Sorg, savn og afsked spirer fint i ‘Petite Maman’
Biografanmeldelse: I tiden efter, at den 8-årige Nellys elskede mormor dør, hjælper hun sine forældre med at rydde om i sin mors barndomshjem, der ligger omkranset af den krøllede natur tæt på skov og med højt til himlen. Her går Nelly på opdagelse i husets indre og ikke mindst den farverige skov. På en af sine ture alene ind i skoven møder Nelly en dag den jævnaldrende pige Marion.
De to piger starter hurtigt et venskab, mens de leger i skovens levende underlag og laver træhuler sammen. Hjemme i huset ryddes mormorens ting sammen i kasser fyldt med minder og glemte historier. Nelly savner sin mormor og føler bl.a. også, at hun ikke fik sagt et ordentligt farvel til hende den sidste gang, de sås, inden hun døde.
Den lille pige bærer således på en art uforløst sorg og et savn, der dog måske kan slippe sit tag i hende ude i skovens frie natur og i det nye venskab. ’Petite Maman’ er med sin fint udfoldede historie om de to piger og deres venskab også en film om bl.a. og netop den tunge sorg og det triste savn, videre til mindernes magi og den svære afsked. Det hele sat nærværende fint i scene.
Instruktør og manuskriptforfatter Céline Sciamma er lykkedes med at fortælle sin historie og de heraf affødte tematikker på gribende og eftertænksom vis, hvor skovens indre også byder på overraskelser, der ikke her skal afsløres. Desuden er de to piger spillet med naturlig sødme og indtagende charme af Joséphine Sanz og Gabrielle Sanz som henholdsvis Nelly og Marion. De to er gode sammen.
’Petite Maman’ er kort fortalt ikke helt, hvad den måske ved første øjekast giver sig ud for at være. Så tag afsted og bliv glædeligt overrasket af skovens magi og henført af den engagerende fortælling om sorg, savn og afsked. For selvom jeg måske ikke følelsesmæssigt kom helt tæt på pigerne, moren eller faren, så kender filmen med sine blot 72 minutter sin besøgstid og får det bedste ud af den.
’Petite Maman’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Petite Maman’ har biografpremiere den 20. januar.
