‘The Hand of God’ er ungdommelig skønhed i Napolis 80’ere
Biografanmeldelse: Brusende følelser, spirende seksualitet og en løsrivelse fra forældrene dirrer i hele kroppen hos teenageren Fabietto, der bor med sin storebror, mor og far i det solbeskinnede Napoli, hvor varmen sitrer i luften og det blå hav smyger sig forførende langs kysten. ’The Hand of God’ er et levende stykke filmisk liv, hvor livet leves, mens man følger Fabietto i både kaos og skønhed.
Det er helt overordnet, hvad Paolo Sorrentinos dragende drama bølger ud for øjnene af mig. En fortælling, hvor jeg bølger med i det liv, der åbenbares og hiver mig med til et smukt Italien i 1980’erne og ind i livet hos både Fabietto, hans store familie og byens øvrige beboere, der er befolket af både karismatiske skikkelser, småskøre originaler og hjertevarme bekendtskaber.
Det er en fornøjelse at blive en del af denne verden, som med sensitiv fortællefornemmelse forener virkelighed med en snert af noget mere, noget eventyrligt. Billederne får bl.a. nemlig lov til at blive spændt ud over byens pulserende liv samt Fabiettos både indre og ydre liv, hvor han slås med alt fra venskaber, familie og kvindelige bekendtskaber, eller manglen på samme.
Det er med naturlig drenget kejtethed og charme, man finder Filippo Scotti som Fabietto. Det nemt for mig at komme ind i hans liv og verdensbillede, hvor bl.a. også de mange mennesker, der bevæger sig ind og ud af hans liv er med til at etablere og skabe fornemmelsen af levet liv samt både af en fortid, nutid og en fremtid, der venter uforudsigeligt på Fabietto og resten af de medvirkende.
Fortællingen er i høj grad også fortalt gennem sine mange bjergtagende, intime og smukke billeder, hvor både fodbold, film og kunst dyrkes. Det er svært ikke at blive bare en smule forelsket i både Napoli og livet selv. Det selvom livet her også rummer sorg, tab og skænderier. Det er drama på rørende, stærk og gribende vis. Det er simpelthen forrygende fortællekunst.
’The Hand of God’ er kort fortalt en filmisk fornøjelse, der lever af sine mange fint iscenesatte enkeltscener, et kulørt persongalleri, sin forførende stemning og naturligvis portrættet af teenageren og ungdommens mange boblende følelser samt livets op- og nedture. Jeg blev i hvert fald hevet med ind i filmens virkelighed, der emmer af vaskeægte kød og blod, af skønhed, sorg og store følelser.
’The Hand of God’ får 5 ud af 6 stjerner:
’The Hand of God’ har premiere i et begrænset antal biografer den 2. december.
