‘Apples’ leverer syret hukommelsestab… og æbler

Biografanmeldelse: På mystisk vis begynder flere og flere folk i den udknaldede ’Apples’ at miste hukommelsen. Hvorfor vides ikke. En af dem er den midaldrende Aris. Han vågner således op i en bus uden hverken at vide hvem han er eller hvor han kommer fra. Pist væk er hukommelsen. Han har endda intet ID på sig, hvorfor han end ikke kan identificeres.

Inden han ser sig om, er han en del af et genoptræningsprogram, der skal få ham til at huske igen. Det er dog nemmere sagt end gjort. For gennem en lang række af stadigt mere og mere mystiske øvelser, er det meningen, at han skal huske og samtidig skabe nye minder og finde sig en ny identitet. Det lykkedes bare ikke rigtigt. På sin vej møder han Anna, der er en del af et lignende program.

Den græske og sorthumoristiske absurditet ’Apples’ er på sin vis en art reflektion over identitet, menneskelighed og minders betydning for os som mennesker. Det er så absolut en dragende præmis, hvor jeg suges ind i fortællingens syrede univers, hvor Aris er omdrejningspunktet samt ikke mindst rækken af øvelser, som han skal forevige med sit kamera. Dejligt skørt.

Han får bl.a. til opgave at deltage i en udklædningsfest, videre til at cykle samt at køre galt med en bil (?!?). Det hele er med andre ord bizart, grotesk og syret. Herligt! Det er derfor også en skam, at filmen ikke helt formår at opretholde et fremadrykkende flow i sin fortælling, hvor rækken af øvelser undervejs går lidt i tomgang og omkring sig selv.

Selvom denne en smule repetitive fortællestruktur suger lidt af mit engagement ud af de herligt skøre og dejligt underspillede løjer, så lykkedes det instruktør og medforfatter Christos Nikou at opretholde det sælsomme univers filmen igennem. Desuden opstår der et fint og umage forhold mellem Aris og Anna, som det ikke er til at blive helt klog på. De to sammen har en skøn og skør dynamik.

’Apples’ er med andre ord en herligt syret omgang underspillet vanvid, hvor der leges med tematikker som hukommelse, kærlighed, identitet og betydningen af minder. Der skabes her et fint samspil mellem netop tematikkerne og den refleksion de affødte hos mig. En grotesk underholdende absurditet, jeg blev forført af og henført til, det selvom luften sine steder gik lidt af de udknaldede eskapader.

’Apples’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Apples’ har biografpremiere den 2. december.