LINCOLN: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg
Steven Spielberg tager en lettere tilbagelænet bid af et stykke dramatisk amerikansk historie med sit præsidentportræt Lincoln. Daniel Day-Lewis har iklædt sig høj hat, hageskæg og en god portion humor, mens han med stoisk ro manøvrerer sig igennem både politisk modvind og problemer på hjemmefronten.
Vi dumper ned i historien ved den amerikanske borgerkrigs afslutning i 1865, hvor både Nord- og Sydstaterne er ved at være godt afkræftede af kampen. Samtidig kæmper Abraham Lincoln for en ophævelse af slaveriet og stemmeret til de sorte. Vi følger således hans seje kamp for at få gennemtrumfet den epokegørende lov, mens krigen buldrer udmattende løs som et ekkoende baggrundstæppe.
Ja, der er sådan set mulighed for den helt store omgang hornmusik med understregning af Amerika. Men faktisk er Lincoln en relativt afdæmpet sag. Her får de svulstigere strygere ikke lov til at sovse dramaet unødvendigt ind, men lader det i stedet ofte henlægge i intens stilhed, mens diskussionerne går hen over bordene – eller når Lincoln fortæller en af sine utallige anekdoter. Lidt for mange, hvilket det da også humoristisk påpeges undervejs.
Karaktererne får således lov til at blive optegnet ganske nærværende og fremstår altså ikke som stive, historiske skakbrikker. Man kommer da også med helt ind i Lincolns soveværelse, mens han både lægger sig på gulvet med sin dreng for at sove eller selv pudser sine støvler. Altså en mand i øjenhøjde med folket – og så alligevel ikke.
Daniel Day-Lewis giver dog bestemt den legendariske præsident en varm menneskelighed, men også den klarsynede autoritet og nærmest uforklarlig ro, som kun kan tilhøre et helt unikt menneske. En ganske enkelt fremragende præstation, der bakkes op af et forrygende ensemble af biroller. Blandt andet Lincolns kone, der spilles med både lidende øjne og præsident-beundring af Sally Field.
I andre vigtige roller finder man David Strathairn som Lincolns betroede og Joseph Gordon-Levitt som Lincolns energiske søn, mens Tommy Lee Jones giver et herligt gryntende portræt af en rapkæftet republikaner, der er imod slaveriet. Han giver tiltrængt pep til de til tider noget tunge scener i mørke lokaler med sniksnak mellem mænd med skæg. Og hatte.
For selvom her på mange måder er tale om et smukt komponeret drama med flotte billeder – ikke mindst af Lincolns karakteristiske profil – så synes fortællingen også tynget en smule for meget af dialogtunge passager. Der mangler ganske enkelt mere potent bid i flere scener, for at holde dramaet kørende.
Jeg savner på samme måde også noget mere spark i det rent familiære og personlige drama, der kun antydes, men aldrig rigtigt for lov at give tyngde til portrættet af Lincoln. Men selvom filmen til tider går en smule i modvind, så er det en grundlæggende fascinerende historie, der er fortalt med flot overblik og ikke mindst en formidabel Daniel Day-Lewis i den altoverskyggende hovedrolle.[tabgroup][tab title=”Lincoln | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
Originaltitel: Lincoln, USA, 2012
Premiere: d. 31. januar
Instruktion: Steven Spielberg
Medvirkende: Daniel Day-Lewis, Sally Field, David Strathairn, Joseph Gordon-Levitt, James Spader, Tommy Lee Jones m.fl.
Spilletid: 150 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]
