Flad krimi-bøvs er en ujævn ligegyldighed
Hva’ fa’en laver alle de fine stjerner på coveret til krimi-krumspringet Headhunterne? Jeg mener, der må være et eller andet, der er gået henover hovedet på de gavmilde anmeldere. For der er for mig at se ikke det store at komme efter i denne uengagerende thriller-fortælling. Karaktererne er intetsigende, historien skåret ud i pap og den slappe spændingskurve er flad. Bøvs.
For slet ikke at tale om det uelegante miks af alvor og humor – mere forfejlet end vellykket. ”Ja, vi dypper sgu da lige vores hovedperson i lort, det giver sådan lidt en absurd kant, skide sjovt!” – næppe, og lad mig end ikke komme ind på det generiske score. Her breder jazzet-fjolle-muzak sig stinkende ud over en ellers flot og stilsikker billedside. Nå, nedslagtning nok – for hvad handler filmen egentlig om?
Roger Brown arbejder som headhunter, men skovler også en pæn sjat penge ind som kunsttyv. Han har en dyr livsstil og en forvent kæreste, der skal vedligeholdes. Men selvfølgelig ender den blonde tyv i fedtefadet, da et ellers ultimativt tyveri giver bagslag – og snart er Roger den jagede. For en herlig slesk Nikolaj Coster-Waldau kommer ind fra højre med en egen agenda og fingeren på aftrækkeren. Tjubang.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Jeg har ikke læst bogen af Jo Nesbø, som denne norske puslespils-thriller bygger på. Men jeg er sådan set også ligeglad med hvorvidt forlægget er fremragende eller ej, for som film foldes krimi-brikkerne ikke medrivende ud. Plottet mangler noget så basalt som spænding og engagerende motivation hos hovedpersonen – Aksel Hennie gør det dog fint som Roger, der på en gang er underkuet kæreste og selvsikker alfahan.
Men fortællingen overrasker aldrig for alvor og man bliver ikke egentlig interesseret i Roger – selvom hans karakter faktisk rummer et interessant potentiale, så som modsætningen mellem hans mindreværd og ydre kompensering. Men da problemerne i forholdet til kæresten for alvor kommer i spil, har filmet fjumret rundt for lang tid og det føles mere som en følelsesmæssig lappeløsning end et reelt drama.
Well, Nikolaj Coster-Waldau er dog cool som snu lækkerbisken, men heller ikke hans karakter og modspillet til Roger bliver på noget tidspunkt potent. Gab.
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig imidlertid godt på Blu-ray, hvor billedsiden fint kommer til sin ret. Her er god farvegengivelse, fine nuancer og solid detaljegrad. Det jammerlige score går også klart igennem sammen med dialog, bulder og brag. Men en teknisk habil udgivelse gør sgu ikke filmen bedre. Der medfølger også lidt ekstramateriale.
Her får man en luftig lille ’bag om film’-feature (22 min.), hvor cast og crew bl.a. taler om det at skulle filmatisere en bog, karakterne samt lidt rygklapperi. Der medfølger også en ligegyldig musikvideo og et kommentarspor med Aksel Hennie og instruktør Morten Tyldum – det sprang jeg dog let og elegant over, go figure…
Originaltitel: Hodejegerne, Norge/Tyskland, 2011
Instruktion: Morten Tyldum
Medvirkende: Aksel Hennie, Synnøve Macody Lund, Nikolaj Coster-Waldau, Eivind Sander, Julie R. Ølgaard, m.fl.
Spilletid: 101 min.
Udgiver: Nordisk Film
