’Eddington’ drager mig ind i sin virkelighed af pandemiparanoia

/i , /af

Biografanmeldelse: På sin egen tilbagelænede måde, placeres jeg midt i et moderne det vilde vesten med Ari Asters atmosfæremættede ’Eddington’, der udspiller sig i et lille støvet samfund i New Mexico. Året er 2020 med Coronapandemien i fuld vigør. Stemningen i byen Eddington er betændt, hvor sheriffen Joe Cross og borgmesteren Ted Garcia snart krydser klinger.

Skæbnen vil nemlig, at Joe Cross beslutter sig for at stille op til posten som borgmester ved et pågående valg, hvor Ted Garcia ellers håber at kunne nuppe endnu en periode på posten. På samfundssatirisk underspillet vis får menneskeligt kaos og pandemiparanoia således liv i den fiktive by, hvor linjerne trækkes op mellem de to parter.

Der spædes til med protester fra Black Lives Matter-bevægelsen, mens vilde konspirationsteorier også florerer vildt i verden og fæstner sig i byen. Fra at være en stille simrende gryderet af drama, vokser fortællingen sig ind i at blive en sitrende trykkoger af betændte relationer og et samfund, der synes at stå for fald med pandemi og borgmestervalg som ramme.

Jeg finder stille og roligt ind i filmens verden og virkelighed i takt med, at fortællingen bringes til live gennem både en vindblæst miljøskildring og sine karakterer, hvor Joaquin Phoenix leder an som den forknytte og egenrådige sherif. En mand, jeg mærker mere og mere, efterhånden som dramaet skrider frem. Han får på flot nuanceret vis bragt et menneske til live.

Som den selvsikre borgmester finder man en charmerende Pedro Pascal, mens mindre roller giver historien menneskeligt krydderi i skikkelse af bl.a. Emma Stone og Austin Butler. Det er muligt, at virkeligheden under pandemien udgør bagtæppet, men instruktør og manuskriptforfatter Ari Aster får på fascinerede vis vredet sin helt egen fortælling ud af begivenhederne.

Fotograf Darius Khondji drager mig desuden med både sine store vidder og intense nærbilleder ind i filmens verden, der har et udgangspunkt i virkeligheden, men som får sit helt eget sælsomme liv med sort humor, morbid menneskeligt drama og groteske overraskelser. Jeg skulle lige finde mig til rette i filmen, men så bed den sig også iltert fast og blev siddende.

’Eddington’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

’Eddington’ har biografpremiere den 31. juli.

’Bring Her Back’ er en grufuldt underholdende skrækfilm

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg mærker straks, at noget ikke er helt, som det bør være. At der er noget underligt på færde. Den unge Andy og hans lillesøster Piper tages ellers imod med et stort smil og åbne arme, da de træder indenfor i deres nye plejemor Lauras hjem. I gyset ’Bring Her Back’ lægges der da heller ikke skjul på, at en grum hemmelighed snor sig om hjemmets indre.

Hvad der præcist er op og ned i det olme mysterie, leveres intensiverende og ulmende godt i takt med, at fortællingen breder sine mørke vinger ud med et jerngreb om hjertetunge temaer som sorg og skyld. Her er særligt forholdet mellem Andy og Piper portrætteret gribende, stærkt og rørende. Det er de to imod resten af verden. Jeg er med dem. Hele vejen.

Billy Barratt er formørket god og oprigtig omsorgsfuld som storebroren til Sora Wongs engagerende portræt af Piper. De er uadskillelige og får filmen igennem fint med menneskelig tyngde, der nærende fodrer dramaet med gribende krudt. Den mystiske Laura portrætteres overfor søskendeparret dynamisk og tvetydigt elegant af Sally Hawkins.

Hun rummer stor sødme og et smittende smil, der skjuler mere end, hvad det umiddelbart lader afsløre. Det er et medrivende trekløver, jeg kommer ind på livet af i en skrækfilm, der både besidder psykologisk styrke og kropsgrumme gys. Med til at underbygge den overnaturligt sitrende atmosfære af uro, finder man Jonah Wren Phillips som Lauras mutte søn Oliver.

Han er en underlig dreng, der får hårene til at rejse sig isnende på mine arme. Han er bestemt ikke alene om at få skrækken til at indfinde sig i min krop. For gennem ildevarslende scener sat både i den brutale nat og i dagslysets afslørende vælde, leveres gruen veloplagt og insisterende. Der er en dragende fremdrift i den fascinerende fortælling.

Instruktørerne Danny Philippou og Michael Philippou formår med andre ord i den grad at underholde i gysets tegn med ’Bring Her Back’. Det er ganske vist ikke er en helt formfuldendt film, men den er altså absolut underholdende grum og tog da også sit blodige greb om struben på mig indtil den bitre ende.

’Bring Her Back’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

‘Bring Her Back’ har biografpremiere den 31. juli.

‘Bad Guys 2 – De er super barske’ sprutter af fortælleglæde

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med ufortyndet og medrivende energi, at den topunderholdende animationsfilm ‘Bad Guys 2 – De er super barske’ flyver af sted. Tempoet holdes hæsblæsende ved lige, når der leges visuelt brillant med det kulørte univers af umage karakterer og udspekulerede kup i fortsættelsen til ’The Bad Guys’ fra 2022.

Vi møder igen det frække hold af tidligere kriminelle, der nu forsøger at vende tilbage til samfundets lovlydige side. Det er lettere sagt end gjort, da samfundet har svært ved helt at tro på, at gruppen ikke længere har forbryderiske planer for øje. Det går da også hverken værre eller bedre end, at de uvilligt tvinges til at udføre et sidste ulovligt og spektakulært job.

Det er en måske nok klassisk præmis, men den leveres med forrygende plotdrejninger og visuelt opfindsomme fortællegreb, der gør strabadserne til en frydefuld filmoplevelse. Jeg er med fra start til slut, når den kække Hr. Ulv leder an i banden, hvor man også finder en computer-hackende tarantel, en smidig slange, en optimistisk haj og en ustyrlig piratfisk.

Det sprudlende femkløver jongleres med stor charme og humor i fortællingen, der byder på flere interessante karakterer, herunder en ny bande, hvor et snedigt kattedyr står intimiderende i front. Samtidig sættes temaer som det at gøre det rigtige sjovt i scene. For er det overhovedet muligt at bryde fri af de roller, som samfundet omkring en har sat en i?

Instruktør Pierre Perifel og medinstruktør JP Sans har et virkeligt underholdende greb om historien, der sprutter af fortælleglæde – ikke mindst også visuelt. Det bliver bl.a. til en heftig biljagt gennem Kairos hektiske gader med massevis af motorcykelbetjente på nakken, videre til hårdtslående nævekampe og naturligvis sin del af opfindsomme kup.

‘Bad Guys 2 – De er super barske’ er en virkelig veloplagt animationsfilm, der holder et fascinerende momentum uden at miste sine alsidige karakterer og deres særkender af syne. Relationerne forbliver stærke og historien engagerende, mens der smides i massevis af sirlige detaljer ind i historien. Her er meget at se på, meget at holde fast i og meget at holde af. Sådan!

‘Bad Guys 2 – De er super barske’ vises med både engelsk tale og danske stemmer.

‘Bad Guys 2 – De er super barske’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

‘Bad Guys 2 – De er super barske’ har biografpremiere den 31. juli.

’The Naked Gun’ leverer charmerende dumhed for fuld skrue

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg havde ikke just forudset komedie-fortsættelsen til de oprindelige Naked Gun-film – og da slet ikke, at Liam Neeson ville indtage hovedrollen som den fjogede betjent Frank Drebin Jr., søn af den legendariske politikommissær Frank Drebin i de oprindelige film, hvor vi fik den seneste og tredje i 1994 med Leslie Nielsen i den herligt gakkede hovedrolle.

Denne nye fortsættelse kan fint ses uafhængigt af de originale film og serieforløberen, når den veloplagt indtager spoof-genren, hvor der – som med forgængerne – laves kærligt sjov med politifilm. I det hele taget bliver der fjollet godt og grundigt igennem med slapstick, tøhø-ordspil og alverdens gak og gøgl, som man kender det fra tiden med Leslie Nielsen.

En spooffilm er kort sagt en afart af komediegenren, hvor man bl.a. spiller komisk på en genres klichéer og kendetegn, mens der sendes morsomme referencer til populærkulturen i det hele taget. En selvbevidst komediefilm, om man vil. Her møder vi netop Frank Drebin Jr., der hverken ejer situationsfornemmelse eller synes videre bevendt som ordensmagt.

Det lykkedes ham dog på trods af sin konstante dumhed at klare ærterne. Med held og morsomme tilfældigheder. Præcis som det også var tilfældet med hans far. Ja, æblet falder ikke langt fra stammen. Fortsættelsen føles da også som et velmenende nyt kapitel i franchisen, der ærer originalerne og læner sig lige så latrinært, barnligt og dejlig dumt ind i sin komik.

Liam Neeson spiller sin rolle med herligt straight face og konstant tør mine. Det er ofte morsomt og fungerer på meta-komisk vis bl.a. også sjovt som kontrast til den række af alvorsmænd, den i dag 73-årige skuespiller har portrætteret i de forgangne mange års række af actionfilm. Så selvom flere af filmens jokes måske nok malkes lige rigeligt, gøres det overvejende med charme.

Men helt ny og frisk står filmen desværre ikke. Liam Neeson og co. er dog overvejende underholdende selskab. For når Frank Drebin Jr. sætter efter en skummel skurk med tossede skurkeplaner, er der ikke mange sekunder uden en joke. Filmen er altså pakket så tæt med spas og løjer, at det er svært ikke at lade sig forføre af de konstant charmerende dumheder.

Desuden udgør Pamela Anderson en veloplagt komisk femme fatale og et romantisk godt sidestykke til Frank Drebin Jr. De to har god kemi, mens Danny Huston er en herlig skurk og Kevin Durand hans grumme lakaj. Det sagt, så kan ’The Naked Gun’ desværre ikke løbe fra, at den af og til løber tør for veloplagt friskhed og sjove overraskelser i jokes, gak og løjer.

’The Naked Gun’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

                                 

’The Naked Gun’ har biografpremiere den 31. juli.

’The Fantastic Four: First Steps’ er ujævn, men vinder på sine helte

/i , /af

Biografanmeldelse: Turen går til en 1960’er-charmerende og retrofuturisk verden, når Marvel-filmen ’The Fantastic Four: First Steps’ fortæller historien om de fire superhelte i blåt og hvidt. Filmen udspiller sig på den såkaldte Jord-828 i et alternativt univers, hvorfor andre MCU-karakterer som bl.a. Spider-Man og Winter Soldier ikke er på banen.

På den måde får filmen lov til at være sin egen og fokusere på heltene samt deres udfordringer og en gigantisk skurk, de kommer til at stå overfor. For ikke nok med, at firkløverets Reed Richards aka Mister Fantastic og Sue Storm aka Invisible Woman skal være forældre, så annoncerer den mystiske Silver Surfer den klodedestruerende gigantskurk Galactus’ komme.

Nu gælder det om at holde super-familien i sikkerhed og påtage sig det store superhelte-ansvar, det er at redde Jorden. Man finder også her den egenrådige Johnny Storm aka Human Torch og den godmodige Ben Grimm, der er en tonser stærk stenmand. Sammen skal heltene med hver deres unikke super-evner forsvare kloden mod total destruktion.

Selvom her er en stærk menneskelig midte i form af de fantastiske fire, så ender historien desværre som en ujævn størrelse, hvor det aldrig rigtigt bliver spændende at følge heltenes kamp mod den kolossale Galactus. Det ellers velcastede firkløver og deres interne dynamik kommer heller ikke helt til sin ret midt i actionbulder og storslåede brag.

Bl.a. smelter den ellers fint leverede humor ikke helt vellykket sammen med historiens dramatiske alvor, der ej heller bliver vildere gribende. Filmen står stærkest gennem sine helte. Her med karismatiske Pedro Pascal og en sej Vanessa Kirby som vordende forældre, mens der er god dynamik mellem charmerende Joseph Quinn som Johnny og Ebon Moss-Bachrach som Ben.

På trods af, at ’The Fantastic Four: First Steps’ altså ikke er en formfuldendt super-overlevelse, klarer den det fint gennem sine karakterer, som jeg glæder mig til at se mere til i kommende MCU-film. Der leveres heldigvis også et par heftige actionscener, hvor bl.a. Julia Garner som Silver Surfer får nogle seje scener at flyve rundt i. Det bliver bare aldrig helt nok.

’The Fantastic Four: First Steps’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’The Fantastic Four: First Steps’ har biografpremiere den 23. juli.

’Kensukes kongerige’ mangler mere følelsesmæssig nerve

/i , /af

Biografanmeldelse: Eventyret og overraskelserne venter på en øjensynligt ubeboet ø for den unge dreng Michael og hans hund Stella. For da de to under en brusende storm på det åbne hav falder overbord, er det netop på den junglefyldte ø, de strander med deres familie efterladt tilbage på båden i usikkerhed om Michael og hundens skæbne.

Til en start synes det som en noget håbløs situation for de to strandede i animationsfilmen ’Kensukes kongerige’. Men en morgen er der pludselig blevet stillet mad og vand frem til duoen i nattens mulm og mørke. Det viser sig at være den gamle japanske eneboer Kensuke, der har forbarmet sig over Michael og hans følgesvend. Det bliver starten på et fint venskab.

På den solbeskinnede ø erstattes håbløsheden således af et forunderligt eventyr med den mystiske Kensuke, der har skabt sit helt eget paradis på øen i pagt med naturen og junglens dyr. Det er på den måde historien om Michaels opdagelse af øens frugtbare hemmeligheder, hvor det bl.a. bliver til et roligt møde med en gruppe orangutanger.

Historien får desværre aldrig for alvor en tematisk eller følelsesmæssig tyngde. Temaer som sorg og afsavn står noget uforløst tilbage, hvor bl.a. Kensukes sorg over sin hustru og barns skæbne ikke rigtigt får pondus. På samme måde står Michaels afsavn til sin familie ikke videre stærkt frem. Følelserne får ikke rigtigt det nødvendige liv for at gribe stærkt og rørende.

Animationsstilen er desværre også en smule udynamisk forløst med sine ensartede stregtegninger, der til tider står lidt stift og heraf mangler visuelt liv og opfindsomhed. Det får man dog lidt mere af i nogle korte flashbackscener, der er forløst mere interessant med bløde pennestrøg med akvarel. Men bl.a. bliver junglens ellers forunderlige verden ikke for alvor magisk.

’Kensukes kongerige’ bærer dog heldigvis på en fin ro i sin historie og måden, den fortælles på. Den tør tage sig tid og jagter ikke et drama med skurke fra starten og heraf heftig action. Desuden smyger filmens musik af Stuart Hancock sig elegant om fortællingen. Men rigtigt gribende bliver filmen desværre ikke, men forbliver på trods en liflig og dejligt rolig oplevelse.

’Kensukes kongerige’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Kensukes kongerige’ har biografpremiere den 24. juli.

‘The Amateur’ er i sidste ende desværre et generisk spion-fix

/i /af

Spionthriller på 4K Ultra HD: Jeg ville så gerne have, at actionthrilleren ’The Amateur’ var bedre, end tilfældet er. For desværre ender eskapaderne som en generisk fortælling om hævn med ligeledes uinspireret action, mens fortællingen næsten går i stå halvvejs. Det sagt, så er Rami Malek god som den computerkyndige og introverte Charlie, der arbejder dybt inde bag murene hos CIA.

Da en tragisk begivenhed imidlertid indtræffer i Charlies liv, bringer det ham på hævnens vej. Men hvordan skal en computernørd forvandle sig til en handlekraftig hævner ude i virkeligheden? Denne transformation overbeviser da heller aldrig rigtigt. Det bliver endog noget ufrivilligt komisk, da han på et tidspunkt dirker en lås op i al hast med hjælp fra YouTube.

Heldigvis er netop Rami Malek et stærkt kort for filmen, selvom manuskriptet ikke giver ham meget at arbejde med. Han gør dog bestemt, hvad han kan og det fungerer til dels. Mest når det er hans intelligens, der klarer ærterne og ikke muskelkraft. Men han undgår ikke, at troværdigheden fiser af spion-ballonen, mens momentum bliver for slap hen over filmens midte.

Der hvor filmen bliver mere interessant er i Charlies tekniske formåen med en computer. Bl.a. også i måden, hvorpå det beskrives, hvordan vi konstant overvåges i en fortsat mere globaliseret verden, hvor alt og alle efterlader sig digitale fodspor, så det ikke er videre vanskeligt at blive fundet, hvis først CIA-kyndige folk – eller Charlie – sætter sig for netop det.

Samtidig med hævnfortællingen har Charlie et trumfkort i ærmet over for det CIA, som han har vendt ryggen i sin mission efter retfærdighed. Han har nemlig beviser for yderst fordækte begivenheder, som hans chefer for enhver pris vil lægge låg på. Det er måske nok et klassisk setup, men altså med det benspænd, at man i midten finder agent-amatøren Charlie.

Laurence Fishburne tilføjer desuden karismatisk autoritet til filmen i form af en mystisk agent, mens bl.a. Holt McCallany har styrke som CIA-chef med Julianne Nicholson som øverstkommanderende. ’The Amateur’ kommer bare aldrig formfuldendt ned i sine temaer og overbeviser ikke med sin transformation af Charlie. Middelmådig er desværre ordet for filmen.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmen udgives på det billedoptimale og lydoptimerede 4K Ultra HD-format, hvor man desuden også får filmen med på Blu-ray. Videre får man også en omgang ekstramateriale, hvor man kan blive klogere på filmen, dens univers og tilblivelse gennem en håndfuld forskellige featuretter og slettede scener.

’The Amateur’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 17. juli.

‘I Know What You Did Last Summer’ er slasher-sjov og blodig ballade

/i , /af

Biografanmeldelse: Vi mødte første gang den maskerede morder iklædt sydvest og en skarp krog i hånden i 1997 med den veloplagte slasher ’I Know What You Did Last Summer’. Den fik en fortsættelse i 1998 og en standalone sequel med nyt cast i 2006. Nu er det den originale hovedpulsåre, vi vender tilbage til med fortsættelsen ‘I Know What You Did Last Summer’.

Det hele virker genkendeligt. For som i den første film, møder vi også her en gruppe unge mennesker, der uforvarende indblandes i en dødelig bilulykke. De sværger at holde tæt, men et år senere dukker en brutal morder op med blodig hævn for øje. Ja, iklædt sydvest og en skarp krog i hånden. Fortiden indhenter således vennerne, der forfølges en efter en. Så hvad gør de nu?

Jo, de finder ud af, at noget meget lignende er sket før. De opsøger således de to eneste overlevende fra den såkaldte Southport-massakre i 1997 med håbet om, at de kan hjælpe dem med at overleve og afsløre morderen, inden flere dør. Ind på scenen fra den første film træder således Jennifer Love Hewitt som den seje Julie James, mens Freddie Prinze Jr. igen er Ray Bronson.

På den måde mødes den gamle og nye generation på ganske veloplagt vis i, hvad der er slasher-sjov og blodig ballade. Selvom jeg godt kunne ønske mig mere blod. Der er dog ingen tvivl om, at instruktør og medforfatter Jennifer Kaytin Robinson har haft en fest med universet og at skrive den krøllede morderjagt, hvor det ultimative spørgsmål jo er: Hvem er morderen?

Det er overordnet også ganske underholdende at være med til den morderiske gætteleg, selvom bl.a. mordene mangler mere opfindsomhed, mens nogle af jagtscenerne bliver en smule generiske. Det sagt, så er bl.a. Chase Sui Wonders og Madelyn Cline som jaget vildt dynamisk selskab, mens Tyriq Withers er herligt irriterende som den bralrende Teddy.

Morderen ser sej ud og lyder intimiderende med sine rolige skridt, der ekkoer tungt på lydsiden. Desværre holdes det morderiske momentum ikke helt ved lige. Ikke desto mindre er ’I Know What You Did Last Summer’ ganske underholdende, selvom slasher-eskapaderne har sine mangler. Et mellemgodt stik i maven bliver det i sidste ende til. Det er bestemt også helt ok.

‘I Know What You Did Last Summer’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

‘I Know What You Did Last Summer’ har biografpremiere den 17. juli.

’Superman’ er kulørt, håbefuld og til tider gakket underholdning

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er gang i mange superhelte-gryder, når instruktør og manuskriptforfatter James Gunn tager kulørt hånd om den mægtige Superman i en ny film af samme navn. Det er både sprudlende og skørt. Der hersker tegneserielogik og håbefuldhed. Historien og den fortællermæssige tone er måske kun delvist vellykket, men filmen er heldigvis overvejende ret så underholdende.

Spytkrøllen, kappen og de røde underbukser er således tilbage. Denne gang i skikkelse af en velcastet og charmerende David Corenswet. Han er måske nok Superman, men også fejlbarlig og ikke usårlig. Han er et hele vejen hjertegodt individ, der med sit lyse sind bringer håb til verden som Superman, der kom fra planeten Krypton til Jorden for at vokse op til at blive den ikoniske helt.

Oprindelseshistorien fortælles kort og med hastige, mens vi derimod lander direkte ned i Supermans kamp med en mægtig fjende, hvor superskurken Lex Luther trækker megalomanisk i trådene. Ikke nok med det, så bliver Superman også en del af en krig mellem to lande, hvor heltens intentioner på Jorden snart udfordres af menneskeheden. For kommer Superman egentlig med fred?

Der er fart over rabalderfeltet, men også plads til mere rolige passager og samtaler karaktererne imellem, hvor bl.a. Supermans civile liv som den småkejtede journalist Clark Kent får fint liv. Det kunne måske have givet mere karaktermæssig tyngde og heraf følelsesmæssigt pondus, hvis vi havde fået mere tid med Clark Kent, som David Corenswet også spiller troværdigt.

Der er som sagt mange ting i spil. Bl.a. sin del af karakterer, hvor også Clark Kents kollega og journalist Lois Lane får skarpt vid og bid af Rachel Brosnahan, mens Nicholas Hoult gør sit bedste som Lex Luther. Han bliver desværre bare aldrig for alvor intimiderende, selvom Superman får solide bøllebank og menneskeheden på nakken.

Vi møder også den egenrådige superhund Krypto, der er et friskt pust i filmen, hvor tre øvrige supermennesker også hjælper Superman. Herunder Nathan Fillion som en kæk Guy Gardner aka Green Lantern, Isabela Merced som cool Hawkgirl og Edi Gathegi med komisk tæft som Mister Terrific. Deres tilstedeværelse fungerer overvejende godt i filmens samlede hele.

’Superman’ er bedst, når den går stramt i struben på historien om Supermans dobbeltliv, hans kvaler og udfordringer. Ydre såvel som indre. Herunder balancegangen mellem at agere mennesket Clark Kent og på den anden side verdens mægtigste superhelt. Desværre forfalder James Gunn undervejs til lidt for generisk actionballade, hvor filmen mister noget af sin ellers unikke tone.

Der er meget at gabe over, se på og forholde sig til, når ’Superman’ letter i flyvende fart, hvor det intime drama undervejs mister noget nærvær, mens manuskriptet flere steder gør småklodset brug af exposition. Der er dog også meget, der fungerer. Særligt som ren og ufortyndet underholdning i kulørt superhelteland. Det er det sidste, der bed sig overvejende fast i mig.

’Superman’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Superman’ har biografpremiere den 10. juli.

‘A Minecraft Movie’ leverer kubisk kulørte fjollerier

/i /af

Kulørt adventure på 4K Ultra HD: Lad det være sagt med det samme: Mit kendskab til det vildt populære computerspil Minecraft er ret begrænset. Jeg har fx ikke spillet det selv. Jeg kender dog til det helt basale med, at man i et univers bygget op af kvadratiske klodser kan bygge alt, hvad fantasien rækker til. Skulle jeg mene. Nu lander så spilfilmatiseringen ’A Minecraft Movie’.

Der er fuld knald på gakkede indfald og skøre fjollerier, action og kulørte eskapader, umage karakterer og ok god fart over feltet, når turen går ind i det klodsede univers for den dejligt nørdede dreng Henry, hans seje søster Natalie, ejendomsmægler/zoologisk have-ejer Dawn og den afdankede gamer Garrett aka ’The Garbage Man’ med en storhedstid i 80’erne.

Dette brogede firkløver ender ved skæbnens lunefulde veje med at ryge gennem en mystisk portal og ind i den farverige Minecraft-verden. Den trues dog af onde kræfter fra en verden under dem og her en hob af grumme kubiske bæster. Så nu må de fire på afveje både forsøge at redde de gode fra de onde og samtidig finde vej tilbage til deres egen verden.

Nej, det er ikke just historien, som er det primære trækplaster. Den fungerer mest af alt som et letforståeligt tog, som sætter karaktererne og det sprudlende Minecraft-univers på skinner, der således kører i et overvejende fint tempo på vejen mod en dog lige lang nok finale og tredje akt. Det sagt, så er der heldigvis spædet godt til med spas og skøre løjer.

Her kommer særligt Jason Momoas herlige 80’er-gamer med 80’er-garn og 80’er-outfit på banen i kulørt samspil med den endnu mere gakkede Jack Black, som indtager rollen som den ellers helt almindelige Steve, der allerede er blevet opslugt af Minecraft-universet. Han er på sin vis vejfinder for de nye ”spillere” i den firkantede verden.

’A Minecraft Movie’ fungerer bedst, når den tør gå den morsomt bizarre vej, hvor bl.a. Jack Black gør sin overgearede Jack Black-ting og Jason Momoa får lov til at have en charmerende karikeret fest som elskeligt 80’er-levn. Samme komiske gennemslagskraft har Sebastian Hansen og Emma Myers som søskendeparret ikke. Fred med det, for det er ikke deres karakterers rolle.

I instruktørstolen finder man Jared Hess, som man vil kende for de tørt groteske og skævt morsomme film som ’Napoleon Dynamite’, ’Nacho Libre’ og ’Gentlemen Broncos’, der alle har deres helt eget sælsomme særkende a la Jared Hess. Helt samme unikke tone har ’A Minecraft Movie’ dog ikke, men instruktørens komisk krøllede hjerne benægter sig bestemt ikke.

4K Ultra HD og ekstramateriale: De farverige strabadser udkommer på det billed- og lydoptimale 4K Ultra HD-format, hvor de morsomme eskapader kan komme til deres ret. Herudover kan man dykke ned i en større omgang ekstramateriale. Bl.a. med et kig på skabelsen af filmens univers og skurkene med mere. Filmen kan desuden ses med både danske stemmer og original tale.

‘A Minecraft Movie’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 30. juni.