I denne uge har jeg anmeldt en film hos Filmmagasinet Ekko. Det drejer sig om G.I. Joe: Retaliation, der forsøger at holde dampen oppe med store, steroidefyldte armbevægelser – uden held. Du finder min anmeldelse her.
Du kan lige så godt forberede dig på søvnløse nætter efter at have svedt dig vej igennem den skræmmende Sinister. En pokkers effektiv og stemningsfuld omgang gru, der både sætter sikre chok ind og væver en mareridtslignende stemning i et lille parcelhus med en grum fortid. Jep, familiemord i massevis og olme nætter.
Men forfatteren Ellison beder sgu næsten også selv om det. For velvidende om, at en familie blev hængt i baghaven, flytter han med sin familie ind i huset for at skrive om de uopklarede mord. Og da han finder nogle skumle super8-film med optagelser af drabene, tager gruen til. Snart opsluges han af det bestialske mordmysterie – men hvor sikker er han og familien overhovedet i det skyggefyldte hus?
Ja, her er tale om en klassisk præmis – en mere eller mindre falleret forfatter og en udsat familie. Men historien leveres med fine twists and turns og er ikke mindst leveringsdygtig i den ene nervepirrende scene efter den anden, når Ellison bevæger sig rundt på mørklagte loftrum eller ser de grufulde filmoptagelser igennem. Her er ganske enkelt ikke mange øjeblikke, hvor man føler sig sikker. Gisp.
Ethan Hawke leverer som forfatteren og familiefaren desuden en medrivende præstation, der både afføder sympati og giver angsten et ansigt. Hans forhold sin familie giver dramaet god tyngde, hvor der blandt andet er fint modspil at hente i en blid, men bestemt Juliet Rylance som den forstående kone. Man er med andre ord med på den hårdtprøvede families rædselstur hele vejen.
Hertil kommer en forrygende lydside, der i den grad formår at holde adrenalinen kørende. Et eksperimenterende og ondt lydlandskab, der fornemt understøtter de dystre biller, hvor lyset ikke slipper ind mange steder. Man bevæger sig nærmest hele tiden rundt i sparsomt belyste rum, hvor skyggerne virkelig sætter fantasien på arbejde. Skrækindjagende godt og vedholdende uhygge. Fire store stjerner.
Filmen: 4/6 
Billede, lys, ekstramateriale:
De skræmmende strabadser ser virkelig godt ud på Blu-ray. Her er en solid kontrast og fin dynamik i de mange mørke scener. Detaljerigt og nuanceret. Den isnende lydside spiller ligeledes forrygende godt. Her er nervepirrende panoreringer og godt rum i det uhyggelige lydlandskab. Der medfølger også en lille stak ekstramateriale.
Her får man et par slettede scener med en nabokone, der dog ikke giver nævneværdig baggrund til historien (5 min.). Herudover der to features – den ene omhandler et hus, der i virkeligheden har været scene for en grum forbrydelse (12 min.), den anden handler om rigtige true crime-forfattere og arbejdet med at skrive om virkelige mord (9 min.). Ikke vildt interessant og altså ikke noget, der direkte omhandler filmen.
Billede: 5/6 
| Lyd: 5/6 | Ekstramateriale: 2/6
[tabgroup][tab title=”Sinister | Blu-ray-anmeldelse “]Samlet vurdering: 4/6
Originaltitel: Sinister, USA, 2012
Udgivelse: d. 5. marts 2013
Instruktion: Scott Derrickson
Medvirkende: Ethan Hawke, Juliet Rylance, James Ransone m.fl.
Spilletid: 1 time 49 min
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]
Jeg har netop været en tur i det episke Westeros, hvor den igen stod på sex, sværdkamp og intriger med den forrygende 2. sæson af HBO’s Game of Thrones. Her fortsætter kampen om en plads på Jerntronen i 10 medrivende afsnit, der tager os omkring stridighederne mellem de syv kongeriger og de forskruede familierelationer.
Har du endnu ikke set serien, vil jeg lige advare om spoilers, hvad angår 1. sæson. 2. sæson tager nemlig over, hvor vi sidst forlod den indædte kamp om magten. Den snu Lannister-slægt kommer endnu mere i spil her, hvor blandt andet den veltalende dværg Tyrion (Peter Dinklage) er en af sæsonens helt centrale karakterer.
Han er heldigvis også en af de mest interessante, men det store persongalleri er faktisk spækket med lutter spændende karakterer. Netop heri består en af seriens helt store styrker. Men ikke alene er det et stærkt og engagerende cast, der her smeder rænker, slås med sværd og mister forstanden – de mange karakterer og plottråde er også forbilledligt balanceret, så man får et godt indblik i alle de forskellige parter.
Her kommer vi selvfølgelig også forbi familien Stark, der som bekendt mistede deres konge i Ned Stark ved 1. sæsons nervepirrende afslutning. Dette brutale faktum ekkoer fortsat potent i dramaet, hvor Nikolaj Coster-Waldau som kongedræberen, den uforudsigelige Jaime Lannister igen er på banen – det samme er den unge kong Joffrey Baratheon, som man i den grad har lyst til at give en endefuld.
Vi følger selvfølgelig også hvorledes det går Daenerys Targaryen (Emilia Clarke) og hendes små drager, hvis rejse fører hende og hendes folk til den eksotiske by Qarth, der rummer flere hemmeligheder. For ja, det middelalderlignende univers indeholder også magiske elementer, der dog bruges velovervejet og aldrig tager overhånd, men formår at være overraskende og ofte skræmmende indspark i det intense drama.
Ja, niveauet holdes med andre ord højt i 2. sæson, der ramte mig mere rent end den i øvrigt også fremragende 1. sæson. Afsnit efter afsnit serveres det komplekse drama medrivende og rummer fortsat herlige gråzoner, mens moral og etik, liv og død også dirrer nærværende i dramaet, hvor både gamle og nye ansigter kommer i spil på fængslende vis. Jeg sulter allerede efter 3. sæson.
Filmen: 5/6
Billede, lys, ekstramateriale:
Blu-ray-udgivelsen leverer sæsonen med et smukt og veldefineret billede. Her er god detaljegrad, solid kontrast og fint nuancerede farver. Lydsporet spilledes ligeledes virkelig godt og går klart igennem med både god bund og fin klang. Desuden medfølger en omfattende og interessant omgang ekstramateriale.
Her får man hele 12 informative kommentarspor med blandt andet cast og crew, der fortæller om både praktiske aspekter ved produktion samt karakterer, historien og anekdoter. Videre er der en række features. En, der ser på syv af seriens karakterer (16 min.), en om seriens store slag (31 min.) og en interessant rundbordsdiskussion med cast og crew (24 min.) samt en feature om seriens forskellige religioner (8 min.).
Hver episode kan desuden ses med en såkaldt ’In-Episode-guide’, hvor man undervejs blandt andet kan få forklaret mytologi, locations og de medvirkendes baggrund. Endvidere er der et interaktivt kort med information om de forskellige riger.
Billede: 5/6 | Lyd: 6/6
| Ekstramateriale: 5/6[tabgroup][tab title=”Game of Thrones 2. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 5/6
Originaltitel: Game of Thrones second season, USA, 2011
Udgivelse: d. 5. marts 2013
Instruktion: Alan Taylor m.fl.
Medvirkende: Peter Dinklage, Lena Headey, Aidan Gillen, Richard Madden, Alfie Allen, Kit Harington m.fl.
Spilletid: 541 min. (10 episoder)
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]
Det melodramatiske trekantsdrama mellem gummivampyren Edward, den stædige Bella og ulvedrengen Jacob når med The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2 sin længe ventede afslutning. Det betyder også et farvel til et populærkulturelt fænomen, der siden 2005 har givet piger våde drømme og en tro på evig kærlighed.
Det sidste kapitel fortsætter hvor forrige film slap. Her blev Bella og Edward gift – og så gik det ellers hurtigt. Bella blev gravid, men vampyr-babyen forsøgte at gnaske sig vej ud af den afmagrede piges mave. I den dramatiske fødselsfinale blev Bella dog reddet ved at Edward – langt om længe – forvandlede hende til en vampyr. Vupti.
Den bomstærke Bella skal nu lære at forholde sig til sine nye kræfter og livet som mor. Ja, der er selvfølgelig fortsat gnidninger mellem hende, Jacob og Edward, men det er større problemer, der overskygger dramaet. For de magtfulde Volturi-vampyrer tror fejlagtigt, at den hurtigt voksende baby er udødelig og derfor udgør et brud på vampyr-lovene. Derfor truer en krig mellem klanerne nu med at bryde ud.
Jeg har ikke læst bøgerne af Stephenie Meyer, men kan blot konstatere, at filmserien holder sig frustrerende stædigt til samme ufarlige kærlighedsdrama. Jeg mener, her er vitterligt liv og død på spil, mens spændstige tematikker som udødelighed og opofrelse også er på banen.
Men de ellers interessante gråzoner og forbudte følelser får aldrig det bid og nærvær dramaet tørster efter for at blive andet end poleret dagdrømmeri og sløset manuskriptskrivning. Bl.a. kunne den ulykkeligt forelskede Jacob godt være blevet en spændende karakter – fanget af en kærlighed til Bella, der må forblive uforløst. Han spilles desværre bare af den blanke robot Taylor Lautner.
Der er dog momentvis en gnist mellem Kristen Stewart og Robert Pattinson som det forelskede vampyrpar. Sagde jeg vampyr? For der er som bekendt ikke meget vampyr at hente her – i hvert fald ikke af den dagslysforkastende slags. Her bruges vampyr-myten mere som et let krydderi til historien om udødelig kærlighed og forbudte lyster. Fred med det, for sådan er universt skruet sammen – men det er stadigvæk skørt, at blodsugerne glimter som disco-kugler i dagslys og ikke går op i flammer.
Nej, jeg er ikke målgruppen, men det undskylder altså ikke det stive skuespil og den ujævne afvikling af det kønsløse drama. Michael Sheen er dog herlig teatralsk som vampyr – ja, heldigvis er løjerne ikke helt uden glimt i øjet. Men de højtravende replikker, den klodsede CGI og Bella, der spæner op af en klippevæg fremstår altså en tand fjollet – og hvorfor skal alle ligne nogle fra et dårligt rockband?
Filmen: 2/6:
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står flot på Blu-ray med god detaljegrad og et veldefineret billede samt fine farver. Lydsporet spiller også uden problemer og giver godt svung til dramaet. Man får et informativt kommentarspor med instruktøren og et Picture in picture-spor, hvor der kommenteres på filmen i små klip. Begge dele taler selv sagt mest til filmens fans, mens andre nok ikke bliver videre ophidset af det (inklusiv undertegnede).
Videre får man et kig på det at skyde de to sidste film back-to-back (6 min.) og en lidt mærkværdig feature, der gør det muligt at gense filmen med scener, hvor valget står mellem Edward og Jacob. Herudover får man syv features, der ser på forskellige aspekter af filmens tilblivelse (ca. 93 min.). Blandt andet et kig på CGI-babyen, fra bog til film og set design samt en musikvideo med Green Day. Guf for fans.
Billede: 5/6 | Lyd: 5/6 | Ekstramateriale: 4/6[tabgroup][tab title=”The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2″]Samlet vurdering: 3/6
Originaltitel: The Twilight Saga: Breaking Dawn – part 2, USA, 2012
Release: d. 3. marts 2013
Instruktion: Bill Condon
Medvirkende: Kristen Stewart, Robert Pattinson and Taylor Lautner m.fl.
Spilletid: 115 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]
Så har en håndfuld filmskabere med hang til horror kastet sig over found footage-formatet, hvor håndholdt kamera indfanger diverse grufulde begivenheder – og ja, det holder. For med antologi-filmen V/H/S bruges sub-genren medrivende godt og med solid sans for både intensitet og grumt nærvær. En horror-lækkerbisken.
Rammefortællingen for de fem kortfilm omhandler en flok gutter, der bryder ind i et hus, hvor de falder over en stak VHS-bånd. På skift ser de det grumme indhold og vi ser med. Der lægges veloplagt ud med Amateur Night, hvor en bytur tager en uventet drejning sent på natten, hvor et nogle gutter har slæbt to piger med hjem.
En både fæl og fascinerende fortælling, der går linen ud og fornemt anvender first-person-perspektivet. Med Second Honeymoon kommer vi med et ungt par på roadtrip, hvor de får uventet natligt besøg. Stemningsfuld og med en både brutal og overraskende slutning. Tuesday the 17th er en slasher med unge på afveje. Her finder man en aparte morder og fine kills, der er med til at holde dampen oppe.
Efterfølgende står den på en creepy webcams-chat med The Sick Thing That Happened to Emily When She Was Younger, hvor underlige gespenster indtager en piges lejlighed. Et mindre stærkt indslag, men med et twist, der hæver oplevelsen og efterlader en med fine ubesvarede spørgsmål. Slutteligt ender vi med 10/31/98 til halloween-fest, hvor et hjemsøgt hus gør livet surt for gæsterne. Sjov og sprælsk gru.
Alle filmene er interessante og holder et godt niveau, både hvad angår idéer og æstetik. Men blandt andet står David Bruckners Amateur Night og Ti Wests Second Honeymoon stærkt. Rammefortællingen Tape 56 binder fint antologien sammen og bevarer uhyggen mellem filmene, mens gutterne skifter VHS-bånd.
Det er desuden lækkert, at de fleste af filmene er skudt på VHS (eller fingeret). Det giver en gritty, skummel og herlig old school-fornemmelse til de i forvejen grumme løjer. Jeg glæder mig til at se efterfølgeren V/H/S/2 – og det vil du helt sikkert også gøre efter, at du har set denne.
Filmen: 4/6:
Billede, lys, ekstramateriale:
Billedet spiller på sin slidte VHS-æstetik, men det fremstår nu alligevel til tider en kende grumset og med et ikke helt veldefineret billede. Det er dog intet, der for alvor spænder ben for uhyggen. Lydsiden er solid og understøtter fint uhyggen med god atmosfære og velbalancerede niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.
Billede: 4/6 | Lyd: 4/6 | Ekstramateriale: 0/6
[tabgroup][tab title=”V/H/S | Dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
Originaltitel:, USA, 2012
Udgivelse: d. 26. februar 2013
Instruktion: Ti West, Adam Wingard, Chad Villella m.fl.
Medvirkende: Calvin Reeder, Lane Hughes, Adam Wingard m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]
Jeg kan lige så godt bekende kulør – musicals er ikke min kop te. Jeg var nu alligevel spændt på, hvad Tom Hooper – manden bag den fine Kongens store tale – kunne få ud af den legendariske musical, der svinger sig gennem 20 år af Frankrigs historie. Nå ja, og selvfølgelig se hvad der kunne komme ud af en syngende Wolverine, Catwoman og ham der fra Gladiator.
Historien tager sin begyndelse i 1815, hvor straffefangen Jean Valjean, (Hugh Jackman) får sin frihed. Vi følger således hans vej gennem livet, mens han tumler med at gøre det rigtige i forhold til sig selv og sine medmennesker. Her krydses hans vej bestandigt af hans gamle fangevogter Javert (Russell Crowe), og hans liv tager en ny drejning, da han redder den fattige Fantine (Anne Hathaway) fra at blive fængslet.
Et på alle måder potent drama med nuancerede menneskeskæbner, svære moralske problematikker samt tematikker som skyld, identitet og religion i spil. Man får desuden flot syn for historiens vingesus i de parisiske gader og på de hårdprøvede barrikader. Ja, det er så absolut bjergtagende scenerier, der her males op.
De brusende billeder og begivenhedernes dramatiske gang rammer dog for mig ved siden af, når de medvirkende overspiller og synger deres følelser ud – hele vejen. Det er bare ikke videre engagerende, men derimod trættende teatralsk og følelsesmæssigt distancerende. Det bliver dog heldigvis ikke så klægt, at de store følelser helt får smidt mig af. Næsten ikke.
Men i stedet for at banke hjerteblodet medrivende rundt, bliver de store følelser forlorne og til tider ufrivilligt komiske – og så kan de tude nok så meget. Mig virker dramaet altså slet ikke på. Heldigvis redder filmens ofte berusende billeder de syngende strabadser i land. Sådan cirka.[tabgroup][tab title=”Les Misérables | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
Originaltitel: Les Misérables, USA | England, 2012
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Tom Hooper
Medvirkende: Anne Hathaway, Helena Bonham Carter, Hugh Jackman, Russell Crowe, Sacha Baron Cohen, Eddie Redmayne, Aaron Tveit m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]
Den legendariske animationsskaber Hayao Miyazaki giver faklen videre til sin søn Gorō Miyazaki i den charmerende Oppe på Valmuebakken. En liflig tur tilbage til et Japan anno 1963, hvor en flok gymnasieelever kæmper for bevarelsen af deres klubhus, mens også den første forelskelse spirer sødt mellem Umi og Shun.
Men selvom Hayao Miyazaki har været med til at skrive filmen, er vi langt fra hans ellers eventyrlig film med fabeldyr og overnaturlige elementer som i Chihiro og heksene eller Det levende slot. Derimod er her skøn nostalgi, mens elevernes ivrighed og kampgejst får et pulserende liv i filmens flotte streg.
En på alle måder fin film, der smukt realiserer havnebyen Yokohama og samtidig bringer temaer som tradition, fremskridt og demokrati i spil. Her med den forestående nedrivning af klubhuset som omdrejningspunkt for dramaet, hvor de unge indser, at der er noget, som er vigtigt at kæmpe for og værne om.
Ikke at der på nogen måde går politisk fællessang i den, men dramaet har blot et fint underlag af problematikker, der er helt grundlæggende for hvordan et samfund er og skal være. Det giver et fint modspil det menneskelige drama og den gryende romance mellem den flittige Umi og skolebladets redaktør Shun.
Nu var jeg ikke videre begejstret for Gorō Miyazakis animations debut, den eventyrlige Legenden om Jordhavet. Den var en kende rodet fortalt og ramte slet ikke visuelt den detaljerede og smukke standard, man er blevet kendt med fra hans fars film, der også er lavet ved Studio Ghibli.
Men med Oppe på Valmuebakken rammer Gorō Miyazaki rent med en både fin og nuanceret fortælling, der desuden rummer varm humor samt en visuelt indtagemde stil med fine detaljer og opløftende liv. Han tager således teten fornemt videre fra sin far og giver håb om en lys fremtid for det magiske Studio Ghibli.[tabgroup][tab title=”Oppe på Valmuebakken | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
Originaltitel: Kokuriko-zaka kara, Japan, 2011
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Gorō Miyazaki
Medvirkende: Masami Nagasawa, Junichi Okada, Keiko Takeshita, Yuriko Ishida m.fl.
Spilletid: 91 min.
Distributør: Camera Film[/tab][/tabgroup]
Det er sådan set ikke fordi, at der ikke er noget, der fungerer i ’lad-os-da-lige-tilføje-en-røvfuld-twists-gyseren’ House at the End of the Street, der er bare langt mere, der ikke fungerer. For selvom her er atmosfærefulde øjeblikke, sættes de gode takter hele tiden over styr af vrøvlerier og flade jump scares.
Elissa og hendes mor flytter ind i et stort hus ude i en skov – og ja, selvfølgelig gemmer nabohuset på en grum historie. For her dræbte en datter nemlig begge sine forældre og er ikke blevet fundet siden. Gisp. Nu bor sønnen i huset og ham bliver Elissa selvfølgelig gode venner med – og lidt til. Men hvad gemmer skovens skygger mon på?
Ja, det hele er her – en familietragedie, et skummelt hus, en mørk skov, lidt teen-romantik og en blond pige i centrum for begivenhederne. Men fuck nu klichéerne, hvis altså bare de fungerer. Det gør de bare ikke i dette tilfælde. Jo, Jennifer Lawrence er bestemt herlig som ligefrem pige med en attitude – men hvad med gyset? Not so much.
Løjerne bevæger sig eller ind på interessant terræn med komplekse familie-relationer og et lille samfunds heksejagt på den efterladte søn. Ingen af delene får dog den nødvendige dramatiske tyngde, men forbliver vage anslag til noget, der kunne have været vedkommende og intenst.
Der forsøges ellers ihærdigt med det menneskelige drama, både i forholdet mellem Elissa og hendes mor, mens også forholdet til den udstødte søn (Max Thieriot) kommer i romantisk spil. Selvfølgelig. Han er dog et fladt bekendtskab og har stort set kun én grimasse at gøre godt med, nemlig som lettere bekymret teen. Jesus.
Nej, her er ikke meget reelt gyser-guf at komme efter, men mest af alt en omgang flashback-ivrig og plotvridende vrøvl, der med et overgjort score forsøger at tvinge uhyggen ned i halsen på publikum – og lad mig end ikke begynde med den forvrøvlede finale. For helvede da også.
Filmen: 2/6
Billede, lys, ekstramateriale:.
Filmen ser fin ud på Bl-ray, om end billedet ikke hele vejen står lige overbevisende. Men farverne veldefinerede og detaljegraden ok. Lydsporet spiller dog en tand bedre og buldrer velbalanceret afsted med fine niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.
Billede: 4/6 | Lyd: 5/6 | Ekstramateriale: 0/6 [tabgroup][tab title=”House at the End of the Street”]Samlet vurdering: 2/6
Originaltitel: House at the End of the Street, USA | Canada, 2012.
Udgivelse: d. 19. februar 2013
Instruktion: Mark Tonderai
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Elisabeth Shue, Max Thieriot m.fl.
Spilletid: 101 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]
Den står igen på massevis af mystiske fænomener og sære hændelser, når 3. sæson af den idérige serie Fringe ruller sig ud med hele 22 afsnit. Hvis du endnu ikke har haft fornøjelsen af at være i selskab med FBI-agenterne Peter og Olivia samt den excentriske videnskabsmand Walter, vil jeg lige advare om spoilers, hvad angår seriens to første sæsoner. Hermed gjort.
Vi har som bekendt fundet ud af, at der er et parallelt univers, hvor de samme personer og steder findes, dog med få, men afgørende forskelle – både hvad angår karaktertræk, videnskabelig udvikling og samfundsmæssige forhold. Men noget er ved at forrykke sig mellem de to universer, hvilket truer begge verdener.
Ja, det er et herligt sprælsk tankespind, der her får lov at sno sig om både tidsrejser, identitets-forskydninger og hamskiftende skurke alt imens de to universer kører et medrivende parallelforløb, hvis handlinger på begge sider påvirker hinanden.
Men selvom det kan lyde bizart – hvilket det da ofte også er – så skabes der et stort, komplekst og udfordrende univers, hvor alt synes muligt og ingen idéer er skøre nok. Netop i denne frygtløse leg med diverse mærkværdige idéer består en af seriens klare styrker, hvilket kun fint understøttes af seriens fokus på de medvirkende.
For midt i mylderet af særheder og uforklarlige mord, står karaktererne og deres indbyrdes relationer centralt for seriens afvikling. Det er ganske enkelt nogle interessante personer at følge. Jeg er særligt vild med det fint nuancerede portræt som John Noble giver af Walter, der her åbner op for endnu flere hemmeligheder.
Anna Torv og Joshua Jackson kommer som de to agenter også ud på endnu en spændende rejse, hvor deres personer i den grad kommer i spil – både i forhold til hinanden, men også selve verdenernes overlevelse. Ja, Fringe er en både fantasifuld, kulørt og dramatisk indtagende serie, jeg kun kan anbefale til andre fantaster.
Serien: 4/6
Billede, lys, ekstramateriale:
Fringe 3. sæson ser virkelig godt ud på Blu-ray. Farverne står veldefinerede og klare med fin detaljegrad. Lydsporet leveres også mere end tilfredsstillende, hvor både dialog, score og lydlandskabet går fint og velbalanceret igennem. Desuden medfølger en stak ganske ok omgang ekstramateriale.
Her får man informative kommentarspor til to afsnit med blandt andet nogle af seriens producere – jeg savner dog seriens cast på denne front. Videre kan man se et afsnit i Maximum Episode Mode, hvor man går bagom serien med blandt andet interviews af cast og crew samt et kig på special effects. Gode sager. Videre er der en feature, der i fire dele ser nærmere på det parallelle univers, blandt andet hvad angår production design, karakterer og psykologien bag de to universerne. (i alt ca. 30 min.).
Herudover er der en feature om musikken og lydlandskabet (7 min.), en kort og ovefladisk Q&A om nogle af serien hovedelementer (2 min.), spas fra settet (3 min.), en feature, der ser nærme på et af afsnittenes brug af animation (8 min.) og afslutningsvis lidt promo-materiale (6 min.). Alt i alt et ok supplement.
Billede: 5/6 | Lyd: 5/6 | Ekstramateriale: 3/6
[tabgroup][tab title=”Fringe 3. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
Originaltitel:, USA, 2012
Udgivelse: d. 8. januar 2013
Instruktion: Joe Chappelle m.fl.
Medvirkende: Anna Torv, John Noble, Joshua Jackson m.fl.
Spilletid: 960 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]
Så skal tøserne slå til søren – der skal sniffes coke, snakkes blowjobs og kastes op. For ja, piger kan også være nogle crazy ass motherfuckers – og hvis du er i tvivl, så genbruges den samme joke gerne op til flere gange. Ja, med bryllupskomedien Bachelorette forsøger flokken af brudepiger at splejse Bridesmaids med The Hangover. Det lykkedes kun delvist.
Becky skal giftes, så hele flokken af gamle (og mere eller mindre dysfunktionelle) veninder skal samles til den store dag – hvis de da overlever den voldsomme fest natten før brylluppet. For selvfølgelig går det helt galt – de fucker blandt andet brudekjolen op og tager lidt for mange snitter.
Men selvom man forsøger at peppe pigerne op med adskillige baner af coke og upassende opførsel – både over for fremmede og hinanden – så kommer der aldrig for alvor knald under kedlen. Og underligt nok, så er den egentlige hovedperson, Becky, slet ikke med på de vilde vover.
Det kan jeg dog godt se igennem fingre med, men når resten af pigerne bliver spredt for alle vinde og man derfor følger dem hver for sig, så falder filmen også fra hinanden. Dynamikken mellem pigerne afløses i stedet af en række forskellige scener, hvor man så følger de hårdtprøvede brudepigernes individuelle strabadser.
Men ret skal være ret, der er bestemt sjove øjeblikke – og her stjæler en vanvittig Isla Fisher rampelyset som både upassende og sært charmerende amokfester på manderov. Hun er herligt selskab og fuldstændigt langt ude. Hvis bare filmen havde kunnet mønstre mere af hendes uforudsigelige vildskab, havde det set bedre ud.
Men desværre får hverken Kirsten Dunst eller Lizzy Caplan som henholdsvis strikt arbejdshest og slacker desperado ikke det drive og den komiske kant, der skulle støtte op om Isla Fishers enmandsfest. Selv Rebel Wilson, der ellers blandt var virkelig sjov i den fremragende Bridesmaids får kun få sikre stød sat ind.
Tja, som en halvslap tøser-går-amok-med-coke-og-opkast-komedie sikrer Bachelorette sig et par fine point i kraft af lidt cool gruppedynamik (og Isla Fisher!), men ikke nok til, at den kommer vellykket i mål. Det hjælper heller ikke just, at løjerne blødes op med lidt kærlighedssentimentalitet og tamt bulimidrama.
Well, som en mere eller mindre benløs appetitvækker til Bridesmaids, kan den måske godt gå an – den skader i hvert fald ikke nogen. Og ja, så er det sgu meget rart at se tøser skeje ud – også selvom festen ikke er nær så sjov, som de medvirkende selv tror.
Filmen: 2/6
Billede, lys, ekstramateriale:
Godt nok er filmen ikke videre vellykket, men den ser godt ud på Blu-ray. Farvemætheden er indtagende og detaljegraden fin. Lydsporet spiller en tand bedre med solide niveauer og fin balance. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.
Billede: 4/6 | Lyd: 4/6 | Ekstramateriale: 0/6[tabgroup][tab title=”Bachelorette | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 2/6
Originaltitel: Bachelorette, USA, 2012.
Udgivelse: d. 12. februar 2013
Instruktion: Leslye Headland
Medvirkende: Kirsten Dunst, Isla Fisher, Lizzy Caplan, Rebel Wilson m.fl.
Spilletid: 1 time 27 min.
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]
Den japanske ’Hjortestien’ folder naturen elegant og forførende roligt ud21. november 2024 - 06:04
Kærlighed, skæbne og tilfældigheder mødes lifligt i ’Lykketræf’21. november 2024 - 06:04
Musicalen ’Wicked’ er flot, men aaaalt for lang21. november 2024 - 06:03
’No Other Land’ skildrer råt konflikten mellem Israel og Palæstina21. november 2024 - 06:03
’Gladiator 2’ bæres underholdende i mål af sine skuespillere14. november 2024 - 10:44