Filmmediet og fortællingens magi hyldes i ‘Pigen der fortalte film’
Biografanmeldelse: Filmmediet, fællesskabet og fortællingen hyldes varmt og romantisk i Lone Scherfigs drama ’Pigen der fortalte film’. Historien tager sin begyndelse i 1960’ernes Chile, hvor vi møder en familie med mor, far og deres fire børn. De bor i en afsidesliggende mineby i den rå Atacamaørken. Det er et hårdt liv, der dog har et ugentligt lyspunkt: Nemlig en tur i den lokale biograf.
Familien knokler en daglig kamp for at få det hele til at løbe rundt. Deres hverdag og liv slås dog en dag imidlertid helt ud af kurs, da der sker en ulykke i minen. Det betyder bl.a. betydeligt færre penge mellem hænderne. De har derfor nu kun råd til, at én af familiemedlemmerne kan tage den ugentlige biograftur for så efterfølgende at genfortælle filmene for hele familien derhjemme.
Det ender med at være den unge datter María, der får det ærefulde hverv at se filmene i biografens magiske mørke, der samler hele byen til filmisk fryd uge efter uge. Det er bl.a. gennem netop scener fra biografen, at filmmediet hyldes og får romantisk liv gennem de mange opmærksomme blikke fra gæsterne – herunder naturligvis også María.
Der er bestemt noget fint i biografscenerne, hvor man bliver vidne til bidder fra klassiske film. Fra seje westerns og eksplosive krigsfilm til medrivende komik. Filmene samler og forener. De er et lyspunkt i minebyen med deres stærke fortællinger oppe på lærredet – og gennem Marías levende gengivelser. Desværre er historien i ’Pigen der fortalte film’ ikke vildt spændende forløst.
Ganske vist er der drama, filmkærlighed og et historisk vingesus i fortællingen, der strækker sig over en årrække, hvor man således følger, hvordan livet forandrer sig for María, familien, minebyen og generelt også for Chile, der lider under politiske konflikter og uro. Det er bl.a. her, at dramaet viser styrken ved fortællingernes magiske adgang til fantasien, eventyret og eskapismen.
’Pigen der fortalte film’ lider dog bl.a. under et noget langsomt tempo, der ikke forløser dramaet med videre stor følelsesmæssig pondus, mens også historien tager en drejning undervejs, der skyder filmmagien lidt ud af kurs. Dramaet byder dog på fine scener fra biografens fortryllende indre. Her mærker jeg kærligheden til film og fællesskab. Desværre taber filmen pusten i drama og karakterer undervejs.
’Pigen der fortalte film’ får 3 ud af 6 stjerner:
’Pigen der fortalte film’ har biografpremiere den 2. maj.
