’Munken og geværet’ er en billedsmuk fortælling om nye tider i Bhutan

Biografanmeldelse: Med rolig hånd og smukt udfoldede billeder, bringes jeg med ’Munken og geværet’ til Bhutan anno 2006. Moderniseringen har ramt landet, der som det sidste i verden får adgang til internet og fjernsyn. Den helt store ændring ligger dog i en ny styreform. Landet skal nemlig overgå til et demokrati fra at være regeret af en konge.

Det betyder, at der sættes en enorm oplysningskampagne i gang for befolkningen, der nu står midt i en helt ny tid. Den skal som det første i denne overgang således deltage i et prøvevalg, så folket lærer systemet og den demokratiske styreform at kende. Det viser sig at være lidt af en udfordring for myndighederne. Mildt sagt.

Landet består nemlig bl.a. af flere isolerede regioner og en befolkning, hvoraf flere ikke kender deres egen fødselsdato eller kan forstå, hvorfor de overhovedet skal have et demokrati. Som titlen afslører, finder man i filmen også en munk, der af sin mentor får til opgave at anskaffe et gevær. Mentorens hemmelighedsfulde bevæggrund kendes dog ikke specifikt.

Munkens mission byder ham at anskaffe geværet inden valgdagen, hvorfor vi finder ham vandrende gennem det bjergtagende landskab af storslået natur, hvor himlen males højt mod uendeligheden og roen indfinder sig i de bølgende bjerge, alt sammen indfanget elegant af fotograf Jigme Tenzing. Så når filmen mister retning og momentum, holder billedsiden mig ok til fadet.

’Munken og geværet’ har desuden en smittende og underspillet humor i sin fortælling, der balanceres side om side med den politiske satire og dramaet om et land, der står midt i en enorm omvæltning. Det er med andre ord på ganske fascinerende vis lykkedes instruktør og forfatter Pawo Choyning Dorji at fortælle sin historie nuanceret, vedkommende og morsomt.

’Munken og geværet’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Munken og geværet’ har biografpremiere den 5. december.