Defendor er ikke hvad den umiddelbart giver sig ud for. Med et halvkitschet cover og en Woody Harrelson i sammenstrikket heltekluns synes der at være lagt op til en superheltefilm med et ironisk glimt i øjet og fart over feltet. Det er til dels også tilfældet, men filmen er i sin kerne et drama om den desillusionerede og godhjertede Arthur, som i sine vrangforestillinger tror, at han er helten Defendor.
Med hjemmelavede våben og et improviseret kostume begiver den selvbestaltede hævner sig ud i natten for at fange kriminelle. Her støder han tilfældigt ind i den prostituerede og crack-rygende Kat (Kat Dennings) og et umage venskab opstår. Den lettere tungnemme Arthur får dog alvorlige knubs ansigt til ansigt med virkeligheden og i sin kamp mod den imaginære fjende Kaptajn Industri.
Superhelteklichéerne står i kø i filmen, men de får i denne lettere originale indpakning en ny og mere eftertænksom resonans. Desværre forfladiges det ellers skæve tag på genren af en til tider lige lovlig sentimental tone. Man kan dog ikke lade være, at blive bare en smule rørt over denne fantasts kamp for retfærdighed, hvilket primært skal tilskrives Woody Harrelson. Han formår at balancere dramaet og komedien, det tragiske og morsomme, mere end filmen som helhed.
Balancen mellem drama og komedie er altså ikke hele vejen vellykket. Men Harrelson bærer filmen fint, det sammen med den lurvede undercover betjent spillet af Elias Koteas. Desværre er Kat Dennings mere yndig end troværdig i sin rolle. Defendor er dog overvejende et positivt bekendtskab og et frisk pust i den for tiden hårdtprøvede superheltegenre.
Ekstramateriale: Der medfølger godt stak ekstramateriale – desværre er det ikke specielt interessant. Man får et kommentarspor med Woody Harrelson, Kat Dennings, filmens instruktør og manusforfatter Peter Stebbings samt producer Nicholas Tabbarrok. De sludrer løs uden rigtigt at sige noget. Mest af alt er det rygklapperi på kryds og tværs. Stebbings får dog indført et par fine anekdoter undervejs, men en sløj omgang.
Herudover medfølger en række feautures, ligegyldige slettede scener og fraklip, som løber op i en lille times spilletid. Man får den obligatoriske sniksnak om filmens tilblivelse, karaktererne og ligesom kommentarsporet er disse indslag desværre også smurt ind i rygklapperi. En skam, for det virker faktisk til at Stebbings har nogle spændende ting at sige, han får bare aldrig rigtig plads. Alt i alt et desværre skuffende ekstramateriale. Filmen er så absolut hovedattraktionen.
