’Dead Man’s Wire’ er spændende, intens og nervepirrende

/i , /af

Anmeldelse: Med et afsavet gevær monteret til baghovedet og kidnapperen Tony Kiritsis i den anden ende, er Richard Hall mildt sagt i en ubehagelig situation. Året er 1977 og Tony er en meget frustreret mand, der har fået nok af firmaet Meridian Mortgage, som han mener skylder ham fem millioner dollars, som de skulle have snydt ham for.

Det intense gidseldrama ’Dead Man’s Wire’ er baseret på en sand historie, hvor man således følger Tony og den tilfangetagne Richard, der hurtigt får ordensmagten og offentlighedens store bevågenhed. Udover de fem millioner dollars, kræver Tony ikke mindst også en uforbeholden og oprigtig undskyldning af firmaets overhoved M.L. Hall.

(foto: SF Studios)

Instruktør Gus Van Sant har et solidt greb om sin fortælling, der med sikker hånd skruer fortløbende op for spændingsskruen i fortællingen om den lille mands kamp mod overmagten. Det er en historie om ansvar og retfærdighed, ret og rimelighed. Filmen formår dog først og fremmest at gribe med sin nervepirrende gidseltagning.

Filmen står en kende mindre stærkt på det følelsesmæssigt engagerende plan og i fortællingen om sine temaer, der ikke helt matches af den pondus, som filmens rene underholdningsniveau og spændingskurve besidder. Det sagt, så er det en ganske gribende film, der med et ligeledes fint tidsbillede bringer sin historie til live.

(foto: SF Studios)

En anden af filmens styrker finder man i Bill Skarsgård, der med skævhed, nerve og nærvær portrætterer den pressede Tony, mens Dacre Montgomery dynamisk giver ham modspil som gidslet Richard. De to har et engagerende parløb filmen igennem, hvor der også sniger sig en smule grotesk humor ind undervejs.

’Dead Man’s Wire’ fungerer dog klart bedst som en spændende og intens historie om en mands desperate forsøg på at lade retfærdigheden ske fyldest, mens jeg også drages ind i 1970’ernes miljøbeskrivelse, bl.a. også med et filmisk greb, der skyder tv-transmitterede og grynede optagelser ind i historien samt sort/hvide fotos fra gidseltagningen.

’Dead Man’s Wire’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Dead Man’s Wire’ har biografpremiere den 30. april.

’The Devil Wears Prada 2’ står stærkest gennem sine karakterer

/i , /af

Anmeldelse: 20 år efter den charmerende ’The Devil Wears Prada’ lander nu fortsættelsen, der rammende lyder titlen ’The Devil Wears Prada 2’. Hovedkaraktererne er tilbage i form af Meryl Streep som chefredaktøren Miranda Priestly, Anne Hathaway er den jordnære Andy Sachs og Emily Blunt er rivalen Emily Charlton, mens Stanley Tucci atter er den elskelige Nigel Kipling.

Alt er dog ikke helt ved det gamle. Andy har nemlig i mellemtiden løsrevet sig fra den spydige Miranda, der fortsat står som enehersker på modemagasinet Runway i New York. I stedet er Andy nu en hædret journalist med integriteten intakt. Men da Andy må finde sig et nyt job, ender hun ved skæbnens veje tilbage på Runway. Nu som redaktør.

(Foto: Walt Disney)

Det er bestemt et ryk op i graderne siden 2006 for Andy, men ikke ind i kridthuset hos Miranda, der fortsat er en utilnærmelig isdronning med intet til overs for sin nye redaktør, som ellers er hyret ind for at rette op på Runways ry, der er endt i en shitstorm og i det hele taget vakler økonomisk grundet magasin- og modebranchens nye digitale og flygtige virkelighed.

Der skal følges med tiden, hvis Runway skal sikres ind i fremtidens modeverden. På den måde er filmen også et kig på en branche og medievirkelighed, der kræver omstilling og agilitet. Men hvordan følger man med de økonomisk pressede tider, hvis kvaliteten af magasinet og Mirandas dyre visioner fortsat skal kunne realiseres? Det er udfordringen, som Miranda og Andy står overfor.

(Foto: Walt Disney)

Det er en ganske spændende ramme for filmen, men temaet om fortid og fremtid i branchen berøres desværre kun noget overfladisk. Filmens styrke ligger snarere i karaktererne og deres relationer, kampe og uenigheder. Nå ja, og til dels i fremvisningen af en modeverden fyldt med luksus, glitter og haute couture, hvor en udfordret Miranda denne gang må slække på sine standarder.

Meryl Streep leverer her et herligt gensyn med den dominerende chefredaktør, mens Anne Hathaway gør god karakter som Andy med ben i næsen – og nu en god portion selvtillid, der dog atter udfordres af Mirandas kyniske væsen. Stanley Tucci er igen Mirandas betroede nærmeste, der med hjertet på rette sted, indpoder filmen med lidt mere menneskelig kompleksitet.

(Foto: Walt Disney)

Hertil kommer, at den gamle rivalisering mellem den rigide Emily og Andy atter blusser op. Den forbliver desværre lidt halvbagt. Det er en unødvendig og meget underfortalt flirt, som Andy har med en tilfældig ejendomsgut, i den grad også. På samme måde som denne romantiske relation flagrer uforløst i vinden, så kæmper instruktør David Frankel også med et ujævnt manuskript.

David Frankel sad ellers også i instruktørstolen på den vellykkede forgænger, der – som fortsættelsen – er baseret på en bog af Lauren Weisberger. Resultatet er desværre ikke nær så sjovt, rapt og underholdende, selvom Aline Brosh McKenna atter har skrevet manuskriptet. Det gamle hold er i den grad tilbage, men det er imidlertid karaktererne, der ender med at redde filmen.

’The Devil Wears Prada 2’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’The Devil Wears Prada 2’ har biografpremiere den 30. april.

’Velkommen på månen’ er en venskabskomedie tilsat absurd syre

/i , /af

Anmeldelse: To venner alene sammen i et sommerhus på Møn. Hvad kan gå galt? En hel del skal det vise sig i instruktør og medforfatter Aske Bangs genrelegende venskabskomedie ’Velkommen på månen’. Bo og Martin skal nemlig holde polterabend for netop Martin her langt ude på landet. Bare de to – og så starter det vilde eventyr ellers.

Hvad der præcist venter den umage duo, skal ikke afsløres her, da bl.a. filmens af og til skæve uforudsigelighed er en del af charmen. Herunder måden, hvorpå historien går genremæssigt i forskellige retninger, når komedie og drama møder gys og paranoia-thriller på syre. Genrelegen giver filmen en friskhed, der dog desværre ikke helt kan undvige sine ujævnheder.

(Foto: Rialto Film)

Bl.a. kan historien ikke undsige sig at miste noget af pusten og sin ellers viltre friskhed undervejs, hvor virkeligheden smelter sammen med hashrygende hallucinationståger og en absurd absint-brandert. Denne leg med historiens virkelighedslag rammer bare ikke helt plet hele vejen, hvor filmen bl.a. fortaber sig lidt i halvbagte ideer med spøgelser og femme fatales.

Filmens humor vakler også flere steder med at finde fodfæste. Det er en skam, da bl.a. særligt Stanislav Sevcik er engagerende som spradebassen Martin. Relationen til Bo får bare ikke helt dramatisk og følelsesmæssig nok tyngde og nuancer til for alvor at gribe. Her kommer Aske Bang som Bo lidt til kort, selvom de to undervejs også rammer en fin kemi.

(Foto: Rialto Film)

Bo-karakteren bliver bare ikke rigtigt interessant i bl.a. sin kærligheds-tumlen med kæresten, mens venskabet med Martin altså ikke får pondus nok i de udfordringer, som de to står over for. Særligt i en smertelig hemmelighed, som Bo holder for sig selv, selvom han burde indvie Martin i den. Denne dramatiske spænding får venskabsfortællingen ikke nok ud af.

Desværre får filmen heller ikke nok historiemæssig saft og kraft ud af bl.a. sideplottet med en kidnappet kvinde, der også flagrer lidt uforløst. Det sagt, så er der overordnet god energi i filmen, hvor jeg mærker passionen og ildsjælen i arbejdet med ’Velkommen på månen’. Det er fedt. Desværre er de gode intentioner ikke nok til, at filmen flyver helt til Månen.

’Velkommen på månen’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Velkommen på månen’ har biografpremiere den 30. april.

’28 Years Later: The Bone Temple’ er en herlig og zombie-sjasket blodfest

/i /af

Zombiegys på 4K Ultra HD: Det er med urovækkende smukt schwung, at den blodige fortsættelse ‘28 Years Later: The Bone Temple’ slår sig løs i det postapokalyptiske univers, der startede med Danny Boyles skrækfilm ’28 Days Later’ i 2002. Med denne fjerde film i rækken tages teten op straks efter de brutale og hjerteskærende begivenheder i den vilde forgænger ’28 Years Later’.

Vi møder således igen eneboeren Dr. Kelson, hvis liv tager en uventet drejning, da han på overraskende vis indgår i et muligt spirende venskab med en af de smittede menneskemonstre, der ellers kun har for vane at spurte afsted for at slagte løs af de overlevende. Men måske øjner Dr. Kelson således et håb i mørket – måske for hele menneskeheden?

Simultant følger man også igen den unge dreng Spike. Denne gang omringet af den uforudsigelige og dræberlystne gruppe af hvidhårede Jimmyer, som ledes af det sadistiske overhoved Jimmy Crystal. Hvordan vil Spike overhovedet klare sig i sin nye situation? Der synes ikke at være en god vej ud for den unge overlever, der allerede har gået meget ulykke igennem.

Med et veloplagt, herligt kaotisk og splattet skørt manuskript af Alex Garland – der også skrev forgængeren og den første film – forvilder fortællingen sig ind i et sandt mareridt af vold, blod og melankolsk skønhed. Det er forløst dynamisk og energisk af fotograf Sean Bobbitt. Det er dog denne gang ikke Danny Boyle, der som på forgængeren og 2002-filmen instruerer.

I instruktørstolen finder man derimod Nia DaCosta, der viser et solidt flair for at forløse historien, der sparker hængslerne af håbet for menneskeheden og vender vrangen ud på, hvad vi som mennesker er i stand til, når Jorden er gået helt i hundene. Vælger vi det gode eller ledes vi ned i vanviddet, ondskaben og mørket?

Det er måske ikke de mest tanketunge nuancer, der er i spil, men det er bestemt underholdende, selvom et dybere greb om psyken på de medvirkende og deres forskellige verdenssyn kunne have fodret det filmiske bæst med mere dramatisk tyngde. Men bl.a. er Ralph Fiennes som Dr. Kelson en herlig kantet karakter, mens Jack O’Connell er forrygende skør som Jimmy Crystal.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Zombie-balladen udkommer på det billedflotte og lydvilde 4K Ultra HD-format, hvor man også finder en omgang ekstramateriale. Man kan således få et indblik i filmen med bl.a. et kommentarspor med filmens instruktør, videre til diverse behind-the-scenes-featuretter og slettde scener samt spas fra optagelserne.

‘28 Years Later: The Bone Temple’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 17. april.

‘Rental Family’ er som et stort og hjertevarmt kram

/i /af

Feel-good på Blu-ray: Der er film, man ganske enkelt bare bliver i godt humør af. Sådan en film er instruktør og medforfatter Hikaris sanselige feelgood-film ’Rental Family’, der føles som et hjertevarmt kram. Det er ikke fordi, at filmen ikke rummer temaer som også sjælelig smerte og ensomhed, men det er håbet, lyset og hjertevarmen, der er i højsædet, når øjnene undervejs også bliver våde.

Historien udspiller sig i et smukt indrammet Japan, hvor den amerikanske skuespiller Phillip forsøger at holde gang i sin karriere. Ja, faktisk bare at få den i gang. Det er ikke nemt. Men da han tilfældigt kommer i kontakt med et helt særligt firma i Tokyo, lysner livet for Phillip, der ellers synes at være kørt noget fast i hverdagens udfordringer.

(Photo: James Lisle/Searchlight Pictures. © 2025 Searchlight Pictures. All Rights Reserved.)

Phillip får nemlig arbejde i det japanske firma, der lever af at leje sine ansatte skuespillere ud til klienter, der har brug for en person til bl.a. at spille ægtemand, faren til en alenemors barn eller blot en man kan spille computerspil sammen med. Phillip finder i sit nye arbejde måske også stille og roligt den menneskelige mening med livet, der gør det hele umagen værd.

’Rental Family’ kredser således elegant og gribende om temaer som ensomhed, identitet og menneskelige relationer samt det smukke ved at komme hinanden ved og hjælpe dem, der har brug for det i livets svære situationer. Her spankulerer en yderst empatisk og følsomt spillende Brendan Fraser ind på livets scene som den godhjertede Phillip.

(Photo: James Lisle/Searchlight Pictures. © 2025 Searchlight Pictures. All Rights Reserved.)

Brendan Fraser bærer med en engagerende selvfølgelighed filmens varme midte med hele sit blide væsen. Han føles som netop et varmt kram filmen igennem – også midt i den menneskelige smerte og sorg, som ligeledes på fin måde berøres. Livet kan nemlig også udfordre og være svært. Det anerkender filmen på følelsesfin vis, når ægte følelser og skuespil begynder at opløses.

’Rental Family’ er måske endda en film om noget så stort et tema som det at finde meningen livet? Ja, at finde sit formål her på kloden. Det hele er fortalt med en menneskelig nærhed, men bestemt også en både fint underspillet og herlig skæv humor, der bl.a. opstår, når Phillip indtager diverse roller for firmaet og i det hele taget stikker noget ud i Tokyos gader.

Ekstramaterialet på Blu-ray-udgivelsen byder på en behind-the-scenes og slettede samt forlængede scener.

‘Rental Family’ udkommer på dvd og Blu-ray den 6. april.

‘Song Sung Blue’ er tragisk, trist og livsbekræftende

/i /af

Kærlighedsdrama på Blu-ray: Det handler om at turde drømme – og at drømme stort i dramaet ’Song Sung Blue’. Det handler om at gå efter drømmen, kærligheden og musikken. Alt det, som gør livet værd at leve. For den midaldrende og tidligere alkoholiker Mike er drømmen at kunne leve af musikken. Af at underholde sit publikum med særligt Neil Diamonds musik.

Det går dog ikke som en dans på musikalske roser her midt i livet for Mike. Hans liv ændrer sig dog radikalt, da han møder Claire, der synger det samme sted som Mike. Det bliver startskuddet til en berusende forelskelse og musikalsk rejse som en duo i form af et Neil Diamond hyldestband, der må starte karrieren med helt små og skraldede spillejobs.

Filmen er baseret på en sand kærlighedshistorie, som det lyder i starten af filmen. Men også på virkelighedens Mike and Claire Sardinas liv som en musikalsk duo, der går ikke så lidt igennem. Det er deres relation og livets udfordringer, som i filmen gives liv på både trist og tragisk, men også livsbekræftende vis. Desværre fortælles historien bare noget uinspireret.

Dramaet presser sine steder følelser lidt for klodset ned i halsen på sit publikum. Heldigvis har filmen et trumfkort i særligt en charmerende Kate Hudson som den livsglade drømmer Claire. Hun tilføjer en smittende energi til filmen, mens Hugh Jackmans måske lidt forudsigelige portræt af Mike vokser sig mere følelsesstærk filmen igennem.

De to er dog gode sammen. De har dramatisk kemi både på og udenfor scenen. Det er derfor også ekstra ærgerligt, at instruktør og manuskriptforfatter Craig Brewer ikke formår at forløse historien om parret stærkere og mere nuanceret. Filmen ender mere med at fremstå som et småkalkuleret forsøg på at få sit publikum til at fælde en dramatisk tåre.

Desværre kommer filmen heller ikke helt vellykket omkring det liv, som Mikes datter og Claires to børn lever bag deres forældre. De bliver mest brugt som skakbrikker, der trækkes ind, når der lige er brug for dem. ’Song Sung Blue’ er stærkest gennem Kate Hudsons menneskelige portræt og den grundlæggende hjerteskærende historie om drømme, kærlighed og musik.

Blu-ray-udgivelsens ekstramateriale består af et par forlængede musikalske optrædener og et kommentarsport med instruktør og manuskriptforfatter Craig Brewer.

’Song Sung Blue’ udkommer på dvd og Blu-ray den 7. april.

‘Is This Thing On?’ forener midtvejskrise med komik og kærlighed

/i /af

Komediedrama på Blu-ray: Efter sin flotte instruktørdebut med ‘A Star is Born’ i 2018 og Leonard Bernstein-portrættet ‘Maestro’ i 2023, vender Bradley Cooper atter tilbage både som instruktør, medforfatter og foran kameraet. Med komediedramaet ‘Is This Thing On?’ er det ligeledes som både instruktør og medforfatter samt foran kameraet, men denne gang dog ikke en hovedrolle.

Derimod finder man Will Arnett indtage hovedrollen som Alex Novak, hvis ægteskab med Tess – portrætteret af altid seværdiege Laura Dern – er ved at falde fra hinanden. Det er en ny og ikke videre fed situation for bl.a. netop Alex, der nu står tilbage som midaldrende mand med en skilsmisse på hænderne. Så hvad gør han mon nu med sit liv?

(Foto: Searchlight Pictures)

Jo, Alex beslutter sig nu for her cirka mit i livet i New York at træde ind på comedyscenen som stand-upper. Hvordan skal det dog ikke gå? Samtidig med, at Alex nu kan findes i spotlyset med en mikrofon i hånden, konfronterer Tess ham imidlertid også med de ofre, som der er blevet gjort for deres familie.

Denne konfrontation tvinger nu de to til både fortsat at skulle finde ud at agere forældre, men også at finde sig til rette med dette nye liv og relation til hinanden. Ja, midtvejskrisen rammer Alax hårdt, mens en ny dans med kærligheden og dens viltre væsen skal undersøges og afsøges. For kan kærligheden mon tage en ny og uventet form?

Filmens ekstramateriale består af en making of, hvor man bl.a. kommer med bag optagelserne og møder både skuespillerne og holdet bag, herunder bl.a. også netop Bradley Cooper, som man ser i en birolle i filmen.

‘Is This Thing On?’ udkommer på dvd og Blu-ray den 17. april.

(Foto: Searchlight Pictures)

’Affektionsværdi’ er et menneskeligt besjælet familiedrama

/i , /af

Anmeldelse: Der er en fortællermæssig lethed over det menneskeligt besjælede norske drama ’Affektionsværdi’. Jeg gribes og røres af filmen, der er historien om det komplicerede forhold mellem en fraværende far og hans to voksne døtre. Det er en historie om ambitioner, afsavn, kærlighed, tilgivelse og generationer, hvor tidens gang favnes på elegant vis.

I centrum for dramaet finder man søstrene Nora og Agnes, der portrætteres med et engagerende nærvær og fine følelsesmæssige nuancer af henholdsvis Renate Reinsve og Inga Ibsdotter Lilleaas. Den ene er skuespiller, den anden er historiker. De har dog begge et anstrengt forhold til deres far Gustav, som de under ulykkelige omstændigheder genforenes med.

Gustav spilles med interessante menneskelige lag af Stellan Skarsgård, hvor jeg ser et helt menneske komme til syne. Gustav har været en ombejlet og succesfuld instruktør, men han har ikke lavet film i 15 år. Det vil han nu lave om på. Han har nemlig skrevet et manuskript med sin datter Nora for øje til hovedrollen. Kan det blive hans comeback og en forsoning med datteren?

Det er afsættet for et skæbnestærkt drama, hvor familiens hus visuelt binder fortiden sammen med nutiden og her giver en dramatisk tyngde og ballast til de tre hovedkarakterer, deres interne relationer og fælles fortid. Jeg både ser og føler, hvordan tiden slår smut ind i hjertet på de tre, bl.a. på Gustav, der også rummer en smerte og ømhed bag sit ego.

Joachim Trier har instrueret og skrevet det dynamiske manuskript med Eskil Vogt, hvilket der er kommet en på flere niveauer tænksom, underspillet morsom og varm historie ud af, der griber livet med alt, hvad det har at byde på af sorg og glæde, smerte og kærlighed. Filmen får desuden billedgribende liv af fotograf Kasper Tuxens flair for det intime, det rå og det smukke.

’Affektionsværdi’ giver et nænsomt og empatisk kig ind i livet hos mennesker, der slås med livet på hver deres måde. Det er relaterbart. Det er skrøbeligt. Det er gribende, underholdende og engagerende. Der er desuden dejligt uslebne kanter, man undervejs kan slå sig på. Men sådan er livet også. Fejlbarligt, ufuldkomment og med sin del af ujævnheder.

’Affektionsværdi’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

’Affektionsværdi’ har biografpremiere den 23. april.

’Michael’ lever gennem sin musik og mindre af dramaet

/i , /af

Anmeldelse: Der bliver spillet i massevis af hits af både The Jackson 5 og ikke mindst fra Michael Jacksons bagkatalog som soloartist, når den energiske, men desværre også noget generiske biopic ’Michael’ fortæller historien om den ikoniske popstjerne fra barnsben til verdenssensation. Det er klart mere musikken end selve dramaet, der bærer filmen.

Det hele starter i 1960’erne, hvor patriarken Joseph Jackson kører sine sønner i The Jackson 5 hårdt, særligt lille Michael, der bl.a. får med bæltet, hvis ikke han makker ret til selv den mindste ordre. Netop relationen mellem far og søn står centralt i historien om Michaels liv og vej til stjernerne. Desværre får den aldrig for alvor dramatisk pondus eller engagerende tyngde.

(foto: UIP)

Dramaet mellem de to føles nemlig mest som en relation, hvor der kun bliver kradset i overfladen. Det er en skam, da netop afsættet for Michaels vej ind i musikken, bl.a. går gennem sin dominerende far. Hans mor Katherine Jackson står som den bløde og hjertevarme modvægt, men også i skyggen af netop sin mand. Men for alvor gribende, bliver det desværre ikke.

Netop den noget overfladiske behandling af dramaet, karaktererne og historien er desværre symptomatisk for filmen, der kommer til at fremstå mere som en musikalsk afvikling af hits og nedslag i Michael Jacksons karriere mere end, at man lukkes ind bag ikonet. Ind til mennesket bag de mange hits, ind til smerten og bag hans stjernestatus.

(foto: UIP)

Det sagt, så har filmen et ganske godt momentum op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, hvor filmens fortælling stopper. Jaafar Jackson er desuden god i rollen som sin onkel Michael Jackson, men grundet bl.a. filmens form med de mange optrædener og musikkens fylde i filmen, havde jeg på det nærmeste hellere set den ægte vare.

’Michael’ lever af musikken, men skuffer på sin dramatiske tyngde. På de udfordringer, problemer og den smerte, som Michael Jackson også bærer på, hvor bl.a. temaer som ensomhed og virkelighedsflugt samt kontrasten mellem barndom og voksenlivet aldrig rigtigt brænder gribende igennem. Men som en musikalsk oplevelse, er filmen bestemt ikke uden meritter.

’Michael’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Michael’ har biografpremiere den 22. april.

’Lee Cronin’s The Mummy’ er splattet sjov og blodig ballade

/i , /af

Anmeldelse: Sorgen driver modløst gennem forældrene, hvis lille datter Katie på mystisk vis en dag forsvinder fra familiens bopæl i Egypten, hvor de bor i forbindelse med faderens arbejde. Men hvorfor forsvandt hun? Dette rungende spørgsmål hjemsøger den lille familie, hvor to øvrige børn nu også står med det ubesvarede spørgsmål som en tung skygge over dem.

Sorg, tab og afsavn er nogle af de depressive temaer, der tages gysende godt op i ’Lee Cronin’s The Mummy’, som stikker helt forrygende grumt af, når først de urovækkende eskapader får boltret sig ind i sidste akt. Filmen er måske nok lidt ujævn i kanterne, men den er på trods en underholdende omgang mumiegys med dertilhørende opklaringsarbejde.

(© 2026 WBEI)

For efter Katies forsvinden, sættes en efterforskning i gang. Men lige lidt hjælper det. Katie forbliver forsvundet. Indtil otte år senere, hvor pigen på forunderlig vis dukker op. Men noget er ikke, som det plejede at være med den nu otte år ældre datter. Noget ondt synes at have sit tag i hende. Herfra løber gyset afsted med både underspillet uhygge og gru for fuldt rabalder.

’Lee Cronin’s The Mummy’ er med andre ord splattet sjov og blodig ballade. Det følelsesengagerende drama i familien og forældrene imellem får dog ikke helt den gribende pondus og dramatiske tyngde, som kunne have gjort gyset og rædslen det mere medrivende. Det sagt, så er skrækfilmen en ækel fornøjelse og ikke uden sin del af grotesk humor midt i splatteren.

(© 2026 WBEI)

Instruktør og manuskriptforfatter Lee Cronin sætter nemlig veloplagt strøm til også klam splatter med blodet sprøjtende lystigst til højre og venstre, mens kroppe bliver udsat for lidt af hvert i blodets boblende tegn. Desuden er Natalie Grace et sandt scoop for filmen i rollen som den mumiebesatte datter Katie. Hun er gruopvækkende god. Intens og skræmmende.

Selvom følelserne ikke bliver helt vellykket sat i sving, når det kommer til bl.a. forældrenes sorg over tabet af deres datter samt gruen ved gensynets triste realitet, så udfylder bl.a. Jack Reynor og særligt Laia Costa fint deres respektive roller som forældre, hvor de to øvrige børn i skikkelse af Shylo Molina og Billie Roy får sat lidt ekstra børnegru ind i den sjaskede mumiefest.

’Lee Cronin´s The Mummy’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Lee Cronin´s The Mummy’ har biografpremiere den 16. april.