’Wendy’ byder på opdateret Peter Pan-myte og magisk realisme
Biografanmeldelse: De fleste kender måske nok myten om Peter Pan, Ønskeøen og børnene, der ikke vil være voksne. Instruktør og medforfatter Benh Zeitlins ’Wendy’ folder her på både smuk, gribende og melankolsk vis en nyfortolkning af netop Peter Pan-myten ud. Det sat i scene med beskidte børn og en farefuld rejse til den mystiske ø – væk er dog både flyveture og feer.
Det er således med en særlig blanding af rå virkelighed og ikke mindst engagerende magisk realisme, at den evigt gyldige fortælling om de evige børn sættes i scene. Man følger således den unge Wendy og hendes to tvillingebrødre, der vælger at stikke af fra deres mor og en triviel hverdag, der ikke byder på meget eventyr. Det ændrer sig dog hurtigt, da de tre børn flygter og ankommer til øen med de evige børn.
Ja, børnene er så absolut i centrum. Legende, fantasifulde og vilde. Fri for voksenlivets trummerum og en grå virkelighed uden magi. I front finder man filmens titelperson, nemlig den 9-årige Wendy, som spilles engagerende, troværdigt og med indtagende nærvær hele vejen af Devin France. Et skønt portræt af en pige, der ønsker at holde fast i fantasien, magien og det at være et barn.
’Wendy’ byder i det hele taget på en skøn rollebesætning af velspillende børn, der iklædt beskidt tøj og med vilde skrig giver denne Peter Pan-fortolkning en herlig klangbund af sorgløshed og barnlig vildskab. Det gælder blandt andet og netop en charmerende Yashua Mack som den drilske og legesyge Peter Pan, videre til tvillingebrødrene i skikkelse af Gage og Gavin Naquin.
Den frivole og ubekymrede barndom får dog også her et skud alvor, hvor farerne altså lurer i skyggerne på den vulkanbrusende øde ø. Jeg bliver ganske enkelt betaget af filmens fortryllende univers af medrivende børnepræstationer, den fint balancerede vekslen mellem en beskidt virkelighed og magiske indskud i den græsgrønne virkelighed på Ønskeøen.
Kort fortalt er ’Wendy’ en særegen og helt magisk genfortolkning af historien om Peter Pan, der blev skabt af J. M. Barrie tilbage i 1904. Med mere end 100 år på bag står fortællingens fint skårne pointer om blandt andet barndom og det at vokse op i ’Wendy’ stadig lige relevante og universelle. Jeg var i hvert fald fornemt henført til Ønskeøen til trods for momentvis udsving i filmens ellers fine fortællemæssige flow.
’Wendy’ får 4 ud 6 stjerner:
’Wendy’ har biografpremiere den 10. september.
