DETROIT: En skæbnesvanger og brutal politvoldsnat anno 1967
Biografanmeldelse: Instruktør Kathryn Bigelow har bevist, at hun formår at stable nervepirrende spænding og eksplosiv action på benene med blandt andet bombedramaet ‘The Hurt Locker’ og terroristjagten i ‘Zero Dark Thirty’ samt naturligvis også med surfer-og-kupfilmen ‘Point Break’. Nu er hun tilbage i vant kaotisk og intens stil med thrillerdramaet ‘Detroit’.
Baseret på virkelige begivenheder tager Bigelow sit publikum med til en skæbnesvanger nat i 1967 under optøjerne i Detroits krigslignende gader, hvor politiet og dele af byens sorte beboere ligger i kamp. Ja, selv militæret er sat ind. Her går det snart fra slemt til værre, da politiet hører skud fra et hotel, som de straks indtager og på mest brutale vis udspørger beboerne om.
For der skal findes en skyldig blandt hotellets gæster – koste hvad det vil af blod, sved og mord fra det brutale politis side. Særligt er den sadistiske og racistiske betjent Krauss opsat på at finde synderen bag skuddene. Han spilles med konstant diabolske øjenbryn af Will Poulter, der desværre forbliver en kende karikeret og ensidigt portrætteret, hvilket gør, at de ubehagelige løjer mister noget af deres ellers troværdige grusomhed.
Det er ellers et ret overbevisende tidsbillede, Bigelow her fremviser med håndholdt kamera og en konstant uro i sin fortælling, der får god næring fra sine klaustrofobiske og hektiske billeder af en by i undtagelsestilstand. Beboerne forsøger dog også med fester og soulede Motown-koncerter at bevare en almindelig hverdag midt i byens kaos.
På kryds og tværs møder man de forskellige medvirkende, der alle får det tilfælles, at de bliver rodet ind i det grumme og hårdhændede politiforhør på hotellet. Blandt andre er John Boyega i rollen som sikkerhedsvagt nuanceret og nærværende, mens og Algee Smith giver begivenhederne intensitet, menneskelighed og en sidehistorie om stjernedrømme, der dog bliver en kende påklistret henimod filmens slutning.
‘Detroit’ ender mest af alt med at være en ganske imponerende opvisning i at opretholde kaos, spænding og intensitet i sine 142 minutters spilletid – hvilket lykkedes ret overbevisende – samt at tegne et overbevisende uroligt tidsbillede af de oprørte begivenheder anno 1967. Historien og særligt Krauss-karakteren kuldsejler dog en smule, mens begivenhederne politiske slagside og raceproblematikker mangler mere nuanceret tyngde. Men som et – lidt for langt – intenst og dramatisk stykke filmfortælling kommer Bigelow godt i mål.
– ‘Detroit’ får 4 ud af 6 stjerner:
– ‘Detroit’ har biografpremiere den 24. august 2017.
