noget drengerøvsfilm er dumt – og nej, den er ikke fornærmende plat.

Jeg vil derfor forsøge at sætte bedre ord på min begejstrede anmeldelse af den her agent-og-action-fuckfinger-af-en-farverig-og-klichébevidst-film. Ja, det er vel en ok dækkende beskrivelse. Men lad mig lige ridse filmens plot op, inden jeg går videre. Du ved, så er den formalitet på plads. Vi er i England, hvor middelklasseknægten Eggsy lever et noget udsigtsløst liv.

Men, men, men – så er der lige det, at hans far var en hemmelig agent. Han døde på en mission, da Eggsy var lille og reddede her livet på sin kollega, den velklæde Harry Hart. Selvfølgelig spillet af Colin Firth. Hart skal år senere rekruttere en ny agent. Yes, en nu ung Eggsy hives ind. Og hopla, væk fra baglandet med druk, vold og dumhed på pubben og ind i en kultiveret elite af agenter. En klassisk forvandling fra kasketbærende knægt til stilfuld agent.

Der venter naturligvis også en überskurk forude – en megalomanisk og læspende Samuel L. Jackson. Han når dog ikke helt i mål med den rolle. Han er mere Samuel L. Jackson end egentlig underholdende. Fred med det, for filmen boltrer sig veloplagt i genrens klichéer – og ikke mindst fucker med dem. Blandt andet leverer instruktør Matthew Vaughn (manden bag Kick Ass) volden veloplagt, blodsprøjtende og morsomt. Eksempelvis en kirkeforsamling, der forvandles til en flok psykopater i mordrus med økser og knive.

Humoren er måske ikke altid lige i skabet og filmens tone ikke helt til at blive klog på. Men netop det, at eskapaderne ikke helt lader sig fastlåse er en del af charmen. For jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente af næste scene, Eggsys flabede kæft eller hvornår filmen holder sig til eller bryder genrens konventioner. Men ja, kvinderne er stadig villige objekter (de fleste i hvert fald).

At de mere alvorlige temaer forbliver i baggrunden (Eggsys faderkompleks samt voldelige stedfar og underklasse versus overklasse) er til at leve med. Kingsman: The Secret Service er nemlig et fun ride, der vælter sig tempofyldt, men lidt ujævnt gennem sine fandenivoldske strabadser med en iver efter at fucke med spionfilmsgenren – og gør det medrivende godt. Nå ja, Michael Cane er også med.

Kingsman: The Secret Service – 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en fornøjelse at se de voldsomme agent-eskapader udfolde sig på Blu-ray. Billedet står veldefineret, farvemættet og klart, hvor nåde volden og de velsiddende jakkesæt kommer til deres ret. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og klare niveauer, der lader både action og dialog og rigt liv.

Ekstramaterialet består af seks kortere featuretter på til sammen 92 minutter, der med interviews af cast og crew samt behind-the-scenes-optagelser kommer fint omkring filmens produktion. Her med alt snak om tegneserieforlægget kontra filmen, inspiration og karakterer samt konstruktionen af actionscner. Yderligere gallerier med behind the scenes, settet og props samt filmens trailer.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:

[tabgroup][tab title=”Kingsman: The Secret Service | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Kingsman: The Secret Service, USA, 2014
Udgivelse: den 2. juli 2015
Instruktion: Matthew Vaughn
Medvirkende: Colin Firth, Taron Egerton, Samuel L. Jackson, Michael Caine, Mark Strong m.fl.
Spilletid: 129 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

TERMINATOR GENESYS: Arnold er en hyggelig dræberrobot i fortumlet Terminator-trainwreck

25. juni 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Der er så meget galt med dette cheesy, larmende og ofte pinlige femte kapitel i Terminator-sagaen. Af selvsamme årsager er Terminator Genesys rent faktisk en underholdende film. Et kolossalt trainwreck, der bare gerne vil underholde og derfor banker ufortrødent af sted uden at tænke særligt meget over andet end, hvor meget, der kan sprænges i luften. Det er en hel del, kan jeg godt afsløre.

Jeg er ikke sikker på, hvor meget du skal hænge dig i historien – det lader det i hvert fald ikke til, at manusforfattere har gjort. De har dog været ivrige efter at få presset flest mulige påklistrede referencer til seriens to første film ind i dette CGI-skrummel, hvor 67-årige Arnold Schwarzenegger er tilbage som gammelmands-Terminator med gråt hår og de samme one-liners. Det er tydeligt, at han nyder at indtage sin legendariske rolle – og ja, det smitter positivt af på mig.

Men ok, plottet: Skynet – det der system styret af kunstig intelligens, der vil udslette menneskeheden – har sendt en Terminator tilbage i tiden for at dræbe Sarah Conner, så hun ikke får sin søn, John Conner, der bliver modstandslederen i kampen mod Skynet. Oprøreren Kyle Reese tager også turen tilbage i tiden for såedes at beskytte Sarah Conner – og får her hjælp fra gamle robot-Arnie.

Ja, det lyder bekendt – og det er det også. Men jeg vil ikke begynde at holde filmen op mod James Camerons to første mesterlige film i serien. I så fald får Terminator Genesys og dens tidsrejsevolapyk ikke en fod til jorden. Men som sit egen klodsede, kulørte og overdrevne science fiction-spektakel underholder den mig. For det er altså lækkert at se Arnold gå en til en med onde robotter, mens vildt mange ting sprænger i luften.

Mindre lækkert er det, at franchisens coolness og dystopiske ubehag lægges i graven til fordel for en skamskudt historie og fjollet nostalgi. Eksempelvis dårlig humor som når Arnie gentagne gange mekanisk forsøger sig med et robotsmil, come on. Der er for meget morfar og for lidt badass tilbage i Terminator – og så er det i det hele taget småt med mindeværdige karakterer.

En lidt ligegyldig Emilia Clarke (dragemoderen fra Game of Thrones) får aldrig nødvendig autoritet som Sarah Conner, men forbliver en lille pige med et for stort gevær, mens Jai Courtney mangler karisma og så er Jason Clarke er aldrig rigtig farlig, men blot klichéfuld som skurk. Ja, Terminator Genesys er et underholdende skrummel, der med al sin barnlige glæde over at lege med tidsmaskiner, dræberrobotter og Arnold iført automatvåben får snublet sig ok i mål. Men drop nu alle de der påklistrede referencer til de forrige film.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3 ud af 6 stjerner:
[tabgroup][tab title=”Terminator Genisys | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Terminator Genisys, USA, 2015
Release: d. 25. juni 2015
Instruktion: Alan Taylor
Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Emilia Clarke, Jai Courtney m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: United International Pictures[/tab][/tabgroup]

JURASSIC WORLD: Vildt mange dinosaurer, der æder folk kan aldrig kun være en dårlig ting

11. juni 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, Jurassic World går i store fodspor efter Steven Spielbergs milepæl, Jurassic Park, fra 1993. Dem udfylder den ikke. Det havde jeg heller ikke regnet med. Fair nok. Men ja, der er for mange CGI-øgler, generisk action og lidt for meget af det hele. Men selvom større og vildere ikke er vejen til succes, er denne oppustede og delvist forpustede dinosaur altså et underholdende brøl.

Jeg vil ikke dvæle ved den første film, selvom den refereres til undervejs (og ja, vi glemmer lige de to efterfølgere). Nu gælder det dette nye bæst i familien. Den monstrøse park er for første gang i franchsen åben for besøgende – eller omvandrende foder for de glubske fortidsmonstre, som du nok har luret. En genmodificeret kæmpedræber sætter nemlig snart parken på den anden ende (medgivet, en genmodificeret dinosaur er dumt – deal with it).

Men i udgangspunktet en helt cool og ok simpel præmis for en omgang monster mayhem. Det får man også, men desværre læsser instruktør Colin Trevorrow og de seks (ja, seks) folk bag manuskriptet historien til med dumme idéer og karakterer, der enten er dumme eller opfører sig dumt. Groft sagt. Eksempelvis ved folk, der burde vide noget om dinosaurer af og til forsvindende lidt om dem.

Problemet med karaktererne er dog måske ikke så meget, at de (af og til) opfører sig dumt, men at de ikke er mere mindeværdige. Ok, Chris Pratt udgør en tilpas tør alfahan-og-jeg-har-styr-på-dinoerne-type, mens Bryce Dallas Howard er skinger, men også ok cool som parkens kvindelige kontormus/heltinde to come. Og så er der to brødre, hvis overlevelse, man skal forsøge at leve sig ind i.

Der er naturligvis også skurke med hemmelighedsfulde skurkeplaner. Problemet er bare ligeledes her – udover, at skurkeplanen er stupid – at det ikke er mindeværdige skurke. Well, nok brok for nu – for jeg kan jo faktisk godt lide filmen. Denne store, dumme, larmende og befriende barnagtige film (hmm, måske er de seks personer bag manuskriptet børn?).

Jeg blev med andre ord revet fint rundt på trods af for meget CGI, et ujævnt manuskript og et overtal af ligegyldige statister, der uden dramatisk effekt dør i gabet på øglerne – men det er stadig cool at se på. Ja, Jurassic World bringer på trods af sine plotmæssige dumheder og lidt for mange CGI-dinoer den fortsat fascinerede præmis om en park fyldt med dinosaurer til live.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:

[tabgroup][tab title=”Jurassic World | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Jurassic World, USA, 2015
Release: d. 11. juni 2015
Instruktion: Colin Trevorrow
Medvirkende: Chris Pratt, Bryce Dallas Howard, Ty Simpkins, Irrfan Khan, Jake Johnson, Omar Sy, Vincent D’Onofrio m.fl.
Spilletid: 124 min.
Distributør: United International Pictures[/tab][/tabgroup]

BIG HERO 6: Nu vil jeg også have min egen søde robot

8. juni 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Hvordan heler man efter at have mistet en af sine kære? Hvordan får man smerten, sorgen og tomrummet til at forsvinde? Ja, det er nogle ret tungsindige spørgsmål, men ikke desto mindre udgør de grundlaget for Disneys animationsfilm Big Hero 6. Men det er også evigtgyldige og vigtige spørgsmål, vi alle på et tidspunkt i livet må forsøge at finde svar på.

Det ville så nok bare være lidt sjovere, hvis man kunne have den nuttede robot Baymax ved vores side i sorgen. Det har den 14-årige robotbygger Hiro Hamada, som mister sin storebror i en tragisk ulykke. Hans bror efterlod nemlig sin intelligente sundhedsrobot, som nu bare vil, at Hiro skal få det bedre.

Bare rolig, Big Hero 6 er på ingen måde en deprimerende omgang sorgdyrkelse. Det en hyldest af livet, familie og venskab. Men det havde du nok luret. Disney, du ved. Fortællingen får bare lidt bedre fat i tårekanalerne og mere dramatisk tyngde, når den er grundet i en tragedie. Og for at det ikke skal være løgn, døde Hiros forældre faktisk da han var 3 år gammel. Død, Disney og robotter. Hurray!

Samspillet mellem den småkejtede robot og den energiske Hiro er forrygende godt. Morsomt og rørende – uden at blive aaalt for sentimentalt. Som blandt andet, når Baymax med deadpan komisk timing og i roligt tempo lapper sig selv med tape eller med sin bobletykke krop kluntet forsøger følge med Hiro i små akavede hop. Ja, venskab heler den smerte, et plaster på knæet ikke formår.

Naturligvis nusser den søde Baymax og Hiro ikke bare rundt hele vejen. For ulykken bag broderens død var ikke en ulykke. Hiro indleder således en heftig jagt på skurken bag og begynder derfor at opgradere Baymax med hjælp fra en flok af broderens opfindervenner. Filmen skifter således undervejs gear og går all in på actionfyldt animationsrabalder.

Det er bestemt også medrivende, når flokken suser gennem byen i en lille bil med skurken hidsigt i hælene og eksplosioner om ørene. Men jeg blev også en smule hevet ud af mit engagement i fortællingen og venskabet mellem Baymax og Hiro. Heldigvis er de farverige eskapader hele vejen underholdende og flotte at se på. Så på den måde lander vores helte i sikkert i mål.

Filmen, Big Hero 6, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Billedet står hele vejen skarpt, veldefineret og med flot detaljegrad, hvor alle universet mange fine detaljer kommer til sin ret med en flot, farvemættet og nuanceret farvepalet og solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sin dynamiske brug af sine elementer, medrivende panoreringer og velbalancerede niveauer. Ekstramaterialet er ok, om end overfladisk.

Man får to fine kortfilm: Den søde Feast om en lille sulten hund (6 min.) og den tempofyldte Tokyo Go, hvor man følger Mickey Mouse i myldretrafikken (4 min.). Videre er der to featuretter om Big Hero 6: En, der ser på blandt andet historien og udgangspunktet i tegneserien bag, hvor cast og crew interviewes undervejs (15 min.) samt en med animatorerne, der diskuterer karaktererne (7 min.) og slutteligt fire slettede/ufærdige scener med introduktion af instruktørerne (i alt 13 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

[tabgroup][tab title=”Big Hero 6 | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Big Hero 6, USA, 2014
Release: 8. juni 2015
Instruktion: Don Hall, Chris Williams
Medvirkende: Ryan Potter, Scott Adsit, Jamie Chung m.fl.
Spilletid: 102 min.
Udgiver: Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’-skuespiller og superhelt

7. juni 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se eller gense Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der en gang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholder mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittig morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

Filmen, Birdman – 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedsiden leveres veldefineret med flot detaljegrad, mættede farver og en solid kontrast. Lydsporet er ligeledes dynamisk og velbalanceret, hvor replikker og øvrigt lydlandskab bølger medrivende sammen. Ekstramaterialet er desværre begrænset.

Man får en behind the scenes-featurette, hvor man kommer med på settet og får interviews med cast og crew, der diskuterer diverse aspekter af filmen med alt fra de omfattende forberedelser, filmens tematikker og unikke stil (33 min.), videre er der en samtale mellem Keaton and Inarritu, blandt andet om deres samarbejde (14 min.) og slutteligt kan man bladre sig igennem et fint galleri med billeder fra produktionen.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
[tabgroup][tab title=”Birdman | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 4. juni 2015
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende: Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TOMORROWLAND – A WORLD BEYOND: Jeg vil også have et raketbadekar som Clooney

21. maj 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det faktum, at George Clooney har et badekar med indbygget raket i, burde i grunden være nok til, at Tomorrowland: A World Beyond skulle være en sikker vinder. Det er den desværre ikke. I stedet er det et ujævnt, men heldigvis også ofte ganske storslået CGI-eventyr støbt af svimlende fremtidsbyer, roterende robotter og susende jetpacks.

Der er altså for det mest nok at se på, mens fortællingen fletter sig ind og ud mellem vores verden og så det mystiske Tomorrowland. Et land gemt bag vores virkelighed, som Casey – en energisk Britt Robertson – forsøger at finde ud af, hvad er. Hun kommer nemlig via et gådefuldt emblem i kontakt med landet på den anden side, hvilket Clooney som opfinderen Frank spiller en afgørende rolle i.

Men fortællingen om den eventyrlystne optimist Casey, den vrisne Frank og så mysteriet om Tomorrowland, der burde udgøre det pirrende bagtæppe, får bare aldrig rigtigt fundet sin retning. I stedet sidder jeg lidt og venter på at finde ud af, hvorfor jeg egentlig skal engagere mig i det her flot producerede science fiction-eventyr. Altså udover, at det er et flot produceret science fiction-eventyr.

For selvom George Clooney ganske vist er George Clooney – og det jo i sig selv er en god ting – er han altså en smule kedelig i den her rolle som en halvsur opfinder, der en gang var en ”åh så” charmerende og optimistisk knægt med store drømme. Ja, altså som Casey er det nu. Netop her er en af filmens væsentligste temaer: Det at drømme og at turde at drømme stort. At turde tro på en lys fremtid. Hele livet.

Det er så absolut en vigtig pointe – og noget, vi alle bør gøre. Men denne sympatiske tematik og et CGI-eventyrligt Tomorrowland med flotte rumfartøjer og enorme bygninger er ikke bare nok. Karaktererne efterlades ofte en smule formålsløse i den ufokuserede fortælling, der dog tumler tilpas energisk rundt i sit tilpas dragende univers til, at filmen ikke kollapser.

Britt Robertson er desuden et godt fund som den ihærdige drømmer Casey, mens hendes mystiske sidekick i skikkelse af Raffey Cassidy giver fin sødme til løjerne. Men instruktør Brad Bird, der ellers har forrygende film som Mission: Impossible – Ghost Protocol, Ratatouille og The Incredibles bag sig får aldrig for alvor samlet sine mange idéer og ellers ganske dragende koncept med Tomorrowland til den medrivende film, der gemmer sig et sted i mødet mellem de to verdener.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3/6:

[tabgroup][tab title=”Tomorrowland: A World Beyond | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Tomorrowland, USA, 2015
Release: d. 21. maj 2015
Instruktion: Brad Bird
Medvirkende: George Clooney, Hugh Laurie, Britt Robertson, Raffey Cassidy, Tim McGraw, Kathryn Hahn, Keegan-Michael Key m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

MAD MAX – FURY ROAD: Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!

14. maj 2015/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde. For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få biograferne til at installere sikkerhedsseler i sæderne. Wroooom!

Lad mig dog lige bakke lidt tilbage. For historien om Mad Max starter som bekendt i 1979 med en blot 21-årig Mel Gibson i titelrollen – iført læderbukser og med speederen i bund. Den blev fulgt op af den meget vellykkede Mad Max 2 i 1981 og den mindre vellykkede Mad Max Beyond Thunderdome i 1985. Nu 30 år senere er Max igen bragt til live af George Miller – manden bag de første film.

Det er Tom Hardy, som nu indtager den ikoniske rolle som Max Rockatansky. Ja, Max er stadig mut, cool og god bag et ret – og en mand plaget af en tragisk fortid. Han undslipper sin fangenskab hos tyranen Immortan Joe og tilslutter sig en lille gruppe ledt an af en karseklippet Charlize Theron som Furiosa. De er også på flugt fra den skrupelløse tyran – en væmmelig Hugh Keays-Byrne, som også var hovedskurken i filmen fra 1979. Således forfulgt af galninge på fire hjul går den voldsomme jagt gennem ødelandet.

Du behøver ikke have set de tre oprindelige film for at hoppe på dette vilde ridt af en biografoplevelse (men gør det lige, for det er forrygende film – i hvert fald de to første). Max Mad: Fury Road fungerer på egen hånd og kaster sig virilt, potent og med dødsforagt ind i dette postapokalyptiske univers af højoktan vildskab, hvor den ene jaw-dropping actionsekvens følger den anden.

Nej, man skulle ikke tro, at George Miller netop har ramt de 70 år, for der er intet bedaget over denne tiltrængte omgang galskab i Hollywood. Du ved, en gut med en elguitar/flammekaster spændt på fronten af en lastbil i fart og en mand, der kaster sig med et spyd i hver hånd fra den ene kørende bil til den anden. George Millers univers føles ægte og omsluttende mig med al sin detaljerigdom, smukke forfaldsæstetik og adrenalinpumpende action.

Alt sammen skabt med et minimum af CGI-effekter. Det er rigtige mennesker, der udfører rigtige stunts, hvorfor filmen også kun føles det mere ægte og farlig. Som når dirt bikes hopper energisk ind og ud mellem enorme køretøjer iklædt pikke og maskinpistoler. Ja, Mad Max: Fury Road er en film i konstant bevægelse. Den sætter sig aggressiv og elegant i hele kroppen, hvor Max, Furiosa og co. er det dramatisk bankende hjerte mellem de brusende maskiner, susende kugler og smukke eksplosioner.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5/6:

[tabgroup][tab title=”Mad Max: Fury Road | Biografanmeldelse”]

Originaltitel: Mad Max: Fury Road, USA | Australien, 2015
Release: d. 14. maj 2015
Instruktion: George Miller
Medvirkende: Tom Hardy, Charlize Theron, Nicholas Hoult, Hugh Keays-Byrne m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

EXODUS – GODS AND KINGS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale med fuldskæg

9. maj 2015/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus: God and Kings er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der pokkers plager, Det Røde Hav, som splittes i to og så de 10 bud.

Men det hele er mere ren plotafvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de plagerne være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

Filmen, Exodus: Gods and Kings, 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen er forkølet omgang, så er Blu-ray-udgivelsens tekniske sider en helt anden og langt større fornøjelse. Her kommer de episke scenerier og dunkle nærbilleder i den grad til sin ret med en detaljerig, skarp og flot gengivet billedside med solid kontrast, smuk farvepalet og naturlige nuancer. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og fine detaljegrad, der giver både bund, liv og schwung til action, replikker og Alberto Iglesias’ score.

Ekstramaterialet er desværre ikke ligeså imponerende. Her får man en række slettede og forlængede scener, der ikke alle er lige interessante (15 min.). Filmen kan også ses med en historisk guide slået til, så der popper tekst-info op i bunden af filmen undervejs, hvilket nok kun tiltaler de mest dedikerede fans eller historiefreaks. Så er det mere interessant at se filmen med kommentarsporet med Ridley Scott og medforfatter Jeffrey Caine. De fortæller informativt og engagerende om produktionen, filmens tekniske side samt den historiske og religiøse baggrund.

Hvis du vil have mere ekstramateriale, så er det Blu-ray-udgivelsen i 3D, du skal have fat på, hvor der er mere en fem timers ekstramateriale.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

[tabgroup][tab title=”Exodus: Gods and Kings | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Exodus: Gods and Kings, USA, 2014
Release: den 7. maj 2015
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 2 timer 30 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

MISSION: IMPOSSIBLE – ROGUE NATION: Tom Cruise har igen bar mave i en film, hvor han løber rundt og gør seje ting

ANT-MAN: Jeg elsker Paul Rudd – så ja, jeg kan godt klare endnu en superheltefilm fra Marvel

KINGSMAN – THE SECRET SERVICE: Fucker agentfilmen op på en virkelig god og voldelig måde

TERMINATOR GENESYS: Arnold er en hyggelig dræberrobot i fortumlet Terminator-trainwreck

JURASSIC WORLD: Vildt mange dinosaurer, der æder folk kan aldrig kun være en dårlig ting

BIG HERO 6: Nu vil jeg også have min egen søde robot

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’-skuespiller og superhelt

TOMORROWLAND – A WORLD BEYOND: Jeg vil også have et raketbadekar som Clooney

MAD MAX – FURY ROAD: Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!

EXODUS – GODS AND KINGS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale med fuldskæg

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV