‘La chimera’ fik mig op at svæve på charmerende vis
Biografanmeldelse: Jeg hives gribende med tilbage til 1980’ernes solbeskinnede Toscana med instruktør og medforfatter Alice Rohrwachers drømmelignende ’La chimera’. Jeg nærmest svæver rundt i filmens univers af visuel finesse og en miljøbeskrivelse, der overbeviser menneskeligt og brillant gennem fotograf Hélène Louvarts dynamiske billeder.
Jeg ryger direkte ind i livet på den unge Arthur, der plages af en fortid, som rummer hemmeligheder, sorg og afsavn, hvilket i sagte tempo åbenbares engagerende filmen igennem. Det står dog snart klart, at han har en særlig evne til at finde skjulte skatte i den italienske jord. Han bliver nu en del af en umage gruppe af røvere på jagt efter gamle, etruskiske skatte.
Det lykkes på fortællermæssigt elegant vis for filmen at åbne sin verden og virkelighed for mig, hvor der af og til pirkes til noget overjordisk lige bag den ellers almindelige virkelighed. På den måde lever ’La chimera’ også af sin dragende atmosfære og gribende miljøbeskrivelse, der overbeviser mig om, at den faktisk foregår der tilbage i fortiden.
Selvom Arthur måske nok er et melankolsk bekendtskab med et menneskeligt tomrum i sin midte, er han også et rørende bekendtskab, der fascinerer og charmerer i takt med, at han som karakter får lov til at folde sig ud og blive et helt menneske. Her skal gruppen af medrøvere også nævnes som et livligt modstykke til den ordknappe Arthur.
Her er et muntert modspil, som er med til at give fortællingen et levet liv i samspil med netop det miljø, der vises i filmen og gennem de mennesker, som lever under den toscanske sol. Der er en indsmigrende romantisk stemning i denne menneskeskildring og i miljøet, hvor der er højt til himlen, mens der er herlige musikalske indslag af lokale musikere.
Arthur spilles af Josh O’Connor, som formår med sit skæve smil at gribe og finde en dybde i sin karakter med få virkemidler. Isabella Rossellini er desuden et herligt livsklogt bekendtskab som Flora, mens Carol Duarte gør sød figur som den tilbageholdende Italia. Kort fortalt, så beriger ’La chimera’ mig med både sorg, håb og kærlighed på levende vis.
’La chimera’ får 5 ud af 6 stjerner:
’La chimera’ har biografpremiere den 3. oktober.
